Den 17. maj 2018 gik en 33-årig kvinde tur i Hornbæk Plantage ved Nordsjællands kyst. Klokken var omkring 14, da en mand kom mod hende bagfra og greb fat i hende. Den frie hånd holdt han stramt om hendes mund. Mandens hænder var beskidte og lugtede umiskendeligt af cigaretrøg. Han skubbede kvinden ind i plantagen, truede hende ned på knæ, hvor han trak hendes bukser og trusser af. Herefter udsatte han kvinden for seksuelle overgreb og voldtægt. Hun så ikke hans ansigt. Men hun så, at hans kønshår var lyse.
Klokken 17.22 samme dag anmeldte kvinden voldtægten, og et kavaleri på ni politipatruljer med teknikere og sporhund drønede ud til plantagen. De finkæmmede området, men da dagen var omme, var voldtægtsmanden på fri fod. I Hornbæk, et mindre lokalsamfund, var man forfærdet. En kvinde fortalte TV 2 Lorrys udsendte, at hun ikke længere gik ture alene i den skønne plantage. “Jeg tænker meget over det, der er sket.” Politiet udsendte et signalement: Etnisk dansk mand i cowboybukser, 35-42 år, semihøj og slank. Der stod, at han “lugtede af tobak og var beskidt på hænderne, som om han havde rodet med en bil, motorcykel eller noget jord”.
Lige meget hjalp det. En weekend i ugerne efter voldtægten var en af efterforskerne på sagen ude at spille golf i Helsingør med en kollega. Mellem hullerne diskuterede de sagen. Mandens dna var fundet i kvindens trusser, og den havde til efterforskernes overraskelse givet et match på en ti år gammel voldtægtssag over 50 kilometer sydpå i Søsum. Her var en 17-årig pige blevet voldtaget i 2008. Dna’en havde dog ingen ejermand i databasen, så politiet stod nu med en fuldstændig ukendt serievoldtægtsmand på fri fod. Tilbage fra golfturen gravede efterforskerens kollega, en mand ved navn Ulrik Dupont, dybere ned i sagen. Han er analytiker hos Nordsjællands Politi, og det våben, han tog i brug, var helt nyt i dansk politi. Et “supervåben” var det udråbt som.
Skulle man se en krimifilm i dag, der skildrer virkelighedens politiarbejde, ville den ikke være nær så dramatisk, som vi er vant til. Kriminalitet i Danmark er i stigende grad noget, der bekæmpes foran en computer. Transformationen skyldes særligt POL-INTEL, en kraftfuld dataanalyse-platform, politiet købte efter terrorangrebet i København i 2015 af Palantir, en amerikansk tech-virksomhed med et blakket omdømme. Rigspolitiets daværende politidirektør kaldte POL-INTEL for et “supervåben” i 2017, og sagen fra Nordsjælland året efter blev dets første helt store magtdemonstration. Og indvarslede en ny tid.
POL-INTELs genistreg er dets søgefelt. Palantir har taget dansk politis mange adskilte og ret udtjente registre og samlet dem i én enorm, lynende intelligent database. “Før i tiden, da jeg sad i vagtcentralen, skulle man logge ind i rigtig mange systemer,” siger Søren Enevoldsen, der er vicepolitiinspektør ved Nationalt Efterforskningscenter . “I dag får du udstillet lige præcis de oplysninger på skærmen, du har behov for at se.” I POL-INTELs søgefelt skriver man et navn, et gerningsvåben, eller hvad man nu har af ledetråde i en sag, og så får man hits ud fra alt, politiet ved om alle borgere i Danmark, samt alt, politiet nogensinde har tastet ind af oplysninger, og får det hele visualiseret på et interaktivt kort eller som et vidtforgrenet edderkoppenet af personer.
POL-INTEL har ikke fået adgang til oplysninger om borgere, som politiet ikke før havde, men selve databehandlingen er helt ny. Fordi POL-INTEL analyserer data på tværs af politiets registre – CPR-registeret, Kriminalregisteret, Køretøjsregisteret og så videre – og der stadig arbejdes på at tilslutte flere datakilder, så ved politiet i dag langt mere om os end nogensinde før. I en offentliggjort PowerPoint-præsentation har en politichef formuleret paradigmeskiftet sådan her: “Fra ‘politi-næsen’ til videnbaseret beslutningsproces.”
Da POL-INTEL blev taget i brug i 2018, var drømmene store. Tre år tidligere havde Omar El-Hussein skudt omkring sig i København og slået uskyldige ihjel, og endelig havde politiet fået det, de havde peget på som modsvar: en potent, alvidende analyseplatform fra øverste hylde i USA. Pris? 160 millioner kroner. Men, lød det, kontrakten med amerikanske Palantir var nødvendig, hvis ordensmagten skulle ind i det 21. århundrede. Rigspolitiets daværende politidirektør Svend Larsen udtalte i 2017, at POL-INTEL ville blive “et kvantespring ind i et moderne politi”.
Én ting var, at politiet fantaserede om en langt mere overskuelig efterforskning. Noget helt andet var fremtidsscenarierne. Fordi POL-INTEL har snablen nede i så mange data, ville systemet også kunne “forudsige kriminalitet”, såkaldt predictive policing, hvor det laver en statistisk forudsigelse af, hvor det næste overfald i nattelivet, indbrud eller færdselsuheld vil finde sted. I stedet for at dansk politi først rykker ud, når uheldet er ude, ville politiet være på forkant med kriminalitet – før det er sket.
I dag, små fire år senere, er det værd at stoppe op og se, hvad POL-INTEL faktisk har betydet. Algoritmer aflaster traditionelt politiarbejde, data erstatter gammeldags politi-intuition, og sager, der før var uoverskuelige, løses på rekordtid. For første gang kan vi fortælle historien om, hvad der rent faktisk skete, da Rigspolitiet fik fingrene i den potente teknologi fra Palantir, og hvordan teknologien har transformeret politiets evner til at efterforske de mest modbydelige sager, der findes. Vi skal høre om, hvordan analytikeren Ulrik Dupont fældede voldtægtsforbryderen i Nordsjælland, om et skelsættende møde på et hotel i Monte Carlo, hvor politidirektøren så dansk politis fremtid i Palantirs krystalkugle, og hvordan man på Christiansborg banede vejen for en cyberficering af dansk politi, som har forandret kriminalitetsbekæmpelse for altid.
Hvert år samles politichefer fra hele verden ét sted, ved Interpols årlige generalforsamling. I 2014 mødtes politicheferne på et hotel i rigmandsparadiset Monte Carlo i det lille fyrstendømme Monaco på Frankrigs sydkyst. Ved sådanne forsamlinger er der altid sælgere, sultne efter statsfinansierede kontrakter. Politidirektør Svend Larsen var også at finde i mængden. Amerikanske Palantir var der med deres sælgere. Og deres pitch fangede den danske udsendinges interesse.
Palantir blev grundlagt i 2004 af blandt andre Peter Thiel, som ud over at være blandt USA’s største tech-entreprenører også er kendt for at være en sjælden højlydt Donald Trump-støtte i det liberale Silicon Valley. Under Irakkrigen gik USA’s militær og efterretningstjenester til Palantir for at få hjælp til at analysere og indhente data om irakiske soldater. Med årene lærte Palantirs kunstige intelligens også at finde mønstre i vejsidebomber i Afghanistan. “Det er kombinationen af alle analytiske værktøjer, du nogensinde kunne drømme om,” har en tidligere marinesoldat sagt om Palantirs system. “Du vil kende til enhver bad guy i dit område.” I Mellemøsten lærte Palantir at udpege fjender og forudsige farer med hjælp fra data, og Palantir pakkede al den viden ned i en platform, der kunne gøre det samme på USA’s gader og stræder. Platformen kaldt de Gotham.
I Chicago og Los Angeles har politiet brugt Gotham i årevis til efterforskning og profilering af mulige kriminelle. Men ikke uden modstand. Borgerretsorganisationer som American Civil Liberties Union har kaldt det “et ægte totalitært mareridt, hvor man masseovervåger uskyldige amerikaneres aktiviteter”. Det var også Gotham, Larsen fik pitchet på konferencen i solbeskinnede Monte Carlo. For en dansk politidirektør var fremtidsscenarierne vilde. I politiets fagblad blev politiets it-systemer i 2015 beskrevet som “kviksand under organisationen”, der opsluger “spildtid i massivt omfang”. Ofte frøs systemerne, og en politiansat fortalte om at miste en ni sider lang rapport på den konto. Opslugt i kviksandet, væk for altid. Der var bare ét problem: penge. Amerikanernes teknologi var ikke billig.
Men mindre end et halvt år senere blev København ramt af terror, da Omar El-Hussein skød og dræbte uskyldige, først ved Krudttønden på Østerbro og siden synagogen i Krystalgade. Og hvad der før var dyrt, kunne pludselig ikke købes hurtigt nok. Daværende justitsminister Mette Frederiksen afsatte kort tid efter 150 millioner kroner, som politiet og PET skulle bruge på at øge deres “it- og analysekapacitet”, lød det i regeringens Et samlet værn mod terror. I dag ved vi, at Svend Larsen, Rigspolitiets daværende politidirektør, allerede havde fået et særligt godt øje til Palantirs Gotham-platform i Monaco. I RUC-interviewet siger han: “Når du har haft sådan … et angreb, så er der nogen, der kommer og siger: Hvad har I brug for? Har I brug for mere for at kunne håndtere det her? Og så var det egentlig bare at tage noget, som vi havde tænkt i forvejen.”
I 2018 var jeg den første journalist, der så, hvad politiets “supervåben” rent faktisk kunne i aktion, og jeg blev blæst bagover. Forestil dig en virtuel udgave af de collager, man ser i krimifilm, hvor en efterforsker har hængt rapporter, mugshots og gamle avisudklip op på en væg med snore mellem mistænkte og ofret. Alt det så jeg blive gjort med et par søgninger og museklik. Politiet demonstrerede, hvordan de med POL-INTEL løste en ellers vanskelig sag om hashsmugling på ti minutter. På min notesblok skrev jeg: “Polintel er for politiet, hvad Google er for internettet.” Alvidende.
Ligesom Google gjorde det udtømmelige internet søgbart og dermed for første gang overskueligt, har POL-INTEL gjort alt, dansk politi ved – og det er ikke så lidt – søgbart og overskueligt. Gotham-platformens algoritmer krævede dog at kunne samkøre alle politiets data, og det var der ikke hjemmel i politiloven til. Dansk lov måtte skrives om, hvis Palantirs teknologi, der var født ud af Mellemøstens krigshelvede, skulle bekæmpe terrorisme i Danmark. Et flertal i Folketinget stemte i 2017 for Palantir-loven, der gav politiet lov til at søge på tværs af dets mange registre og databaser, ligesom politiet fik lov til at indsamle og behandle data fra offentlige kilder. Eksempelvis Facebook, hvor politiet kan finde oplysninger og fodre dem til POL-INTEL for videre analyse. Oven i det var drømmen, at politiet skulle blive langt mere effektivt. Vurderingen var, at en politiansat med POL-INTEL vil bruge 80 procent af tiden på efterforskning og 20 procent af tiden på at indsamle data til efterforskning. Før var det omvendt.
For at der overhovedet er noget at søge frem, skal betjentene stadig afhøre vidner, ransage, finde spor og sikre beviser, notere tidspunkter ned – og taste alt sammen ind på computer. Det, der gør, at POL-INTEL ændrer gamet fuldstændigt, er, at platformen kan finde mønstre i alle de her forskellige data. Særligt i store sager er det en fordel. Risikoen for, at eksempelvis en forbindelse mellem to mistænkte overses i en kompliceret sag, er mindre, når sagen visualiseres som et vidtstrakt edderkoppenet med oplysninger, der knytter to mistænkte sammen til et gerningssted, samlet på skærmen. Det er faktisk ret sci-fi-agtigt. Politiets Efterretningstjeneste fik en spionudgave af POL-INTEL – PET-INTEL hedder det. Vi ved ikke, hvad det kan, eller hvilke data det har snablen nede i. Det er hemmeligt, skrev justitsministeren i 2019, da retsudvalget i Folketinget spurgte.
Udadtil blev POL-INTEL altså købt som et modtræk til en terrortrussel i Danmark. Men som vi ved i dag, bruges Palantir-platformen til meget andet end at bekæmpe terror. POL-INTEL kan for så vidt bruges til at opklare et cykeltyveri. Eller en voldtægt.
I foråret 2018 var det de færreste i dansk politi, der havde fået greb om det enorme potentiale, som datadrevet efterforskning indvarslede. Men analytikeren Ulrik Dupont fra Nordsjællands Politi så det potentiale tidligt. Han blev ferm til POL-INTEL og lærte hurtigt at mestre dens rasende hurtige analyser af data i mængder, han før ville bruge dage på at få styr på. Og han lærte hurtigt at bruge POL-INTEL til at forfølge sine mistanker hurtigere, end han nogensinde havde kunnet før.
Da først Ulrik Dupont vidste, at der var tale om to voldtægter med ti års mellemrum over 50 kilometer fra hinanden på Sjælland, havde han nok data at fylde i POL-INTEL. Hans første tese var, at voldtægtsmanden var lokalkendt. Gerningsstederne, plantagen i Hornbæk og en øde sti i landsbyen Søsum, er steder, “man skal kende til”, som han siger. I POL-INTEL søgte han på alle kendte voldtægtsmænd, der havde boet i Søsum-området i 2008, og som nu boede omkring Hornbæk. Foran ham på skærmen dukkede der 12 navne op. Alle voldtægtsmænd, der havde boet i Søsum-området i 2008, og som var flyttet til Hornbæk-området. Men ingen passede rigtig på ham, de ledte efter. Det havde efterforskeren fortalt Dupont den dag, de var ude at spille golf. Han var nødt til at skære sin søgning til. Det er faktisk det, han bruger mest tid på nu om dage, siger han. “Det er tankerne, man bruger tiden på, at gå og spekulere på, hvordan man sætter søgningerne op i POL-INTEL.”
Næste ledetråd var, at den 33-årige kvinde og den 17-årige pige havde sagt det samme om voldtægtsmandens modus, altså fremgangsmåde. Begge var blevet grebet bagfra, og begge havde fået en hånd over munden. Måske, tænkte han, gemte der sig ældre voldtægtssager med den samme modus. I POL-INTEL søgte Ulrik Dupont på “grebet bagfra” og “hånd over munden”. På et danmarkskort kunne han se sager med forsøg på voldtægt og voldtægt i hele landet. Han indsnævrede søgningen til alle personer, der har været mistænkt, sigtet eller antruffet i de sager, og som boede omkring Søsum eller Hornbæk. Jackpot. “Den bonede ud på en 42-årig mand fra Søsum, som før havde været sigtet i voldtægtssager.” POL-INTEL havde fundet en sag fra 1996, hvor manden var blevet dømt for at have forgrebet sig på en seksårig pige på et toilet, og en anden sag fra 1999, hvor han var blevet dømt for at have væltet en kvinde omkuld i en hæk og holdt hende for munden.
Årsagen til, at den 42-årige mand ikke var blandt de første 12 navne, forklarer Ulrik Dupont, var, at manden aldrig havde boet i Hornbæk. Han boede stadig i Søsum. Det næste spørgsmål var derfor: hvis det var ham, hvad lavede han så i Hornbæk Plantage den dag? Dupont håbede på at finde svaret på Facebook.
Der er ét skræmmende og overraskende fremsynet citat om POL-INTEL, som jeg ikke rigtig kan ryste af mig. Det er fra 2016. Dengang havde Rigspolitiet netop valgt Palantir som leverandør af POL-INTEL, og dagbladet Information talte i den forbindelse med en garvet privatlivsforkæmper, en mand ved navn Edin Omanovic, fra ngo’en Privacy International. Han sagde:
“Den her type overvågning bliver altid præsenteret for offentligheden som noget, der skal bruges mod terror-truslen og under meget specifikke omstændigheder. Men det siver langsomt ned og bliver brugt til mere almindeligt politiarbejde. Og på et tidspunkt vil det måske blive brugt mod alle slags kriminalitet. Det er meget farligt.” En del af den frygt er, man med POL-INTEL teknisk set inddrager oplysninger om alle mulige danskere i en efterforskning. Det er sådan noget som privatlivseksperter som Jesper Lund fra IT-Politisk Forening er meget bekymret over. “Faktum er,” sagde han til mig, da valget faldt på Palantir, “at man kommer til at behandle en hel befolkning, som om den er under mistanke.” Ud over risikoen for at ende i Palantirs søgeforslag er en anden fare at blive offer for det snageri, som POL-INTEL er så eminent til. Det har en af Danmarks største fodboldspillere oplevet.
I efteråret 2018 slog Nicklas Bendtner på vej hjem fra en bytur i København en taxachauffør i ansigtet. Medierne dækkede sagen, og internt i politiet var mange nysgerrige efter at få flere detaljer. Med POL-INTELs appversion, Finder som den hedder, havde politiets ansatte fået et søgbart bagkatalog på samtlige danskeres fortrolige personoplysninger. Også Bendtners. DR afslørede, at 52 politiansatte slog voldssagen op dengang. 50 af dem fra Københavns Politi, som behandlede voldssagen. 10 af dem i Københavns Politi, der snagede i Bendtners sag, havde intet at gøre med den og overtrådte dermed politiets retningslinjer.
Men også her kunne Palantirs kraftfulde overvågningsteknologi bruges, men denne gang mod politiets egne folk. Alle søgninger i POL-INTEL registreres og gemmes, og en algoritme blev sat til at overvåge mistænkelige søgninger. I dag, hvis en politiansat søger på en offentlig person, går en alarm af, og betjenten bliver hevet ind til en snak om den pludselige interesse. I 2018 blev i alt 1.504 medarbejderes aktiviteter undersøgt. I 13 tilfælde blev snageriet vurderet som “ikke i orden”, mens 40 ansatte blev sat under skærpet tilsyn.
I efteråret 2020 var den gal igen. Politiforbundets ekspert i klagesager, Jan Hempel, skældte ud i politiets fagblad. “Det er ærgerlige sager,” skrev han om misbrug af POL-INTELs Finder-app. I mange af sagerne har politifolk søgt på sig selv, familiemedlemmer, venner, kendte og politikere, forklarer Hempel mig. “Der er altid nogle, der er pissenysgerrige. Og fordi vi har fået det her system, er det blevet fristende.” Mange sager afsluttes med løftet pegefinger, siger Jan Hempel, men der er også eksempler på alvorligere misbrug af POL-INTEL, der har kørt som straffesag med bødestraf. “En ting er, man søger på noget og holder det for sig selv, men hvis man går ud og bruger oplysninger, er det noget andet. Hvis du søger på en, du skal købe en brugt bil af, og bruger det, du finder, imod ham, er vi ovre i den grove ende. Det er stillingsmisbrug.”
Alligevel mener Jan Hempel, at Palantir-systemet værner om uskyldiges privatliv. Det er Søren Enevoldsen fra Nationalt Efterforskningscenter enig i. “POL-INTEL er bygget op omkring databeskyttelsesreglerne og integreret i systemet,” siger han. Ud over at al aktivitet i POL-INTEL overvåges, er der indbygget begrænsninger i POL-INTEL, så en politiansat kun ser et udvalgt antal oplysninger, hvis kriminaliteten, der efterforskes, er i den milde ende. Er kriminaliteten omvendt alvorlig, lukkes der op for data-sluserne. Men også her kan man anonymisere personer, så færrest mulige borgere indgår i efterforskningen. “I gamle dage var der slet ikke den her datasikkerhed,” siger Jan Hempel. “Hvis jeg købte et hus i et kvarter, kunne jeg slå op, om naboerne var gangstere eller ordentlige mennesker, og det skal man selvfølge ikke kunne.” Snage kan man stadig i POL-INTEL. Men chancen for, at det bliver opdaget, er større ligesom med Bendtner. Politiets overvågningsevner kan altså også ramme betjente.
Ulrik Dupont loggede på Facebook. Han havde et navn nu på den 42-årige mand, den eneste, Palantir-systemet havde udpeget. Ud fra den 33-årige kvindes beskrivelser vidste han, at voldtægtsmanden formentligt var lyshåret, hans kønshår var i hvert fald, at han var ryger og havde haft beskidte hænder på gerningstidspunktet. “Jeg fandt hans Facebook-profil og kunne se, han var ansat i et entreprenørfirma og havde sin egen gravemaskine. Det passede meget godt med de beskidte hænder.”
Dupont gik mandens Facebook-billeder igennem. Han var lyshåret, og på et billede stod han med en cigaret i munden. Alt passede på manden, de havde eftersøgt. “Jeg sagde til efterforskerne, at de skulle køre ud til ham.” Efterforskerne kom ud til adressen i Søsum. De tog hans dna, og det matchede med dna’en fra begge voldtægter. “Det var vildt fedt,” siger Ulrik Dupont. På en halv dag (!) havde han fundet manden, de i ti år havde ledt efter. “Det ville have været et kæmpe arbejde uden POL-INTEL. Det kunne nok godt have ladet sig gøre, men det ville have været lettere uoverskueligt.” Til RUC’erne sagde Svend Larsen om Duponts brug af POL-INTEL: “Det dér er en revolution. Han ville aldrig nogensinde være blevet fanget. Som i aldrig nogensinde være blevet fanget …”
Det at gennemføre denne type efterforskning på en formiddag er vitterligt et nybrud. Af samme grund er POL-INTEL også blevet taget i brug i forbindelse med mordet på den 17-årige Emilie Meng. Men superdetektiv-evner er ikke engang Palantir-systemets egentlige party trick. Da politiet købte systemet var fremtidsscenariet, at Ulrik Dupont og kollegerne havde pågrebet voldtægtsmanden, før voldtægten i Hornbæk fandt sted. Altså at Dupont havde vidst, hvad der skulle ske, før det faktisk skete.
Predictive policing var på alles læber, da Rigspolitiet præsenterede Palantir som dets kommende it-leverandør. Nysgerrigheden steg to år senere med Palantir-loven, der skabte et juridisk grundlag for at analysere store mængder data på kryds og tværs. I USA havde der været flere kritiske historier om tech-virksomhedens ledtog med flere politikorps om at forudse kriminalitet på baggrund af data. Men lad mig først gøre det klart, hvad vi taler om, når vi taler om predictive policing.
Mange vil måske kende begrebet fra Steven Spielbergs fremtidsthriller Minority Report fra 2002. Her lever borgerne under massiv overvågning, og politiet kan derfor forudsige enhver kriminel handling tids nok til, at Tom Cruise, filmens hovedrolle, kan nå at anholde banditter, før de fører handlingen ud i livet, skyder en eller anden, som data har spået, de vil. Og i byen, der tidligere var plaget af vold, har der ikke været et mord i seks år. Men prisen for et samfund uden kriminalitet, går det op for Tom Cruise, er borgernes frihed og ikke mindst retssikkerhed. Men Minority Report foregår i 2054, og vi lever ikke i en Spielberg-thriller. Vi lever i et kedeligt retssamfund. Så hvad er det predictive policing så?
Tech-mediet The Verge gravede i 2018 dybt ned i et hemmelighedsfuldt spådomsarbejde, som Palantir lavede for politiet i New Orleans i Louisiana. I historien beskrives predictive policing som en socialnetværksanalyse. Kort fortalt går det ud på, at algoritmen analyserer alle politiets data – kendte kriminelle og deres netværk, venner og familie, fund af våben, hvem der bor i områder med høj kriminalitet, opslag på sociale medier – og ud fra dem laver algoritmen så en forudsigelse om, hvilke personer der har størst risiko for at begå eller blive offer for vold, baseret på deres forbindelser til kendte ofre eller voldsmænd.
Med det her in mente og Palantirs historik taget i betragtning så det dengang ud, som om dansk politi nu også skulle bekæmpe kriminalitet med spådomme. I Et stærkt værn mod terror fra 2015 havde regeringen skrevet, at politiet “via ny it-teknologi hurtigere kan opdage truende eller mistænkelig adfærd på blandt andet sociale medier. Det skal være med til at afsløre potentielle gerningsmænd på baggrund af Facebook-opdateringer med videre.” Da POL-INTEL blev købt, syntes man blot at mangle Tom Cruise i politiuniform. Et folketingsmedlem for Alternativet var bekymret og spurgte justitsminister Søren Pape Poulsen, om POL-INTEL skulle forudsige kriminalitet. Svaret var uklart, men afsluttede: “Erfaringerne fra de lande, hvor man har implementeret predictive policing i sin politistyrke, synes at vise, at denne arbejdsmetode kan give gode resultater blandt andet inden for indbrudskriminalitet.”
Siden 2018 har der været ret stille omkring dette ikke-så-længere-sci-fi-fremtidsscenarie. Men i dag kan vi slå fast, at dansk politi ikke laver predictive policing. I hvert fald ikke som i New Orleans. “Vi bruger ikke POL-INTEL til at profilere på individniveau,” siger Søren Enevoldsen fra Nationalt Efterforskningscenter. I samtaler med Palantir-amerikanerne i Danmark fik Rigspolitiet tidligt at vide, at der simpelthen er for lidt kriminalitet i Danmark til at træne en predictive policing-algoritme. Over for mig bekræfter Palantir udlægningen. “Predictive policing giver ikke mening i et land som Danmark på grund af mængden af kriminalitet. Den er meget lav,” siger en talsperson. I et interview til et bachelorprojekt på RUC i 2019 udlagde Svend Larsen, politidirektøren, Palantirs forklaring sådan her: “Du skal have en kæmpe population af indbrud for, at du kan forudsige, med en eller anden grad af sikkerhed, hvor det næste kommer. Og derfor blev det fravalgt.” Jeg har også talt med Svend Larsen, der ikke ønsker at udtale sig, fordi han har skiftet job og i dag er chef i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Men Palantir havde ét spåagtigt trick i ærmet, der godt kunne lade sig gøre. I stedet for at forudsige kriminelle gerninger var der kriminalitetsdata nok til at udvikle det, der i dag går under navnet SmartSpot. I POL-INTEL kan en politiansat i dag zoome ind på en by i Danmark, lad os sige Køge, og på et detaljeret kort se, hvor udbredte kriminalitetsformer, lad os sige slåskampe, historisk set har størst risiko for at forekomme. Det bliver vist med røde, gule og grønne farver som et heat map, og hvornår på døgnet risikoen er størst. I dag bruger politiet SmartSpot til at tilrettelægge patruljer, internt kalder man det ‘analytisk patruljering’. Svend Larsen forklarede det med natteslagsmål i Aarhus, hvor mønstret er tydeligt: “Der bevæger det sig fra midtbyen, og så bevæger det sig ud langs hovedvejen, hvor folk går hjem, og så kommer de op at slås undervejs … Det giver dig en idé om, hvor du skal have dine folk henne på hvilke tidspunkter.”
Flere politikorps i USA benytter også datadrevne heat maps, og derovre er kritikken, at de historiske data, som ligger til grund for politiets køremønstre, er udtryk for en årtier lang indsats i områder med økonomisk forarmede og udsatte borgere, særligt sorte og øvrige minoritetsgrupper. Med SmartSpot-teknologier er risikoen, lyder det, at man forstærker den profilering yderligere, nu algoritmisk i stedet for racistisk, og områder, politiet historisk ikke har patruljeret, fortsætter med at gå fri.
I retten nægtede den 42-årige mand fra Søsum sig skyldig. Der var i begge tilfælde, sagde han, tale om frivillige seksuelle forhold. Den dag i maj 2018 efter at have færdiggjort noget kloakarbejde nær Hornbæk Plantage havde han røget en cigaret foran sin bil, og en kvinde var kommet hen til ham, forklarede han. “Hun spørger, om jeg vil med ind i skoven, fordi hun har en fantasi, som hun ikke rigtig uddyber. Men jeg går med hende ind i skoven.”
Tiltalen mod ham lød, at det var voldtægt. Han havde truet hende og beordrede hende “ned på alle fire”. Det, der skete i Søsum ti år tidligere, var ligeledes ikke voldtægt, men også frivilligt, forklarede manden. Han havde været til fest, og på vej hjem til sine forældres hus i byen stødte han tilfældigt på den 17-årig pige. “Vi går bare der og snakker lidt. Vi beslutter os for at gå lidt væk fra vejen ved træerne,” forklarede han. Den købte retten dog langtfra, og den 42-årig Søsum-mand endte med at få fire et halvt års fængsel ved Østre Landsret.
“Den sag styrkede virkelig det samarbejde mellem analyse og efterforskning, der skal være ved hver eneste store sag,” siger Ulrik Dupont. Og lektien er vigtig, for sådan har det traditionelt ikke været. I dag oplever han, at analyseafdelingen der, hvor POL-INTEL-specialister som ham sidder og nørkler foran computeren, tages alvorligt på en ny måde. “Kort efter den sag var der et drab i Tisvilde, hvor vi blev inviteret med fra begyndelsen på lige fod med efterforskerne.”
Vicepolitikommissær Søren Enevoldsen mener, at POL-INTEL har sat dansk politi på en rejse. “Det er en rejse, vi er på udviklingsmæssigt, hvor vi gerne vil integrere analyse mere i vores efterforskning,” siger han. “Mange af de ting, som før tog en måned, tager i dag en time.” Det er selvsagt helt vildt. Og det er svært at være modstander af, at politiet har de bedst mulige betingelser for at opklare kriminalitet. POL-INTEL har forandret dansk politi, måske mere end nogen anden teknologi. Set indefra til et bedre politi. Men set udefra af kritikere også til et politi, der i stigende grad lader sig styre af algoritmer og data i stedet for politi-næsen.