Denne historie har vores medlem nicholas nybro hach foræret dig.
Zetland er en digital avis, hvis mål er at vise sammenhænge i en verden, der savner netop dét.
Send en tanke til nicholas nybro hach – det er medlemmerne, der gør det muligt for os at udkomme.

signature

Manden bag Ghita Nørbys moderkage-kjole er ikke færdig med at få danskerne til at diskutere æstetik. Han er knap nok begyndt

FOLKELIGDer er ikke så langt fra haute couture til kaffe-kage for designer Nicholas Nybro. Alle fotos: Kasper Løftgaard / Zetland

Derfor skal du læse denne historie

Da Ghita Nørby i 2016 tog til hofbal iført en blodrød, voluminøs kjole – også kendt som ‘moderkagen’ – eksploderede den offentlige debat i noget så sjældent som en diskussion om æstetik. For designeren bag kjolen, Nicholas Nybro, blev debatten et vendepunkt. Nu har han fået statsstøtte til at starte en bred, folkelig samtale om skønhed, kulturelle normer og kunst som politisk værktøj – og det skal foregå så langt væk fra modens champagnesippende storbycirkler som overhovedet muligt.

Når Nicholas Nybro lukker øjnene og prøver at danne sig et billede af, hvor det næste store skridt i hans karriere som designer skal tage ham hen, er det ikke fantasier om parisiske catwalk-podier, der tager form for hans indre blik.

Nicholas Nybro drømmer om forsamlingshuse.

Om stolerækker, lysstofrør og termokander med filterkaffe. Om linoleumsgulve langt fra den danske modebranches prestigemæssige epicenter i København, hvor han selv bor, og hvor hans lille værksted ligger i et nedlagt slagteri på Nørrebro side om side med en række af dansk modes veletablerede navne.

Fra de kommercielle som Samsøe & Samsøe og Storm & Marie, der har kontorer i bygningerne omkring ham, til de kunstnerisk kantede enere som Bettina Bakdal, der er del af værkstedsfællesskabet i det tidligere slagteri.

Nicholas Nybro hører til sidste kategori. Så afgjort. Den form for beklædning, han laver, er så avanceret, at det nærmest ikke giver mening at kalde det tøj. Tøj er noget, vi tager på kroppen for at holde os varme og passende tildækkede efter gældende samfundsnormer. Tøj er praktisk.

Og Nicholas Nybros design er alt andet end praktiske. Han laver typisk kun et enkelt eksemplar af hver, og som regel på bestilling. Det er vilde, konceptuelle kreationer, som, siger han selv, hvis det går dem godt, så ender de på et museum, for det er så bizart, det jeg laver, at der aldrig er nogen, der kommer til at gå i det.”

Men han er god til det, han gør. 35-årige Nicholas Nybro, der er vokset op i Valby som den kreative undtagelse i en familie af foldboldfans og sportsfanatikere, har de seneste år markeret sig som et af dansk modes største talenter.

Hans modeshows på Copenhagen Fashion Week er blevet skamrost af den danske modepresse for mod og originalitet, og i 2015 var han nomineret til Dansk Design Talent-prisen. Popstjernen Sia har optrådt i en af hans kjoler, og den 1. december i år modtog han, som den første beklædningsdesigner nogensinde, Martha og Paul René Gauguin Fonds legat, der gives til danske kunstnere og kunsthåndværkere.

Nicholas Nybro (er) et fantastisk talent. Han arbejder i krydsfeltet mellem kunst og design, og da vi så hans sidste show, tænkte vi, at det her burde alle billedhuggere se, for det var ekstremt skulpturelt. Når det er udført rigtigt, er det fantastisk at se – og så er det mere end bare tøj,” lød begrundelsen.

Bonusinfo. Nicholas Nybro kalder sit tøj for “slow fashion”. Det tager lang tid at lave, og nyheder kommer, når de kommer. En kjole koster typisk 5.000 kroner, et par bukser 3.000 kroner.

Indtil nu ligner Nicholas Nybros livsbane det perfekte afsæt for en strålende fremtid inden for forfinet, kunstnerisk, eksperimenterende haute couture for den ultrakræsne mode- og kulturelite.

Så hvorfor drømmer han om forsamlingshuse? Det gør han, fordi han har oplevet, at det, han laver, kan mere end at se godt ud. At hans design kan få mennesker, der ellers ikke interesserer sig for mode og æstetik, til sige noget og mene noget.” Han vil bruge det, han kan, til at sætte gang i en æstetisk debat, der kan gøre danskerne klogere på sig selv, på hinanden og på det samfund, de lever i.

Et samfund, som Nicholas Nybro mener har alvorligt brug for fællesskaber og dialog som modvægt til polarisering og dem og os’-tænkning. Han tror på, at mode kan blive afsæt for sådan en samtale. Og dem, han vil have i tale er alle dem, der er allerallerlængst væk fra at komme med til et modeuge-event.”

Det begyndte med en helt særlig kjole.

HJERTEBARNNej, Nicholas Nybro er ikke træt af at blive spurgt om Ghita-kjolen: “Det ville være rigtig, rigtig åndssvagt ikke at ville tale om den, for den har gjort en kæmpe forskel for mig.”

I marts 2016 inviterede dronning Margrethe til kunstnerbal på Christiansborg Slot. De inviterede dækkede et bredt spektrum af danske kunstnere, mediepersonligheder og sportsstjerner – fra Medina til Daniel Agger.

Der var rigeligt med kendte ansigter at se på og snakke om, da DRs live-transmission fra ankomsten til ballet gik i gang. Men da Ghita Nørby trådte ind i Drabantsalen for at hilse på dronningen, glemte både presse, seere og sociale medier alt andet.

Dansk scenekunsts mest folkekære diva havde iført sig en kjole, der ikke var til at overse. Et gulvlangt, blodrødt væld af draperinger skabt af Nicholas Nybro.

Hvad pokker er det, Ghita Nørby har på?” lød en af de første Twitter-reaktioner. En hoppeborg?” lød et svar – og så tog det ellers fart.

Nikolaj Vraa / Facebook

Mads Holger / Facebook

I Los Angeles sad Nicholas Nybro sammen med sin mand og kiggede med på live-transmissionen for at se den røde kjole på de bonede gulve.

Ghita havde set den til mit modeshow på Copenhagen Fashion Week ret kort tid forinden, og lige efter showet kom hun ud bagved og spurgte, om hun måtte låne den til kunstnerbal hos dronningen. Så hun prøvede den, og vi satte lige et par nåle i, for den var jo lavet til en model med lidt andre mål end hende. Men hun havde en fest med den, og det syntes jeg var skønt. Jeg havde på ingen måde presse i hovedet på det tidspunkt,” fortæller han.

Men det øjeblik, Ghita Nørby viste sig i kjolen på live-tv, ændrede Nicholas Nybros tilværelse sig.

Før det var han kun kendt som et lovende stjerneskud i modens lukkede kredse. Nu blev hans navn og telefonnummer det første, formiddagspressen skulle have fat i, mens Ghita-billeder og kjole-kommentarer af enhver slags hastigt hobede sig op på sociale medier.

Da hans telefon først begyndte at ringe, stoppede det ikke.

Jeg giver interviews nonstop de næste seks timer. Først er det de hurtige medier, Metroxpress, BT og Ekstra Bladet, og de spørger alle sammen om det samme: Om det var et mediestunt, og om jeg selv syntes, den var pæn.”

Nicholas Nybro kunne mærke, at journalisterne havde svært ved at tro, at en kjole, der var så langt fra den klassiske idé om, hvad der er smart og smukt, var alvorligt ment.

Jeg kunne kun skuffe dem og svare, at det ikke var et mediestunt. Det handlede ikke om at tage pis på nogen, og ja, jeg syntes, den var pæn. Og det gjorde Ghita også.”

Journalisterne ville også vide om Nicholas Nybro blev stødt over reaktionerne.

Og der måtte jeg sige nej, slet ikke. Jeg syntes kun, det var sjovt. Jamen, sagde de så, folk siger jo moderkage og blod og alt muligt klamt? Ja, svarede jeg, men de har jo ret. For det fantastiske er jo, at det lige præcis var det, der var inspirationen til den kjole. Den handler om at give liv, om kærlighed, og den er en stor, blodig rød hjertemuskel.”

Baggrunden for det stikker lidt dybere, end de fleste ved. Det modeshow, hvor Ghita Nørby så kjolen, blev afholdt i de vinterdage, hvor ordet flygtningekrise’ fyldte dagligt i avisoverskrifterne, hvor debatten om flygtningenes motiver og rettigheder var hård og ophedet, og hvor de danske myndigheder indførte særlove om smykkekonfiskering og opførte midlertidige teltlejre til at huse de mange fremmede sydfra.

Den virkelighed mente Nicholas Nybro ikke, at gæsterne til hans modeuge-show skulle have lov at glemme.

Så han iscenesatte sin kollektion som en fortælling om flygtningenes indre og ydre rejse, og den røde kjole var en del af showets afslutning i en rå, rød symbolik, der kredsede om hjerteblod og nyt liv.

Så når folk sagde moderkage og livmoder, så var det præcis det abstraktionsniveau, jeg håbede på at ramme,” siger han.

De læste den faktisk, som jeg gerne ville have det.”

BEVIDSTIngen havde forudset, hvor meget opmærksomhed Ghita-kjolen ville give Nicholas Nybro: “Men det var faldet pladask til jorden igen, hvis ikke jeg havde været så bevidst om, hvad jeg havde lavet, og svaret så hardcore, som jeg gjorde.”

Journalisterne blev ved med at ringe. Men efter en uges sensationsgøgl”, som Nicholas Nybro siger, så ændrede pressen sig”. Det var de tungere medier”, der gerne ville vide mere om kjolen og tankerne bag.

Så Nicholas Nybro begyndte at tale om det, man kunne kalde hans ideologiske mærkesager: at man skal have noget på hjerte som modedesigner. At man skal være sig sit medie bevidst og forstå den magt, man har, til at præge menneskers tankegang.

At man skal bruge mode som mere end bare noget at tage på kroppen, men som en måde at forholde sig til sit samfund på. En måde at agere politisk.

Og den åd de!” siger han.

Det var dér, det blev vigtigt. For hvis man har fået taletid, qua at man er kendt eller dygtig til noget, så mener jeg, man har en pligt til at bruge det til noget, der er større end en selv.”

Der er også dem, der mener det modsatte: at kunstnere – herunder modedesignere – skal holde sig til det, de er dygtige til, og lade være med at blande sig i politik?

Men kunst handler jo netop om, at du kan sætte noget i gang hos folk, skabe eftertanke og debat. Og hvis en kunstner ikke må forholde sig til sin samtid, til politik og samfund, så bliver det majt, majt uinteressant. Så er det ren dekoration og dødssyge kærlighedssange. For mig er det lige præcis ikke kunst.”

Siden det, Nicholas Nybro selv kalder Ghita-gate”, har han lavet to modeshows med stærke identitetspolitiske agendaer.

Først et med titlen Old, hvor han med egne ord malkede” den opmærksomhed, han pludselig solede sig i, og lavede et show, hvor modellerne alle var kendte kvinder med en vis livserfaring: Som Karin Jagd, Stine Stengade, Ellen Hillingsø – og naturligvis Ghita Nørby.

Showet var en direkte kritik af aldersfascisme og nyhedsnarkomani i samfundskulturen og ikke mindst modebranchen, hvor kravene til konstant at sprøjte nyt, trendy tøj ud til de især unge forbrugere er eksploderet i en kolossal overproduktion.

En udvikling, der er sket over de seneste 30 år, og som først nu, hvor tøjproduktion er blevet den næstmest forurenende industri i verden, er begyndt at møde modstand fra visse designere og producenter.

Nicholas Nybros Old-show adresserede problemet ved at bruge ældre design, som var blevet syet op i nye farver. En enkelt kjole var simpelthen genbrug, hevet direkte op af en kasse og op på podiet for at se, om nogen overhovedet opdagede det. Det gjorde de ikke,” siger han.

Derpå lavede han showet The Body, hvor hans tekniske kunnen som designer og skrædder blev flashet side om side med klassiske gipsskulpturer og nøgne almindelige’ mennesker på catwalken – herunder ham selv.

Så sagde han farvel til modeugen og den kommercielle, kollektionsbaserede del af modebranchen. Han havde – for nu i al fald – sagt, hvad han ville til den om dens mest presserende problemstillinger.

Bonusinfo. I 2016 deltog Nicholas Nybro i Vild med dans, som et lille oprør mod modebranchens selvhøjtidelighed. Han røg ud i første program.

Nu nærmer vi os forsamlingshusene. For det er her, Nicholas Nybro virkelig gerne vil ud og bruge sin taletid. Det gik op for ham, da han så, hvordan danskerne tog den udfordring op, som Ghita-kjolen var.

Det var mennesker, der aldrig frivilligt ville gide forholde sig til en kjole. Som begyndte at diskutere æstetik, uden at de rigtig selv var klar over det. Pludselig sad de over en kop kaffe i personalestuen på et sygehus i Nordjylland og snakkede om, hvad de synes var smukt og hvorfor. Det slog mig, at det blev man nødt til at kunne bruge til noget mere.”

Det var et tilløb til en mere kritisk, mere bevidst refleksion over mode som kulturelt og sociologisk tegn, Nicholas Nybro så spire som en bred, folkelig samtale. Hvor det ikke sluttede ved grimt” eller pænt”, men hvor spørgsmål, undren og nuancer blev ved at dukke frem.

Ligesom dengang hans sportsglade far så hans afgangskollektion fra Designskolen Kolding og sagde, at han ikke forstod, hvem der skulle gå i det, men at han var blevet meget rørt – og at det vist var vigtigt.

Eller de gange Nicholas Nybro har diskuteret Ghita-kjolen med sin mor og holdt fast i, at det netop ikke handler om, hvorvidt den er grim eller pæn. At æstetik ikke har et facit, men kan rumme et utal af nuancer, værdier og betydninger. Den form for erkendelser vil han gerne sætte i gang hos så mange danskere som overhovedet muligt.

Jeg ved, at det lyder, som om jeg vil starte et parti, og det vil jeg ikke. Men i bund og grund handler det om, at jeg ville ønske, at vi alle sammen kunne blive meget mere rummelige. Og så tænker jeg, at vi måske kan finde noget fællesskab i sådan en samtale i en tid, hvor vi alle sammen bliver mere og mere distancerede og opdelte.”

Noget i den retning kradsede han for nogle måneder siden ned i en ansøgning til Statens Kunstfond – “den vageste ansøgning, jeg nogensinde har skrevet”. Han forklarede, hvad han havde set Ghita-kjolen gøre, og hvordan han gerne ville bygge videre på den samtale. På en eller anden måde. En film, måske, eller et road show. Noget med forsamlingshuse.

Han fik 50.000 kroner til projektet.

POLITISKNoget af det seneste, Nicholas Nybro har lavet, er en sweatshirt-kollektion der kredser om danskhed og national identitet. Ud over ‘Velkommen’-designet er der også et våbenskjold for janteloven.

Og nu sidder Nicholas Nybro i sit værksted på Nørrebro og prøver at få det hele til at tage form. Han ved, at projektet skal stille spørgsmål snarere end at komme med svar, og at det skal ud i landet, ud af København.

Jeg har et billede af mig selv sammen med en masse kvinder på de 60, i et forsamlingshus lidt uden for Fredericia, tænker jeg. Hvor vi har en snak. Jeg spørger dem: Hvad tænkte du, da du tog tøj på i aftes? Dressede du dig op? Gjorde du dig lækker? Og hvad var det for nogle normer, der påvirkede dig?”

Og hvis de tænder af på de spørgsmål, så har jeg jo heldigvis et sted, vi kan starte samtalen: Jeg har Ghitas kjole i hånden. Det er et samlingspunkt. Dér kan vi starte, fordi der er så mange danskere, der har set den og har en holdning til den.”

Men fortæl mig, hvordan den samtale bliver relevant, hvis man er en 50-årig familiefar, der bare gerne vil have lov til at tage sit tøj på om morgenen og måske lige sige til sin datter, at hun ser lige lovlig slutty ud i den nederdel …

Men det er jo dét! Hvad er det, der er for slutty? Hvorfor? Og hvorfor er det for eksempel patetisk, at nogen klæder sig for ungt? For ungt til hvad? Det er store diskussioner af den samfundskultur, vi lever i, og som vi automatisk tænker ud fra uden at forholde os til de værdier, der ligger til grund for den.”

Okay, nu taler du om det samfund, vi” lever i. Og om flygtningekrise, alderdiskrimination, skadelige kropsidealer, virkelig alvorlige emner. Tror du virkelig, at du siger noget om det ved at lave skulpturelle tøjstykker, som ingen kan gå i, og som er så langt fra rigtig mange menneskers virkelighed, som man overhovedet kan tænke sig?

Jamen jeg forstår da godt, du spørger. Altså hvorfor jeg tror, jeg kan ændre verden ved at lave en klud?”

Bonusinfo. Den kjole, Nicholas Nybro solgte til sangerinden Sia, kostede 45.000 kroner. Hun har haft den på ved flere optrædener.

Dét er risikoen ved at blande sig og insistere på, at ens kunst kan gøre en forskel: at man kommer til at sidde og lyde pissefrelst”, siger Nicholas Nybro.

Men som jeg ser det, så havde jeg pludselig en masse menneskers øjne på mig, og derfor var det den største nødvendighed i verden at bruge min taletid til noget meningsfyldt. Og ja, det er jo bare en klud, som er så bizar, at det kun er Ghita, der vil gå i den. Men hvis det er udgangspunktet, så har man to valg: at prøve at sige noget vigtigt med det eller lade være. Og der er det da langt, langt det bedste at bruge det til noget.”

Men er der nogensinde én eneste flygtning, der vil få det bedre af, at du har lavet et modeshow om flygtningekrisen?

Nej, jeg tænker det ikke, som om mine ting hjælper den enkelte person. Men de gør, at jeg kan sidde her og tale med dig og holde fast i den debat. Det var lige præcis det, det handlede om derinde på rådhuset, hvor showet blev holdt, at det ikke skulle være muligt at lukke øjnene. At det ikke fik lov bare at gå op i lækre franske blonder, men at vi også lige blev mindet om, at verden derude står i flammer, og hvad er egentlig vigtigst?”

Er det så det vigtigste ved moden – dens politiske potentiale?

Nej, mode er ikke først og fremmest politisk. For mig er essensen af mode, at det er en supersmuk udtryksform, hvor man kan få folk til at drømme og skabe magi og eventyr. Men mode kan også være politisk. Det kan være en måde at få folk til at stoppe op og spørge, hvad foregår der her?”

Ser du den bevidsthed andre steder i modebranchen?

Tværtimod. Moden i dag er styret af økonomi, og det eneste, designerne tænker på, er at ramme det, der sælger, fordi det er indkøbere og producenter, der bestemmer alt. Vi har jo set politisk mode før – tænk på Vivienne Westwood, hun var jo hardcore politisk. Men vi designere har glemt, hvem vi er, og glemt, at vi har magt. Vi sidder hver eneste dag og beslutter, hvad du skal tage på din krop. Hvorfor kan vi ikke bruge det til andet og mere end at prøve at sælge dig ti par billige bukser?”

Bonusinfo. Nicholas Nybro medvirker i øjeblikket i programmet Er du sunshine på Radio24syv, hvor der snakkes om løst og fast fredag eftermiddag. Det er virkelig sjovt.

Men hvis alle gjorde som dig og lavede ét par bukser til 3.000 kroner ad gangen, ville modebranchen så ikke gå nedenom og hjem?

Alle skal ikke være som mig, Gud forbyde det. Men jeg vil gerne stille spørgsmål ved nogle af de ting, som branchen ønsker, at ingen forbrugere nogensinde stiller spørgsmål til. Vi er nødt til at være kritiske over for den industri og de normer, der ligger til grund for den.”

Nicholas Nybro kigger rundt i sit værksted.

Ja ja, jeg skal starte det parti, jeg kan godt høre det.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem