Den nye regering har for første gang nogensinde klima øverst på Danmarks dagsorden. Her er dens politik, endevendt

EN GRØN RETNINGSer man på politikken i det 18-sider lang forståelsespapir, der danner grundlaget for den nye regering, så er det især på klimadagsordenen, der sker nye ting. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

Det såkaldte forståelsespapir, som danner grundlag for den nye socialdemokratiske regering, har begrænset betydning for velfærds- og udlændingeområdet. Men på klimaområdet står Danmark foran et markant skifte. Vi har set dybt i detaljen på de konkrete tiltag, hvilke muligheder regeringen har – og hvad det kan betyde.

Det var fire ret glade partiledere, der tirsdag omkring midnat trådte ud af Landstingssalen på Christiansborg og mødte pressen med en besked om, at Danmark ville få en ny socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen som statsminister.

Mette Frederiksen, Pernille Skipper, Pia Olsen Dyhr og Morten Østergaard var blevet enige om en ny retning for Danmark. Det sagde de på skift, mens de andre partiledere stod og smilede.

Den nye retning var nedfældet i et dokument, som partilederne havde underskrevet. Et forståelsespapir, som de kaldte det, der over 18 sider beskrev, hvilken retning Danmark skulle bevæge sig i de næste fire år. Hvilke tiltag Socialdemokratiet skal tage, og hvilke røde linjer regeringen ikke må overskride, hvis den ikke vil have sine støttepartier og dermed et flertal imod sig.

Når man læser ned over de 18 sider, er det ikke store ord, der mangler. Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Danmark skal tage et opgør med grådighed og fattigdom. Og vi skal kunne leve sammen i fred og fordragelighed, selv om vi har forskellig etnisk herkomst.

Ser man på den konkrete politik, regeringen ifølge papiret skal føre, er der mange interessante tiltag, men det kan være svært at se et egentligt systemskifte eller en markant ny retning. På mange områder er der nok nærmere tale om, at regeringen skal stoppe den retning, Danmark ellers var på vej i. Bortset fra ét sted:

Klimaet.

De grønne ambitioner er meget store og kan få en markant betydning for Danmarks fremtidige udvikling. Langt mere end nogen af de andre områder. Så lad os dykke ned i det og se, hvad der er sket på den front. Og lad os begynde med selve ambitionen.

Danmark skal gå forrest i klimakampen

Danmark skal ifølge det nye forståelsespapir hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling.”

Partierne drømmer sågar om, at Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden”.

Det skal først og fremmest realiseres gennem det klimamål, der allerede kom frem under regeringsforhandlingerne. En ny regering skal lave en klimalov med et bindende mål om, at Danmark i 2030 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Det er et virkelig ambitiøst mål. Siden 1990 har Danmark været et af de lande i verden, der har reduceret sin udledning mest. I de første 27 år efter 1990, altså frem til 2017, faldt Danmarks udledning med 23,5 megatons. Hvis Danmark skal opfylde målet om at reducere udledningen med 70 procent, skal vi skære yderligere 28,4 megatons. Og det skal altså gøres på 13 år – den halve tid.

Med andre ord skal tempoet i den grønne omstilling fordobles, og det betyder, at vi ikke bare kan satse på et område, men skal ændre hele vores samfund: den måde, vi forbruger, transporterer os, virksomhedernes produktion og kilderne til vores energi. Eller som Mette Frederiksen sagde til Ritzau, efter målet var blevet offentliggjort:

Hvis vi vil løse klimakrisen, kommer vi ikke uden om at ændre den måde, vi lever, bor og transporterer os på.”

Klimaloven skal ifølge forståelsespapiret følges op med en klimahandlingsplan, der skal sikre, at det ambitiøse mål nås. Det er den egentlige plan for, hvad regeringen konkret skal gøre.

Hvert år skal der evalueres, hvor langt regeringen er kommet med sin målsætning.

Her slår vi ned på nogle af de punkter fra handleplan og målsætninger, der bliver mest interessante at følge fra en klimasynsvinkel.

Regeringen vil til at regne grønt på alle områder

Den årlige evaluering af planerne og målet er et ret interessant sted at begynde. Mere præcist står der i forståelsespapiret, at der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen”.

Det er lidt ukonkret, hvad sætningen helt præcist betyder. Men den er potentielt virkelig spændende. I New Zealand har regeringen for nylig – som det første vestlige land – lavet et nationalt budget for trivsel. Det vil sige, at finansloven ikke blot handler om økonomi, men om samfundets generelle trivsel. I årevis har den styrende måleenhed for et lands fremskridt ellers været BNP – bruttonationalproduktet. Ved at måle udviklingen i den økonomiske produktion fik vi et billede af landets vækst og dermed fremskridt. Men nu rangerer New Zealand i stedet konkrete mål for borgernes trivsel over BNP i sit årlige budget. Et af de afgørende konkrete mål handler om netop det grønne område – bevægelsen mod en klimavenlig økonomi.

Hvis det er noget i den stil, regeringen overvejer som del af finansloven, vil det være et nybrud. Det vil skrive sig ind i en spirende bevægelse, hvor økonomiske mål i højere grad kobles med miljømæssige mål. Hvis det blot er nogle symbolske passager i en ellers ret traditionel finanslov, vil det være, ja, symbolpolitik.

Noget kunne dog tyde på, at det grønne skal bringes markant mere ind i den økonomiske tænkning hos den nye regering. For ifølge forståelsespapiret skal regeringen sikre, at hensynet til klima og den grønne omstilling skal integreres i Finansministeriets regnemodeller, og arbejdet med at udvikle grønnere regnemodeller skal sikres og udvides”.

Når man beregner politiske forslags økonomiske effekt, skal en ny regering altså sørge for, at man også ser på den klimamæssige effekt. Lige nu sidder der faktisk en forskergruppe – med den tidligere klimavismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen i spidsen – og arbejder på en model, der skal tage højde for de miljø- og klimamæssige konsekvenser af politiske forslag.

Men det er svært, og Peter Birch Sørensen regner med, at det vil tage ham to år at lave en troværdig model. Endnu længere vil det tage at lave en model, der omregner klimabelastningen til kroner og øre, så man tager højde for, hvordan klimakonsekvenserne af for eksempel at hive olie op af Nordsøen vil ramme den danske økonomi i fremtiden.

Vi skal til at transportere os på nye måder

Regeringen vil ændre den måde, vi belaster klimaet, når vi transporterer os rundt i Danmark og verden. Det indebærer blandt andet et stop for salg af benzinbiler i 2030, en ændret infrastruktur og en mere klimavenlig måde at flyve på. Lad os se på nogle af de konkrete forslag.

Din kommende bil skal køre på strøm

Som led i en grøn mobilitetsplan vil regeringen arbejde for markant flere elbiler på vejene og en omstilling af transportsektoren. Kigger vi på personbilerne i transportsektoren, foreslår partierne konkret et stop for salg af alle nye diesel- og benzinbiler fra 2030 samt skærpede miljøzoner. Det er vigtigt, fordi cirka 20 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger stammer fra vejtransport, som derfor isoleret set er den allerstørste klimasynder.

Med andre ord: Transport er altså den største og hurtigst voksende kilde til udledning af drivhusgasser, og det skal altså være fortid snart ifølge den nye regering.

Desuden foreslår partierne, at foden bliver plantet på speederen, når det gælder afleveringstidspunktet for en rapport om personbiler udarbejdet af Kommissionen for grøn omstilling. Når denne rapport foreligger, vil Mette Frederiksen og kompagni forsøge at indgå en politisk aftale for at sikre tryghed for branchen og bilejerne.

