Socialdemokraterne blødte vælgere til DF.

Så hyrede de manden her, der med en simpel metode fik dem tilbage i folden

Han hjalp Socialdemokratiet med at (gen)finde den danske folkesjæl. Metoden? At udfritte DF-vælgere.

Foto: Jonas Pryner for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

18:50

En efterårsdag i 2008 i København tog otte-ni kvinder og mænd plads om et bord. Der var sat kaffe frem, lidt snacks. Stemningen var anspændt. Ingen om bordet kendte hinanden, og de vidste heller ikke, hvad der skulle ske, foruden at de var en fokusgruppe, der vist skulle tale politik. Ved bordet satte Jesper Claus Larsen sig. Det var ham, der havde arrangeret fokusgruppemødet. Men før han kunne udfritte dem om deres politiske holdninger, skulle gruppen først se hinanden an. Sådan var det altid,” fortæller Jesper Claus Larsen. De skulle først finde ud af, hvem de sad i lokale med.”

Det, der trykkede, siger han, var en vis frygt for at blive udskammet. Ingen af de otte-ni, der sad om bordet, vidste nemlig, at sidemanden var Dansk Folkeparti-vælger, ligesom de selv var. Alt, de vidste, var, at de var blevet ringet op af et meningsmålingsinstitut, som havde spurgt, hvad de tidligere havde stemt, og hvad de nu stemte, og de havde svaret henholdsvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og nu sad de her og søbede kaffe. Jesper Claus Larsen gjorde sit for at løsne stemningen. Sludrede om stort og småt med en trænet professionalisme.

Hvad gruppen imidlertid heller ikke vidste var, at Jesper Claus Larsen var ansat i partiet, de havde vendt ryggen. Med en baggrund i marketinganalyse var han ansat i Socialdemokratiet til at opstøve partiets frafaldne vælgere, som nu stemte Dansk Folkeparti, og da kaffen var skænket op, skulle han udfritte fokusgruppen om hvorfor.

Foto: Jonas Pryner for Zetland

Politik handler om mange ting. Men det handler især om strategi, hvis man vil til magten. Det er selvfølgelig ikke noget, vi hører politikerne selv tale åbent om. Der skal man have fat i politiske kommentatorer, der har en fortid i det politiske magtspil, hvis man vil have en udtalelse om tankerne bag politiske udmeldinger og partiernes indbyrdes positionering. Eller man tager fat i en som Jesper Claus Larsen. Frem til 2016 var han Socialdemokratiets analysechef. Det var Bjarne Corydon, der som leder af partiets analyse- og informationsafdeling på Christiansborg ansatte ham tilbage i 2007 (“Yes, jeg ansatte Jesper. Han er fantastisk,” svarede Corydon på mail). Det var – så vidt vi ved – første gang, et parti i Danmark ansatte en pollster. En, der laver meningsmålinger, dataanalyser og afholder fokusgruppemøder. Hans opgave var at være en slags undercover-partispion og køre landet tyndt og holde fokusgruppemøder. Og han rapporterede direkte til partitoppen.

Jesper Claus Larsen blev ansat, da Socialdemokratiet var i dyb vælgerkrise. I nyhederne så partiet meningsmålinger, der gav partiet historisk lav opbakning med omkring 20 procent af stemmerne. Sidst partiet var så upopulært, var i 1998, hvor Poul Nyrup Rasmussen strammede reglerne for efterlønnen. To år efter tog Venstre magten og Anders Fogh Rasmussen var fortsat statsminister i 2008. Der er krise hos Socialdemokraterne,” lød det fra den politiske kommentator Michael Kristiansen det år. De er nede på et niveau, som er helt uvirkeligt for deres egen selvforståelse.” Alt imens Dansk Folkeparti krøb frem.

Gennem Jesper Claus Larsens arbejde kan vi få et sjældent og unikt indblik i de åbenbaringer, han fik af faktisk at møde DF-vælgere ansigt til ansigt, og hvilke strategiske overvejelser, han oplevede, fokusgrupperne affødte i partiet, som de år bevægede sig værdipolitisk og strammede udlændingepolitikken. Det værdipolitiske ryk omtales i dag som noget af det, der for alvor trak Socialdemokratiet op af dyndet i 2008 og banede vejen for valgsejren få år senere i 2011 og igen i 2019. Og på ganske fascinerende vis kan den politik, som Socialdemokratiet praktiserer i dag som landets regering, føres helt tilbage til arbejdet, Jesper Claus Larsen lavede som dansk politiks første pollster.

Første arbejdsdag på Christiansborg var ikke overvældende hjertelig. Det var foråret 2007. Ingen i Socialdemokratiet, tænkte han, havde tilsyneladende gjort sig nogen større tanker om, hvor sådan en pollster hørte til i partiorganisationen. Jesper Claus Larsen landede et skrivebord blandt studentermedhjælpere og praktikanter. Derfra var der et stykke hen til Bjarne Corydons kontor på den anden side af gangen. Debatten lige den dag handlede om, hvor partiet stod i forhold til USAs missilskjold. Oplært i kundeanalyser for Ikea og Skandinavisk Tobakskompagni var Larsens rygmarvsreaktion: Hvorfor ikke spørge kunderne, altså vælgerne? Hos Corydon fik han grønt lys. Så var jeg ligesom i gang.”

Da svarene på spørgeskemaet kom tilbage efter at have været forbi 1.015 repræsentative danskere, skrev han en rapport om, hvad danskerne rent faktisk mener om USAs missilskjold, som han sendte rundt i partiet. … der en signifikant overvægt af personer, der siger Nej til at Danmark skal deltage i et missilforsvar (24% vs. 13%),” stod der. Begejstringen i partiet var stor, husker han. Det var en øjenåbner for mange, for hvis man kan spørge til missiler, kan vi jo spørge til alt muligt. Og så rullede det ligesom af sig selv.”

Men der gik ikke længe, før et altoverskyggende spørgsmål pressede sig på, fortæller Jesper Claus Larsen. Ved folketingsvalget i efteråret 2007 mistede Socialdemokratiet to mandater med 25 procent af stemmerne. Dansk Folkeparti fik et ekstra mandat. Jeg oplevede, at selvopfattelsen i Socialdemokratiet dengang var, at man grundlæggende syntes, det var vanvittigt urimeligt ikke at få 30 procent af stemmerne. Det syntes man, man havde ret til,” griner han. Jesper Claus Larsen vidste det ikke dengang, men de næste ni år skulle det blive hans opgave at forstå, hvad vælgerne så i Dansk Folkeparti, som de ikke så i Socialdemokratiet. I politik, siger han, betyder folks opfattelse af et parti alt, især når det kommer til at sælge politik. Perception is reality,” siger han og citerer en politisk strateg ved navn Lee Atwater, der i 1988 vendte George Bush seniors upopularitet til en præsidentvalgsejr. Vælgerne er altid drevet af, hvordan de opfatter et parti og politikere,” siger Jesper Claus Larsen. Den opfattelse, vælgerne har af ens parti, er man nødt til at forstå og respektere.”

Og den eneste måde at forstå opfattelsen af Socialdemokratiet, mente han, var at tage på roadtrip. Køre Danmark tyndt og arrangere fokusgruppemøder med frafaldne Socialdemokratiet-vælgere om den virkelighedsopfattelse, der havde gjort dem til DFere. Snart skulle han afdække en usynlig kraft i vælgerhavet, der ville vende op og ned på socialdemokraternes selvforståelse – og indirekte også vende op og ned på dansk politik.

Det handler om at skabe et fortroligt rum, hvis man skal have folk til at give deres mening til kende. På et hotel i Kolding havde Jesper Claus Larsen booket et lokale. Da han så, at lokalet var et kæmpe konferencerum, gik han tilbage i receptionen og spurgte, om de ikke havde noget mere hyggeligt. Fra de første fokusgrupper havde han lært, at nyudsprungne Dansk Folkeparti-vælgere var nervøse over at tale om deres valg, og et sterilt konferencerum fordrede ikke ligefrem intimitet. Receptionisten sagde, de havde en pejsestue med brune lædermøbler og et tykt gulvtæppe. Det tog jeg.”

Men det var også Jesper Claus Larsens erfaring, at når det først gik op for en fokusgruppe, at alle om bordet var DFere, så stak debatten af. Tilbage i København, hvor historien her begyndte, havde der siddet en kvinde i starten af 40’erne, der ikke havde sagt et muk den første halve time. Hun var folkeskolelærer, så meget havde Jesper Claus Larsen fanget. Jeg tænkte: Hende får jeg ikke meget ud af. Hun er her for kaffen.’” Men da hun og fokusgruppen opdagede, at de alle var DFere, fløj hun op af stolen”. I ti minutter talte hun i én køre om, hvad hun mente, der var galt med udlændinge og islam, og at Dansk Folkeparti var det eneste, der kunne redde Danmark fra det totale kollaps.” Fokusgruppen nikkede. Jesper Claus Larsen var paf. Hvis du havde mødt hende på gaden, havde du tænkt, at der går en stille og rolig folkeskolelærer.” Da han takkede af og kom ud i efterårsmørket, tænkte han: Hvor mange findes der mon af hende – usynlige DFere – derude i vælgerhavet? Det stod klart for mig, at de her mennesker vandt vi ikke bare lige tilbage. De havde truffet en afgørende beslutning i deres politiske liv, og der fandtes intet quickfix. Det ville blive et langt sejt træk.”

Faktisk var det i bilen på vej hjem fra fokusgruppemødet i pejsestuen på hotellet i Kolding, at Jesper Claus Larsen for alvor forstod tyngden, som beslutningen om at stemme DF i virkeligheden betød. Det mest slående var, hvor svært det havde været for de her mennesker at stemme på Dansk Folkeparti. Det afslørede styrken i fravalget af Socialdemokratiet, for det havde ikke været en nem beslutning, lød det. Det forstod vi ikke helt på det tidspunkt.” Overraskende for Jesper Claus Larsen handlede fravalget ikke kun om udlændingepolitik. Der var flest frustrationer over fordelingspolitikken, som havde simret siden Nyrup strammede efterlønnen.” Opfattelsen var, at Dansk Folkeparti var mere socialdemokratisk end Socialdemokratiet, rapporterede han tilbage til partitoppen.

Erkendelserne, som Jesper Claus Larsen gjorde på sit roadtrip gennem Danmark i slutningen af 00’erne, nåede også Socialdemokratiets partitop. I bogen Skaberen, taberen, frelseren? Historien om Dansk Folkeparti, som udkom i februar, fortæller Jesper Claus Larsen om en faglært mand på 34 år fra en fokusgruppe. Han havde stemt på Socialdemokratiet hele sit liv indtil valget i 2005. Da han skulle stemme, stod han 15 minutter i stemmeboksen med sin stemmeseddel og var i tvivl, før han besluttede, at denne gang var han nødt til at stemme på Dansk Folkeparti. Han får en fysisk reaktion på sit valg bagefter og må sidde på en bænk i en halv time og sunde sig. Først ni måneder efter fortalte han sin hustru, at han havde stemt på DF.”

Jesper Claus Larsens historie fik ifølge bogens forfattere Helle Thorning-Schmidts særlige rådgiver, Noa Redington, til at sammenligne fravalget af Socialdemokratiet med at få en kønsskifteoperation: Det er så stor en beslutning, at det er usandsynligt, man skifter tilbage. Det var helt tydeligt,” siger Jesper Claus Larsen, da jeg taler med ham, at det ikke bare var et spørgsmål om en velfærdspakke, og så ville DF-vælgere tænke: Det var en fejl, jeg ikke stemte Socialdemokratiet.” Skulle partiet vinde de frafaldne tilbage, ville det kræve en markant ny politisk identitet.

Foto: Jonas Pryner for Zetland

Finanskrisen i 2008 betød, at folketingsvalget i 2011 blev et krisevalg. Det var en dyst om, hvem der kunne få Danmark gennem krisen. Socialdemokratiet gik igen tilbage, men Enhedslisten og Radikale Venstre gik så meget frem, at Helle Thorning-Schmidt blev statsminister i en regering med Radikale Venstre og SF. Som vi ved, gik det rimeligt skævt, og i februar 2014 smuttede SF. Månederne op til oplevede Jesper Claus Larsen som kaotiske på kontoret på Christiansborg. Der var så store udfordringer med regeringssamarbejdet og så mange interne stridigheder, at jeg sagde op.”

Det gjorde han i juli 2013 og fik måneden efter et chefjob i Post Danmark. Men da SF var ude af ligningen, blev han lokket tilbage i Socialdemokratiet i april 2014, hvor han fik titlen analysechef. Der var et år til folketingsvalget i 2015, og Jesper Claus Larsen, der nu var ekspert på DF-vælgere, fik én opgave. Vi besluttede os for, at alt fra det tidspunkt og frem til, vi udskriver valg, skulle fokuseres på de O-mulige’.” O-mulige, forklarer han, er nytilkomne DF-vælgere – ‘O’ er DFs bogstav på stemmesedlen, og mulige’ betyder, at de er tvivlere og kan flyttes. I en rapport til partiet skrev han, at kan de bare vinde fire-fem procent O-mulige, kan det sikre partiet fastholdelse af magten.

I efteråret 2014 holdt Jesper Claus Larsen fokusgruppemøder med O-mulige, hvor han testede annoncer med skarpe udlændinge-budskaber” fra Socialdemokratiet. Stramme asylkrav og krav til flygtninge og indvandrere om at tage arbejde, det hele tog kegler. Roadtrippene bar frugt. Jeg vil vove den påstand,” siger han, at vi havde en bedre analytisk forståelse af Dansk Folkepartis vælgere end noget andet parti, selv Dansk Folkeparti.” Til gengæld, indskyder han, havde Dansk Folkeparti et es, som ingen pollster kunne slå: Pia Kjærsgaard. Hun var en seismograf,” griner han. Ingen som hende kunne mærke vibrationer i folkestemningen, før de slog ud i meningsmålinger.

Nytårstalen den 1. januar 2015 skød Socialdemokratiet uofficielt valgkampen i gang, fortæller Jesper Claus Larsen. Der kommer mange flygtninge til Danmark, lød det fra en alvorlig Helle Thorning-Schmidt. Derfor strammer vi mulighederne for familiesammenføring. Og derfor strammer vi reglerne for asyl. Det er første gang i 12 år, at det sker.” Og flygtninge og indvandrere på kontanthjælp skal arbejde mere for ydelsen”. Og afsluttede med ordene, der ville blive valgsloganet over sommeren: Vi skal passe på det Danmark, vi kender.” To dage senere var sloganet trykt i aviser, klistret op på togstationer og som annoncer online.

Kilde: Socialdemokratiet

Hver dag under valgkampen holdt Jesper Claus Larsen fokusgruppemøde. Han spurgte, hvad de oplevede, valgkampen handlede om. Perception is reality, som sagt. Ved 23-tiden havde han et notat klar med fokusgruppens svar, som han sendte til ledelsen, og så hjem i seng. På valgdagen den 18. juni 2015 var han mere spændt, end han længe havde været. Otte års arbejde, hvor han havde holdt over 100 fokusgruppemøder med DF-vælgere og udfrittet dem om deres opfattede virkelighed, skulle stå sin prøve. Da resultatet landede, var Socialdemokratiet gået frem. Tre mandater. Ikke nok til at fastholde magten, for Dansk Folkeparti var også gået frem. 15 mandater. Et oprør fra udkanten blev det kaldt, og store dele af danmarkskortet blev malet over med DFs gule farve. Men Jesper Claus Larsen var godt tilfreds. Vores operation er lykkedes,” tænkte han ved sig selv.

Så hvad fortæller Jesper Claus Larsens år som Danmarks første pollster os om dansk politik og de strategier, vi i offentligheden sjældent får indblik i, men som har umådelig stor indflydelse på, hvem der leder landet? Jeg spurgte ham. Der er ingen tvivl om, at hvis du kigger på mit arbejde, så kan Socialdemokratiets nye position på udlændingepolitikken op til 2015-valget godt føres tilbage til mine første fokusgrupper i 2007.” Men, siger han, ét er at høre vælgernes tanker, noget andet er, om man vil handle på det. Det skulle tage Socialdemokratiet nogle år, før man ville det.”

Det har ikke været muligt at høre Bjarne Corydon, Noa Redington eller øvrige centrale personer i Socialdemokratiets stab om Jesper Claus Larsens arbejde. De vendte aldrig tilbage på min henvendelse.

Det spændende er, at Socialdemokratiet på mange måder er blevet det parti, de frafaldne i fokusgrupperne ønskede. I 2019 gik Socialdemokratiet til valg på blandt andet et loft over ikkevestlige udlændinge, der kan komme til Danmark, men også en fordelingspolitik med en tilbagetrækningsreform, den navnkundige Arne-pension. Og hvad skete der? Socialdemokratiet gik ikke bare ét mandat frem, partiet tog magten for første gang siden 2011 og er blevet uhørt dominerende i dansk politik. Imens mistede Dansk Folkeparti 21 mandater og er blevet en skygge af sig selv. Og eftersom Socialdemokratiet i dag er landets regering, kan man også sige, at vi alle sammen, et eller andet sted, lever med den regering og den retning for Danmark, de frafaldne ønskede.

I dag er Jesper Claus Larsen som selvstændig pollster ved at forberede vælgeranalyser frem mod kommunalvalget for borgmestre, der har hyret ham. Arbejdet ligner meget det, han lavede for over 15 år siden. Eneste forskel er, at sociale medier er kommet til, og folk som ham har helt nye indsigter i vælgerdata, som når Mette Frederiksens følgere liker ét opslag frem for et andet. Og ellers overvåge sociale medier. Social listening kaldes det. Hvad taler folk om, hvor er, med andre ord, energierne i vælgerhavet?” siger han. Det arbejde laver analyse- og marketingbureauer i dag for partierne. Men, spurgte jeg ham, før vi lagde på, er det ikke sådan, man udvikler kedelig designerpolitik?

I min optik er der ikke noget, der hedder designerpolitik. Du vil som politiker blive gennemskuet, hvis du siger noget, du ikke mener. Det er at gøre vælgerne dummere, end de er. De er faktisk rigtig kloge.” Så kloge, faktisk, at man åbenbart kan lære en hel del ved bare at sætte sig ned og høre på dem.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: