Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Fie Dandanell er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Der findes et perfekt antal dage at arbejde hjemmefra, og det antal er to

Arbejder du på et kontor? Så står du i en helt unik situation, hvor du har en reel mulighed for at påvirke dine arbejdsforhold.

Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


17. maj 2021
9 min.

Medmindre du er helt usædvanlig rig – og tillykke med det – har dine erfaringer med at arbejde under pandemien sikkert været jammerlige. Hvis du har et arbejde, hvor du skal møde op, har dine dage været besværlige og måske endda farlige. Har du kunnet arbejde hjemmefra, har du derfor haft en stor fordel. Men når nyhedens interesse er forsvundet, har hjemmearbejdet mistet noget af sin charme for dem, der arbejder på et kontor og måske gik og drømte om at slippe for tilværelsen som pendlere. På hjemmekontorerne rundtom i landet er tapetet begyndt at falme.

De amerikanere, der har arbejdet hjemme, har arbejdet længere tid og i weekender end før pandemien. De har også oftere følt sig ensomme, deprimerede eller angste end dem, som er mødt op på deres arbejdspladser. Det viser en undersøgelse fra Gallup.

I en anden undersøgelse her i slutningen af april spurgte analysefirmaet Morning Consult amerikanerne om deres forhold til at arbejde hjemmefra. Næsten fire ud af seks deltagere svarede, at de glædede sig til at komme tilbage til kontoret så snart som muligt. Halvdelen af dem, der arbejder hjemmefra, var såmænd også begyndt at savne pendlerturen. Men resultaterne er ikke så klare, som de måske ser ud. For i samme undersøgelse svarede fem ud af seks nemlig også, at de nød at arbejde hjemmefra!

Gallup kunne også konstatere, at hjemmearbejderne meldte om bedre trivsel og større engagement end dem, der stadig mødte frem på kontorerne. Noget kunne altså tyde på, at mange hjemmearbejdere var mere produktive – selv under en pandemi og nedlukning af samfundet.

Alt dette har fået mange til at overveje deres fremtidige arbejde. Der er blevet talt meget om et lille antal magtfulde virksomheder – med Facebook og Twitter i spidsen – hvor hjemmearbejde bliver ved med at være valgfrit. Det samme gælder også de virksomheder, der insisterer på, at hjemmearbejde er midlertidigt og ikke en blivende ordning. Det gælder for eksempel investeringsbanken Goldman Sachs.

Men rygterne om kontorets død er stærkt overdrevne, og det samme gælder meldingerne om dets lykkelige tilbagevenden. De fleste firmaer er stadig i færd med at overveje, hvordan de skal indrette arbejdspladsen efter corona. Det betyder, at mange amerikanere vil opleve et par måneders frihed under den forsigtige genåbning. Arbejdsgiverne forsøger at finde ud af, hvad de kan slippe af sted med fremover, mens deres ansatte forsøger at finde ud af, hvad de kan kræve.

Det bedste for de fleste af de ansatte – og samtidig det mest sandsynlige resultat – ligger et sted mellem de nuværende yderpunkter. Altså mellem det gammeldags kontorarbejde og den digitale nomadetilværelse. Det helt rigtige snit kan være forskelligt fra person til person, afhængigt af om arbejdet er meget socialt eller meget afgrænset. Og hvor udadvendt eller indadvendt den ansatte er. Men jeg vil her argumentere for en helt bestemt løsning, nemlig tre dage på kontoret og to derhjemme.

Der er helt klart fordele ved at arbejde hjemme. Du kan sove længe og sidde på din sofa. Din chef holder ikke øje med dig dagen lang. Og selv om du har hadet at arbejde hjemmefra under pandemien, vil fortalerne for hjemmearbejde sige, at det seneste år ikke er en god målestok for, hvordan hjemmearbejde vil være i fremtiden. Det gælder især, hvis du har haft børn i hjemmeskole.

I en verden efter pandemien kan selv et par dage om ugen derhjemme give folk med langt til arbejde mulighed for at råde over et par timer mere af deres tid – til at sove, til at dyrke motion, til at læse en bog om morgenen – eller måske blot spare pengene til pasning af børnene.

Hjemmearbejde giver dig også mere kontrol over arbejdsdagens frikvarterer. Hvis du har brug for at slippe væk fra computerskærmen på kontoret, betyder det ofte at stå i kø for at købe en salat eller endnu en kop kaffe. Er du derhjemme, kan du vaske op eller ordne vasketøj, hvis du da ikke lige har brug for at smutte en tur i supermarkedet. Alt sammen ting, du normalt ville bruge din fritid på. Hjemmearbejdere kan gå tur med hunden, og de har også bedre muligheder for at rejse. Hjemmearbejde kan også betyde nye muligheder for, hvor man ønsker at slå sig ned. For selv om du pendler to eller tre dage om ugen, kan det stadig være realistisk at vælge et billigere sted at bo eller måske ligefrem en lille by længere væk fra kontoret, hvor der er mere natur.

Omvendt er det de færreste, der ligefrem ønsker at arbejde hjemmefra på fuld tid. I en undersøgelse fra 2020 fra arkitekt- og designfirmaet Gensler sagde flere end halvdelen af de adspurgte, at de allerhelst ville dele arbejdstiden mellem kontoret og hjemmet. Kun hver femte foretrak fuldtids hjemmearbejde. Det er nemlig godt for mange mennesker at arbejde og bo forskellige steder. Der kan ligefrem være fordele ved at pendle.

Sidste år måtte jeg lidt slukøret indrømme, at jeg var en af de amerikanske medarbejdere, der savnede kontoret. Den tid, jeg brugte på at køre i tog og gå til kontoret hver morgen, udgjorde et psykologisk grænseland, hvor jeg ikke skulle foretage mig andet end at lade hjernen forberede sig på at gå på arbejde, mens jeg lyttede til en podcast.

Når du først er mødt på arbejde, kan det være værdifuldt at se dine kolleger, selv om du måske også har et velfungerende socialt liv. Samtaler ansigt til ansigt giver kvaliteter og detaljer, som et opkald på Zoom ikke kan erstatte. Samarbejdet med kolleger føles mindre koldt og firkantet og mere humant, og hvis chefen siger noget vildt til et møde, kan det lette trykket, hvis du kan få øjenkontakt med en ven ved konferencebordet og bagefter vende situationen over en kop kaffe. Det gælder især unge medarbejdere, der har brug for at lære af ældre kolleger, danne netværk med andre i branchen og lære de interne spilleregler på arbejdspladsen. Den slags frynsegoder vil selv ikke den mest imødekommende arbejdsgiver kunne tilbyde en gruppe medarbejdere, som er spredt for alle vinde – og ikke alle arbejdsgivere er lige imødekommende.

Holder man fast i sit kontor, er det med til at sikre, at omkostningerne ved arbejdet bliver hos arbejdsgiveren. Dit firma skal finde plads til dig, i stedet for at du selv skal bo et sted med et ekstra værelse, så du kan indrette dig derhjemme. Og firmaet skal forsyne dig med de nødvendige redskaber, så du kan gennemføre arbejdet, frem for at du selv køber ind til hjemmekontoret. (Jeg kan ikke være den eneste, der sidste år blev chokeret over at opdage, hvad en god kontorstol rent faktisk koster). Firmaet betaler for lys, varme og aircondition, og det sørger for en internetforbindelse, der er så god, at flere mennesker kan være i videomøder samtidig.

Udtrykket kontormedarbejder giver måske billeder af advokater og revisorer, men det mest almindelige arbejde i USA er faktisk forskellige former for administration og service, hvor man arbejder på et kontor. Receptionister, assistenter, sagsbehandlere, sekretærer og bogholdere udfører vigtigt arbejde, men flertallet får en betydelig lavere løn end arbejdspladsens stjerner, og kun de færreste kan udfylde alle jobbets funktioner hjemmefra. Og for dem, der kan, gælder det fortsat, at ekstra værelser og kontorudstyr er kostbart.

I en fremtid, hvor alle er sendt hjem, vil de bedst stillede arbejdsgivere formentlig give tilskud til hjemmekontoret for at kunne holde på talentfulde medarbejdere. Og hører du ikke til blandt de udvalgte eller – værre endnu – bliver du ligefrem anset for en marginal medarbejder, kommer du nok til at vente længe på den gratis stol til hjemmekontoret.

Du vil sikkert protestere mod mindst en af mine beskrivelser af kontor- eller hjemmearbejde. Måske hader du at smalltalke med dine kolleger, hver gang du vil have en kop kaffe. Måske er du ude af stand til at få noget fra hånden noget andet sted end på kontoret – og tvivler stærkt på, at de, der siger, de kan, taler sandt. Men det smukke ved at blande hjemme- og kontorarbejde er, at alle kan gøre det på deres egen måde uden nødvendigvis at være enig med kollegerne i, hvad der er det rigtige.

Lader man folk selv vælge deres måde at arbejde på, får de ansatte noget af det tilbage, som mangler i den amerikanske arbejdskultur: muligheden for at bestemme selv. Har du brug for at pløje dig igennem en sag, som vil tage hele dagen? Så bliv hjemme. Har du behov for at diskutere nogle planer med dine kolleger? Så tropper alle op på kontoret. Er barnet forkølet? Venter du på at få en pakke leveret? Har du en middagsaftale i nærheden af kontoret? Du kan træffe de rigtige valg og selv styre dit liv. Det er ydmygende, hvis du hele tiden skal spørge om lov for at gøre noget, der på ingen måder er afgørende for din arbejdsgivers målsætninger for tredje kvartal. Det var allerede sandt inden pandemien, men det har måske aldrig stået så klart som her efter et år, hvor mange arbejdsgivere forventede, at deres ansatte holdt tempoet og marchrytmen under en global katastrofe, man ikke havde set magen til i et århundrede.

Nu er mange amerikanske virksomheder blevet tvunget til at tilpasse sig en vis grad af hjemmearbejde. Derfor er der al mulig grund til at kræve fortsat fleksibilitet af din arbejdsgiver. Der er også god grund til at tro, at du kan opnå den.

Der er opstået en ny bevidsthed om, hvordan du arbejder bedst, hvad der er vigtigt i livet, og hvordan du ønsker at bruge din tid,” siger Janet Pogue McLaurin, der leder den globale forskning for arkitektfirmaet Gensler. Det kommer folk til at tilpasse sig til.”

Arbejdsgiverne har indset, at ånden ikke kan lokkes tilbage i flasken, fortalte hun mig. Nogle af dem vil med tiden se udviklingen som positiv for begge parter. De vil kunne reducere udgifterne til kontorhold og spare penge, samtidig med at de kan prale af at tilbyde deres ansatte nogle meget attraktive rammer.

I den anden ende af spektret finder vi imidlertid dem, vi kan kalde traditionalisterne – altså de chefer, som ikke troede på hjemmearbejde før pandemien, og som hårdnakket nægter at lade en global katastrofe ændre noget som helst ved den holdning. Men selv disse mennesker kan dog bringes på andre tanker, hvis presset fra dig og dine kolleger er stærkt nok. Hvis du ikke tidligere har prøvet at blande hjemmearbejde og kontorarbejde, og du nu forsøger at finde ud af, hvordan det passer netop dig bedst, så læg ud med at kræve tre dage på kontoret og to dage hjemme. Du vil stadig være til stede på kontoret det meste af ugen, og det kan måske i sig selv få en modvillig chef til at rokke sig. Men samtidig har du tilstrækkelig stor fleksibilitet til at forandre dit arbejdsliv.

Vi står i en helt unik situation, hvor de amerikanske kontoransatte har en reel mulighed for at påvirke deres arbejdsforhold. I en nylig undersøgelse sagde godt og vel halvdelen af folk med mellemindkomster, at de overvejede at skifte job i år, og for de fleste af dem var fleksibilitet en væsentlig faktor.

Virksomheder, der ikke ønsker at bruge en formue på at supplere deres arbejdsstyrke på et glohedt arbejdsmarked, vil være tvunget til at give indrømmelser. De kan begynde med to dage om ugen.

Artiklen er oprindelig bragt i magasinet The Atlantic.
Oversættelse: Lars Rosenkvist.