Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Gitte Loeyche er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Nu er det bevist. Man kan ikke overvåge alle danskeres telefoner uden alvorlige konsekvenser for vores privatliv

SNITCHNår dit teleselskab sladrer, kan din telefon få dig spærret inde. Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix // Billedmanipulation: Mikkel Bøgild Jacobsen for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Teleselskabet Telenor har ved en fejl sendt op mod 1.000 kunders private sms’er til politiet – og dermed endegyldigt bevist, at man ikke kan overvåge alle danskeres færden, uden at det går ud over vores lovsikrede ret til et privatliv. Men problematikken er alt andet end simpel: hvis man stopper overvågningen, mister politiet et vigtigt efterforskningsredskab. Her er fire citater for og fire citater mod masseovervågning.

Siden 2007 har teleselskaber i Danmark været pålagt af staten at gemme oplysninger om, hvor hver enkelt kunde har befundet sig. Søger du aktindsigt i dit teleselskab i dag, vil du få udleveret et Excel-ark med hundreder, måske tusinder af rækker med adresser, der ned til klokkeslættet kortlægger din færden et helt år tilbage. Hvis du troede, det kun var Facebook og Google, som snagede, så tro om – politiet snager også, takket være teleselskaberne. Og de seneste uger har afsløring efter afsløring vist, at systematisk overvågning af en hel befolkning har konsekvenser for den enkeltes privatliv.

Først lidt baggrund. Teleselskabernes forpligtelse til at gemme oplysninger om deres kunder – også kaldet logningspligten – blev vedtaget for at hjælpe politiets efterforskning. Med oplysninger om en kundes færden kan politiet spole tilbage tiden og se, hvilken telemast en mistænkt har været i nærheden af på en specifik dato og klokkeslæt. Politiet kan også se, hvad personen foretog sig: Talte vedkommende i telefon, eller sms’ede han? Er den forbrydelse, man mistænker personen for, en, der kan straffes med op til seks år, kan politiet også få lov til at se, hvem vedkommende var i kontakt med. Oplysninger som disse har politiet brugt i tusindvis af straffesager.

Din telefon kan altså få dig spærret inde – og i årevis har vi accepteret det faktum: Vi har alle ofret noget privatliv for at gøre det lettere for politiet at fange kriminelle. Men nu lyder spørgsmålet: Hvad gør vi, når dem, der overvåger os for at beskytte os, er på kant med loven?

I sidste uge afslørede Jyllands-Posten og DR nemlig, at Telenor har sendt indholdet af op mod 1.000 kunders sms’er til politiet – samt hvilke numre sms’erne var sendt til. Vores sms’er, og hvem vi sms’er med, er ikke en del af logningspligten. Hvad uskyldige borgere sms’er om, og hvem de sms’er med, er fortroligt. Det er kun, når politiet har forklaret en dommer, hvorfor man er nødt til at læse med, og den mistænktes forbrydelse er alvorlig nok til seks eller flere år bag tremmer, og dommeren har sagt okay, at politiet kan bryde den såkaldte meddelelseshemmelighed, som beskytter vores private kommunikation. Det er dybt beklageligt, og der er sket en teknisk fejl, som ikke burde kunne ske,” lød det fra Telenor.

Fejlen var følgende: når politiet bad teleselskabet om såkaldt signaleringsdata, som logges, når en telefon passerer en telemast, og som politiet bruger i efterforskning, så fik politiet sms’erne oven i hatten. Det må politiet som sagt ikke få, så de bad Telenor rette fejlen. Det skete ikke. Til sidst måtte politiet selv sortere kundernes sms-samtaler fra. En fejl, som en it-sikkerhedsekspert over for DR kalder utilgivelig.”

Men det er ikke det eneste kritisable. Ifølge Jyllands-Posten bad Rigspolitiet Telenor om hverken at fortælle Folketinget, offentligheden eller de omkring 1.000 berørte kunder, hvad der var hændt. Det kritiserede flere politikere. Jeg synes, det er stærkt problematisk, hvis politiet har siddet på oplysninger og forbudt teleselskabet at tale om det her,” sagde SFs retsordfører, Karina Lorentzen, til avisen. Jeg synes, det her er yderst relevant, ikke bare for de implicerede borgere, men også for os politikere. For det viser, at der er store udfordringer med logning.”

Det er ikke første gang, de udfordringer” er kommet frem i lyset. Da Rigspolitiet sidste år bøvlede med Telenors tekniske fejl, sad politiet samtidig begravet i en anden stor teledata-skandale: Efter at have anset teledata som objektive tekniske sandheder om mistænktes færden kom det frem, at der siden 2010 havde været fejl og mangler i selvsamme data. Fejlene var opstået i politiets behandling af rådata fra teleselskaberne. Der var forsvundet registreringer – svarede til 4,5 millioner manglede talrækker i Excel-ark (hver række er én position) – som betød, at politiet havde mangelfulde overblik over mistænktes bevægelser. Nogle telemaster var opgivet med forkerte positioner – op til 200 meter forkert. Ifølge Politiken kan fejlene have vildledt politiet i den stadig uopklarede sag om mordet på Emilie Meng i 2016.

Over 12.000 straffesager skulle nu granskes manuelt for at sikre, at ingen var blevet uskyldigt dømt eller gået fri på grund af fejl i teledata. Det var kaos. Teledatasagen har rokket ved vores tillid til retssystemet,” lød det fra justitsminister Nick Hækkerup.

Teleselskaber er private virksomheder, ikke myndigheder. Men den pålagte masselogning gør teleselskaberne til politiets forlængede arm, og det er i høj grad her, man kan tale om, at udfordringer” opstår. Og i den første weekend af februar 2020 kunne Politiken så bringe det nyeste eksempel på, hvor akavet det samarbejde kan være, med historien om, hvordan Telenor helt systematisk” har udleveret signaleringsdata til politiet siden 2018 uden en retskendelse – og fortsat gør det.

Det betyder ikke alene, at politiet modtager information om den enkelte kunde, som de ikke er berettiget til. For når Telenor udleverer signaleringsdata om en kundes telefons placering, giver man også politiet numrene på, hvem kunden har været i kontakt med. Når politiet ikke har fået en dommers okay’, er det en krænkelse af meddelelseshemmeligheden. Og Telenors forklaring? Det er teknisk bøvlet at skille signaleringsdata fra numrene. … Information om modtagende/afsendende part er en dybt integreret del af signaleringsdata,” skrev Telenor i en mail til Rigspolitiet sidste år, ifølge Politiken.

Det er altså ikke kun politiet, som ikke har styr på teledata, som vi så det i sagen om telemasterne. Det har teleselskaber som Telenor, Skandinaviens største, heller ikke – og selskaberne fungerer altså som teledata-pushere for politiet. En tjans, teleindustrien i øvrigt ikke bryder sig om. Vi vil ønske, at vi ingen forpligtelser har overhovedet over for regeringen,” sagde direktør i Teleindustrien Jakob Willer til mig tilbage i 2017. Der er ikke andet end omkostninger for os.”

Men teleselskaberne har ikke noget valg. Der er politisk opbakning til logningspligten – ellers ville Danmark have rettet ind, da EU-Domstolen i 2016 slog fast, at ingen medlemslande må indsamle oplysninger om, hvor alle landets borgere befinder sig, når de sms’er, ringer eller bruger chattjenester. Landene må heller ikke indsamle oplysninger om, hvornår borgeren befinder sig et sted, og hvem borgeren kommunikerer med. Her fire år siden er det præcis, hvad Danmark gør – og ignorerer EUs dom. Det skyldes, at teledata – trods alt persondata-bøvlet – er værdifuldt for politiet. Men vejer det så tungere end borgernes retssikkerhed og den enkeltes borgers ret til privatliv?

Jeg har fundet otte citater – fire fra logningspligt-fortalere og fire fra -kritikere. Når du har hørt hver lejrs argumenter, ved du måske, hvor du står i spørgsmålet om teledata: to log, or not to log.

FORTALERE

Thorkild Fogde, direktør for Kriminalforsorgen og tidligere politidirektør i Københavns Politi

Om, hvad teledata kan afsløre:

Generelt er teledata et af de vigtigste elementer i store efterforskninger af kompliceret kriminalitet … Vi bruger jo ikke teledata til gadekriminalitet eller butikstyverier, men i grove forbrydelser om narkotika, it-kriminalitet eller økonomisk kriminalitet, og her er teledataene afgørende for, at vi kan se, hvem der har talt med hvem, hvor og hvornår.”

Om proportionalitet i masselogning:

Vi skal bruge data til at finde den ene procent, der ikke overholder loven. Jeg synes, man skal spørge: Hvor stor en belastning er det for den resterende del af befolkningen, at deres data gemmes hos teleselskaberne, hvor de er godt beskyttede? Det er et retspolitisk spørgsmål, men jeg kan sige, at teledata er vigtige for os for at kunne gå efter den ene procent.”

Søren Pape, formand for Det Konservative Folkeparti og tidligere justitsminister

Om frygten for ikke at kunne efterforske forestående terrorangreb gennem teledata:

Bare tanken om, at politiet slet ikke skulle kunne logge … Det ryster mig. Man kan godt sidde på sin høje principielle hest og mene en hel masse, men hvad hjælper det den dag, vi er sprængt til atomer?”

Om forskellen på masseindsamling og masseovervågning:
I Danmark går politiet ikke ind og ser, hvad du – en ikke-kriminel – går og laver. Det tror jeg også, at en dommer, der skal give kendelsen, vil have svært ved at se meningen i.”

Peter Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og medlem af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE)

Om EU-Domstolens forbud mod masselogning:

Det, der er sket i den danske teleskandale, ser ikke særlig pænt ud, og nogle vil bruge det politisk til at pege fingre og svække opbakningen til, at politiet skal have disse redskaber. Jeg håber, at Europa-Kommissionen, i stedet for at pege fingre ad Danmark, har mere travlt med at få strikket et nyt forslag til lovgivning sammen. Det er kommissionen, som alle venter på, for det er uholdbart, at Danmark og andre lande i dag har regler, som er kendt ulovlige.”

Olaf Tingleff, landsdommer og formand for den uafhængige styre- og kontrolgruppe, som skal sikre, at myndighederne kommer til bunds i teledatasagen

Om politiets brug af teledata:

Det er et meget anvendt værktøj, som man har stor nytte af. Ikke kun for at få folk dømt, men også for at udelukke folk fra at være en del af en strafferetslig efterforskning.”

KRITIKERE

Rasmus Malver, jurist og stifter af Foreningen imod Ulovlig Logning

Om, hvad der er på spil:

Det er en principiel sag om, hvorvidt den udøvende magt (regeringen, red.) skal udøve lovgivningen, eller om den skal udøve sine egne holdninger. Det er et spørgsmål om menneskerettigheder. Det er et spørgsmål om, at hvis vi ikke kæmper for vores rettigheder, så mister vi dem.”

Anja Møller Pedersen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder

Om proportionalitet i masselogning:

Et centralt begreb er proportionalitet. Hvis man skulle foretage indgrebet i borgernes ret til privatliv, skulle det være proportionalt og egnet til formålet. Men nu viser den danske skandale, at data kan være ukorrekte i modsætning til, hvad politiet hele tiden har sagt. Hvis de data viser sig ikke at være præcise, eller fejlfyldte, så smuldrer fundamentet lidt under den proportionalitetsvurdering, som staterne har foretaget og argumenterer for.”

Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia

Om, hvad teledataskandalerne har afsløret:

Det stiller jo spørgsmål ved, om man overhovedet er i stand til at håndtere den øgede mængde data.”

Om, hvad politiet i stedet skulle gøre:

I stedet for at masseovervåge alle, bør politiet give teleselskaberne besked om at overvåge, hvis der er mistanke om en forbrydelse. Hvis mistanken styrkes, bør politiet få en dommerkendelse, før de kan få adgang til dataene.”

Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, der organiserer mere end 3.000 ansatte i it-branchen

Om, hvem der skal overvåges:

Vi skal stoppe teleselskabernes systematiske logning af data på alle borgere i hele landet. Vi skal tage kriminalitet dybt alvorligt, og det skal der sættes ind over for, men der skal være proportionalitet i forhold til, hvilke redskaber der tages i brug. Politiet skal kunne overvåge dem, hvor der er en mistanke knyttet til, men ikke alle borgere.”

Om, hvad vi risikerer at sætte over styr:

Borgerne skal kunne færdes frit og kommunikere med hinanden, uden at myndighederne konstant kigger dem over skulderen. Og de skal kunne have tillid til statens brug af data, for ellers risikerer vi at sætte hele sammenhængskraften i samfundet over styr.”

to log, or not to log? Det er spørgsmålet. Teledata er vigtigt for politiet. Særligt når alle, også kriminelle, har telefoner på sig på alle tidspunkter alle steder, er teledata blevet en kilde til viden, man ikke vil undvære i en efterforskning. Modargumentet strækker sig fra, at logning af en hel befolknings færden strider mod menneskerettighederne, til et ønske om at begrænse logningen til dem, som politiet gerne vil holde øje med. Hvad synes du, der vægter højest, kære Zetland-medlem? Før mig ind i dine overvejelser i bidragssporet herunder. Glæder mig til at læse med.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: