Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Emma Martiny er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Afsprit ikke hænderne. Du er fuld af bakterier – og de er ved at ændre forståelsen af mennesket

KOLONIMAVEDu har ti gange flere fremmede celler i din krop, end du har "egne" celler. Foto: Joachim Adrian / Polfoto

Derfor skal du læse denne artikel

De senere års forskning viser, at bakterierne i og på vores krop har en langt større betydning for os, end vi normalt forestiller os. De påvirker konstant, hvordan vi har det, ikke kun fysisk, men tilsyneladende også psykisk. Adam Bencard forsker i vores afhængighed af bakterierne og fortæller her, hvordan de har ændret vores forståelse af mennesket.

Du er pivåben. I dette øjeblik udveksler du tusindvis af bakterier med omverdenen alene ved at trække vejret. Når du rører ved noget eller nogen, når du spiser og drikker, ja selv når du bare står helt stille, sker der en konstant migration ind og ud af din krop, der er en meget kompleks koloni af en stor mængde mikrobiologiske folkeslag. Og de er ikke noget andet end dig; du er dybt afhængig af dem; de er en del af dig.

Du tror, du er et individ, men du er et gigantisk økosystem, en superorganisme, der er vært for dybt specialiserede organismer, der udfører et væld af opgaver for dig, så du i stedet kan koncentrere dig om at bilde dig selv ind, at du er herre i eget hus: et individ, et subjekt, en krop adskilt fra verden. Glem det, den forestilling holder ikke længere.

Du rummer flere bakterier i maven, end der er stjerner i galaksen.
Du rummer 10 gange flere fremmede celler i din krop, end du har af dine egne.
Det betyder, at der er mindst 100 gange så meget fremmed DNA i din krop, som der er af dit eget’ DNA.

Vi er nået langt med at kortlægge den menneskelige DNA, og vi er godt på vej til at forstå den menneskelige hjerne. Det tredje store område i videnskabens kortlægning af mennesket er det mikrobiologiske liv, som er en del af os, og som påvirker os på overraskende måder – ikke kun vores sundhed, men også vores udseende, adfærd og psykiske velbefindende.

Vi er kun så småt begyndt at forstå, hvor meget dette betyder, og kortlægningen af mikrobiomet (altså det samlede system af mikroorganismer i vores krop) er for det første kun lige begyndt og er for det andet langt mere komplekst end de to andre områder. Det er nemlig ikke et fast, mekanisk system med en kerne, men snarere komplekse samarbejder mellem en masse organismer, der hele tiden ændrer sig.

Ikke desto mindre giver den nyere forskning i vores indre liv anledning til tanker om, hvordan vi nu skal forstå mennesket. Nogle taler om et nyt paradigme, en ny kompleks materialisme’, den vibrerende materie’ og mennesket som en superorganisme’. Vi befinder os i krydsfeltet mellem videnskab og filosofi, hvor nye videnskabelige opdagelser afføder nye tanker om, hvad et menneske er og endda ansatser til en ny etik, baseret på mennesket som åbent og økologisk.

For et par uger siden udkom bogen I Contain Multitudes af Ed Yong, der forsøger at samle op på hele feltet. Jeg har mødt den førende eksponent for de nye tanker herhjemme, Adam Bencard, som er forsker og kurator på Medicinsk Museion i København. Med stor entusiasme fortæller han om vores afhængighed af bakterierne:

Når et menneske fødes, er det ikke et individ, der dukker op, men en slags ø med sit eget økosystem i en stor mikrobiel verden. Og i det helt lange evolutionsperspektiv stammer vi jo også i sidste ende fra bakterierne og er en kort, ligegyldig parentes. Hvis alle mennesker forsvandt, ville der ske et lillebitte skift i det bakterielle liv, men ellers ville de bare fortsætte som før. Vi er langt mere afhængige af bakterierne, end de er af os.”

Det er ikke alle, der bryder sig om den tanke. Vi kan godt lide at tænke på os selv som kronen på evolutionens stige eller måske som Guds skabninger eller i hvert fald som det intelligente dyr, der hersker over jorden. Vi er spontant set humanister, og det kan man også godt fortsætte med at være, men idéen om, hvad et menneske er, er under stærk forandring, efterhånden som vi finder ud af, hvad der udgør os. Vi er både mere beskidte’ og mere direkte indfoldet i økologien, end vi normalt forestiller os. Til gengæld er bakterierne langt mere vitale for os, end vores syn på hygiejne og desinficering lader ane.

SUPERORGANISMEMANDAdam Bencard er en entusiastisk forsker i og formidler af bakteriernes rolle for menneskene og planlægger udstillingen 'Mind the Gut' på Medicinsk Museion i 2017. Foto: Morten Skovgaard

Siden Louis Pasteur og andre i slutningen af 1800-tallet opdagede, at mange af tidens sygdomme skyldtes bakterieinfektioner, og at de kunne mindskes drastisk ved hygiejne, desinficering og naturligvis pasteurisering’, har man været fokuseret på bakteriebekæmpelse. Den almindelige forståelse har været, at bakterier er noget skidt og skal bekæmpes. Man har godt vidst, at mange bakterier også er vigtige for os, men det har nærmest været en parentes i den generelle forståelse, som Adam Bencard kalder pasteurisme’ (efter Pasteur), der prægede det 20. århundrede og stadig lever i bedste velgående:

Der opstår en tanke om menneskelig renhed, og selv om videnskaben ved bedre, opstår der bredt idéen om at ved at rense os for bakterier, kan den egentlige menneskelige kultur træde frem, uplaget af sygdomme. Det passer godt med den moderne forestilling om det rationelle menneske, der står på afstand af verden og betragter den. At skille sig af med bakterierne bliver en del af det at civilisere sig, at hæve sig op over naturen. Man prøver at bevare forestillingen om, at vi kan kontrollere den beskidte natur.”

Så det spiller ind i den vestlige dualisme – altså de grundlæggende skel mellem kultur og natur, og mellem ånd og krop. Mennesket er et rationelt subjekt, der står på afstand af verden og betragter den, og det at rengøre sig er at understrege den distance til den beskidte verden. Man tænker også mennesket som det væsen, der står på toppen af livets træ, som evolutionens ypperligste frembringelse, der har magten og retten til at herske over den øvrige natur. Det kloge menneske og den dumme natur.”

Og det med hygiejnen er jo ikke grebet ud af luften, understreger Bencard:

Det er svært for os i dag at forstå, hvor meget epidemier har betydet for os. I perioden 1880-1900 finder man mikroorganismerne bag mange af de vigtigste infektionssygdomme, og senere kommer så penicillinen til. Men allerede før penicillinen er der store forbedringer på grund af kloakering og hygiejne.”

Det så altså virkelig ud, som om vi kunne bekæmpe sygdomme ved at slå bakterier ihjel. Og det gik rigtig godt. Men der er problemer forbundet ved overdreven desinficering, som vi kommer tilbage til i slutningen af denne artikel.

Bonusinfo. Katteejere er mere disponeret for skizofreni, OCD, selvmord og andre psykiske lidelser på grund af parasitten T. gondii, der bor i katteafføring.

Først skal det handle om det mulige paradigmeskift i vores måde at tænke mennesket som organisme på. En tænkning, der ikke er spekulativt tankespind, men som baserer sig på den konkrete videnskabelige forskning i det menneskelige mikrobiom (hele det system af mikroorganismer, der er en del af os), som får mere og mere opmærksomhed, senest med en stor amerikansk forskningsbevilling på 121 millioner dollars til National Microbiome Initiative”.

Blandt de mere konkrete forskningsresultater fra de senere år er:

  • At de bakterier, man får podet fra moderens skede og anus ved fødslen, er ganske betydningsfulde for ens sundhedstilstand og udvikling, altså positivt. Så man forsøger nu visse steder at pode børn født ved kejsersnit, som ellers er mere tilbøjelige til at få allergiske sygdomme.
  • Modermælken indeholder gavnlige bakterier, der styrker immunforsvaret og særlige sukkerarter, der nærer bestemte gavnlige bakterietyper.
  • Også visse former for infantil autisme kan måske knyttes til kejsersnit og kan muligvis hænge sammen med bakterieforhold, viser forskellige studier.
  • Fedme hænger sammen med tarmfloraen, idet nogle bakterier findes i udpræget grad hos slanke mennesker og i langt lavere grad hos overvægtige. Disse egenskaber kan endda overføres fra mennesker til mus ved at overføre bakterierne.
  • Mest overraskende er nok, at bakterierne kan påvirke vores adfærd. Museforsøg viser for eksempel, at den enkelte mus’ dristighed/frygtsomhed kan ændres ved en simpel overføring af bakterier – altså overfører man tarmbakterier fra en dristig mus til en mere frygtsom, vil den frygtsomme blive mere modig. Det er endnu for tidligt at sige noget præcist om rækkevidden af den type adfærdspåvirkninger, men meget tyder på, at vores mikrobiom også påvirker vores psyke. Der er nu studier i gang, der undersøger tarmbakteriernes sammenhæng med depression, skizofreni, ADHD, appetit og meget andet.

Det er disse og mange andre resultater, der giver næring til en ændret forståelse af mennesket. Vi er på vej væk fra at betragte mennesket som et afgrænset individ, der bliver mere sig selv ved at adskille sig fra andre livsformer. I stedet er vi på vej hen imod en betragtning af mennesket som en mangfoldig symbiose, der kun er sig selv i kraft af en uoverskuelig mængde af samspil med andre organismer, som vi kun kan ignorere, fordi vi ikke kan se dem med det blotte øje. Adam Bencard beskriver den som en ny og anderledes holisme:

Der er en ny holisme på vej, men den er meget anderledes end den dér 60′er-hippie-holisme, der siger, at naturen er god, hvis bare vi ikke piller ved den. Det er en naiv forestilling. Den nye holisme er en mørk holisme. Den baserer sig på en videnskabelig forståelse af, at det hele hænger sammen, men vi ved endnu ikke præcis hvordan. Og det, at det hele hænger sammen, er ikke nødvendigvis godt, i hvert fald ikke entydigt godt, for ting går under, og arter forsvinder, og mennesker dør hele tiden, nogle gange på grund af meget ubehagelige sygdomme, der knytter sig til de bakterier, vi konstant udveksler.”

Vi kan se, at mange af de ting, vi har gjort i verden, har konsekvenser, også dårlige konsekvenser. Som for eksempel overforbruget af antibiotika eller vores forbrug af forarbejdede fødevarer. Men svaret er jo ikke, at vi ikke skulle have brugt antibiotika. Den nye holisme er ikke imod medicin; vi skal bare overveje, at det nogle gange har uoverskuelige konsekvenser at ændre radikalt ved vores bakterielle miljø. Det er komplekst, det her.”

Og netop kompleksitet er et nøgleord, Adam Bencard vender tilbage til igen og igen. For denne forståelse af mennesket er ikke spor simpel, den er møgbesværlig, fordi de økologiske mekanismer i vores indre selv er komplekse og i øvrigt delvist individuelle:

Når vi skal tænke os selv som superorganisme, skal vi gå imod vores tendens til at ville forenkle tingene og forstå dem ved at pille dem fra hinanden og se dem isoleret. Kompleksiteten handler for eksempel om, at den samme bakterie ikke altid gør det samme i forskellige sammenhænge, men spiller sammen med det konkrete økologiske miljø, den indgår i et samspil med andre mikroorganismer. Og den kan virke på en anden måde for dig, end den gør for mig. Det bryder vi os umiddelbart ikke om, for så bliver det mere uoverskueligt. Systemet er ikke mekanisk på den måde, at én ting påvirker en anden, men årsag og virkning finder sted på et systemisk niveau, hvor mange aktører spiller sammen på netop dette sted.”

Det hænger også sammen med, at de sygdomme, vi er optaget af i dag, er mere komplicerede:

De sundhedstilstande, vi står over for i dag, er alt muligt andet end de klassiske epidemier – de har sjældent én klar årsag – for eksempel stress, depression, angst, tarmproblemer, autoimmune sygdomme, visse former for kræft. De ligger i et felt, hvor der muligvis ikke er en entydig skelnen mellem det psykiske og det kropslige, hvis vi tænker det komplekst. Og det er vi nødt til.”

Bonusinfo. Det er kun en sjettedel af bakterierne på din højre og venstre håndflade, der er de samme.


Der ligger også en mulig etik i denne tænkning, en etik, der for alvor udfordrer vores humanisme, eller måske snarere vores antropocentrisme, altså det, at vi altid ser verden med os selv som centrum, mener Adam Bencard:

Den canadiske bakteriesociolog’ Myra Hird mener, at vi skal til at udvikle en skrøbelighedens etik baseret på disse ting. At vi skal erkende, at den bakterielle verden er langt mere betydningsfuld, end vi er, og handle derefter. Det handler om, at vi er åbne over for verden, den er bogstaveligt talt i os. Det giver en anden etik end den, hvor mennesket står på afstand af verden og betragter den. Vi er blot en krusning i livet på jorden, vi er gæster i et omskifteligt landskab.”

Det at være menneske er ikke entydigt. Og det at tænke er ikke en entydigt menneskelig størrelse, selv når vi tænker, er vi en del af verden og er ligesom verden. Måske er vi mere almindelige, end vi tror.”

Min samtale med Adam Bencard finder sted på en café, og jeg har min datter med, da hun er blevet hjemme fra skole med en mindre maveinfektion. Hun spørger på et tidspunkt, om hun må drikke en tår af min appelsinjuice, hvilket jeg uden videre tillader. Men midt i min samtale om bakterier, går det op for mig, at det måske ikke var så smart at lade hende sætte sin mund til mit sugerør med de maveinfektionsbakterier, hun kan overføre til mig. Jeg nævner det for Adam Bencard, men han slår min bekymring hen med en latter:

Den udveksling af bakterier kan vise sig at have positive kvaliteter på længere sigt, også selv om du får det dårligt i et par dage.”

Der er mange historier i omløb om bakterier på smartphones, pengesedler, toiletsæder og så videre. Er det bare pjat og hysteri?

Jeg er ikke spor bekymret over at få de bakterier på mig. Jeg ville til gengæld være bekymret, hvis du sad og afsprittede din iPhone. Der er mere og mere videnskabelig evidens for, at overdreven desinficering er direkte sygdomsfremkaldende. Det er selvfølgelig en balance, for der findes jo enkelte skadelige bakterier, og det er ikke, fordi vi skal lade være med at vaske hænder efter toiletbesøg.”

At være en del af et bakterielt miljø er en god og sund ting. Selvfølgelig bliver man syg indimellem, men vi har efterhånden fået opbygget et kunstigt forhold til, hvad sygdom og sundhed er. Vi har vænnet os til, at vi skal være 100 procent raske hele tiden, ellers går vi til læge. Men der vil nødvendigvis være udsving i ens sundhedstilstand. Og at afspritte tingene gør mere skade end gavn, for det svækker vores immunforsvar.”

Hver gang Adam Bencard begynder at lyde en smule som en new age-guru, der mener, at kroppen nok skal klare sig selv, hvis bare den er i balance, sørger han for at understrege forskellen og nuancere sin holisme:

Et kernebegreb er homøostasen. Det har ikke noget med homøopati at gøre, men er den indre proces, der opretholder en balance og genopretter ubalancer. Når vi afspritter vore hænder, forskyder vi homøostasen. Ikke fordi vi skal bevare en eller anden oprindelig naturlig balance, for den findes ikke. Det, jeg siger her, er ikke beslægtet med antivaccination og andre idéer om, at det naturlige og uberørte altid er bedst. Der er jo virkelig skadelige følger af sygdomme – det er altid en afvejning. Det, jeg taler om, er den drastiske indgriben som hverdagsafspritning og unødvendig desinficering er. Den bygger på idéen om, at bakterier er skadelige, men den overdrevne desinficering er påviseligt mere skadelig for os.”

Jeg blev ikke syg af at drikke af det samme sugerør som min datter. Jeg aner ikke, om de bakterier, hun overførte, nu lever i mig og formerer sig som en del af mit indre økosystem. Men jeg ved, at jeg ikke kun er genetisk beslægtet med hende, men at vores indre liv også er beslægtet som følge af vores 8 år lange udveksling af bakterier, fra bleskift til godnatkys. En skræmmende tanke? Egentlig ikke, det bekræfter blot, at vi er forbundne med en slags bakterielt kærlighedsbånd.

Videre læsning og lytning
Adam Bencard: Det er bakteriernes verden, vi bor her bare i Kulturo nr. 40, 2015.

Ed Yong: I Contain Multitudes, Ecco, 2016.

Radio: Wiki-værkstedet om tarmflora, Radio24syv, 2015. http://www.radio24syv.dk/programmer/wiki-vaerkstedet/11793455/wiki-vaerkstedet-uge-27-2015/

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem