Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Nene La Beet er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Børn er ret ligeglade med fancy ferier og et væld af planer. De vil bare være sammen med deres forældre

1702 børn har svaret på, hvad der er et godt børneliv - ifølge dem.

Foto: Mads Jensen, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Det gjorde noget ved ham, da Lars Geer Hammershøj læste, hvad danske børn egentlig synes er et godt liv for dem. Hvad de selv synes.

Som lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet og som forsker i børn, leg og kreativitet har han ellers tygget sig igennem sin andel af trivselsmålinger og statusrapporter. Men det her var noget andet, fordi det var børnene, der kom til orde. Det var deres personlige udlægninger af det gode liv. Jeg blev rørt, fordi det blev så tydeligt, hvad der egentlig betyder noget for børnene. Svarene fra børnene var meget markante,” siger han.

Lego-fonden og Tænketanken Mandag Morgen præsenterede forleden rapporten Det gode børneliv – ifølge børnene. Undersøgelsen er den mest omfattende nationale undersøgelse med børn i hele skolealderen, hvor man har ladet børnene komme til orde. Hvor de åbent bliver spurgt ind til, hvad der giver dem glæde og kvalitet i tilværelsen. Og Lars Geer Hammershøj har siddet med i den referencegruppe, der har været med til at beslutte, hvad man skulle spørge børnene om. Og lad os begynde med at slå fast, at svarene utvetydigt viser, at grundfortællingen om børnelivet i Danmark i 2021 er opløftende. Børnene har det godt. Samtidig peger rapporten dog på nogle centrale pointer, som forældre og voksne i det hele taget gerne må skrive sig bag øret.

Det vigtigste for børnenes trivsel er ikke et væld af dyre fritidsaktiviteter, penge eller rejser. Det vigtigste for dem er, at deres familie elsker dem og er til stede og ikke gemmer sig bag telefonen og arbejdscomputeren, når de er sammen. De vil egentlig bare gerne være sammen med deres forældre, høres og lyttes til. Det er helt afgørende for børnenes oplevelse af at have et godt liv, at de tit laver sjove ting sammen med deres familie, siger børnene. Det ville vi som voksne vide allerede, hvis vi huskede at spørge dem noget oftere. Nu har de heldigvis sagt det højt i rapporten.

Lad os begynde med at se på rapportens vigtigste tal, og hvad de fortæller os om, hvordan børnene går og har det. De fleste børn i Danmark trives, er trygge og har det godt med deres venner og familie. 83 procent af børnene i indskolingen vurderer, at deres trivsel er i top, og blandt børnene på mellemtrinnet og i udskolingen har 88 procent middel eller høj trivsel. Et stort flertal af børnene på tværs af alder svarer også, at de har det godt med deres familie, ligesom et flertal ser lyst på fremtiden. Et af de børn, forskerne har spurgt, glæder sig til at blive astrofysiker. Et andet ser frem til, at hun selv må børste sine tænder.

For Lars Geer Hammershøj er der dog to væsentlige pointer, som han kalder overraskende. Den ene overraskelse er, hvor massivt forældrene er de vigtigste personer i børnenes liv. Også vigtigere end søskende. Noget andet er, hvor afgørende det er for børnenes trivsel at have gode venner, som de kan lege og have det sjovt med,” siger han.

På spørgsmålet om, hvad der især er vigtigt for at have det godt, svarer tre ud af fire børn på mellemtrinnet og i udskolingen: at min familie elsker mig.” Knap halvdelen svarer: At min familie er god til at tale med mig, også hvis jeg er ked af det.”

Men hvorfor er det egentlig så overraskende, spørger jeg. Er det ikke åbenbart, at de nære relationer tæller for børn? Jovist,” siger forskeren. Men det er ikke tidligere blevet belyst, hvor afgørende forældrene er også for de store børn. Nu hører vi det med børnenes egne ord. Der er formentlig også en tendens til, at vi tager det for givet i hverdagen,” siger han.

Ifølge Lars Geer Hammershøj er der i dag mange forældre, der forsøger at strukturere og planlægge deres børns liv. Mange forældre har for eksempel forkus på at aktivere børnenen og lave planer i weekenden. I skolen er fokus på mål for læringen på strukturen af undervisningen og på lektiecaféer, mens den almene dannelse glider lidt i baggrunden. Men det er simpelthen de menneskelige relationer, der er afgørende for, om børnene har det godt. Det er den helt almenmenneskelige dannelse, som betyder allermest for dem. Det kan vi voksne roligt skrive os bag ørerne.”

Og det er på en måde så hverdagsagtigt, at vi voksne har glemt det,” mener Lars Geer Hammershøj.

En anden væsentlig pointe fra undersøgelsen er derfor også, at børnene ønsker sig noget så simpelt som tid med forældrene. De ønsker sig, at forældrene vil lytte mere til dem og inddrage dem i helt almindelige hverdagsting.

I rapporten siger Maria på 11 år for eksempel sådan her: Far bruger jo det meste tid på arbejdet.” Hun fortsætter: Så kommer han lige hjem i fire timer, og så skal vi sove. Det ville være lidt rart, hvis vi kunne lave lidt mere sammen.”

I den kendte børnebogsklassiker Alfons Åberg sidder faren ofte bag sin avis, bapper på sin pibe og mumler noget uforståeligt, som man aldrig helt forstår. Ifølge Lars Geer Hammershøj er han et godt eksempel på en far, som måske nok er der, men som ikke helt er til stede.

I dag kan du sætte computeren eller telefonen i stedet for avisen. Og imens ønsker børnene egentlig bare, at forældrene skal lytte til dem. Se dem som dem, de er. Ikke nødvendigvis som hvad de præsterer eller opnår.”

Forældrene skal simpelthen prøve at lytte noget højere, kan man sige. Ligesom forskerne har prøvet at gøre med rapporten. Clara på 14 år skriver i sit svar, at forældre ALTID skal lytte til deres børn. Uanset hvor dumt det er eller ej. Der kan ligge meget bag de ting, børn og unge siger, hvis de bare lytter.”

Hurra, tænkte jeg som forælder, da jeg læste rapporten. For lige fra børnene ligger i maven, får man en fornemmelse af, at alt, hvad man herfra foretager sig, uanset om det gælder kost, opdragelse og skolevalg, bliver fuldstændig afgørende for børnene. Meget kan gå galt, hvis ikke man virkelig er vågen. Og det er sandt, at forældrenes tilgang er totalt afgørende. Men den gode nyhed er, at opskriften faktisk er ganske enkel – i hvert fald hvis man spørger børnene.

Så for lige at summere op er det afgørende for, om børnene trives, det her: For det første, at de føler sig elsket og har gode venner, og for det andet, at forældre gider lytte til dem. Som Lars Geer Hammershøj siger: Egentlig er det ret enkelt. Børn har primært brug for kærlighed og for at vi forældre er der og lytter til dem.” Det lyder da egentlig som en nem opskrift at følge. Men er det lige så nemt i praksis? Har vi indrettet vores samfund og hverdag sådan, at det kan lade sig gøre?

I Danmark har vi en stærk tradition for at lade børnene komme til orde og gøre dem til en form for eksperter i eget liv. Vi spørger ind til deres erfaringer og oplevelser. Så hvordan kan vi sikre os, at børnenes budskab bliver ført ud i livet og ikke bare bliver et figenblad for at have hørt dem?

Trods de gode traditioner for at lade børnene få en stemme synes Anja Marschall, det kniber lidt med seriøst at lytte til dem. Hun er lektor i pædagogik ved Københavns Professionshøjskole, og forleden skrev hun sammen med en kollega en kronik i Politiken med overskriften Børns stemme og rettigheder: Vi gider ikke høre, hvad børnene siger. Kronikken skrev de som en kommentar til rapporten her om det gode børneliv ifølge børnene. For som hun siger, da jeg ringer til hende: I Danmark er vi gode til at bringe børnenes synspunkter og tanker frem, men vi er ikke altid så gode til at bringe dem videre. Hvis et stort flertal af børnene ønsker sig mere tid sammen med deres forældre, kan vi så indrette vores samfund, så det rent faktisk bliver muligt – for eksempel ved at indrette arbejdsmarkedet anderledes?”

Lars Geer Hammershøj mener, man kan gøre meget i det små hjemme i familierne. Men det betyder nok, at nogle forældre skal indrette sig på en anden måde. Ifølge forskeren er der i mange børnefamilier i dag fokus på, at der skal ske noget. Vi skal have noget ud af tiden, vi laver skemaer og mål, og en weekend uden planer kan være angstfremkaldende. Men mange børn elsker netop det. De vil gerne hænge ud med deres forældre og venner. De vil gerne lege og have det sjovt. De vil egentlig bare gerne være sammen. Som forældre handler det også om at finde ro i, at der ikke behøver at ske noget særligt. Uden af den grund at hive telefonen op af lommen og tjekke arbejdsmails.

Slap af, og husk, at det bedste, du kan gøre, faktisk er at være der for dine børn,” siger Lars Geer Hammershøj. Du skal lære dem at være menneske, og det gør du allerbedst ved at interessere dig for dem. Sværere er det faktisk ikke.”