“Vi puster aldrig til dramaet.” Hvad børnenes nyheder kan lære de voksne

Ultra Nyt runder nu en milepæl for antallet af seere. Peger successen på en vej til at bekæmpe nyhedsmediernes tillidskrise?

Foto: DR / Presse

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

15:16

  • 11. december 2020
  • Medier
  • 12 min.

Der er et helt særligt øjeblik, hvor værten kigger lige ind i kameraet. Dét øjeblik fortæller på en måde hele historien. Vi er tilbage i marts, og Mette Frederiksen har lige annonceret nedlukningen af store dele af samfundet. Børnenes skoler lukker også, og det er forståeligt, hvis man er 11 år og bange. Eller bare urolig eller forvirret.

Hos redaktionen på Ultra Nyt har der været lettere kaotisk stemning. Det planlagte indslag om cykeltyverier er droppet. Morgenholdet er blevet forstærket. Men hvordan skal børnenyhederne fortælle denne her kæmpestore historie på den helt rigtige måde?

Det er her, det særlige øjeblik med værten kommer til at spille en afgørende rolle. Og for at forstå dét skal vi lige gemme øjeblikket lidt – og begynde et andet sted.

Det går godt for Ultra Nyt. For nylig rundede DRs nyheder til børn en vigtig milepæl. For snart et år siden blev kanalen Ultra lukket på flow-tv, altså almindeligt, gammeldags fjernsyn. Det betød, at færre børn så med – og at alt skulle streames. Men nu er Ultra Nyt vokset så meget digitalt, at programmet stort set har samlet alle de tabte seere op, lød det i sidste uge. Siden 2018 har videonyhederne til de 9-14-årige næsten haft en femdobling i antal seere på stream. Ultra Nyt har vundet adskillige priser, blandt andet den prestigefyldte UNICEF-pris. Programmet har været nomineret til en Emmy, den store amerikanske tv-pris. Og i går henvendte det store amerikanske tv-program 60 Minutes sig så for at lave en historie om de danske børnenyheder.

Så ja, det går godt for Ultra Nyt.

Men det mest interessante er måske, hvorfor det går så godt. Her gemmer sig en opløftende historie om, hvordan man kan fortælle om en kaotisk, konfliktfyldt, pandemi-tynget verden til børn – en historie, resten af nyhedsmedierne måske kan lære en hel del af. Og som potentielt har betydning for, hvordan en ny generation af børn og unge kommer til at forstå journalistik og samfundet omkring sig.

GÆT'Fake eller fakta' hedder en Ultra Nyt-quiz, der lærer børn at skelne mellem rygter og rigtige historier. Foto: DR / Presse

En nøgle til at forstå Ultra Nyts succes er at forstå de journalistiske dogmer, der gennemsyrer programmet. De dogmer ligger latent i alt, vi laver,” siger redaktør på Ultra Nyt Christina Johansen. Så lad os dykke ned i fire af de dogmer.

1. Inddragelse og samskabelse – tag brugerne dybt alvorligt

Det står ret hurtigt klart, når man ser Ultra Nyt, at programmet ikke taler om børn. Det taler til og med børnene.

Man ser det på mange måder. Børnene bliver for eksempel konsekvent spurgt, hvad der optager dem. Det sker på Instagram og andre platforme, hvor børnene er. Børnene stiller også selv masser af spørgsmål – og får altid hurtigt svar, både dag og nat. Vi tager børnene og deres spørgsmål meget alvorligt,” siger Christina Johansen. Spørgsmålene giver en pejling af, hvad børnenyhederne skal dække. Aflyst konfirmation, legeaftaler under nedlukningen og kæledyrs coronasmitte har fyldt meget for børnene – og det er endt som historier i programmet. Dele af programmet kan være bygget direkte op om seernes undren, som dagens corona-spørgsmål. (Drengen Hüseyin spørger, om han skal være bange for at smitte sin far, der ryger. Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling giver et beroligende svar). Ultra Nyt har lige udviklet et decideret børnepanel; en ny platform, hvor børn fra hele landet – også Grønland og Færøerne – sender videoer ind fra deres liv.

Den konstante dialog med børnene giver også en meget kontant og klar feedback. Vi finder hurtigt ud af, om vi har forklaret tingene præcist og grundigt nok,” siger redaktøren Christina Johansen. Hvis mange siger, de ikke forstod, hvad vi mente i et indslag, har vi noget vigtigt at styre efter.” Samtidig skaber den tætte kontakt en meget klar fornemmelse af børnenes verden, helt ned til det sprog, de bruger. (Og nej, cringe er ikke cool at sige mere, når noget er pinligt. Det er fire år siden,” siger Christina Johansen. Det er mest voksne, der bruger det ord nu”).

Inddragelsen hjælper til at finde kilder og cases til programmet – og ofte ender det med reel samskabelse. Altså at børnene filmer sig selv, og de klip danner rygraden i indslagene. Som Calle, der er smittet med corona og fortæller hjemme fra stuen, at han har ondt i øjnene og hovedet, men det er faktisk ikke så slemt. Det kan lyde som en ren nødvendighed under corona, at børnene filmer sig selv, men betydningen er langt større. Nej, kvaliteten er ikke lige så god som med en rigtig fotograf, men det giver et meget ægte, ufiltreret blik ind i børnenes liv. Og det er vigtigt, ikke mindst under pandemien, hvor mange børn er utrygge eller bange og har brug for at spejle sig i andre børn, som Thea Vinther, redaktionssekretær på Ultra Nyt, har påpeget. Calle viser hjemme fra stuen, hvordan det føles at have corona som barn – og illustrerer pointen om, at børn normalt ikke bliver meget syge. Nej, jeg er ikke bange,” siger Calle ind i telefonens kamera, ufiltreret, som at høre fra en kammerat fra klassen.

2. Forklar tingene ordentligt

Nogle gange hører Christina Johansen folk sige, at det vel er nemmere at forklare nyheder til børn. Det er helt forkert. Det er sværere, påpeger hun. For hvis det skal lykkes at forklare en nyhed til børn, skal du kunne skære helt ind til benet af, hvad historien handler om. Virkelig forklare, samtidig med at du skræller al støjen og det ikke super-nødvendige væk. Og dét kan du kun, hvis du selv virkelig forstår historien i dybden. Det kræver, at vi forstår historien sindssygt godt,” siger Christina Johansen. (Jeg kender det fra mig selv; det er virkelig svært at forklare negative renter på få sætninger, hvis ikke jeg har været dybt nede i stoffet).

Det kræver tid. Så Ultra Nyt vægter ikke fart højest. De kan godt vente med en aktuel historie, til de har fundet måden at forklare den. Vi kan stå over en dag med en historie, indtil vi kan give den ordentligt perspektiv,” siger Christina Johansen.

Ultra Nyt kører ikke i breaking gult. De oversætter nyhederne, så seerne forstår dem. De udvælger, filtrerer, holder i hånden og forklarer. Man ser det i det små, som en ledsætning, der lige forklarer, at biskopperne er præsternes chefer”. Man ser det i det store, som den corona-ordbog, programmet har udviklet, med forklaringer af alt fra inkubationstid til smittetryk.

3. Smid reglerne ud, leg med fortællingen

Alle historier kan fortælles til alle, er de overbevist om i Ultra Nyt-redaktionen. Men det kræver, at man tør lege med formaterne – uden at gå på kompromis med substansen. Og programmet leger meget. Det vrimler med musik, hurtige klip, lydeffekter, forklarende grafikker, humor og satsede fortællegreb. Det er meget langt fra den meget traditionelle nyhedstrekant, hvor det vigtigste kommer først, typisk fortalt i et formelt, alvorligt, nærmest maskinelt tonesprog.

Ud med nyhedstrekanten så vidt muligt og ind med spændende dramaturgiske buer,” siger Christina Johansen. For hvem siger, nyheder skal være skåret efter nyhedstrekanten? Hvorfor skal troværdig journalistik være det modsatte af humor og fortællelyst? Vi har smidt alt det op i luften om, hvordan man laver nyheder i dag. Det må ikke blive forudsigeligt. Det skal give lyst til at hænge på.”

Derfor er Ultra Nyt rykket ud af et almindeligt, klassisk nyhedsstudie. Værterne ligner ikke nyhedsværter – de har afbleget strithår og farvestrålende tøj. (“Der kom en helvedes masse klager,” da Ultra Nyt under nedlukningen blev sendt på DR1 i en periode, fortæller Christina Johansen. For hvorfor var deres hår og tøj så sindssygt? Men det er jo ikke de voksne, der skal synes, det er fedt”). Værterne er personlige. De deler ud af sig selv. De siger, at de også synes, store corona-nyheder føles overvældende. Og selv om det ikke ligner klassiske nyheder, kan børnene sagtens afkode, at det er nyheder, siger Christina Johansen.

Med andre ord; Ultra Nyt låner fra de fortælleformer, de unge er vant til fra YouTube og andre steder. De eksperimenterer og leger. De tør smide de gamle regler ud ad vinduet. Og ja, de slår også altid fast, hvorfor en historie er vigtig – og hvorfor du skal bruge tid på den. Men de forstår samtidig, at en historie også skal kunne mærkes for at blive husket og forstået.

NYTOgså Børneavisen vinder frem for tiden. Her er avisens reporter, Emilia Ousmane Ionesco, til pressemøde. Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

4. Håb: Aldrig puste til dramaet

Da den første dansker døde med corona, lavede Ultra Nyt historien med det samme. Men når man ser klip fra dengang, er det markant, hvor udramatisk den er fortalt. Manden døde af hjertestop og var 80 år gammel – “altså ret gammel” – siger værten. Det skal du ikke blive forskrækket over,” siger Peter Qvortrup Geisling. De fleste, som bliver smittet med corona, bliver helt raske igen,” tilføjer værten. Så bliver der sat proportioner på historien; der dør faktisk 50.000 mennesker hvert år, det hører vi bare sjældent om. Seerne får historien godt forklaret, og de bliver ikke unødigt skræmte. Vi vidste, at lige så snart en person i Danmark døde med corona, ville det blive blæst rigtig meget op – ud over det hele,” siger Thea Vinther i et video-foredrag på DR. Derfor var det vigtigt at forklare historien helt stille og roligt”. Eller som Christina Johansen siger: Vi puster aldrig til dramaet.”

Derimod gennemsyrer håb og løsninger Ultra Nyt. I historien om de aflyste konfirmationer fylder det meget, at præsterne lover at finde en anden dato. Det er udskudt, ikke aflyst. Så det er okay,” siger næsten-konfirmanden Lucca til kameraet. Eller tag den store nedlukning tilbage i marts – og nu er vi tilbage ved det særlige øjeblik, jeg begyndte historien med. Værten Anna Lin Lundsgaard står på en skole og ser direkte ind i kameraet. Jeg kan godt forstå, hvis du er bekymret,” siger hun. Men husk, at grunden til, at vores statsminister laver de her ændringer, er ikke, fordi coronavirus er blevet mere farligt. Det er for at være på den sikre side.” Det handler i høj grad om måden, hun siger det på. Stemmen har ingen nyhedspatos; ingen formel blazer-jakke, ingen drama-pauker eller pulserende hektisk underlægsmusik. Hun har lyserød trøje med Amor’ skrevet på. Står bare og leverer ordene i øjenhøjde, præcis, venlig og beroligende. Det er en mesterlig præstation i disciplinen forklar noget alvorligt uden at puste til dramaet’. Alle burde have set Ultra Nyt den dag.

På et dybere plan, siger Christina Johansen, handler det samtidig om, hvilke værdier man vil plante i seerne – i børnene. For nyheder er også et dannelsesprojekt. Det er vigtigt at lære dem, at verden ikke bare består af folk, der er rygende uenige, og hvor intet fungerer. Meget ofte er konflikterne kunstigt oppustede af medierne. Vi skal vise, at man kan snakke om tingene på en ordentlig måde. Give lyst til at engagere sig i samfundet. Vise, at det nytter noget at blande sig. At det flytter noget.”

Alle historier kan fortælles, men de må ikke gøre børnene unødigt bange. Så der bliver tænkt meget over kilder, formuleringer, billeder og enkelte ord. Det handler også om at pege på, hvordan problemer kan løses – og måske endda, hvad man selv kan bidrage med. Tag historien om de klamme skoletoiletter, som en gruppe elever havde forvandlet til skinnende luksustoiletter – med musik til tisningen.

Vi skal altid pege fremad. Hvad kan vi alle sammen gøre for, at det her problem bliver mindre? Vi har en forpligtelse, når vi laver nyheder til børn, til at fortælle, hvis der er den mindste chance for, at man kan gøre noget. Så vi ikke forlader dem et sted, hvor alt er håbløst, og man intet kan stille op,” siger Christina Johansen.

Lyder det måske som noget, andre end børn også kunne have brug for?

I disse år er tilliden til nyhedsmedierne i knæ. Undersøgelser viser, at journalisters troværdighed er lav. Mange stoler ikke på etablerede nyhedsmedier, og der er tegn på faldende tillid i mange lande ifølge nyere analyser. Det er kritisk for den offentlige samtale – og dermed for demokratiet.

Det er et oplagt spørgsmål, om nyhedsjournalistikkens tillidskrise – som nogle forskere har påpeget – hænger sammen med manglende håb, konflikt-bias og overdrevet fokus på ting, der går galt. Bliver nogle hægtet af nyhedsmedierne, fordi de ikke føler, at nyhederne taler til dem på en måde, de virkelig forstår – og som fanger dem? Er nyhedsmedierne gode nok til at tage folks spørgsmål virkelig alvorligt; at inddrage dem og endda skabe nyhederne sammen med dem?

Måske kunne de voksnes nyheder lære noget af børnenes nyheder. Forklar tingene ordentligt. Smid reglerne ud, og leg med fortællingen. Inddrag og samskab. Pust aldrig til dramaet. Og nej, det er ikke altid, Ultra Nyt lever op til deres dogmer. De skyder også forbi. Men: Hvis du læser artiklen her igen og bytter børn’ ud med seere’, lyttere’ eller læsere’, virker det alligevel påfaldende, hvor relevante Ultra Nyts dogmer er for os alle sammen.

Hvem kunne ikke bruge en corona-ordbog, der forklarer komplicerede begreber? Eller nyheder, der ikke kører konflikter unødigt op? Eller en næsten-konfirmand, der siger ind i kameraet, at det er er okay”?

Ultra Nyt-redaktør Christina Johansen tror, at dogmerne giver lige så meget mening” for voksenmedier: Alle kan med fordel luge ud i komplicerede ord og virkelig forklare historien. Alle kan lege med formen. Alle kan have gavn af, at journalistikken kommer tættere på brugerne. Alle – også voksne – kan være medskabere,” siger hun. Og alle kan tænke over, om en historie er med til at indgyde håb eller engagement – eller det stik modsatte.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: