Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Nene La Beet er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Regeringen har lavet sit finanslovsforslag. Og vi har lavet din guide til at forstå det

  • 3. oktober 2019
  • 14 min.
TILLID OG TRYGHEDDa finansminister Nicolai Wammen onsdag præsenterede regeringens finanslovsforslag, var det på mange måder iscenesat som et svar på de udfordringer, statsminister Mette Frederiksen dystert oplistede i sin tale ved åbningen af Folketinget få dage før. Foto: Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

Den socialdemokratiske regering fremlagde onsdag sit første bud på en finanslov, som pressen allerede i flere dage i forvejen har sendt stribevis af nyheder ud om. Har du mistet overblikket over forslagene, der rækker fra fynske togruter til dyrere cigaretter og friskoler? Zetlands skribenter giver her deres bud på, hvad du især skal bide mærke i inden for deres fagområder.

Sundhed. Haves: For mange danskere, der ryger. Ønskes: Flere sygeplejersker

På sundhedsområdet er der to store punkter i regeringens finanslovsudspil, og de hænger uløseligt sammen – det ene punkt skal nemlig betale for det andet. I valgkampen lovede Mette Frederiksen, at der skulle ansættes langt flere sygeplejersker i et travlt sundhedsvæsen, og regeringen vil nu sætte først 300 millioner kroner af til det næste år og året efter 600 millioner – i alt skal det række til 1.000 ekstra sygeplejersker. Der er bare ét problem med planen: Der er stort set ikke nogen ledige sygeplejersker at ansætte. Regeringen håber derfor blandt andet, at man kan få nogle af de mange sygeplejersker, der arbejder på deltid, til at gå op i tid. Når det bliver rarere og bedre at gå på arbejde som sygeplejerske,” som statsministeren har formuleret det, kan det jo også godt være, at nogle af dem kan give et par timer ekstra.” Og så til betalingen: Pengene til flere sygeplejersker skal komme fra rygerne, der skal betale flere penge for deres cigaretter. Regeringen vil hæve afgiften – og dermed prisen – på cigaretter, der i dag koster cirka 40 kroner for en pakke. Fra april måned skal prisen på en cigaretpakke være fem kroner højere, og i 2021 skal der komme endnu en stigning, så cigaretter i alt bliver ti kroner dyrere, end de er i dag. Både interesseorganisationer og støttepartier havde ellers håbet på en noget større prisstigning.



Klima. Skuffede pendlere og en anelse gladere landmænd

Det er behov for, at vi tager de første skridt mod en ny grøn retning,” lød det fra finansminister Nicolai Wammen ved onsdagens præsentation af det finanslovforslag, som skal føre Danmark i retning af regeringens yderst ambitiøse (og nødvendige!) mål om en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030. Men præcis hvordan Socialdemokratiet sammen med verdens såkaldt grønneste parlament konkret har tænkt sig at gøre det, er stadig ret uklart. Mest konkret er 2,1 milliarder kroner afsat til øgede eller nye såkaldte grønne initiativer. Landmændene får eksempelvis 350 millioner til at hitte på metoder til at sænke deres drivhusgasudledninger, der ikke har rykket sig nedad i knap ti år. Blot 65 millioner kroner gives til private initiativer til at fremme den ellers mest dokumenterede måde at opsuge og lagre drivhusgasser på, nemlig skovrejsning. Endelig foreslår regeringen at sende 143 millioner kroner efter den transportsektor, som herhjemme er den mest problematiske sektor af alle på grund af dens stigende drivhusgasudledninger. Ifølge Klimarådet er den bedste løsning at forbedre de offentlige busser og tog, men samtlige Nicolai Wammens 143 millioner er allerede afsat til bare én enkelt ny jernbane på Vestfyn.


Klimaforskning. Hvor skal den der grønne milliard komme fra?

Den største grønne nyhed – målt i antal millioner kroner – er egentlig slet ikke nogen nyhed. Allerede på Socialdemokratiets partikongres for godt to uger siden kunne Mette Frederiksen fortælle, at hendes regering ville øremærke en ekstra milliard til grøn forskning. Vi har helt utrolig travlt med den grønne omstilling,” sagde hun i den anledning til Politiken. Men vi må erkende, at de store landvindinger af teknologisk karakter ikke kommer fra den ene dag til den anden.”

Milliarden – der allerede er døbt den grønne milliard – skal blandt andet gå til mere klimaforskning hos Danmarks Meteorologiske Institut, til at finde nye måder at lagre og anvende CO2 fra atmosfæren og til måder at gøre landbruget grønnere. Størstedelen af pengene, der skal give os de nødvendige teknologiske landvindinger, vil regeringen tage fra andre forskningsområder. I udspillet lægger de op til, at det samlede danske forskningsbudget skal stige med cirka 300 millioner kroner i forhold til sidste års finanslov. Resten af pengene skal findes i en omrokering af de nuværende forskningsmidler. Det vækker bekymring blandt flere af regeringens støttepartier, der er nervøse for, at regeringen vil detailstyre, hvilke projekter der skal have penge – på bekostning af den frie forskning, der står til at miste penge. Det Radikale Venstres forskningsordfører Stinus Lindgreen sammenligner i Uniavisen omrokeringen med at fodre hunden med dens egen hale. Og dermed viser den grønne milliard direkte ind i et dilemma, der kun bliver mere aktuelt, når regeringen og støttepartierne til foråret skal finde ud af, hvordan de vil nå målet om en 70 procents CO2-reduktion: I hvor høj grad må den grønne omstilling gå ud over andre områder – og hvilke?



Uddannelse. Grønthøsteren kører uden om uddannelsesområdet

Siden Venstre-regeringen i 2016 udvidede det såkaldte omprioriteringsbidrag – det, der også er kendt som spareøvelsen grønthøsteren’ – til også at gælde uddannelses- og kulturområdet, har manøvren mødt stærk kritik, ikke mindst fra Socialdemokratiet. Og nu lægger S-regeringen i sit første finanslovsforslag da også op til, at de udskældte besparelser på uddannelsesområdet skal droppes, så gymnasier og universiteter ikke længere får som bunden opgave at spare to procent om året. Det vil, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, stoppe blødningen”. Imidlertid fortsætter blødningen på de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, for her foreslår regeringen at spare omkring 290 millioner kroner ved ikke at videreføre det såkaldte taxameterløft. Ifølge tal fra organisationen Akademikerne bliver der skåret med dét, der svarer til fem års omprioriteringsbidrag på én gang.

Regeringen foreslår desuden at sænke det statslige tilskud til de frie grundskoler. Fra 1995 til 2010 modtog frie og private grundskoler hvert år 75 procent af statens udgift til folkeskolerne. Det er det, der bliver kaldt koblingsprocenten. Regeringen foreslår nu at sænke koblingsprocenten til 71 procent, men samtidig: Forslaget indebærer en pulje på 75 millioner, der skal gå til de friskoler, som løfter et socialt ansvar, ligger i tyndt befolkede områder eller langt fra den nærmeste folkeskole.


Kultur. Sorry. Bedre held næste gang, kunsttyper

Også på kulturområdet står den politiske diskussion om de såkaldte grønthøsterbesparelser. Før valget lovede Socialdemokratiet nemlig at fjerne de løbende toprocentsbesparelser, som kulturområdet har været pålagt siden 2016 – og det allerede i 2020. Så vil regeringen holde løftet? Allerede i sidste uge meldte kulturminister Joy Mogensen ud, at planen nu alene er at droppe sparekravet på de kunstneriske uddannelser og folkehøjskolerne, mens resten af kulturområdet fortsat vil være underlagt besparelserne. Med andre ord: Nej. Socialdemokratiet vil ikke lade kulturen slippe for at spare. Jeg ved, at mange havde håbet, vi kunne fjerne alle sparekravene på hele kulturområdet allerede fra næste år,” som Joy Mogensen har udtalt. Til dem vil jeg sige: Det er stadig regeringens mål – men vi må tage det skridt for skridt og gøre det på en økonomisk ansvarlig måde.” Man skal da også læse dette års finanslovsforslag meget grundigt for at finde kulturområdet, og først under et ganske kort punkt, der omhandler den såkaldte forhandlingsreserve – dukker det op. Forhandlingsreserven er de milliarder – 2,1 milliarder kroner i 2020 og 1,8 milliarder kroner årligt i 2021-2023 – som regeringen har med i baghånden, når den skal til forhandlingsbordet. Og de områder, regeringen lægger op til, at reserven kan bruges på, er, ud over kulturen, politisk afgørende områder som minimumsnormeringer, uddannelse og grønne prioriteringer. Det er med andre ord ikke fuldkommen udelukket, at afskaffelsen af omprioriteringsbidraget kan nå at komme i spil igen, før finansloven lander (det er trods alt kun’ 50 millioner om året, det drejer sig om). Men det afhænger helt af, hvad aftalepartierne bag et kommende finanslovsforlig synes er værd at kæmpe for ved forhandlingsbordet.


Skat. Flere penge til dem, der kræver penge ind

Der har været snakket rigtig meget om problemerne i skattevæsenet de seneste år – og lidt mindre om forsøgene på at løse dem. Der var skandalen om svindel med milliarder i udbytteskat. Der var de forkerte ejendomsvurderinger. Der var det fejlslagne it-system, som fik inddrivelsen af skat til at stå i stampe. Den slags sager rammer den tillid, som det ellers historisk og internationalt set succesfulde danske skattevæsen har hvilet på. Det er på den baggrund, regeringen nu i finansloven foreslår at sætte 1,5 milliarder ekstra af næste år til at genoprette skattevæsenet”. Det skal blandt andet føre til et nyt skattecenter med 250 medarbejdere. (Skatteminister Morten Bødskov har dog sagt, at det godt lige kan tage lidt tid at finde så mange nye kvalificerede medarbejdere). De nye ansatte skal styrke kampen mod fejl, snyd og skattely. Der skal også forberedes et nyt it-system (uha!) og sættes ind over for udbytte-sagen; drømmen er blandt andet at kunne hive flere af de penge hjem, som finansfolk trak ud af den danske statskasse i den spektakulære sag.

Skal man huske bare én ting, når vi snakker nye millioner til skattevæsenet, så er den her graf et godt bud:



Den historiske graf viser, hvordan antallet af medarbejdere i Skat bare faldt og faldt i en lang årrække. Fra 11.500 personer i 2005 til 6.500 årsværk i 2015. På ti år skrumpede skattevæsenet med 5.000 ansatte, og det er, ifølge eksperter og undersøgelser, en afgørende grund til mange af de problemer, skattevæsenet har oplevet. På den baggrund lyder de 250 nye medarbejdere jo ikke af særlig meget. Det skal dog siges, at der siden 2015 er blevet oprustet på skatteområdet. Under den tidligere Venstre-regering blev der også tilført flere midler og lavet en helt ny struktur – Skat blev til syv styrelser – så der sidste år var 7.500 årsværk. Det går altså noget opad igen. Men der er trods alt stadig et stykke vej til, at skattevæsenet er tilbage, hvor det var engang.


Regnemetoder. Matematikken, der skal ændre det hele

Regeringen har også afsat penge til et projekt, der kan ændre selve det regnestykke, der ligger bag fremtidens finanslove. Finansminister Nicolai Wammen vil bruge 50 millioner på at granske de regnemetoder og -modeller, hans eget ministerium bruger, og selv om der er tale om håndører i det samlede billede, kan projektet alligevel få relativt stor betydning for de økonomiske rammer rundt om … ja, faktisk al politik.

Projektet skal ifølge finanslovsudspillet gøres os klogere på, hvordan den offentlige sektor påvirker økonomien”, og på den baggrund videreudvikle de økonomiske regnemodeller.

Finansministeriets regnemetoder har i en årrække været under beskyldning for at favorisere et liberalt verdenssyn, da modellerne medregner positive effekter af skattelettelser, men for eksempel ikke ser på effekter af velfærd. Det er det, som regeringen håber, de kan ændre lidt på, så regnemaskinen bliver mere venligsindet over for socialdemokratisk politik.

Den økonomiske overvismand Michael Svarer har hilst projektet velkommen, fordi der er en blind vinkel” i regnemetoderne i dag, men har samtidig påpeget, at der slet ingen sikkerhed er for, at de nye regnemetoder vil give de positive effekter, som regeringen håber på. En del af udfordringen er, at vi i Danmark har så højt et offentligt forbrug, at eksempelvis minimumsnormeringer i daginstitutioner ikke nødvendigvis vil få kurven over folk i arbejde og vækst i økonomien til at gå nævneværdigt opad. Selve finanslovsudspillet illustrerer det i og for sig meget fint:

Regeringen afsætter 5,4 milliarder kroner til mere velfærd, men det er kun en ganske lille del af statens budget for næste år, hvor de samlede velfærdsudgifter tegner sig for mere end 850 milliarder kroner. Så, med andre ord, vil initiativer for en håndfuld milliarder eller to overhovedet kunne aflæses i den nye regnemodel, som regeringen drømmer om?


Politi. Flere penge til politiet. Men skal de bruges på grænsekontrol?

Man kan ikke vinde noget som helst i dansk politik på at modsætte sig flere penge til politiet, selv hvis man er De Radikale, så mon ikke det ender med en ekstrabevilling til betjentene i omegnen af de 1,2 milliarder kroner, som regeringen har spillet ud med? Først skal vi imidlertid med lige så stor sikkerhed gennem et større slagsmål, for neden under diskussionen om flere penge til politiet lurer en meget større og mere betændt diskussion om stikprøvekontrollen ved de danske grænser, der blev indført efter de dramatiske uger i 2015, hvor hundredvis af flygtninge og migranter kom vandrende fra Tyskland via motorvejene.

Stikprøvekontrollen har haft stor betydning, dels i symbolsk forstand i både den ene (Dansk Folkepartis) og den anden (De Radikales) politiske lejr, men også helt konkret, idet kontrollen for eksempel har drænet politiet for ressourcer til andre opgaver. Derfor vil vi nok se en armlægning om, hvor politiet skal bruge sine ressourcer, før De Radikale vil sige ja til at sende tiltrængte millioner til ordensmagten.

Et godt tal at huske på i denne forbindelse? I 2018 modtog vi i Danmark 83 procent færre asylansøgninger, end vi gjorde 2015.


Udlændinge og integration. Ingen kriminelle udlændinge på Lindholm. Men hvor så?

Finanslovsforslagets umiddelbart mest opsigtsvækkende nyhed, hvad udlændinge og integration angår, er i virkeligheden ikke særlig opsigtsvækkende, for den er, at VLAK-regeringens planer om et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på øen Lindholm i Stege Bugt droppes. Allerede i september lød det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at det var penge ud ad vinduet”, fordi de forventede årlige udgifter per person på centret ville ligge omkring en million kroner, hvilket jo er noget dyrere end de 300.000 kroner, sådan et års ophold koster på de eksisterende centre. Det er ret dyrt at sejle kriminelle udlændinge i pendulfart mellem Lindholm og fastlandet,” som ministeren har formuleret det. En overnatning på øen koster det samme som en overnatning på et luksushotel.” I sit finanslovsforslag lægger regeringen nu i stedet op til en ny centerstruktur og hjemrejseindsats”, hvilket jo ikke er så konkret, at det gør noget, og det er da også netop her, at der kan komme kurrer på tråden i de forestående forhandlinger. Sagen er den, at regeringen og dens støttepartier allerede under regeringsforhandlingerne blev enige om, at der ikke længere skal bo børnefamilier på et af de nuværende udrejsecentre, Sjælsmark. De skal i stedet over på et andet center, Kærshovedgård, men her bor de kriminelle udlændinge, som VLAK-regeringen ville sende til Lindholm. Hvor de i stedet skal hen, ved vi ikke endnu.

I virkeligheden kan det i forhold til udlændinge- og integrationspolitikken mest interessante måske findes ovre i finanslovsforslagets afdeling for socialpolitik. Regeringen vil afsætte omkring 500 millioner kroner til blandt andet et midlertidigt tilskud til familier med op til 14 år gamle børn, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller integrationsydelsen, hvilket betyder, at sænkningen af integrationsydelsen, som Socialdemokratiet ellers stemte ja til sidste år, og som var en bærende del af VLAK-regeringens såkaldte paradigmeskifte, annulleres. Det har, sammen med socialdemokratiske valgkampsparoler om, at den stramme udlændingepolitik ville fortsætte under dem, ledt til, surprise, beskyldninger om løftebrud fra borgerlige kanter, hvilket, også surprise, Socialdemokratiet har afvist alt om.


Finansiering. Pengene skal findes midt i et slagsmål med erhvervslivet

Regeringen foreslår at finansiere de nye tiltag på tre forskellige måder:

For det første skal 2,25 milliarder kroner komme fra det såkaldte økonomiske råderum (de penge, som politikerne har at føre politik for uden direkte at skulle skære andre steder). For det andet skal der kradses nye afgifter ind – ud over højere cigaretpriser skal afgiften på bæreposer af plast fordobles, hvis det står til regeringen. Og endelig – for det tredje – pønser regeringen på at tilbagerulle en stribe af de tiltag, som den tidligere regering fik vedtaget, og det er især på dette sidste punkt, der venter politiske diskussioner forude: Regeringen vil blandt andet helt droppe den lempelse af arveafgiften, som den tidligere VLAK-regering vedtog, og som sænkede den afgift, arvinger til virksomheder skal betale, fra 15 til fem procent. Samtidig vil regeringen også finde penge ved at forlænge den periode, som arbejdsgivere betaler for sygedagpenge, med ti dage. Begge dele – en høj arveafgift og arbejdsgiverbetalte sygedage – abonnerer på socialdemokratiske kongstanker og har allerede fået virksomheder og deres interesseorganisationer til at vånde sig: De mener, at det ikke er rimeligt at få tildelt regningen for den ekstra velfærd, mens de samtidig skal sikre flere arbejdspladser og investere i den grønne omstilling. Virksomheder kommer til at betale big time for den grønne omstilling,” siger Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri. De skal investere mange milliarder. Så kan man ikke samtidig lægge en ekstra byrde på virksomhederne.”

ZETLAND SAMTALE Har du lyst til at mødes med andre medlemmer for at tale om de artikler, du læser på Zetland? Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan skabe et slags ansigt til ansigt-bidragsspor. Så:

Den 4. oktober er Zetland-medlem Laura Mors Haunstrup vært for en samtale om, hvordan vi hjælper børnene med at navigere i push-beskeder, databeskyttelse og informationer, de finder på nettet. Samtalen foregår over en kop kaffe i Lauras stue i Poulstrup lige syd for Aalborg. Hvis du vil vide mere, så tryk HER.

I København er Zetland-medlem Tabita Docus Mirembe vært for en Zetland Samtale om, hvem der ejer vores data. Samtalen foregår ved et langbord i Absalons Kirke den 6. oktober. Tilmeld dig HER.

Den 5. november inviterer Zetland-medlem Frederik Svinth til en samtale om, hvorfor det er sværere som voksen at få nye venner. Den samtale finder sted i Ebeltoft. Læs mere HER

Og samme dag er Heidi Herbst Vick vært for en Zetland samtale om opdragelse og modet til at turde være tro mod egne værdier i opdragelsen. Samtalen foregår på Cafe Krejl&Kaffe i København. Se mere HER

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem