Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Hvad farven armygrøn har med rygepolitik at gøre. Og seks andre ting, du skal vide for at tale med om de (måske) stigende cigaretpriser

SMØGKaraktererne i filmen ‘Blinkende Lygter’ fra år 2000 pulsede løs. I øvrigt ligesom deres litterære helt (T)Ove Ditlevsen. Illustration: Kasper Løftgaard for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Politikerne har talt om det siden valgkampen: De vil sætte prisen på cigaretter op. I sidste uge præsenterede regeringen sit finanslovsforslag, der lægger op til, at en pakke cigaretter skal være ti kroner dyrere i 2021. Sundhedsskribent Sidsel Hoe gennemgår her de syv vigtigste ting, du skal vide i debatten om de stigende cigaretpriser (herunder hvad verdens kedeligste farve er).

I Danmark koster en pakke cigaretter 40-45 kroner, og det er faktisk et slags røverkøb. I hvert fald hvis man sammenligner med, hvad nordmænd og briter må betale – cirka det dobbelte. Men om halvandet år bliver det formentlig også dyrere for danskerne at ryge: En pakke cigaretter skal koste en tier mere, foreslog regeringen i sit finanslovsforslag i sidste uge. Den aktuelle debat om cigaretpriser har stået på siden landets næstmest prominente ryger, daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, i foråret sagde, at han mente, at cigaretter skulle koste 60 kroner per pakke.

Men hvad skal man egentlig vide for at forstå, hvorfor politikerne og fagfolk går så meget op i en tier fra eller til? Med kyndig hjælp fra Jørgen Vestbo, der er læge og professor i lungemedicin på The University of Manchester og medlem af det danske Vidensråd for Forebyggelse, gennemgår vi her de syv vigtigste ting, man skal forstå, hvis man vil være med i debatten om cigaretpriserne.

1. Så hvor mange ryger overhovedet?

I begyndelse af året skrev flere aviser om en overraskende nyhed: For første gang i 20 år var antallet rygere i Danmark steget. I løbet af årene har der været små udsving, men den generelle tendens har været, at færre og færre ryger. Men i den nyeste undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen og tre interesseorganisationer offentliggjorde i januar 2019, var der altså tale om en signifikant stigning i antallet af rygere. I dag er det tæt på hver fjerde dansker, der ryger dagligt eller indimellem, og det er den højeste andel siden 2011. 17 procent af danskerne ryger hver dag. Grafen herunder viser udviklingen over, hvor mange danskere der ryger dagligt eller indimellem.

2. Og hvor stort et problem er det?

Det er måske ikke så overraskende, at det er noget skidt at ryge. Hvis man skal pege på én enkelt årsag, der har den værste indvirkning på danskernes helbred, så er det … rygning. Hvert år dør omkring 14.000 personer for tidligt på grund af rygning. For mange smøger er årsag til hjerte-kar-sygdomme, KOL (der i gamle dage blev kaldt rygerlunger), lungekræft og øger i øvrigt risikoen for andre typer kræft og et væld af sygdomme. Storrygere dør typisk 8 til 10 år for tidligt og kan forvente omkring et årti med dårligere liv på grund af sygdomme. Så ja, rygning er et ret stort problem for danskernes sundhed.

NORMALTI 1950’erne røg over halvdelen af den danske befolkning dagligt. Den første Olsen-banden-film kom i øvrigt i 1968. Illustration: Kasper Løftgaard for Zetland

3. I vores nabolande er der færre og færre, der ryger. Hvorfor?

I Norge er det lykkedes at få langt færre unge til at ryge. I dag er det kun tre procent af unge nordmænd mellem 16 og 24 år, der ryger dagligt. For 12 år siden var det 23 procent (i den samme periode har der i Danmark været et fald fra 27 til 16 procent.) Nordmændene har blandt andet sat prisen på cigaretter op til omkring 90 kroner for en pakke, lavet totalforbud mod at ryge i skoletiden – også for unge over 18 år, og også hvis de går uden for skolens matrikel. Desuden må butikkerne ikke have cigaretter stående fremme.

Også i Storbritannien ryger befolkningen mindre og mindre. Faktisk er andelen af daglige rygere lavere end i Danmark. Tal fra Office for National Statistics viser, at 16 procent af briterne ryger dagligt, og et studie fra denne sommer viser, at mellem 2011 og 2018 faldt briternes cigaretforbrug drastisk: I 2018 blev der røget 118 millioner færre smøger om måneden end i 2011. Briterne har også sat priserne op til mellem 80 og 90 kroner for en pakke, og så er man i gang med at indføre det, der kaldes plain packaging, fortæller Jørgen Vestbo, der selv bor i England. Det handler ganske enkelt om at give cigaretpakkerne en kedelig indpakning. Evidensen for, at det virker, er ikke så stor endnu, men i Australien, hvor man gjorde pakkerne kedelige for flere år siden, har man gode erfaringer, siger Vestbo.

Man har simpelthen undersøgt, hvad den kedeligste farve er, og givet pakkerne den, en lys militærgrøn. Og så skal alle tobaksmærkerne stå skrevet med samme, kedelige skrifttype. Det betyder, at der pludselig ikke er noget brand og dermed ikke noget, der er smart,” siger han.

Jørgen Vestbo arbejder selv som læge på et hospital i et af de mere fattige områder i Manchester, og han oplever, at der er sket en kulturforandring. Det er ikke længere cool at ryge i England. Det er det altså stadig i Danmark.”

KEDELIGFlere steder i Europa er man ved at indføre de neutrale cigaretpakker. Foto: Presse, Tobacco Labelling Resource Centre

4. Hvad er der hidtil blevet gjort for at få os til at ryge mindre i Danmark?

I 2007 skete der noget markant, og Kim Larsen skulle nok sørge for, at alle opdagede det.
Tillykke med rygeforbudet – Gesundheit macht frei!!!” skrev han sammen med nogle kunstnerkolleger på plakater, der blev hængt op på togstationer. Larsen, der var mangeårig ryger, mente, at politikerne var gået for vidt. De havde forbudt rygning på restauranter, arbejdspladser, uddannelsessteder og i offentlige transportmidler. Ifølge Kræftens Bekæmpelsen er Danmark dog det eneste land, der har lavet en undtagelse for beværtninger på under 40 kvadratmeter, hvor man stadig godt må ryge.

Siden 2002 har det været forbudt at reklamere for cigaretter, og med EUs tobaksvaredirektiv kom der i 2016 større advarsler på pakkerne, og der blev lavet nye regler for, hvordan man måtte markedsføre smøger.

Sidste år begyndte flere danske supermarkedskæder frivilligt at gemme cigaretterne væk i deres butikker – og salgstallene fra 2018 viste, at Netto, Føtex og Bilka solgte 20 millioner færre cigaretter sammenlignet med året før.

RØGFRIFlere offentlige arbejdspladser indfører rygeforbud i arbejdstiden. Gad vide, hvad Mads Mikkelsens karakter Fischer i DR’s politiserie ‘Rejseholdet’ ville have sagt til det. Illustration: Kasper Løftgaard for Zetland

5. Men hvad virker egentlig, hvis man vil have folk til at droppe smøgerne?

Hvis man skal skrue på en enkelt knap, så er prisen den mest effektfulde. Det er der efterhånden ingen tvivl om,” siger Jørgen Vestbo, der i 2018 var leder af en arbejdsgruppe, der skulle gennemgå litteratur og forskning for at se, hvilke tiltag der virker, når man skal sørge for, at børn og unge ikke begynder at ryge.

Mellem slutningen af 1990’erne og frem til 2005 tredoblede Frankrig for eksempel prisen på cigaretter og så, at salget faldt med 50 procent. Antallet af lungekræfttilfælde faldt i de følgende år også markant. Det er især blandt de unge og dele af befolkningen uden så mange penge, at det virker at sætte prisen på cigaretter op, men hvis man skal kigge på gennemsnittet i højtudviklede lande, så falder forbruget af cigaretter ifølge WHO med fire procent, hvis man sætter prisen op med ti procent.

Hvis man skal pege på noget andet end prisen, så siger Jørgen Vestbo, at det generelt virker at lave aftaler”. Aftaler om, at der ikke bliver røget i hjemmet, aftaler om, at der ikke må ryges på skoler. Også når man indfører rygeforbud på offentlige pladser, falder forbruget af cigaretter, siger han.

6. Så kommer 100-kronersspørgsmålet: Kan politikere faktisk styre vores smøgforbrug?

Det korte svar er ja. Politikerne kan godt ændre på vores adfærd med lovgivning. Det gør de også på andre områder, for eksempel i 2011, hvor man indførte en afgift på madvarer, der indeholdt mættet fedt (for eksempel kød og mejerivarer). Siden har et studie fra University of Oxford og Københavns Universitet vist, at fedtafgiften – der blev afskaffet igen i 2013 – faktisk fik os til at købe andre madvarer.

Spørgsmålet er, om den foreslåede prisstigning på i alt ti kroner er høj nok til at have en effekt. Prisstigningen er på mere end ti procent og burde ifølge WHO altså sænke forbruget. Vidensrådet for Forebyggelse anbefalede i 2018 en markant stigning i pris til 80-90 kroner per pakke, fordi det ville være den mest effektive indsats”.

Som projektchef ved Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær siger, da jeg ringer til ham: Det skal kunne mærkes. Regeringen lægger op til at hæve prisen en femmer ad to omgange. Det er ikke nok, mener vi. Prøv at gå ned på gaden, og spørg folk, om de kan leve med at betale en femmer ekstra.”

BADASSHovedpersonen i TV 2’s serie om skolelæreren Rita er megasej. Og så er hun ryger. Illustration: Kasper Løftgaard for Zetland

7. Og 200-kronersspørgsmålet: Så hvorfor hæver Mette Frederiksen ikke bare prisen for en pakke smøger til, lad os sige … 100 kroner?

Hvis det har så stor effekt at hæve prisen markant på cigaretter, hvorfor gør politikerne så ikke bare det? Socialdemokratiet har længe begrundet deres mådehold med, at den øgede pris rammer skævt i befolkningen – og går mest ud over de socialt udsatte, der generelt ryger mere end den mere velhavende og veluddannede del af befolkningen.

Det er da også de mere traditionelle arbejderpartier Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der har været mest imod at hæve priserne voldsomt. Men på den liberale side af det politiske spektrum er der også ideologisk modstand mod at hæve priserne via lovgivning og dermed dels påvirke markedsmekanismerne, dels forsøge at regulere borgernes adfærd.

Men ja, det burde måske være politisk enkelt at hæve cigaretpriserne til en hundredlap, når nu det stort set kunne løse et af vores største sundhedsproblemer. Det er det bare ikke.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem