I Ekkodalen ved Almindingen på Bornholm stod en maskine på størrelse med en kummefryser. En lille del af den rystede svagt. Det var dens opgave. Når jordskælv eller andre voldsomme hændelser finder sted i den danske undergrund, samler maskinen data og gemmer dem, så myndighederne kan have den rette viden og sende den rette hjælp. Som den første på kloden registrerede seismografen i Ekkodalen den 26. september sidste år detaljeret, hvad der var sket på havbunden tæt på Bornholm. Klokken var 2.03 midt om natten.
I de første sekunder lignede grafen fra maskinen umiddelbart et klassisk jordskælv målt til 2,3 på richterskalaen. Der havde ikke været jordskælv af den størrelse i området i nogle år, men det var ikke helt unormalt. Men så skete der noget. Grafen begyndte at bevæge sig i nye og overraskende kurver. De store udsving bevægede sig nu langsomt op og ned. Grafens nye bevægelser varede blot otte sekunder. Små otte sekunder. Men det var nok: Hvis seismologer så grafen fra kummefryseren i Ekkodalen, ville de ikke være i tvivl: Det var ikke et jordskælv. Det var noget meget stort, som netop var eksploderet. Og hvis de samtidig koblede informationerne med data fra netværket af målestationer andre steder i Danmark, Sverige og Norge, ville de vide præcist hvor på havbunden rystelserne stammede fra.
Der var bare et problem: Ingen så graferne fra målestationen på Bornholm. De danske myndigheder mistede i stedet værdifuld tid i forsøget på at finde gaslækagen midt på havet.
Eksplosionen under havoverfladen tæt på Bornholm er det tætteste, Danmark er kommet på et territorialt angreb siden Anden Verdenskrig. Det satte Nato-chefer i alarmberedskab, trusselsniveauet for de danske el- og gasforsyninger blev hævet til det hidtil højeste, og de danske myndigheder var under heftigt tidspres, mens de forsøgte at forstå, hvad der foregik.
Det viser en gennemgang af de afgørende døgn omkring eksplosionen, som vi over den seneste måned har sammensat. Historien i dag er baseret på indsigt i adskillige dokumenter, interne e-mails, sms’er og notater hos de relevante myndigheder og de to selskaber bag rørledningerne, interviews med centrale personer i det danske beredskab og ministerier, politikere, sprængningseksperter samt store mængder af data fra radarer, målestationer og positionsdata fra adskillige fly og skibe.
Efterforskningen af sabotagen er fortsat i gang i flere lande. Sagen betragtes som “særlig følsom” og er omgærdet af stor mystik og nationale sikkerhedsinteresser. Derfor kender vi heller ikke endeligt til gerningsmændene, men vi kender til mindst to heftige teorier. Dem vender vi tilbage til i den her serie. Angrebet på Nord Stream førte til ændringer i den måde, vi i Danmark håndterer kriser på. Det ville gå hurtigere med at opdage og dele afgørende informationer, hvis et nyt angreb skete i morgen. I dagens afsnit ser vi på: Hvad skete der rent faktisk i de første timer efter eksplosionen, da den europæiske hybridkrig kom til Danmark.
At de danske myndigheder i timevis ikke anede, hvad der var sket så tæt på den danske kyst, er vigtigt at tale om. For mens ukrainske og russiske soldater dør i skyttegrave, der minder om Første Verdenskrig, udkæmpes der samtidig en krig i krigen i resten af Europa. En oftest usynlig krig, hvor nationalbankers og ministeriers hjemmesider bliver lagt ned, og hvor kommunikationskabler og undersøiske gasrør sprænges i luften. Med eksplosionerne af Nord Stream befandt Danmark sig pludselig i centrum af denne såkaldte hybridkrig. Med et skulle myndigheder, ministerier, politi og forsvar håndtere et muligt angreb på Vestens kritiske infrastruktur og afværge en potentiel miljøkatastrofe. De skulle træffe afgørende beslutninger, dele oplysninger med allierede og ekstremt hurtigt vurdere krisens omfang. Tilbage står spørgsmålet: Var det danske beredskab rustet til et angreb?
Det begyndte som en relativt stille aften på havet. Et rødt polsk fiskerskib med bogstaverne KOL-211 på siden var tidligere på aftenen sejlet fra Nexø og lå nu omkring 15 kilometer syd for Bornholm. Skibet var indregistreret i den polske havneby Kołobrzeg, og fiskerne var på nattefangst efter brislinger, også kendt som Nordens ansjoser. Og så skete der noget ikke langt derfra.
70 meter under havets overflade gik en sprængladning på flere hundrede kilo af. Trykket fra eksplosionen trængte gennem ydersiden af det ene af Nord Stream 2’s to massive gasrør, gennem 12 centimeter beton og stål. På millisekunder blev gastrykket frigivet, og det væltede ud med sibirisk metangas, der var fragtet gennem Rusland og ned i røret på vej mod Europa. En trykbølge skubbede vandet op og formede en slags glaskuppel på havoverfladen, og så kom gassen, der som en gejser tvang vandet i alle tænkelige retninger. De første millioner kubikmeter metangas væltede ud. Havet begyndte at boble voldsomt.
I et kontrolcenter i Rusland gik en alarm kort efter eksplosionen klokken 2.03. Nattens medarbejdere holdt øje med de 1.230 kilometer lange rørledninger i Nord Stream 2, der løb langs havbunden hele vejen fra Rusland til Tyskland. Verdens længste gasledning under havets overflade og et af verdens største energibyggerier nogensinde. De to rør lå det meste af vejen tæt på Nord Stream 1-rørene, der siden 2012 har pumpet russisk gas til Europas huse og virksomheder. Og sendt milliarder af euro tilbage til russerne.
Gasledningerne har altid været kontroversielle, og de trak en kile ned gennem Vesten. Af tilhængerne med Tyskland i spidsen blev Nord Stream solgt som et fredsprojekt. Det var Wandel durch handel – forandring gennem handel – et mantra, der i årtier havde udgjort selve hjørnestenen i den tyske udenrigspolitik. Ja, Putin har sine autoritære sider, men jo mere vi bliver forbundet økonomisk, desto mindre bliver risikoen for konflikt og krig, lød logikken. På den anden side stod det meste af Østeuropa, Europa-Kommissionen og USA. De var bange for, at Tyskland var ved at placere et trojansk gasrør. I lande som Polen og Ukraine symboliserer gasventiler ikke varme, men magt, og her vidste man om nogen, at russerne aldrig havde været blege for at afpresse ved at lukke for gassen. Med en ny direkte linje til Tyskland ville Europa gøre sig næsten totalt afhængig af den russiske gas.
Midt i alt det her stod Danmark, der med Bornholm i Østersøen ufrivilligt var i centrum for hele gasprojektet. Det var nemlig de danske myndigheder, der skulle give tilladelse til at føre gasrørene gennem dansk farvand. Med Nord Stream 1 var den godkendelse en formssag. Tiden var ganske enkelt en anden den aprilaften i 2011, hvor Lars Løkke Rasmussen og Vladimir Putin drak fadøl på Færgekroen i Tivoli til langt ud på natten. Vi ville så gerne være venner med Rusland.
Få år senere ønskede Rusland at bygge endnu en ny og bedre gasledning. Men i mellemtiden havde landet på ulovlig vis annekteret Krim-halvøen i Ukraine. Verden var igen forandret. Derfor nægtede Danmark at lede den russiske gas gennem dansk farvand. Og i stedet byggede russerne Nord Stream 2 lidt længere væk fra Bornholm i det, man populært kalder Danmarks økonomiske zone.
To døgn før Rusland begyndte invasionen af Ukraine i februar 2022, besluttede Tyskland helt at lukke for rørledningen. Nord Stream 2 står således færdig på havets bund, fyldt med gas, men rørledningerne er aldrig taget i brug. Beslutningen betød, at selskabet bag Nord Stream 2 gik i en form for kontrolleret konkurs og sat under administration, og de fleste medarbejdere blev fyret. Nord Stream 2 blev et spøgelse på havets bund. Da eksplosionen skete sidste år, havde firmaet ingen hjemmeside eller kontaktoplysninger og det oprindelige kontrolcentrer i Schweiz var lukket. Der var nu kun et nødberedskab, der i Rusland og Tyskland iagttog ikke bare et gasrør, men et stykke storpolitik. Rørene var nu fyldt med omkring 178 millioner kubikmeter metangas, der blev holdt under tryk. Et godt tegn var, at trykket i rørene kunne måles til lige omkring 115 bar. Men det faldt nu. Hurtigt. Først til 100. Så til 80. Til 30. Og til sidst stod det stabilt på syv bar. Det havde de ansatte i kontrolcentret aldrig oplevet før, og de mange tal på storskærmene kunne kun føre til én logisk konklusion: Et eller andet sted langs rørledningen fossede gassen ud fra et kæmpe hul. Men hvor?
Mens det meste af Europa fortsat sov, fløj et amerikansk P-8 Poseidon-patruljefly blot 30 minutter efter eksplosionen ind over den jyske vestkyst og fortsatte nord for Fyn og ind over Sjælland. Inden flyet nåede Bornholm, skiftede det brat kurs og fløj ned over Polen, hvor det cirkulerede i et par timer. Flyet fløj herefter ud over Østersøen nær Bornholm og nærmede sig stedet, hvor Nord Stream-røret lå og lækkede gas. På et tidspunkt var flyet med speciale i ubåde og forholdene under havoverfladen blot seks kilometer fra det boblende hav. Det er uvist, om flyet fik kendskab til gassen fra for eksempel amerikansk overvågningsudstyr. Amerikanske myndigheder kalder dog flyturen for en “rutinemæssig maritim overvågning af Østersøen”. De kom tilsyneladende blot tilfældigt forbi.
Det danske forsvars hjerte er Joint Operations Centre, kendt som JOC’en, der holder til i en bunker i Karup i Jylland. Her holder man alle dage, døgnet rundt, nøje øje med det danske land og hav. Hvis Danmark bliver angrebet, er det her, at nogen skal råbe højt. Hverdagen er normalt mindre dramatisk: Den nat hjalp holdet i bunkeren for eksempel en patient fra Rønne på Bornholm til Rigshospitalet i København i en helikopter. Man havde intet hørt om eksplosionen tæt på Bornholm.
Klokken 8.46 mandag morgen, næsten syv timer efter eksplosionen, ringede vagttelefonen i Karup. I den anden ende var en operatør fra overvågningen af Nord Stream 2 i enten Rusland eller Tyskland. I dag er det fortsat uvist, hvorfor det skulle tage så lang tid, før nogen i Nord Stream-selskabet – der er 100 procent ejet af det statsejede russiske gasselskab Gazprom – kontaktede Danmark. Selv forklarer selskabet til Zetland, at en intern analyse af trykfaldets opførsel først klokken seks den morgen viste, at lækagen formentlig måtte være tæt på dansk eller svensk farvand, hvorefter man “med det samme” kontaktede landenes myndigheder. I alt fire telefonsamtaler mellem Forsvarets Operationscenter og selskabet bag Nord Stream 2 blev optaget, men det præcise indhold holdes fortsat hemmeligt af hensyn til “statens sikkerhed og rigets forsvar”. Det står dog klart, at kontrolcentret gav besked om, at trykket var faldet. Der måtte være en læk et sted. Og krisemanualen sagde, at selskabet skulle kontakte en række danske myndigheder. Hvis det, operatøren sagde, var korrekt, stod Danmark over for en hidtil uset krisesituation. Det var alvor. Forsvaret indledte nu jagten på lækagen. Missionen fik navnet Operation Cormorant, det engelske ord for den ofte forhadte fugl skarv.
Mandag formiddag – omkring otte timer efter eksplosionen – mødtes et hold af seismologer i det indre København. Det var en fast rutine, at de hver morgen mødtes og kiggede på graferne fra det seneste døgn for at se, om der var sket noget opsigtsvækkende i den danske undergrund. Hvis seismologerne fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – normalt kendt som GEUS – opdagede data fra grafen på Bornholm, ville de have afgørende viden om eksplosionen og lækagens placering, som Forsvaret lige nu manglede. Men forskerne kiggede kun på data frem til klokken 2.00 mandag. Eksplosionen skete som nævnt 2.03 dansk tid. Med andre ord: Var eksplosionen sket blot cirka fire minutter tidligere, var den dukket op i det materiale, seismologerne havde foran sig. Men seismologerne var denne morgen åbenbart ret “uheldige”, som en medarbejder senere bemærkede det. GEUS fandt intet spændende i deres grafer, og der var derfor naturligt nok intet at alarmere andre myndigheder om.
Myndigheder har leget med tanken før: at nogen skulle finde på at anbringe sprængstof på en gasledning og trykke på en knap. I en rapport om farerne ved Nord Stream skrev det svenske Totalförsvarets Forskningsinstitut allerede i 2007, at gasprojektet ville sætte den regionale sikkerhed i Østersøen på spil. At den kunne føre til indre splid mellem medlemslandene i EU og gøre Europa sårbar over for russisk afpresning, særligt nu, hvor landet under Putin var på vej i en “mere autoritær retning”. Der stod også i en mere lavpraktisk betragtning, at “selv om den er iklædt beton, så er en gasledning under vandet ret sårbar, og én dykker vil være nok til at placere en bombe”. Det var selvfølgelig også teoretisk muligt, at en tonstung container faldt fra et containerskib og ramte rørledningen på bunden af havet. Eller et skibsanker fra et meget stort fragtskib kunne måske hive fat i rørledningen og skabe problemer. Men det var ikke særligt sandsynligt.
I den danske centraladministration var der flere, der stillede spørgsmålet: Var dette et uheld? Eller var der tale om sabotage? Var det måske første trin i et angreb på Vesten fra russisk side som en del af krigen i Ukraine? Og i så fald: Hvad lå der ellers på havbunden, som kunne blive mål? Elkabler forbinder Sjælland med Tyskland. Jylland med Holland, Norge og Sverige. Det europæiske energisystem er en stor organisme, der trækker og afleverer energi fra forskellige steder i Europa. Og systemet ville kun blive mere kompliceret bare et døgn efter eksplosionen. Her skulle statsminister Mette Frederiksen åbne et nyt gasrør – Baltic Pipe – mellem Sjælland og Polen. Et europæisk prestigeprojekt, der skulle gøre Vesten mere uafhængig af russisk gas. Derfor havde de danske myndigheder brug for at få et hurtigt og klart svar: Var der også en trussel mod den nye gasrørledning?
I Østersøen sejler russiske krigsskibe og ubåde rutinemæssigt tæt på den danske kyst ved Bornholm, og man skulle måske tro, at det danske forsvar har godt styr på det smalle havområde. Men de seneste årtier er penge, mandskab og udstyr i Forsvaret gået til primært internationale missioner i blandt andet Irak, Afghanistan og Libyen. Vi har kæmpet ude, men ikke holdt vagt herhjemme. Den danske flåde har således ikke længere nogen ubåde, ingen fast sonarovervågning til at lytte efter ubåde, skibe eller ulykker under havoverfladen og heller ingen faste patruljeskibe i Østersøen. Danmark var også det sidste land i Østersøregionen, der blev medlem af det Nato- og EU-støttede Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats, hvor formålet er at ruste sig bedre mod hybride angreb.
Forsvaret har ønsket bedre udstyr i Østersøen i årevis, men foreløbig uden held. For fire år siden begyndte man for eksempel at indkøbe såkaldte mobile sonarenheder, som sættes fast på helikoptere, så de kan sænkes ned i vandet og lytte efter ubåde eller mystisk aktivitet. Det kunne for eksempel være en stor gaslækage. Men sonarerne er her fire år senere endnu ikke installeret på helikopterne. Forsvaret har også en drøm om 600 såkaldte sonarbøjer, der kan lægges ud i vandet og give overblik over, hvad der sker under havet et specifikt sted. Også de mangler fortsat at blive taget i brug.
I Karup gik timerne siden varslingen fra selskabet bag Nord Stream 2, uden at Forsvaret blev klogere på lækken. Klokken blev 10. Klokken 11 indledte Mette Frederiksen et pressemøde i Statsministeriet under titlen “Danmark kan mere III”, og i gangene på Christiansborg talte alle om det forestående valg, som De Radikale ville have udskrevet hurtigst muligt. Ingen talte om gasledningerne. Klokken blev 12.
I Forsvaret fortsatte jagten efter gaslækagen. Samtidig stævnede det danske patruljeskib P525 Rota ud fra Rønne mandag middag, men skibet sejlede i første omgang mod vest, selv om Nord Stream-rørene ligger øst for Bornholm. Det lykkedes ikke Rota at finde den første lækage. I dag skriver Forsvaret, at skibets mission var at sikre, at skibstrafikken ikke kom for tæt på gaslækagerne.
Først klokken 13 blev en medarbejder i Forsvaret opmærksom på en usædvanlig prik på en radarskærm, der overvåger skibstrafikken syd for Bornholm.
Godt en uges tid før Rusland i februar 2022 begyndte invasionen af Ukraine, blev der i Bornholms Lufthavn i Rønne samlet to store hvide telte, der lige præcis rummede plads til to danske F-16-fly. I månederne efter var der kampfly i den bornholmske lufthavn, når det gav “operativt mening”, som Forsvaret forklarer det. Jagerflyene var en del af det såkaldte “afvisningsberedskab”. Missionen var klar: Nærmede russiske fly sig, skulle de danske piloter skræmme dem væk. F-16-fly fra lufthavnen i Rønne blev denne mandag sendt i luften over Østersøen og sendt mod prikken på radaren. Klokken var 13.04. Det var nu 11 timer efter eksplosionen.
Piloten på det danske F-16-fly kiggede ud ad sit vindue. Det var en smuk dansk septemberdag med lave skyer, et blåt hav, og midt i det hele så han en enorm hvid cirkel af vand og gas, der stod direkte op fra havet og op i luften, før vinden førte det ud til siden. “Havet bobler,” som forsvaret konstaterede. Han fløj rundt om lækagen, tog sit kamera frem og tog billeder gennem vinduet. Det danske flag på hans uniform kunne ses i refleksionen. I miljøgodkendelserne til Nord Stream 2 kan man læse, at selskabet forventede, at et hul på rørledningen på størrelse med en knappenål på havets bund ville give en synlig læk på overfladen, der ville være cirka 12 meter bred. Et hul af mellemstørrelse ville give bobler på overfladen på knap 14 meter, og et egentligt brud ville være lige godt 30 meter bredt på havets overflade. Fra cockpittet iagttog piloten nu, hvor massivt det boblende hav var. Synet må have været overvældende. For ham lignede det hverken 12, 14 eller 30 meter. Han vurderede, at lækagen måtte være op til 150 meter bred. Det her var massivt. Danmark havde aldrig oplevet noget tilsvarende.
Pilotens opdagelse i Østersøen var den første fysiske observation af lækagen hos de danske myndigheder. Mere end 11 timer efter at havet var begyndt at boble, udsendte Forsvaret internt en såkaldt særlig hændelsesmelding: “Der er identificeret en lækage på NORDSTREAM 2. Dansk F-16 har visuelt identificeret lækagen, og der ses tydelige bobler på havoverfladen. Der er tale om store mængder naturgas.” Også Energistyrelsen fik her besked om, at lækagen var fundet tæt på dansk farvand. Endnu vidste ingen, at der var tale om en eksplosion. Teorien om et hændeligt uheld levede stadig.
De danske myndigheder er generelt tavse, når det kommer til, hvornår statsministeren eller andre centrale ministre første gang fik besked om lækagen. Men et internt dokument fra Forsvarsministeriet, som Zetland har fået aktindsigt i, viser, at en embedsmand i ministeriet den mandag skriver en mail med emnefeltet “HASTER: Gaslækage”. Den beskriver F-16-flyets observation af lækagen og tilføjer så: “Ingen af mine kontakter i Statsministeriet, Justitsministeriet eller Udenrigsministeriet havde hørt om sagen.” Den ukendte forfatter til notatet nævner også fornavnene på sine kontakter i ministerierne, der passer med en departementschef, en kontorchef og en ansvarlig for Østersøsamarbejdet.
Det tyder altså på, at de mest afgørende ministerier end ikke kendte til lækagen før mindst 11 timer efter eksplosionen.
Oplysningerne om den bekræftede læk blev sendt videre til styrelser og myndigheder, men det tog tid, der kunne have vist sig fatal for skibene i nærheden. Først mere end to timer senere, altså godt 15 timer efter lækken, sendte Søfartsstyrelsen en besked ud til alle skibe i nærheden med det højest mulige alarmniveau. “En gaslækage er observeret,” skrev de og opgav en præcis position: “Lækagen er farlig for skibsfarten.” Sejlede et skib ind i området, ville det med stor sandsynlighed synke eller blive indhyllet i flammer, hvis nogen tændte en smøg i de store mængder gas, der hang i luften.
Klokken 16.10 blev en skibsofficer fra afdelingen Sikre Farvande under Søfartsstyrelsen bekymret. En mindre polsk udlejningssejlbåd kaldet Sofun II nærmede sig lækagen i det forbudte område. Og det var ikke til at få kontakt til båden. Skibsofficeren kontaktede Forsvaret, hvor han fik at vide, at de havde forsøgt at kalde fartøjet via egen radio, men uden held. Forsvaret overvejede, om man skulle sende et andet skib derud, men der ville gå “minimum halvanden time, før fartøjet kan komme afsted”, som der senere blev noteret i en forklaring om den dags hændelser.
Yderligere halvanden time gik, før danskerne fik det første nys om, hvad der var sket: “Gaslækage ved Bornholm – risiko for skibstrafikken, advarer styrelse,” lød en mindre overskrift på tv2.dk. Det var på ingen måde breaking. Den tyske økonomiminister sagde til internationale nyhedsbureauer, at han fortsat ingen anelse havde om, hvorfor trykket i rørledningen var faldet. Ingen vidste reelt, hvad der var sket.
Klokken 19.03. Præcis på minutslaget, 17 timer efter den første eksplosion, eksploderede først endnu ét rør og få millisekunder senere yderligere et rør under havets overflade. Det skete 75 kilometer fra den første sprængning.
Denne gang gik det ud over de to parallelle gasrørledninger på Nord Stream 1. På havbunden blev de tonstunge rørledninger kastet rundt som små tynde tændstikker op mod 200 meter fra deres oprindelige placering. Et sted forsvandt 248 meter rørledning. Den ene sprængning skete i den del af Østersøen, der tilhører den danske økonomiske zone, og den anden eksplosion skete i den svenske økonomiske zone. Begge nordøst for Bornholm. I kontrolcentret for Nord Stream 1-rørledningerne faldt trykket denne mandag aften på få minutter fra 165 til 8 bar på det ene rør og 7,2 på det andet. Nord Stream 1 og 2 havde tilsammen fire enorme rørledninger med russisk metangas. Nu væltede det ud fra tre. Lækagen svarede rundt regnet til en tredjedel af hele Danmarks CO2-forbrug på et år. Det var det største menneskeskabte udslip af metangas i verdenshistorien.
Det tremastede norske skoleskib Christian Radich med store hvide sejl var på vej fra Oslo til Gotland og havde kurs direkte mod de nye lækager. Styrmanden fik nu et opkald over radioen. Et skib ude i det fjerne meldte, at et eller andet ude i det mørke hav stod lodret op. Det var ret mystisk. Havet boblede eller noget, der mindede om det. Der var kun gået godt 20 minutter, siden de seneste eksplosioner, og endnu vidste hverken Forsvaret, Statsministeriet eller skoleskibet ude på Østersøen, at der var sket endnu et angreb. Fridtjof Jungeling sad i sin kahyt denne mandag aften, og den erfarne 50-årige kaptajn havde egentlig fri efter at have sat skibet på ret kurs med de 28 utilpassede unge, som skolesystemet havde opgivet. Nu skulle de ud på en fireugers tur for at lære de unge mænd at blive rigtige sømænd. Han så frem til sejlturen.
Det var her, styrmanden kaldte sin kaptajn til broen. Han havde noget, Fridtjof Jungeling skulle se. De kiggede på radaren, der viste to mærkelige pletter, som skibet havde direkte kurs mod. Det var en type, de aldrig havde set før. De bevægede sig på en måde, som radarbilleder normalt ikke gør. Noget var helt galt. Styrmanden greb roret og ændrede kursen drastisk 45 grader mod bagbord, så skoleskibet bevægede sig væk fra de pulserende pletter. Fra havet blæste nu en underlig lugt. Som rådne æg eller et campingkøkken med gasblus.
Det var første afsnit af miniserien ‘Havet bobler’. Kender du noget til lækagerne, så kontakt os gerne på [email protected] eller via sikker email på [email protected]. Tak for din tid.
Artiklen er opdateret den 20. februar 2022 med oplysning om, at Forsvarets patruljeskib P525 Rotas mission var at sikre, at skibstrafikken ikke kom for tæt på gaslækagerne. Ikke at søge efter lækagerne som vi oprindeligt skrev. Artiklen er opdateret den 27. februar 2022 med oplysningeren om, at det oprindelige kontrolrum i Schweiz er lukket.