Netop dette punkt er nok det mest effektfulde, når det gælder om at sætte skub i elbilsalget herhjemme. Modsat nærmest alle andre lande er salget stort set gået i stå de seneste fem år. Dels på grund af politiske usikkerheder om registreringsafgifterne, dels på grund af periodevise stigninger i afgifterne til staten ved køb af en elbil.

I nogle tilfælde har det derfor været dyrere i Danmark at købe en elbil end en tilsvarende model, der sluger benzin. Eksempelvis en ny Volkswagen Golf, som i Danmark i 2018 var 60.000 kroner dyrere at erhverve, hvis du foretrak den klimavenlige udgave drevet af strøm. Prisforskellen hang sammen med den danske registreringsafgift på elbiler, som har var gradvist stigende fra 2016 til 2018.

Salget af elbiler er dog steget i 2019. Muligvis på grund af et politisk flertal, som i den forgangne periode indførte et bundfradrag, der reelt betyder, at afgiften for elbiler til under 400.000 kroner ender på et rundt nul i perioden 2019 til 2020. Men hvad der sker herefter med afgifterne, er op til den nye regering at bestemme.

Formår den nye regering at lokke flere af os over i elbiler eller kollektiv trafik, vil det være et kæmpe skridt nærmere reduktionsmålet på 70 procent. Personbiler tegner sig for hele 53 procent af udledningerne fra vejtransport.

Lykkes regeringen med at komme i mål, er det dog værd at hæfte sig ved, at den så skaber et nyt problem, der også skal løses, og som ikke bliver berørt i aftalen. For som det ser ud lige nu, kan vores elnet slet ikke bære en stor stigning af enten hydrid- eller elbiler på vejene.

Elnettets forfatning kan altså til at blive en showstopper for hele den grønne omstilling i Danmark, viser beregninger fra brancheorganisationen Dansk Energi. Men det er vel at mærke det værste scenario, og der er vel at mærke også tale om investeringer, som vil blive afholdt af de kommercielle aktører for at skabe et elnet, der om 11 år kan rumme én million el- og hybridbiler oven i vores almindelige elforbrug.

Det kan gøres på to måder. Cirka tre milliarder kroner øremærket forbedringer for at levere strøm til en million el- og pluginhybridbiler. Eller 19 milliarder kroner til yderligere udbygning, hvis danskerne skal have mulighed for at lade bilerne, når nettet er mest belastet.

Vi skal flyve grønnere

Når det gælder flytransport, bemærker partierne, at de vil igangsætte initiativer, der skal sikre mere bæredygtig flytransport. Det mest effektive middel kender vi allerede: afgifter. Og her støder den S-ledede regering på et problem.

Enhedslisten, Radikale Venstre og SF ønsker afgifter på flyrejser, men Socialdemokratiet er en kraftig modstander.

Resultatet er blevet et udvandet punkt, hvor regeringen hverken afviser eller foreslår flyafgifter. Og et punkt, som står i stærk kontrast til regeringens tilstræbte grønne profil. Især af to årsager.

For det første, fordi der er forskningsmæssig konsensus om, at stordriftsfordele fra elfly eller fly drevet af klimaneutralt flybrændstof nok først træder i kraft omkring 2030. Så hvis man vil gøre klimaet en gevaldig tjeneste, er en af de mest effektive individuelle handlinger, man kan foretage sig, at flyve mindre.

For det andet, fordi nærmest alle gode klimatiltag blegner, hvis ikke Danmark og resten af kloden sætter en stopper for, at vi er ved at flyve kloden i sænk via discountrejser.

Problemet er, at flytransport udleder masser af drivhusgasser, og at flyenes kondensstriber forstærker drivhuseffekten. Læg hertil, at der aldrig før har været så mange mennesker, der har fløjet, og aldrig før har billetpriserne været så billige. Det skyldes blandt andet, at flybrændstof er frataget for både miljø- og brændstofafgifter, modsat brændstoffer til busser og tog. Dermed er flyrejser kunstigt billige.

EU har kraftigt opfordret alle medlemslande til at gøre op med den skævvridning. Vores nabolande såsom Norge, Sverige og Tyskland har derfor for længst indført flyafgifter i forskellig udformning. VLAK-regeringen driblede uden om lignende tiltag, og den stil fortsætter den såkaldt grønne regering altså med.

Konsekvensen er derfor, at du denne sommer fortsat har udsigt til at slippe nogle få hundrede eller tusind kroner, hvis du snupper flyveren til en afstikker til London eller Gran Canaria. Blev flybrændstof beskattet på samme niveau som benzin i andre dele af transportsektoren, ville din flyrejse blive omtrent dobbelt så dyr.

Men selv om afgifter ville være mest effektivt, er de ikke den eneste vej til at rykke ved udviklingen i flytransporten. Nogle af de første kommercielle passagerfly drevet af el går i år på vingerne. Der er dog kun tale om fly med plads til ni passagerer og på kort- og mellemdistancer. Men samtidig bliver der forsket på livet løs i at producere klimaneutralt flybrændstof. Alt, hvad det kræver, er faktisk kun halm, gylle og et tilskud brint produceret via strøm fra havvindmøller. Det sker i en proces, hvor halmen og restfibrene fra gylle omdannes via opvarmning uden ilt.

Regeringen vil gøre landbruget grønt

Den nye regering skal få landbruget med ind i den grønne omstilling. Ifølge forståelsespapiret skal landbruget have sit eget bindende reduktionsmål.

Landbruget er et af de områder, der hidtil ikke er blevet pålagt regulering, der skal sænke udslippet af drivhusgasser – og ifølge forskere er det medvirkende til, at landbrugets andel af Danmarks udslip er vokset fra 15,4 procent i 2008 til 22,4 procent i 2017. Landbruget står altså for næsten en fjerdedel af Danmarks udledning, så det er et oplagt sted at tage fat.

Den nye regering skal bruge landbrugsstøtten som redskab, så danske landmænd får et incitament til at omstille sig til en mere bæredygtig produktion.

Det er dog ikke gratis at bremse landbrugets udledning. Sidste år hyrede Miljø- og Fødevareministeriet forskere fra Aarhus Universitet til at finde ud af, hvordan dansk landbrug kan blive mere klimavenligt, uden at det koster penge, eller landbruget skal omlægge produktionen fuldstændigt.

Forskerne fandt fem forslag, såsom at fodre køer med majs i stedet for græs, så køerne ikke dannede lige så meget metan i deres maver og udledte det med deres prutter, og at lave biogas af dyrenes afføring. Tilsammen ville de fem forslag reducere landbrugets udledning med 10-12 procent, hvilket forskerne selv konkluderede var utilstrækkeligt.

Den nye regering skal ifølge forståelsespapiret tage initiativ til en jordreform i landbruget, hvilket nok er det mest effektive tiltag.

Faktisk har landmændenes organisation Landbrug & Fødevarer sammen med Danmarks Naturfredningsforening leveret et udspil til en sådan jordreform. Forslaget går i sin enkelhed ud på, at 100.000 hektar landbrugsjord skal tages ud af drift og i stedet bruges til sammenhængende naturarealer. Områderne, der skal tages ud af drift, er nogle af dem, der er sværest at dyrke, men samtidig binder meget CO2. Forslaget kan efter organisationernes vurdering reducere landbrugets klimabelastning med ti procent. Men som alt andet koster det penge, fordi landmændene skal kompenseres for ikke at dyrke jorden.

Tid til at bo i huse, som er klimasmarte

Den bedste energi er den energi, vi ikke bruger. Sådan lyder et udtryk i energisektoren.

Energieffektiviseringer af bygninger er bare ikke lige så sexede som smarte elbiler eller moderne vindmøller. Til gengæld batter det. For ifølge Statens Byggeforskningsinstitut tegner energiforbruget fra vores eksisterende bygninger sig for 35 procent af de samlede drivhusgasudledninger. I så fald er vores bygningsmasse den største klimaskurk.

Der er dog det aber dabei, at energieffektiviseringer typisk er lig med krav, der på kort sigt gør vores hjem og offentlige bygninger dyrere.

Mette Frederiksen dikterer i den kommende klimahandlingsplan, at den både skal indeholde energieffektiviseringer med krav til energibesparelser i offentlige bygninger og en national strategi for bæredygtigt byggeri. Det er sandsynligt, at det netop er dette punkt, der er årsag til den største jubel blandt forskere og erhvervsaktører inden for energisektoren. Og for klimaet, kan man tilføje.

Vindmøllerne flytter ud på en energiø

Danmark skal sammen med Nordsølandene undersøge muligheden for at udarbejde en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte potentialet for havvind. Desuden skal Danmark afsøge muligheden for, at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 gigawatt (GW) tilkoblet.

Sådan lyder det i aftalepapiret for de fire partiers såkaldte politiske forståelse. Disse to punkter i form af flere vindmøller ude i Nordsøen og en såkaldt energiø lyder umiddelbart ambitiøst, men kigger man tilbage, er der til dels tale om en nedjustering af tidligere løfter.

Et af Socialdemokratiets og Enhedslistens valgløfter var at opføre to nye store havvindmølleparker inden 2030 – ud over de tre, der allerede er fastlagt i energiaftalen fra 2018. To sådanne nye vindmølleparker ville kunne levere strøm til cirka 1,5 millioner husstande. De er ligefrem noget nær en forudsætning for at kunne opfylde reduktionsmålet på 70 procent. Måske er disse planer stadig intakte, men der er altså intet spor af de planlagte havvindmølleparker i den 18 sider lange regeringsaftale. I stedet har vi så fået udsigten til en såkaldt energiø.

En energiø er en ø, der udnytter, at nogle af de bedste vindforhold findes ude i Nordsøen. En energiø skal også råde bod på det problem, at jo dybere havet er, og jo længere væk en vindmølle befinder sig fra transmissionsnettet på land, jo dårligere en løsning plejer vindenergi at være. Men hvis man samler elkabler og delene til omformerstationer på sådan en kunstig ø, der kan fungere som knudepunkt for tusinder af vindmøller til havs, kan mange af disse problemer elimineres.

Strømmen fra vindmøllerne kan tilmed sendes på kryds og tværs af de lande i Nordsøen, som vælger at indgå i sådan et samarbejde med Danmark.

Erhvervslivets forventninger til disse energiøer er høje. Den nye regering markerer med sit udspil, at den også har tiltro til energiøer. Men kan man tilføje noget lavere eller mere forsigtige forventninger end store dele af energibranchen?

Regeringen har meldt ud om en energiø, der producerer mindst 10 GW grøn strøm. Til sammenligning tog energiministrene i Nordsølandene, altså Holland, Tyskland, Danmark og England, allerede for to år siden initiativ til selvsamme idé. Bagefter gik energimyndighederne i Holland, Tyskland og Danmark i færd med det praktiske forberedende arbejde.

Her er det værd at hæfte sig ved, at det ikke drejer sig om en 10 GW kraftig energiø som foreslået af de fire partier. Nej, det allerede udførte arbejde stiler imod en kunstig ø i Doggerbanke med en vindmøllekapacitet på hele 30 GW.

Alt det andet …

Ud over det ovenstående vil regeringen blandt andet rejse en masse skov, da træer suger CO2, så det ikke ender i atmosfæren, ligesom regeringen skal sikre, at mere gammel skov får lov til at være urørt, så det holder på CO2en og samtidig gavner biodiversiteten. Regeringen skal også lægge en strategi for elektrificering, øge midlerne til forskning og koordinere indsatsen for kystsikring.

Derudover vil regeringen have en international klimaindsats. Det indebærer en kamp for at hæve EUs klimamål og sikre, at EUs mere end 1.000 milliarder kroner store budget fokuserer mere på klima. Og så vil regeringen til at føre grønt diplomati”, og den vil i højere grad give klimabistand til udviklingslande.

Her er det, der ikke stod noget om, og det er virkelig vigtigt

Omtrent 3,5 sider fylder partiernes såkaldte politiske forståelse for, hvordan Folketinget kan blive det såkaldt grønneste parlament i verden.

Meget er kommet med, men nogle centrale elementer mangler helt. Om klodens grønneste samling af politikere forestiller sig, at Danmark skal sige stop for produktionen af olie og gas i Nordsøen og i så fald hvornår, bliver ikke nævnt med et ord.

Ligeledes gør indtoget af it-giganternes store datacentre heller ikke. De er lokket hertil på grund af vores grønne og stabile elnet, men datacentrenes indtog udgør samtidig en stor belastning. Som det ser ud nu, forsinker de Danmarks grønne omstilling og spænder dermed ben for den nye plan om en markant reduktion i 2030. Ja, altså medmindre der bliver stillet modkrav til datacentrene om eksempelvis bedre brug af spildvarme eller afkøling af serverne.

Udsigten til mistede indtægter fra datacentrene har hidtil afskrækket kommuner og regering fra at gøre dette. Klimarådet har ellers kraftigt opfordret til at skride ind, for i 2030 forventes datacentrenes elforbrug at have forøget Danmarks samlede elforbrug med cirka 17 procent. Indtil videre tyder det på, at den nye regering fortsætter berøringsangsten over for Apple, Google og Facebook.

En udfordring, som partierne også forbigår i tavshed, handler om placeringen af de mange nye vindmøller, solceller og biogasanlæg. De er påkrævede for at lykkes med 2030-målet. Dette er mere et socialt spørgsmål end et samfundsøkonomisk spørgsmål. Men ikke desto mindre ifølge større dele af energisektoren en af de vigtigste udfordringer, politikerne bør løse. For når det gælder den grønne omstilling, er det ifølge energiproducenter ikke længere pris og effektivitet, som er hæmskoen. Det er protester fra personer, som ikke vil se skyggen af eksempelvis solceller eller vindmøller i deres nabolag. Hvordan den modstand bliver overkommet, indeholder aftalen ingen antydning af.

Prøver man at hitte ud af, hvordan partierne har tænkt sig at finansiere skiftet fra fossile til grønne energikilder, indeholder aftalen intet svar. Den er støvsuget for ord som klimaafgifter eller kødafgifter. Den eneste afgift på klima- og miljøområdet gælder en højere afgift på brugen af plastik. Det kan slet ikke finansiere tilskuddene til flere vindmøller, endsige blot en brøkdel af udgifterne til 2030-målet.

Rettelse og præcisering 2.juni klokken 10:05:
I afsnittet om elbiler er det tilføjet, at salget er steget i 2019, og at prisforskellen på en benzin- og eldreven Golf stammer fra 2018.
I den tidligere version af denne historie fremgik det også, at der ifølge beregninger fra Dansk Energi skal findes 48 milliarder kroner i statskassen for at skabe et elnet, der om 11 år kan rumme én million el- og hybridbiler oven i vores almindelige elforbrug. Ud af dette beløb tegnede 29 milliarder kroner sig for udgifter, der alligevel skulle punges ud for til at opretholde kvaliteten og udbygge kapaciteten i distributionsnettene. Dette samlede beløb har jeg nu fjernet fra historien, fordi der dels er tale om investeringer, som skal afholdes af de kommercielle aktører på elmarkedet, dels drejer de konkrete udgifter til elbilerne sig formentlig kun om 3-22 milliarder kroner.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem