Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Bare rolig, enden på pandemien er formodentlig nær. I hvert fald i Danmark

Alle pandemier aftager på et tidspunkt. Vi ved bare ikke hvornår.

Collage: Julie Ravn Hansen

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Var du en af dem, der tænkte Åh nej, ikke igen”, da statsministeren i mandags indkaldte til pressemøde om nye coronarestriktioner? Og frygter du, at det kommer til at blive endnu en lang og mørk vinter, nu hvor corona igen er blevet opgraderet til samfundskritisk sygdom? Ja, så er din reaktion fuldt forståelig. De fleste af os husker ganske godt, hvordan Danmark sidste år på denne tid lukkede mere og mere ned. Julefrokoster blev aflyst, skolebørn blev sendt hjem, og plejehjemsbeboere sad isolerede på deres værelser. Mundbind, håndsprit og afstand blev nøgleord i vores liv. Er coronapassets genkomst bare første skridt på vejen mod måneder med flere og striksere restriktioner? Den tanke kunne man godt få under Mette Frederiksens pressemøde i mandags. Især hvis ikke flere lod sig vaccinere.

For selv om mere end 75 procent af den danske befolkning er vaccineret, stiger antallet af smittede, og flere bliver indlagt på landets hospitaler. I denne uge kravlede smittetallene op over 3.000 – det højeste tal siden december. Samtidig er over 300 danskere nu indlagt – det højeste antal siden februar, hvor nærmest ingen blandt befolkningen var vaccineret endnu. Så hvad kan vi forvente af vinteren, der venter? Og hvad vil det mere langsigtet betyde for vores samfund? Bliver det same procedure as last year? Eller sagt på en anden måde: Hvad hvis vi aldrig får den uvaccinerede del af den voksne danske befolkning med? Skal vi så snakke restriktioner hver vinter … for evigt?

Som en lille teaser kan jeg sige, at den gode nyhed er, at alle store pandemier altid ender på et tidspunkt. Det kryptiske ved det svar er, at man ikke kan sige, præcis hvornår det sker. Og så viser pandemien også, hvordan verdens lande er forbundne, men alligevel er helt, helt ulige, når det kommer til sundhed. Mere om det om lidt.

Jeg ringer til Lone Simonsen, professor i epidemiologi og leder af PandemiX Center ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Jeg ved, at hun er optimistisk af natur, men samtidig sidder hun hele tiden og kigger på de nyeste coronadata, så jeg er spændt på at høre, hvad hun mener, vi har i vente. Ser hun også, at winter is coming?

Nej, det kan man ikke sige. Ikke på den dårlige måde i hvert fald. Lone Simonsen ser ret positivt på fremtiden. For selv om smitten stiger, er der stadig meget få dødsfald i Danmark. Situationen er god, vaccinerne virker, og flere vil formentlig tage dem, efter coronapasset er genindført. Tilsammen peger det på, at denne vinter bliver mindre restriktiv end sidste år. Og allerede i 2022 vil det måske for alvor lysne. Altså virkelig lysne, vurderer professoren. Det er muligt, at vi kommer til at skulle gå lidt med ansigtsmaske igen denne vinter. Men det griber ikke ind i vores frihed og ødelægger ikke økonomien, og folk ligger ikke og dør i hobetal, som vi ser i andre lande,” siger hun.

Jeg tager også fat i professor ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet Jens Lundgren. Han leder det globale forskningsnetværk INSIGHT, som står bag en række af verdens største kliniske studier i nye behandlinger mod COVID-19. Og så er han som en del af den såkaldte ekspertgruppemed til at rådgive regeringen og myndighederne om corona.

Selv om det måske har virket lidt sådan på det seneste, har pandemien altså aldrig været ovre. Heller ikke i Danmark, understreger han. Mange har misforstået det. De tænker, at fordi vi har vaccinerne, så har vi ikke længere problemer med coronavirus, men vi befinder os altså stadig i en pandemi. Og vi er stadig på begynderstadiet i forhold til, hvordan vi på sigt skal bruge vaccinerne,” siger professoren.

For COVID-19-scenariet har ændret sig og vil hele tiden gøre det. Så når vi nu taler om corona som en samfundskritisk sygdom, er begrundelsen en anden, end den var sidste vinter. Og det er vigtigt at forstå. I øjeblikket truer corona alene ikke de samfundskritiske funktioner, men i december og januar er der stor risiko for, at tre ting falder sammen. Nemlig smittespredning af corona, den sæsonbetingede influenzaepidemi, som allerede florerer nu, og problemet med personalemangel på hospitalerne. Tilsammen gør det situationen samfundskritisk. Og det kan betyde, at der skal skrues op for restriktionerne, men det bliver næppe så striks som sidste vinter,” siger han.

Ligesom statsministeren lægger Jens Lundgren og Lone Simonsen vægt på, at vaccinetilslutningen er afgørende for, hvordan den kommende vinter vil forløbe. Lige nu mangler vi her i Danmark at få cirka 13 procent af den voksne befolkning med. Og faktisk kommer hver eneste ekstra procent, der bliver vaccineret, til at have betydning for smittespredningen og indlæggelsestallet, siger Lone Simonsen. Nu er COVID-19 i høj grad blevet en pandemi, som rammer de uvaccinerede voksne, men vi kan stadig nå at undgå de mange indlæggelser, som rammer denne gruppe. Det ér vaccinerne, der er nøglen,” siger hun.

Efter Mette Frederiksens opsang på pressemødet, hvor hun skærpede retorikken over for de uvaccinerede kraftigt, var der kø til at bestille en vaccinetid. Samtidig er flere danske virksomheder begyndt at kræve af deres medarbejdere, at de skal være vaccinerede for at kunne arbejde hos dem. I et interview med Berlingske fortalte Søren Skou, koncernchef i A.P. Møller - Mærsk A/S, at ansatte i virksomheden fremover skal være vaccineret mod corona, hvis de vil møde fysisk op på kontoret. Kravet, som i øvrigt er ulovligt ifølge jurister, kommer til at gælde på kontorer både i Danmark og i udlandet, og det vil blive sat i værk inden for de næste tre måneder, lød beskeden. Både TV 2 og supermarkedskæden Rema 1000 har indført krav om gyldigt coronapas for deres ansatte.

Hvis du er smådeprimeret over de danske restriktioner, kan du løfte dit blik ud mod verden og få et indblik i, hvor slemt vi egentlig kunne have haft det her. Det er i hvert fald Lone Simonsens tip til at sætte en eventuel dansk coronarestriktions-fatigue i perspektiv.

Hun sender mig et komparativt studie med data trukket onsdag i denne uge fra Our World in Data. De tre lande i studiet er Danmark, Bulgarienog Tyskland. Her kan man se en tydelig sammenhæng mellem landenes vaccinetilslutning og antallet af COVID-19-tilfælde blandt befolkningen. I Bulgarien, et land med 6,9 millioner indbyggere, er det kun 20 procent af befolkningen, der er vaccineret. I den første uge af november blev der registreret over 4.500 nye smittede per million indbyggere. Over 1.000 var indlagt på hospitalerne i samme periode, og Bulgariens overdødelighed er høj. Indtil videre er 0,6 procent af den bulgarske befolkning død af corona.

I Danmark kunne vi meget vel være endt et lignende sted, hvis ikke vi havde – og tog imod – vaccinerne, mener Lone Simonsen. I Danmark er vi indtil videre kommet igennem uden nogen overdødelighed. Og jeg mener faktisk, det er realistisk for os at begynde at tale om coronapandemiens udfasning. Medmindre der kommer en flugtvariant, som overkommer vores immunitet, selvfølgelig,” siger hun.

Det betyder ikke, at COVID-19-virus forsvinder ved et fingerknips. Tværtimod skal vi lære at leve med det her virus, siger Lone Simonsen. Ligesom vi lever med sæsoninfluenza.

En anden god nyhed, siger Lone Simonsen, er, at historien viser, at alle pandemier ender og går over til at være sæson-epidemier, som vi lever med. Nok vil mennesker udvikle immunitet, og virusset vil finde færre mennesker at smitte. Blandt de store epidemier er det faktisk kun kopper, der er blevet egentlig udryddet. I Danmark skete det ved hjælp af et effektivt vaccineprogram, som startede i 1810. I 1980 blev kopper af WHO erklæret udryddet på verdensplan, og vi stoppede vaccination mod dette virus.

COVID-19 bliver formentlig ligesom influenza også en sygdom, vi kan leve med. Både på grund af vacciner, men også på grund af udviklingen af medicinske behandlinger, som vil kunne reducere indlæggelser på hospitalet. Når jeg kigger ud i verden og ser, hvor galt det kunne være gået, så ser jeg Danmark som et land, der har klaret sig flot og er på ret kurs,” siger hun.

Og så siger hun de forløsende ord: Jeg tror, at vi allerede næste vinter, altså i 2022, kan have udviklet flokimmunitet. Det vil kræve, at vi kommer op i nærheden af 90 procent, som enten har immunitet gennem vaccine eller naturlig smitte.”

Professor på Rigshospitalet Jens Lundgren er mere tilbageholdende med at sætte tidspunkt på. Netop fordi det er en verdensomspændende pandemi, som altså ikke kun skal håndteres og bekæmpes i Danmark. Alle tidligere pandemier er på et tidspunkt blevet aflyst, og det afgørende er jo, at den ikke længere skal udgøre en væsentlig trussel for folkesundheden. Men jeg tør ikke sætte tid på. Det kan tage flere år globalt set.”

Man kan med andre ord ikke bare sige, man er færdig med en pandemi i Danmark, hvis andre lande i verden stadig er hårdt ramt. Det er klart der, udfordringen ligger, og derfor, det er svært at give et klart svar om COVID-19’s sluttidspunkt,” siger Jens Lundgren.

En pandemi viser, hvilke enorme forskelle der er på ressourcer og adgang til sundhed rundtom i verden. I et rigt land som Danmark med et velfungerende sundhedsvæsen er det forventeligt, at vi er blandt de hurtige til at komme på fode igen. De lande med de største økonomiske muskler er først til at komme ovenpå, men vi vil fortsat blive konfronteret med og påvirket af pandemien, når vi rejser og samhandler,” siger Jens Lundgren.

I en analyse i magasinet The Economist forleden pegede redaktionschef Edward Carr ligesom Lone Simonsen, på, at det er sandsynligt, at vi allerede i 2022 kan se, at pandemien begynder at aftage kraftigt. Men årsagen til, at vi allerede kan være der i 2022, er tragisk, skrev han. Grunden til, at COVID-19 vil gøre mindre skade i fremtiden, er, at den allerede har gjort stor skade i fortiden. Grunden til, at et meget stort antal mennesker er beskyttet mod de nuværende coronavarianter, er, at de allerede har været smittet. Og mange flere, specielt i den tredje verden, vil forblive ubeskyttet af vacciner og medicin langt ind i 2022.”

Så den eftertragtede flokimmunitet er altså sket på grund af rigtig mange tab, som formentlig i hvert fald i nogen grad kunne have været undgået, hvis der var mere lige adgang til sundhed her i verden. En vigtig lære, som Lone Simonsen også peger på, er derfor, at fremtidige pandemi-strategier også må handle om at etablere et bedre samarbejde på tværs af grænser. Da coronaen ramte, var hvert land groft sagt sig selv nærmest og lukkede sig om sig selv. Etisk og medmenneskeligt var det ikke optimalt, mener hun.

Eller som professor på Rigshospitalet Jens Lundgren siger: Vi kan ikke bare sige, at pandemien er færdig i Danmark, hvis den stadig har godt fat i resten af verden.”

Lone Simonsen har et motto. Even this shall pass, lyder det, og det er også sådan, vi må tænke om coronasituationen, siger hun. Især her i Danmark, hvor data viser os, at det går den rigtige vej. Ifølge hendes analyse er vi her til lands ved at nærme os coronaens endgame. Jeg mener, at vi i Danmark er godt i gang med at vise andre lande vejen til the pandemic endgame. Så medmindre der kommer en ny variant, så finder jeg det sandsynligt, at vi allerede næste vinter mere vil se COVID-19 som en sæsonvirus i stil med influenza.”