Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Internettets afløser skal være made in EU, mener Zuckerberg

Det er en del af en større plan.

Foto: Laurent Chamussy / SIPA / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Facebook har påbegyndt det store arbejde at bygge afløseren til vores alle sammens internet. Og afløseren skal være made in EU, mener Mark Zuckerberg. I en pressemeddelelse tidligere denne uge skrev Facebook, at man de næste fem år vil ansætte 10.000 medarbejdere i EU, der skal udvikle det, de kalder metaverset: en virtuel 3D-afløser for internettet.

Siden internettets begyndelse har Hollywood og internetpionerer forestillet sig, at vi en dag vil bebo internettet som en virtuel verden – og i den verden leve hele liv. Møde mennesker, blive forelsket, gå på arbejde, bygge et hjem, skabe sig en tilværelse. Metaverset kaldes det, fordi det er et virtuelt metaunivers til det, vi befinder os i nu. Portalen derind vil være en virtual reality-brille, der ligner en helt almindelig brille. Det seneste år har Facebook taget metavers-begrebet til sig og vil nu omsætte den gamle sci-fi-fantasi til realitet – og Europa skal føre an. Nick Clegg, Facebooks øverste lobbychef, udlagde selskabets tanker i et blogindlæg.

Kernen i idéen er at skabe en større følelse af virtuel tilstedeværelse’, hvor interaktion online kommer langt tættere på oplevelsen af at interagere personligt.” Altså som i den virkelige, fysiske verden. Det handler ikke nødvendigvis om at bruge mere tid online – det handler om at gøre tiden, du bruger online, mere meningsfuld, som Facebook formulerer det. Metaverset, mener Nick Clegg, vil skabe helt nye muligheder både kreativt, socialt og økonomisk, akkurat som internettet har gjort. Og, skrev han, europæerne vil forme det lige fra begyndelsen”. Valget af Europa som epicenter for Facebooks metavers-udvikling skyldes, skriver Nick Clegg, at der er mange forbrugere, gode universiteter og mange it-uddannede.

Men Facebooks sats på at hyre 10.000 europæere til at arbejde for dem på den her revolutionerende teknologi, sker også i en tid, hvor EU forsøger at tæmme den amerikanske techgigant. Det har tydeligvis ikke afskrækket Facebook. Tværtimod ser det ud til, at Facebook netop har valgt Europa, fordi EU har en holdning til fremtidens internet.

Det er vigtigt at forstå, at metaverset ikke er en ny fiks idé fra Facebook. Metaverset er en fremtidsvision for hele internettet, som rigtig mange internetfagfolk og tech-virksomheder deler. Derfor findes der også mange idealer for, hvordan metaverset skal fungere. Det ideal, der er størst enighed om, er, at metaverset ikke må blive én virksomheds produkt, men skal være en fælles platform, eller univers for at blive i lingoen, som alle kan tage del i og skabe verdener, oplevelser, tjenester og spil i. Præcis som internettet fungerer i dag: Hvis jeg vil bygge en app, kan jeg gøre det, og du kan hente den til din telefon.

Det er også enighed om, at metaverset ikke skal være et spil. Der skal ikke være ét formål med at teleportere sig ind i metaverset, men alle tænkelige formål – hænge ud med venner som digitale avatarer, lege, lære, arbejde med kolleger, shoppe eller skabe sin egen forretning i metaverset. Måske et sted, folk kan besøge, og hvor de kan opleve et eller andet spændende med en ven. Det betyder også, at metaverset ikke skal kunne pauses eller genstartes, men være en kontinuerlig verden, hvor man er fælles om at opleve ting på samme tid. Eksempelvis en koncert eller premieren på en film. Er du mere nysgerrig efter at vide, hvordan det vil fungere, kan du høre et afsnit af Frederik forklarer internettet om metaverset, som vi udgav i foråret.

Netop fordi metaverset kan blive en parallelverden, der kan tilfredsstille alle tænkelige og endnu utænkelige behov, spås det også en større betydning for vores liv. Når vi pludselig kan arbejde, handle og holde fri og se venner bag en virtual reality-brille, vil en endnu større luns af vores liv blive levet virtuelt. Og i den kontekst giver det mening for Facebook, hvor vi allerede har deponeret meget af vores sociale liv, at tage metaverset dybt seriøst.

I foråret skrev Mark Zuckerberg på sin Facebook-profil, at vor tids sværeste teknologiske udfordring” bliver at montere en supercomputer i stellet på en normalt udseende brille”. Men, skrev han: Det er nøglen til at bringe vores fysiske og digitale verdener sammen.”

Det, Zuckerberg, beskriver er hardwaredelen af metaverset. Portalen derind så at sige. Brillen har Facebook bygget på i flere år, og deres virtual reality-brille, som hedder Oculus, er i løbet af årene blevet mindre og mindre, men er stadig tung og meget usexet og forbeholdt en nørdet skare af gamere. Hardwaredelen er nøglen, men er lige nu det kedeligste aspekt. Det er softwaredelen, alle taler om. Det handler nemlig om, hvordan metaverset skal fungere.

Det virkelig interessante er her, at Facebook ser ud til at dele samme opfattelse af, hvad metaverset skal være, som mange eksperter uden for selskabet idealiserer: en åben platform for alle brugere og virksomheder at tage del i. I pressemeddelelsen skriver Facebook, at ingen virksomhed vil eje og drive metaverset”. Ligesom internettet vil dets succes ifølge Facebook afhænge af at være en åben sandkasse, som brugere og virksomheder kan udvikle deres egne tjenester og verdener til. At bringe metaverset til live, skriver Facebook, vil kræve samarbejde på tværs af virksomheder, udviklere, skabere og beslutningstagere”.

Det afslører noget om Facebooks selvforståelse, at selskabet på den ene side ansætter 10.000 it-kyndige europæere til at udvikle Facebooks egne tjenester i metaverset og samtidig understreger: I andre får skam også plads. Det kan virke sympatisk, men det er også strategisk. Ved at rykke nu har Facebook tildelt sig selv serveretten til at definere, hvad metaverset kan blive. Med milliarder af kroner til at udvikle teknologien, både hardwaren og softwaren, og sine gigantiske sociale medier har ingen en bedre position til at gøre metaverset virkeligt. Tidshorisonten, mener Facebook, er 10-15 år. Men er EU klar til Facebook?

Christel Schaldemose er socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, og så er hun en magtfuld stemme i EU, når det kommer til techgiganternes fremtid i Europa. Det er hun som chefforhandler på Digital Services Act, en pakke med lovforslag, der skal beskytte europæiske forbrugeres grundlæggende rettigheder, så de eksempelvis er sikret mod at købe et skadeligt produkt på Amazon, ligesom lovforslaget skal sikre større gennemsigtighed i platformenes algoritmer og ankemulighed, hvis Facebook har fjernet dit indhold.

Det første, hun gerne vil sige, da jeg ringer, er, at hun ikke har noget imod virtual reality. Hun kan også godt se sig selv tage en virtual reality-brille på en dag og sænke sig ned i metaverset. Men ikke hvis det udelukkende er et Facebook-univers, hun bliver mødt af, siger hun.

Facebook er gode til at skabe universer, vi bruger, og nu vil de lave et parallelt univers, så du ikke fysisk behøver at tage nogen steder hen. Du kan tage på virtuel bar med en ven, men det vil blive Facebooks syn på verden. Så hvis de har aftaler med Coca-Cola og Carlsberg, så er det kun det, I kan bestille. Facebook kommer til at indrette den verden efter deres univers. Det skræmmer mig.”

I forvejen går meget af Christel Schaldemoses tid med at tøjle de amerikanske techgiganter, eksempelvis hvordan EU kan give plads til ligeværdig konkurrence fra europæiske tech-virksomheder. Så nyheden om, at Facebook vil udvide dets domæne over vores digital liv, falder ikke i god jord på kontinentet. Facebook er i forvejen så store, at selv om mange politikere ønsker at skabe en bedre konkurrencesituation i Europa, så tør man ikke tage fat om kerneforretningen, som er målrettede reklamer, fordi små virksomheder er blevet afhængige af de data.”

Efter finanskrisen, siger hun, talte vi om, at bankerne var too big to fail. Facebook, siger hun, er blevet too big to touch. Den immunitets-agtige status, mener hun, bliver ikke bedre af, at Facebook ansætter 10.000 europæere, for så bliver Facebook også en vigtig arbejdsgiver. Det forunderlige er, at Christel Schaldemose ser sig selv i opposition til, hvad Facebook ønsker, men Facebook ser hende og EU som en allieret. I selskabets metavers-pressemeddelelse står der, at man også har valgt EU, fordi unionen spiller en vigtig rolle i udformningen af de nye regler på internettet”. Europæiske værdier som ytringsfrihed, privatliv, gennemsigtighed og enkeltpersoners rettigheder, skriver Facebook, er værdier, Facebook deler”.

Jeg grinte, da jeg læste det,” siger den danske chefforhandler. Facebook fedter for os, og det skal nok også have en reel effekt. For Facebook vil gøre EU mere afhængige af dem, fordi de nu også skaber jobs. Men vi må ikke lade os presse eller narre.” Facebook, siger Christel Schaldemose, er sat i verden for at tjene penge. Ikke for at tjene idealerne omkring metaverset. Når Facebook kaster sig over metaverset, handler det om at sætte sig ved bordenden. Det lyder godt, når Facebook siger, de vil have andre med, men det er Facebook, der sætter rammerne og opbygger universet og får indsigt i vores data og kan sælge det videre.”

Christel Schaldemose er dog glad for, at Facebook nu har meldt ud, hvilken retning man vil trække internettet i. Så kan vi sikre, at vi har redskaberne til at gribe ind, hvis de bliver for store eller misbruger vores data.” Da hun hørte, at Facebook satser på EU i udviklingen af metaverset, spurgte hun sine kolleger i Europa-Parlamentet, om man var klar til tage kampen med Facebook om at definere fremtidens altomsluttende virtuelle internet. Og det er vi ved at kigge på nu, for det er jeg ikke sikker på, vi er.”