I orkanernes tid er her den vildt ambitiøse (men realistiske) plan for, hvordan vi dæmmer op for klimaforandringerne

UDSIGTSådan ser en kategori 4-orkan ud oppefra. Satellitbillede: NASA

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Det ekstreme vejr, vi ser med orkanerne ved USA, kan blive værre i fremtiden. Især hvis vi ikke gør noget ved energisystemet. Et amerikansk forskerhold har lavet den hidtil mest ambitiøse plan for, hvordan hele verdens energiproduktion kan omlægges til sol, vand og vind.

På en måde er det studie, jeg vil fortælle om nu, et udtryk for alt det, der er galt med journalistik om klimaforandringer. De mængder, vi arbejder med, overstiger fatteevnen. Klimakrisen er abstrakt. Man kan ikke mærke den. Man kan kun se en masse gigantiske tal, der flimrer forbi ens øjne. Løsningsforslag på verdens største problem har en tendens til at antage samme karakter.

Men bag ved de store tal ligger der en ganske opløftende konklusion. Det kan lade sig gøre at omlægge vores energisystem. Mark Z. Jacobson, professor ved Stanford-universitetet i Californien, understreger i sit nye studie i tidsskriftet Joule, at der er en vej ud af de værste klimaforandringer. Der er en måde at forsøge at stoppe den udvikling, der vil lede til langt mere ekstremt vejr i den nærmeste fremtid.

Jacobson og hans kolleger har samlet data fra 139 lande og lavet ét samlet roadmap for, hvordan intet mindre end hele verden kan omlægge sin energiproduktion fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.

Vi har forsøgt at vise, hvad der sker, hvis man omlægger alt til at blive drevet af elektricitet produceret af vand, vind og sol,” siger Mark Z. Jacobson.

Det er det eneste rigtige at gøre, hvis vi vil undgå en overophedning af planeten.”

At læse studiet er som at stå ved foden af et bjerg. Det anerkender professoren. Vi står og kigger på et mål, der hænger uendelig højt over os, og skal forsøge at tage os sammen til at bestige bjerget. Men Jacobsons mål med studiet har været at vise, at vi faktisk har de rigtige forudsætninger for at gennemføre opstigningen. Vi har både vandrestøvlerne, stokken og provianten. Studiet er et forsøg på at kortlægge ruten op til toppen.

Mark Z. Jacobson har de seneste ti år udgivet adskillige studier om, hvordan vi kan omlægge energisystemet. Hans tanker har allerede påvirket adskillige amerikanske stater og byer til at sigte efter 100 procent ren energi. Alle fire demokratiske præsidentkandidater ved seneste valg i USA fremhævede hans plan.

Det er den indflydelse, Mark Z. Jacobson håber at rulle ud til hele verden. Og hans plan ser, i korte træk, sådan her ud:

Vi skal bygge virkelig mange nye energikilder

Jeg undskylder på forhånd, men for at se hele den graf, der viser lidt af omfanget på Jacobsons forslag, skal du scrolle lidt:

Grafik: Jørgen Stamp, Zetland

Altså: I 2016 var der omkring 350.000 vindmøller i verden, på land og på vand. Det tal skal vokse til 2,6 millioner vindmøller på land og vand i 2050. Det er bare ét eksempel på ny teknologi, der skal installeres. Verden kommer til at få brug for 2 milliarder solceller på hustagene, over 400.000 nye bølgebrydere og omkring 900 større geotermiske kraftværker.

Det, der ville ske, hvis vi omlagde hele systemet til vedvarende energi, er faktisk, at vi skal bruge betydelig mindre energi,” forklarer Mark Z. Jacobson.

Det er langt mere effektivt at opvarme vores huse med en varmeblæser drevet af bæredygtige kilder, for eksempel, end at opvarme dem med et oliefyr. Desuden går en meget stor mængde af vores samlede energiforbrug i dag til overhovedet at få fat i de fossile brændstoffer. De skal findes, de skal bores ud eller graves op, og de skal transporteres. Den proces alene tager 13 procent af verdens energiforbrug.

Ifølge studiet vil vi – på trods af befolkningsvækst og øget levestandard – have brug for mindre energi i 2050, end vi forbruger i dag, hvis alt bliver drevet af vand, vind og sol.

De nye energikilder kommer til at ændre vores landskab

Det er betydelig billigere at installere vindmøller på land end på vand, men landmøller generer befolkningen langt mere. Jacobsons hold har forsøgt at finde den rigtige balance og har fundet frem til det her:

Grafik: Jørgen Stamp, Zetland

Når man siger én procent af klodens landmasse”, lyder det forskelligt i forskellige ører. Nogle vil gispe, andre vil trække på skuldrene. Mark Z. Jacobson hører – selvfølgelig – til den sidste kategori. Han sammenligner med, hvad olieindustrien fylder i dag.

Der er millioner af gas- og oliebrønde, og i dag fylder de omkring to procent af landmassen i USA. Ikke bare vil vindmøllerne fylde mindre, vi ville også kunne bruge jorden under vindmøllerne til landbrug,” siger han.

Én procent af Danmarks landmasse svarer cirka til Aarhus Kommune.

Omstillingen skal gå hurtigt

Planeten står ved et vendepunkt. Hvis vi ikke inden for få år kraftigt nedsætter vores CO2-udslip, kan det sætte effekter i gang, som vi ikke kan stoppe. Derfor kan vi ikke vente til år 2050 med at få installeret al den nye vedvarende energi. Langt det meste af den store omvæltning skal ske inden for de næste 13 år.

Grafik: Jørgen Stamp, Zetland

Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed kommer fra Brian Vad Mathiesen. Han er professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet og har bidraget med data til Mark Z. Jacobsons studie.

Speederen er allerede trykket helt i bund,” siger han.

Den amerikanske regering nøler selvfølgelig lidt, men de amerikanske delstater og byer er i fuld gang med omstillingen. De store, vigtige lande som Kina og Indien udbygger deres infrastruktur til bæredygtig energi helt enormt i de her år. Elbilmarkedet kommer til at accelerere næste år. Kort sagt, der er mange gode processer i gang.”

Et sted, hvor Brian Vad Mathiesen håber at sætte ind de kommende år, er noget så kedeligt som isolering.

Mængden af varme, der går til spilde i især Europa, er absurd,” siger han.

Hvis vi kunne få styr på spildvarmen og supplere med vedvarende energi, kunne vi komme virkelig langt ned i energiforbrug.”

Brian Vad Mathiesens egen forskning har vist, at hvis vi kunne få styr på den spildvarme, den europæiske industri lukker ud, kunne vi (næsten) opvarme samtlige europæiske hjem med den.

Omlægningen til el bliver … dyr

Det, Mark Z. Jacobson foreslår, er radikalt. Andre forskere slår på, at vi i højere grad skulle lave kombinationer af vedvarende energi og eksisterende energiinfrastruktur, mens Jacobsons hold foreslår et entydigt sats på vand, vind og sol. Det gør omstillingen dyrere, men Mark Z. Jacobson mener ikke, prisen er specielt høj.

Det svarer til tre procent af verdens BNP per år, højst, og omkostningen bliver fordelt ud på 139 lande,” siger Mark Z. Jacobson.

Set i forhold til de problemer, vi løser, er det et lavt beløb.”

125 billioner dollars

... kommer det til at koste at gennemføre Jacobsons plan.

Brian Vad Mathiesen, professoren fra Institut for Planlægning, nikker anerkendende til studiet. Det er ikke uden problemer, og der er en del detaljer, der skurrer lidt i ørerne, men projektet er sympatisk.

Jeg har meget stor respekt for, at man forsøger at modellere sådan en plan her. Det er en gigantisk opgave, der er forbundet med meget store usikkerheder. Det er vigtigt, at der er nogle, der tør gå foran på denne her måde.”

Og nej, alt kommer nok ikke til at ske præcis sådan her. Det anerkender Mark Z. Jacobsen også selv.

Måske er det politisk umuligt at gennemføre planen. Men vi har vist, at det er videnskabeligt og teknisk muligt. Der er brug for denne kortlægning, om ikke andet for at man kan blive inspireret af det.”

Vi kan sagtens få ren energi,” tilføjer Brian Vad Mathiesen. Vi kan ovenikøbet gøre det billigt. Spørgsmålet er bare, om vi har lyst til at lave de ændringer i politikker, rammer og markeder, som skal bringe os derhen.”

Med andre ord: Vi har vandrestøvlerne og stokken til at bestige bjerget. Nu har vi også fået en rute. Næste skridt er at bruge den.

Rettelse: Grafikken om nye vindmøller indeholdt en grov fejl. Oprindeligt stod der, at der var 13.020 vindmøller i verden. Det tal var helt i skoven. I teksten derunder stod der også, at der i 2015 var 17.000 vindmøller i verden. Et tal, der ligeledes var helt i skoven. Vi bukker og undskylder. Tusind tak til medlem Jørgen Kjems, tidligere direktør for forskningscenter Risø, i øvrigt, for at holde os i ørerne og hjælpe med tallene.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: