Denne artikel har vores medlem Jette Odgaard Villemoes foræret dig.
Zetland er en digital avis, hvis mål er at vise sammenhænge i en verden, der savner netop dét.
Send en tanke til Jette Odgaard Villemoes – det er medlemmerne, der gør det muligt for os at udkomme.

signature

Fransk valg: Tag med til rustbæltet, der kan afgøre præsidentvalget

SORTBJERGBørn leger gemmeleg på en kuldynge i Frankrigs rustbælte. Foto: David Schalliol

Derfor skal du læse denne artikel

Lige nu skriver medierne om vinderne af det franske valgs første runde. Men en vigtig del af historien ligger et andet sted: i Frankrigs rustbælte. Vi er rejst til de forladte fabrikker, stålværker og kulminer, som forsøger at genopfinde sig selv med kunst og startups – og som kan blive lige så afgørende for valget, som det amerikanske rustbælte var for Trump.

Som en futuristisk Fugl Fønix rejser den lave bygning sig fra den flade jord. Dens glimtende glas- og aluminiumsflader står i stærk kontrast til de sorte kulbjerge, der troner på den ene side af bygningen, og det store stadion, der skygger på den anden.

Byen Lens og regionen Nord-pas-de-Calais er den overraskende beliggenhed for den første satellit-afdeling af Louvre, verdens største og mest kendte museum. Det er trods alt en af Frankrigs mest triste tidligere minebyer i en af landets allerfattigste regioner, og der er langt til Louvres beliggenhed i hjertet af Paris ved de velholdte Tuileries-haver. Ikke desto mindre er det netop, hvad det er. I 2012 byggede Louvre museet Louvre-Lens oven på en tidligere kulmine og tæt på de slagmarker, hvor slaget om Vestfronten stod under Første Verdenskrig.

I dag er det en anden kamp, der udfolder sig i og omkring regionen.

I Frankrig åbner vi museer, vi åbner ikke længere fabrikker,” tordnede Marine Le Pen, lederen af det fremadstormende højrepopulistiske parti Front National, i en debat mellem præsidentkandidaterne.

Søndag aften vandt hun en af de to pladser i den anden og afgørende valgrunde i præsidentkampen. Den anden gik til den midtsøgende Emmanuelle Macron.
Efter at have accepteret deres nederlag anbefalede både den konservative kandidat François Fillon og den socialistiske kandidat Benoît Hamon at stemme på Macron. Det er første gang siden Anden Verdenskrig, at hverken det store etablerede højre- eller venstrefløjsparti er med i anden og afgørende valgrunde.

VROOOUMUnge mænd mødes for at køre på motocross- og ATV-maskiner på kuldynger – bjerge skabt af affaldsmaterialet fra kulminedriften – tæt på byen Bruay-sur-l’Escaut i det nordøstlige Frankrig. Foto: David Schalliol

Det var med stor sandsynlighed Louvre-Lens, Le Pen henviste til. Sammen med Pompidou-museets gren i byen Metz i den lige så fattige naboregion Lorraine udgør Louvre-Lens legemliggørelsen af en ny økonomisk strategi: I stedet for at satse på industrijobs vil Nord-pas-de-Calais rekonstruere regionens skrantende image og økonomi ved hjælp af kultur og startups.

Den strategi er centristen Emmanuelle Macron – hvis hovedfokus er at bringe fransk økonomi ind i det 21. århundrede med omskoling af arbejdsløse og investeringer i fremtidens vidensbaserede arbejdsmarked – helt enig i. Le Pen og hendes globaliseringskritiske vælgere har imidlertid svært ved at se, hvordan kunst og startups skal komme det brede Frankrig til gode.

Ifølge meningsmålinger gik stemmerne ikke til Front National på grund af partiets stramme indvandrings- og værdipolitik; valget handler om arbejdsløshed. Det handler om Frankrigs fremtidige økonomi, om globaliseringen. De brudflader er tydeligere i Nord-pas-de-Calais end de fleste andre steder i landet. Her har man dem, der vil have minerne og fabrikkerne tilbage, og dem, der – bogstavelig talt – vil bygge fremtidens økonomi oven på historien. Det franske rustbælte udgør et unikt forstørrelsesglas, der tydeliggør frontlinjerne i Europas vigtige valgkamp lige nu.

THE LOOKDer er stramme krav om ensartethed, når det gælder franske præsidentkandidaters valgplakater. Foto: Charles Platiau / Scanpix

I størstedelen af det 20. århundrede var Nord-pas-de-Calais en af Frankrigs økonomiske motorer: Kulminer, stålværker og tekstilfabrikker skabte jobs og velstand i regionen. Efter at af-industrialiseringen begyndte – Frankrigs sidste kulmine lukkede i 2004, og stålværker og fabrikker er bukket under på stribe – har regionen forvandlet sig fra en industriel motor til et sort hul for landets økonomi.

Regionen er en af Frankrigs allerfattigste, og arbejdsløsheden er med 12,6 procent blandt de højeste i Frankrig, langt over landsgennemsnittet på 9,7 procent. De sidste 25 år er 1,5 millioner produktionsjobs forsvundet i Frankrig, mange af dem fra industriområderne i Frankrigs nordøstlige regioner.

Traditionelt har arbejderne i regionen stemt på det store socialdemokratiske parti, men i takt med at jobbene er forsvundet til udlandet, har de bevæget sig mod højre. Ved regionalvalget i 2015 stemte over 42 procent på Front National.

Regionens industrielle historie, globaliseringens betydning for industrierne og den udbredte arbejdsløshed har fået mange til at sammenligne den med det amerikanske rustbælte. Med god grund, siger sociologen og fotografen David Schalliol, som har undersøgt rustbælterne i både USA og Frankrig.

Jeg var overrasket over at høre, hvor mange sammenfald der er mellem de bekymringer, de amerikanske rustbælte-borgere udtrykker, og de bekymringer, de utilfredse borgere i Nord-pas-de-Calais har,” siger han.

David Schalliol har en ph.d. i sociologi fra Chicago University, og hans akademiske og fotografiske arbejde fokuserer på transformationen af tidligere industriområder, især i det amerikanske rustbælte, hvor han selv er vokset op. I 2016 og 2017 undersøgte han, hvordan Nord-pas-de-Calais’ af-industrialisering og forsøg på at genopfinde sig selv kan sammenlignes med byerne i det amerikanske rustbælte.

Han fortæller, at borgerne i rustbælte-områderne på begge sider af Atlanten i høj grad skyder skylden for af-industrialiseringen af regionenerne – og dermed et kollaps i regionernes økonomi – på globaliseringen og det frie marked.

Meningsmålingerne peger i samme retning. Borgerne i Nord-pas-de-Calais stemmer først og fremmest på den kandidat, de mener bedst kan afhjælpe den høje arbejdsløshed.

Le Pens økonomiske politik går primært ud på at gen-industrialisere’ Frankrig ved at forbyde outsourcing af visse jobs, indføre protektionistiske tiltag for at beskytte fransk økonomi, forbyde import af visse udenlandske produkter, indføre højere skat for udenlandske arbejdere i Frankrig og at gøre det til et lovkrav, at franske virksomheder skal prioritere franske statsborgere ved ansættelser. Derudover har hun lovet at trække Frankrig ud af eurozonen og at afholde en folkeafstemning om Frankrigs medlemskab af Den Europæiske Union.

SUPERHELTTo brødre leger ved deres hus ved byen Escaudin. Regionen er en af Frankrigs allerfattigste. Foto: David Schalliol

Det er den stik modsatte politik, hendes politiske modstander Emmanuelle Macron og regionen Nord-pas-de-Calais fører. Regionen ligger i det nordøstligste hjørne af Frankrig og deler grænse med Belgien, og den økonomiske og kulturelle politik går i høj grad på mere integration med nabolandet.

Regionen satser på, at dens økonomi i fremtiden skal baseres på turisme, kunst og entreprenørskab, og forsøger at sælge sig selv som et kunst- og startup-centrum i hjertet af Europa. Byen Lille, regionens hovedstad, markedsfører primært sig selv på at være en time fra London, Bruxelles og Paris med tog. Åbningen af Louvre-Lens ses som en afgørende sejr for regionen og en legemliggørelse af den strategi. Ved museets åbning talte regionens politikere om, hvordan de håbede, åbningen ville føre til demokratisering af Frankrigs kulturliv og øget økonomisk udvikling i regionen. De talte om den såkaldte Bilbao-effekt, som den nordspanske by oplevede, da Guggenheim-museet åbnede der.

Hvis man måler det på de parametre, har museet imidlertid ikke levet op til forventningerne, mener visse økonomiske eksperter:

Den økonomiske virkning har været skuffende. Det er meget begrænset, hvor mange nye jobs åbningen har ført til, og selv om den store investering i museet uden tvivl har gjort det nemmere at tiltrække investorer i regionen, er antallet af nye aktiviteter indtil videre meget beskedent,” skrev den økonomiske professor Jean-Michel Tobelem fra universitetet Pantheon-Sorbonne i en kronik i den franske avis Le Monde.

Mens Louvre-Lens medgiver, at antallet af nyskabte jobs er beskedent – museet beskæftiger 80 personer, markant færre end de flere hundrede minearbejdere, minen under museet i sin tid beskæftigede – så mener man ikke, at sammenligningen er fair.

Man kan ikke sammenligne de to byer eller begivenheden. Mens Bilbao har flere hundrede tusinde indbyggere, har Lens 35.000, hvilket ikke engang er nok til at fylde byens fodboldstadion. Og da Guggenheim-museet åbnede i Bilbao, havde byen i mere end ti år arbejdet på at omlægge sin økonomi fra industri- til servicesektoren. Guggenheim-museet var kronen på værket på byens udvikling, mens Louvre-Lens er det første, spæde spadestik i Nord-pas-de-Calais,” siger Bruno Cappelle, der er kommunikationschef på museet.

Mens han viser rundt i museets udstillingsrum, fortæller han om, hvordan museet forsøger at påvirke regionen positivt. Museets ledelse håber på, at museet indirekte vil føre til flere jobs. Der er meget få hoteller i byen, men der er ved at blive bygget et i minearbejdernes gamle boliger lige uden for museumsgrunden. Derudover udbyder museet kurser til arbejdsløse, det henvender sig først og fremmest til lokale (63 procent af de besøgende kommer fra regionen, 20 procent fra udlandet), og museet har støttet projektet Louvre Lens Vallée, der arbejder på at skabe flere jobs og virksomheder inden for kultursektoren i regionen.

KUNST-FABRIKNord-pas-de-Calais satser på, at investeringer i kunstscenen kan skabe øget vækst. Her ses kunstneren Julie Scalbert på Galerie L'H du Siège i byen Valenciennes. Foto: David Schalliol

Når man går gennem Lens’ gader, ser det dog ud til, at der er langt igen. Hotellet ved banegården virker noget udtjent, og det flankeres af fastfoodrestauranter som Mythic Burger og King Taco. Der virker ikke til at være samme potentiale for udvikling som i byer som Berlin, Bilbao og Detroit. De har med deres tomme fabrikker og forfaldsromantik alle haft held med at tiltrække kunstnere, og efter at kunstnerne gjorde byerne hippe, fulgte investorerne og den økonomiske udvikling.

David Schalliol peger på, at geografien er en helt anden end i amerikanske rustbælte-byer, hvor kunstnere i mere end ti år er rykket ind i forladte lagerbygninger og fabrikker og har gjort kvartererne omkring dem hippe.

Den udvikling bliver sværere i Nord-pas-de-Calais, hvor der ikke er én stor by, men mange små, der er spredt over et landligt område. Så der er ikke lige så stort potentiale, men på et lokalt og regionalt plan ser det ud til at lykkes,” vurderer Schalliol.

Det tætteste, Nord-pas-de-Calais kommer på en større by, der kan blive et internationalt kunstcentrum, er regionens hovedstad Lille med lidt over 200.000 indbyggere. Siden byen i 2004 var Europas kulturhovedstad, har den arbejdet med at omdanne tidligere industribygninger til kulturcentre og tiltrække flere internationale turister. Den største satsning skete imidlertid på startup-scenen i 2006, da byens politikere besluttede sig for at investere massivt i at skabe EuraTechnologies, Europas største inkubator.

Ligesom Louvre-Lens bygger projektet på historien. Rugemaskinen for fremtidens virksomheder ligger i en gammel tekstilfabrik, der indtil sin lukning i 1989 beskæftigede 5.000 arbejdere. Den storslåede murstensbygning er blevet totalrenoveret, og det er svært at forestille sig, hvordan området så ud, da fabriksarbejderne prægede det. I dag er det fyldt med cafeer med neonfarvede møbler og minimalistisk indretning. Unge i tyverne og trediverne, klædt i jeans og T-shirts, sidder og spiser præfabrikerede quinoa-salater og drikker frisk juice brygget på årstidens grøntsager. Et par håndværkere kommer ind og bestiller forvirrede en kop kaffe. De ser malplacerede ud i deres støvede arbejdstøj midt mellem de velplejede unge.

I de 20 år, fabrikken stod tom, forvandlede området sig til et spøgelseskvarter. Nu hvor bygningen er fyldt igen, har store banker og firmaer som IBM opkøbt nabobygningerne, og der er kraner og byggepladser hele vejen rundt om den gamle tekstilfabrik.

Vi har én ambition: Vi vil skabe lige så mange jobs, som der var, da fabrikken var på sit højeste,” siger en af EuraTechnologies’ direktører, Massimo Magnifico.

De er godt på vej; Der er i dag over 3.500 ansatte fordelt på over 145 virksomheder. EuraTechnologies hjælper entreprenører med at skabe virksomheder ved hjælp af alt fra rådgivning til finansiering. Det gigantiske projekt er finansieret af regionen og EU-midler, og det var ikke alle, der var begejstrede for idéen.

I begyndelsen var der en del politisk modstand, men efter folk har set, hvor mange jobs der er blevet skabt, er det vendt. I dag er der ikke tvivl om den fortsatte finansiering,” fortæller Thibault Caudron, EuraTechnologies’ kommunikationschef.

Han fortæller, at firmaerne, man hjælper i gang, som oftest bliver i Lille. Flere af dem er ved at bygge kontorer rundt om den tidligere fabrik.

Et af de firmaer er Giroptic, der kom til EuraTechnologies som en lille virksomhed bestående af fire-fem iværksættere, men i dag har mere end 40 ansatte. De har stadig kontorer hos inkubatoren, men er ved at vokse sig så store, at de er nødt til at flytte ud. De ansatte kommer fra regionen, resten af Frankrig og udlandet.

Jeg er født og opvokset i Lille, men tidligere var der ikke så gode udsigter til, at jeg kunne blive boende. Det har ændret sig nu,” siger Cyril Gryzon, der arbejder som ingeniør for firmaet.

Ligesom andre borgere i regionen håber han på, at byen kan opnå fornyet storhed. Det var også det, David Schalliol oplevede, da han rejste rundt i regionen og snakkede med borgerne om rustbæltets storhed, fald og fremtid.

Selv om mange af regionens borgere deler Trump-vælgernes frustrationer, hørte jeg ikke samme ønske om at genåbne minerne eller de gamle industrier. Folk længes ikke mod fortiden på samme måde,” siger han.

De længes mod en fremtid, hvor deres børn ikke er nødt til at flytte for at finde arbejde – hvor regionen igen kan leve op til sit potentiale.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem