Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Jacob Nyborg Nielsen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Morgenoverblik

Torsdag 22. september 2022

Voldsomme demonstrationer i både Rusland og Iran


Vores medlemmer foretrækker at lytte


Hej

I dag handler morgenoverblikket lidt ekstra om demonstrationer.

Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix

Over 1.000 personer er blevet anholdt efter demonstrationer i Rusland

I går annoncerede Vladimir Putin, at en del af de russiske reserver bliver indkaldt til krigen i Ukraine. Jeg har set flere analytikere tale om, at det kan være risikabelt, fordi det netop øger den almindelige russiske befolknings omkostninger ved den her krig. Og i går så vi en snas af det.

Der var nemlig demonstrationer i mange forskellige russiske byer, og en del af demonstranterne blev anholdt. The New York Times skriver, at mindst 1.252 personer fra 38 forskellige byer blev anholdt. Der var vrede demonstranter i Moskva, som råbte send Putin til skyttegravene”. Der var også den rolige kvinde i Tomsk i Sibirien, som holdt et skilt, hvor der stod Kram mig, hvis du også er bange” (New York Times).

Det her er virkelig interessant at holde øje med. På den ene side kan det være tegn på, om krigen bliver for upopulær for Putin, som jo, selv om han er autokrat, stadig skal sikre en vis folkelig opbakning omkring sig. På den anden side risikerer vi måske også i Vesten at overfortolke, hvor mange der reelt er imod krigen. Det er klart en mulighed, at en væsentlig del af befolkningen er trætte af krigen, men vi ved det reelt ikke.

Iran begrænser internetadgangen under protester

Siden der i weekenden udbrød protester på grund af den kurdiske kvinde Mahsa Aminis død i det moralske politis varetægt, har protesterne kun taget til i Iran. For et par dage siden rapporterede flere iranske medier, at lederen af det moralske politi var blevet suspenderet, men det har ikke været nok for demonstranterne (The Guardian).

Protesterne er nemlig blevet mere og mere intense. Myndighederne har forsøgt at slå dem ned, og mindst syv personer er blevet dræbt under urolighederne (The New York Times).

Og nu er der så blevet lukket for adgangen til Instagram og WhatsApp, der var to af de sidste tilbageværende sociale medier, som man kunne tilgå i Iran. Mobilnetværket er også blevet begrænset eller lukket ned for flere udbydere, og internetobservatørerne NetBlocks kalder det her for den voldsomste lukning af internettet siden 2019, hvor nettet var nede i en uge. Dengang blev hundredvis af demonstranter, dræbt og tusindvis blev fængslet, mens det stod på.

Det sker der også i verden

Donald Trump bliver sagsøgt i New York. Statsadvokaten i New York, Letitia James, har besluttet at anlægge et civilt søgsmål mod den tidligere præsident. Det handler om, at Trump har overdrevet værdien af sin formue. Efterforskningen i sagen har varet tre år, så det er en foreløbig kulmination af sagen, at Trump nu bliver sagsøgt. Ud over Donald Trump selv er hans tre ældste børn også sagsøgt (DR).

Den amerikanske centralbank, Fed, hæver renten igen. For tredje gang i træk hæver Fed renten med 0,75 procentpoint. Dermed er renten blevet hævet til omkring tre procent på et halvt år – og den startede på nul procent. Og centralbanken er ikke færdig med sine aggressive stramninger, der skal tøjle inflationen. Lige nu forventer de, at renten topper på 4,6 procent i 2023, og det viser, hvor svært det har været at tøjle inflationen indtil nu (Børsen).

Tyskland nationaliserer landets største gasimportør. For en kapitalindsprøjtning på omkring syv milliarder euro har den tyske stat nu kontrol med 98,5 procent af gasselskabet Uniper. Det handler selvfølgelig om forsyningssikkerhed, for gasselskaberne er lige nu ikke så godt stillet, når der kommer mindre gas fra Rusland. Og så er det her også endnu et tegn på et skifte i økonomien mod, at mere og mere skal styres centralt og fra staten og EUs side (The Guardian).

Det sker der i Danmark

Novo Nordisk Fonden vil udvikle verdens første kvantecomputer til biovidenskaberne. I et nyt projekt vil fonden bruge halvanden milliard kroner over syv år på at udvikle en kvantecomputer, der faktisk kan blive brugt til at forske i biovidenskab. Det vil ifølge Novo Nordisk Fonden være verdens første af sin slags. Det her er virkelig interessant, fordi kvantecomputere er et, ja, kvantespring inden for computerteknologi. Som jeg har forstået det, er de utroligt meget kraftigere end almindelige computere, og man kan derfor bruge dem til at løse meget mere komplekse problemer med. Og det er der i den grad brug for, når man forsker i ting som kræft, diabetes og demens. En forsker, der ikke er involveret i projektet, siger til Financial Times, at kvantecomputere kan revolutionere så mange aspekter af videnskab – hvis de kan levere” (Financial Times).

Og så har Nationalbanken lagt sig ud med regeringens finanspolitik. De anbefaler nemlig at stramme op for 25 milliarder kroner. Og det har regeringen ikke tænkt sig at lytte til. Anbefalingen kommer som led i Nationalbankens seneste analyse af den danske økonomi, og den bygger på den konventionelle visdom om, at man skal stramme op, når økonomien er overophedet – som inflation netop kan være et udtryk for. Der er dog også økonomer, der er uforstående over for anbefalingen. På Twitter bemærker lektor ved Københavns Universitet Jeppe Druedahl, at Nationalbankens prognose netop er stigende ledighed og faldende bnp, og at det derfor virker underligt at skulle stramme finanspolitikken op. Han skriver også, at inflationen ser ud til primært at være drevet af globale forhold (DR).



Simon Bækgaard

Med venlig hilsen

Simon Bækgaard

Vært på Morgenoverblikket