Sig ‘nin hao’ til din nye chef. Din håndbog til det kinesiske investeringsindtog i Danmark

¥¥Kineserne kommer – og de køber op i milliardstørrelsen. Illustration: Mikkel Bøgild Jacobsen for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Engang var det Vesten, der investerede sine penge i Kina. I dag er det i stigende grad Kina, der investerer sin nyfundne rigdom i Vesten. Også i Danmark, hvor flere danske firmaer som Saxo Bank og B&O har fået nyrige kinesere i ejerkredsen, og vores tele- og internetinfrastruktur udvikles af kinesiske Huawei (til nogens bekymring). Her er indrykket fra øst, forklaret.

I sidste uge tog Kina så skridtet ind i rumalderen.

Som den første nation nogensinde landede kineserne et fartøj på Månens bagside. Den side er kuperet, hvorfor USA og Rusland, de eneste to andre, der har landet på Månen, har foretrukket forsiden.

Vi kinesere har gjort noget, amerikanerne ikke har turdet prøve,” lød det i The New York Times.

Det er nye tider for verdensordenen. I 2018 måtte USA også dele ligeligt med Kina på Forbes’ topti over verdens største selskaber, som måles blandt andet på årligt overskud og pengebeholdning. Hvert land har fem selskaber, men første- og andenpladsen er begge to statsejede kinesiske banker. Kina præsterer at skabe to nye dollarmilliardærer om dagen, også ifølge Forbes.

De nye tider i Kina skyldes flere ting. Men i et land, hvor det kommunistiske parti har den suveræne magt, skyldes det i særdeleshed, at landets mindst lige så suveræne leder Xi Jinping har store ambitioner for folkerepublikken. Når lederen siger, at vi går den vej, så går vi den vej,” sagde vores danske ambassadør i Kina sidste år om landets målrettethed.

Fremtiden skal være made in China, mener Xi Jinping. Det skal ske gennem Made in China 2025-planen, som går nogenlunde sådan: Kina skal være førende på højteknologiske områder som robotter, maskinlæring, kunstig intelligens, luft- og rumfart samt førerløse biler og elbiler.

Verdensordenen er altså i opbrud – og Kina ved det. USAs præsident Donald Trump har rodet sig ud i en handelskrig med landet (som også gør ondt på Kina. Landets økonomiske vækst forventes ifølge Verdensbanken kun’ at vokse 6,2 procent i år mod 6,5 procent sidste år. Til sammenligning forventes USAs økonomi at vokse 2,5 procent). Samtidig trækker USA sig ud af internationale aftaler og krige. Det efterlader et tomrum, som Kina blandt andre håber at fylde ud. Men hvordan?

Her er din håndbog til Kina som supermagt. Fortalt gennem kinesernes tilstedeværelse i Vesten og Danmark, i vores sind og på vores handelsbalance – og helt fysisk i Østjylland, hvor en dansk højttalerfabrikant har vundet en meget fornem pris, efter den kom på kinesiske hænder.

Kineserne køber op i Europa, hvor teknologisk forspring og knowhow i høj grad handler om nok nuller på en check

Sidste år gav erhvervsmediet Bloomberg den nok mest komplette kortlægning af kinesiske investeringer i Europa. Man kiggede på, hvor kinesiske politikere og forretningsfolk det seneste årti havde været fremme med den tykke pengepung.

Kortlægningen viste, at Kina har opkøbt eller investeret for mindst to billioner kroner siden 2008 i Europa. Det er et svimlende højt tal. 2.000.000.000.000 danske kroner, hvis man skriver det ud. Europa har ifølge Bloombergs tal oplevet 45 procent flere investeringer fra Kina end USA.

360 europæiske virksomheder er blevet opkøbt af kinesere. Vi taler alt fra små tech-startups til kendte mærker som den italienske dækproducent Pirelli og den svenske bilproducent Volvo, hvor man har købt sig til knowhow, som blandt andet har medvirket, at Kina i dag er verdens største bilproducent. De største beløb er dog brugt på kemivirksomheder (319 milliarder kroner), olie- og gasindustrien (169 milliarder kroner), ejendomme (155 milliarder kroner), minedrift (150 milliarder kroner) og software (98 milliarder kroner).

Kina, skriver Bloomberg, har også investeret i europæisk infrastruktur: Man har købt andele i mindst fire europæiske lufthavne, seks havne, vindmølleparker i ni lande og 13 fodboldhold. Storbritannien er det land, Kina har skudt flest penge i. I alt 457 milliarder kroner. Kineserne går efter alt fra solcelleanlæg til kontorbygninger i London.

Det er landets private virksomheder, der indgår flest handler i Europa. Men det er de statsejede, nogle af klodens allerstørste selskaber, som lægger de største beløb. Størst var en handel i 2016, hvor China National Chemical Corporation købte en schweizisk gødnings- og plantefrøproducent for 278 milliarder kroner. Kina har historisk været plaget af sult, og analytikere tolkede køber som et Kina, der sikrer mad til sine 1,4 milliarder mennesker.

Om mindre end 15 år kan Kinas økonomi være – og fald nu ikke ned fra stolen – dobbelt så stor som USA’s

Det er den australske regering, der i en ny rapport har spået om Kinas økonomi. Man anslår – og den slags fremskrivninger skal altid tages med forbehold – at Kinas økonomi i 2030 vil være 274 billioner kroner værd, USAs 156 billioner. Den Internationale Valutafond forudser også, at Kinas økonomi kan have overhalet USA i 2030. Det samme hos HSBC, en af verdens største banker.

Engang skabte vi arbejdspladser i Kina. I dag skaber Kina også arbejdspladser i Danmark. Her er nogle af de største kendte kinesiske handler på dansk jord
Struer

I 2016 var Qi Jianhong, en 51-årig meget, meget rig kineser, tæt på at købe B&O, der har hovedkvarter i Struer i Jylland. Angivelig trak han sig selv og endte i stedet med at nøjes med en femtedel af virksomheden. Ifølge Bloomberg er handlen den største kinesiske investering i Danmark med en pris på knap 650 millioner kroner.

Qi kan i dag sælge B&O’s eksklusive højttalere og headphones i Kina gennem sit selskab Sparkle Roll, der sælger europæisk luksus til nyrige kinesere, kan jeg se på hjemmesiden. Lamborghinier, tunge armbåndsure og endnu tungere rødvine fra Frankrig.

Hellerup

I september købte en kinesisk koncern ved navn Geely (ja, der er mange nye navne at lære) lige over halvdelen af aktieposterne i Saxo Bank og gjorde Dong Hui Li, en af Geelys topchefer, til bestyrelsesformand for den danske investeringsbank i Hellerup.

Saxo Bank er grundlagt af blandt andre finansmanden Lars Seier Christensen, der siden har solgt sine aktier. Geely er bedst kendt som bilproducent, en af verdens største, og købte i 2010 svenske Volvo for 11,7 milliarder kroner (den største kinesiske investering i Sverige).

Silkeborg

I Silkeborg flyttede den kinesiske vindmølleproducent Envision Energy sidste år ind i en seksetagers kolos. I Kina har man et 2020-mål, der hedder, at 15 procent af landets elforbrug skal være vind. I dag er det ti procent ifølge Dansk Energi. Så der investeres i knowhow. Kontoret i Silkeborg er Envisions første såkaldte innovationscenter i Europa – og der forskes i havvindmøller, hvor Danmark i årevis har haft … medvind. Men hør det hellere fra Envisions administrerende direktør, Grace Lu, i denne lokke-lokke-video fra Udenrigsministeriet.

Skanderborg

Ejer du en Volkswagen, er dens højttaler måske fra Skanderborg. Her har højttalerleverandøren Dynaudio haft hjemme i 40 år. I 2014 blev Dynaudio købt for 300 millioner kroner af kinesiske Goertek, en højttaler-gigant. Direktøren hedder i dag Peng Peng, og kineserne har investeret 30 millioner i et forskningsanlæg på 1.600 kvadratmeter i det østjyske og vandt kommunens erhvervspris i 2016. Goerteks plan er at installere dansk højttalerteknologi i Kinas boomende bilindustri.

Varde

I 2012 blev fabrikken i Varde, hvor Vestas byggede sine gigantiske vindmølletårne, solgt for 100 millioner til kinesiske Titan Wind Energy. Dermed blev 120 danske arbejdspladser reddet. Det er en fantastisk dag for Varde,” lød det fra borgmester Gylling Haahr. Syrligt nok er konkurrencen fra Kina siden blevet for hård for fabrikken, og i september 2018 havde man bygget sit sidste vindmølletårn i Vestjylland.

Hundested

5.000 tons tørmælk vil i løbet af dette år blive fragtet fra Mille Food i Hundested til kinesiske mødre. Flere foretrækker dansk modermælkserstatning frem for kinesisk, hvor kvaliteten er så varierende, at det har slået børn ihjel. Aftalen har en værdi på en halv milliard kroner og har betydet, at Mille Food har udvidet med en ny fabrik i Roskilde, der ifølge ledelsen vil skabe 50 nye danske arbejdspladser.

Du kan roligt lære at sige ‘nin hao’. Tre gange så mange kinesiske turister og forretningsfolk kan lande i København i år

Lige før juleferien åbnede den tredje nye direkte flyforbindelse fra Kina til Danmark i 2018 alene. Den seneste rute er flyselskabet Sichuan Airlines, som placerede sin tredje destination i Europa i København fra Chengdu dybt inde i Kina. De tre ekstra ruter betyder, at der er 330.000 flysæder fra Kina til Danmark og retur i år, skriver TV2. Sidste år landede 110.000 kinesiske turister og forretningsfolk i Københavns Lufthavn. Omkring 1.400 kinesere besøgte samme år Grønland ifølge det grønlandske nyhedsmedie Kalaallit Nunaata Radioa.

Er man i tvivl om, hvorvidt man skal oversætte sine turistbrochurer til kinesisk, har jeg nogle tal til dig: I 2017 rejste 145 millioner kinesere – ny rekord – ud i verden som turister. De spenderede i alt 1,7 billioner kroner. Næsten dobbelt så meget som de amerikanske ditto.

Vi hører, at kineserne kommer, men det er faktisk (stadig) os, der kommer til Kina

Kinesiske investeringer i Danmark er på omkring seks milliarder kroner ifølge Dansk Industri. Nuværende danske investeringer i Kina er på 37 milliarder kroner. Vi har altså seks gange så mange penge investeret i Kina, som Kina har investeret i Danmark.

Det ser lidt anderledes ud, hvis vi ser på import og eksport. I 2017 solgte vi for 45 milliarder kroner varer og tjenester til Kina. Målt kun på varer er Kina det land i verden, som vi sælger sjettemest til – lidt mere end vi sælger til Holland (Kina er det eneste ikke-vestlige land på vores topti).

Det mest indbringende, vi sælger til kineserne, er medicin og farmaceutiske produkter (8,4 milliarder kroner), industrimaskiner (2,8 milliarder), kødprodukter (2,7 milliarder) og dyrehuder, skind og pels (2,4 milliarder). Til sammenligning købte vi samme år for 58 milliarder kroner i Kina. Vi altså både investerer og køber mere i Kina end omvendt.

Et hurtigt Kina-er-gigantisk-faktum at afrunde afsnittet på: I 2016 var der knap 500 danske datterselskaber i Kina med samlet 88.000 ansatte ifølge Dansk Erhverv. Det svarer til en arbejdsstyrke, der ville kræve samtlige indbyggere – også børnene – i to mellemstore danske kommuner.

Og hvad med Kinas investeringer i Grønland, som man hører så meget om?

Det kommer vi til (det er så spændende og overraskende dramatisk, at det fortjener sit eget afsnit).

Fire magtfulde og meget rige kinesere, der er gode at kende
Xi Jinping, 65 år

Ja, han er kendt, men alligevel ofte underdækket her i landet, hans magt taget i betragtning. Xi Jinping har været Kinas præsident siden 2013, generalsekretær for Kinas Kommunistiske Parti og øverstkommanderende for Folkets Befrielseshær. Har fået ordnet det sådan, at han kan være landets præsident på ubestemt tid og har bandlyst Peter Plys-emojier på det kinesiske sociale medie WeChat, fordi nogen på nettet gjorde grin med, at han lignede den kortbenede, småtykke bamse.

Xi om sin titel som den altoverskyggende leder af Folkerepublikken Kina”:

Det er nødvendigt at fastholde partiets ledelse af alt arbejde. I partiet, i regeringen, i militæret, blandt folket, i forskningsverdenen og i alle cirkler. Partiet leder alt.”

Jack Ma, 54 år

Medstifter af Alibaba, en kinesisk techgigant, der kan sammenlignes med USAs Amazon, altså en gigantisk handelsplatform på nettet, dog med en noget mindre omsætning trods alt (Alibaba omsatte for 260 milliarder kroner i 2017 mod Amazons 1,1 billioner kroner). Ikke desto mindre er Jack Ma blandt Kinas rigeste med en formue på 250 milliarder kroner. Han opsiger snart sin post som bestyrelsesformand for at blive filantrop.

Ma om, hvad kinesisk og amerikansk højteknologi skal bruges på:

Mennesker i Kina og USA har én ting til fælles, som er et hjerte fyldt med kærlighed og respekt. Det er et fælles sprog, vi har. Den første teknologiske revolution forårsagede Første Verdenskrig, den næste revolution Anden Verdenskrig. Nu er vi midt i en tredje revolution, og hvad skal vi gøre? Vi bør føre krig mod fattigdom, sygdomme og så videre.”

Kai-Fu Lee, 57 år

Verdenskendt ekspert i kunstig intelligens (har holdt en virkelig god TED Talk), tidligere direktør for Google i Kina, bliver fulgt af 50 millioner mennesker på Weibo, Kinas svar på Twitter, og forfatter til The New York Times-bestselleren AI Superpowers – China, Silicon Valley, and the New World Order fra sidste år.

Lee om andre landes ambitioner om at gøre Kina efter:

Den formular, som Kina har brugt til at gå fra at være et fattigt land til et relativt velhavende land, har været lavtlønsarbejde, men den formular er ikke længere gældende, fordi kunstig intelligens og robotter i dag står for produktionen og industriarbejdet.”

Ma Huateng, 47 år

Stifter og direktør for en anden af Kinas techgiganter, Tencent, der står bag appen WeChat. Facebook, Google og Twitter er bandlyst i Kina, så WeChat har haft fred til at opbygge en alt-i-én social media-app. WeChat har i dag over en milliard brugere, der bruger appen til alt fra chat til netbank og at booke tid ved lægen. WeChat har gjort Pony Ma, som han kaldes, til Kinas rigeste mand med en formue på over 300 milliarder kroner.

Ma om, hvad Kina har opnået:

Vores mål er at bygge et digitalt Kina, et land med en stærk cyberteknologi (…) Hvis du ser tilbage i menneskets historie, har intet andet land løftet næsten 700 millioner mennesker ud af fattigdom på bare 40 år.”

Og tre kinesiske produkter, du (måske) allerede er blevet glad for
Wish.com, internettets kræmmermarked

På få år er Wish.com blevet den tredjemest populære netbutik i Danmark. Det er lykkedes ved at shippe ekstremt billige produkter helt ned til nogle få kroner fra Kina direkte til danskerne. For fem år siden fik vi stort set ingenting fra Kina,” har PostNords ansvarlige for international post i Danmark udtalt. Det er en eksplosion, vi taler om, og jeg har aldrig oplevet noget lignende.” Wish blev grundlagt i 2010 af polsk-amerikanske Peter Szulczewski og kinesisk-amerikanske Danny Zhang.

BYD, hovedstadens elbusser

Københavns Kommune vil udfase dieselbusser frem mod 2031. Hovedstadens pendlere skal over i elbusser, hvor man har valgt kinesiske BYD som leverandør. 41 nye BYD-elbusser blev sat i drift her i det nye år. Målet er 350 elbusser i alt. I millionbyen Shenzhen, hvor BYD har hovedkvarter, elektrificerede man allerede i 2017 samtlige busser i byen. Over 16.000 i alt – alle eldrevne.

Huawei, Kinas Apple – bare større

Da TDC i 2013 skulle finde ny samarbejdspartner til at hjælpe med udbygningen af Danmarks tele- og internetinfrastruktur, valgte man ikke at forlænge med svenske Ericsson, men i stedet kinesiske Huawei. Selskabet bygger tilmed sine egne telefoner, som er meget populære i Asien – og i stigende grad også i Europa. Herhjemme er knap hver femte telefon en Huawei ifølge Mobilsiden.dk.

Alt det har betydet, at Huawei i 2018 kunne tage andenpladsen fra Apple på det globale marked for telefoner ifølge analysebureauet IDC (sydkoreanske Samsung er stadig størst med en markedsandel på 20 procent). Fjerde- og femtepladsen er også kinesiske telefonproducenter.

Hvad der skete, da jeg købte et kinesisk armbåndsur til 102 kroner på Wish.com

Jeg har forgæves forsøgt at købe et ur til mig selv på en af danskernes nye yndlingsnetbutikker, den nævnte Wish.com. Det er et ur i farven guld med læderrem, og selv om uret ser pænt ud på billederne, tror jeg helt ærligt ikke, det er et godt ur, for det var et meget billigt ur. Uret kostede 102 kroner. Med forsendelse oveni 129 kroner. I alt.

Animation: Kasper Løftgaard for Zetland

Uret er ikke kommet endnu, selv om jeg ad to omgange nu har forsøgt at få det leveret. Wish fortæller mig, det er leveret, men det er det ikke. Måske det forklarer den latterligt lave pris for et ur. Og efter at have læst lidt op på Wish kan jeg forstå, at det er præcis, hvad Wishs store genistreg er: at sælge ting over internettet til latterligt lave priser.

Du kan købe alt på Wish, vitterlig alt. Jeg har lige set et anti cutting arm sleeve, som er en ting, jeg ikke vidste, jeg havde brug for – før nu (og så til 15 kroner!).

Forklaringen bag, hvordan man kan sælge så billigt – for nu at være helt ærlig – ragelse, er, at urproducenten er kinesisk og sælger urene direkte fra Wishs hjemmeside til hele verden. Og så fragter urene i, forestiller jeg mig, millionvis til Europa. Ingen mellemmand. Kun gode priser (forudsat, selvfølgelig, at uret nogensinde kommer frem).

Derudover nyder nethandlerne godt af en ældre international postaftale, der gør fragtpriserne fra Kina til Danmark lave. Produkterne skal heller ikke leve op til EUs krav, fordi forbrugerne køber direkte fra Kina, og sluttelig har Danmark en momsbagatelgrænse, så der ingen moms er på pakker med en værdi under 80 kroner. Det er halvdelen af alle varer fra Kina ifølge PostNord.

Det har betydet, at det danske postvæsen har måttet udvide for at få plads til pakkerne fra Kina

Hver dag modtager PostNord over 40.000 pakker fra Kina. Det er en tredobling på tre år. I 2018 forventede PostNord at skulle håndtere 16 millioner kinesiske pakker. PostNord har derfor måttet udvide med en hel hal ekstra i lufthavnen alene for at kunne følge med.

Hvad regeringen har sagt om Kinas øgede tilstedeværelse i og omkring Danmark

Det bekymrer mig, når Kina med stor hastighed skaffer avanceret teknologi, som andre har brugt år på at udvikle.” Statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale 2018 om den cyberspionage, som flere efterretningstjenester i Vesten anklager Kina for at stå bag.

Vi kan ikke vinde over Kina i forhold til, hvor mange hoveder de har til rådighed til at arbejde. Men vi kan vinde på etik, og vi kan vinde på, at vi har en fantastisk evne til både at kunne samarbejde på tværs af myndighederne, men også på tværs af den offentlige og private sektor.” Sophie Løhde, minister for offentlig innovation, om Kinas milliardinvesteringer i kunstig intelligens, som spås en central rolle i fremtiden teknologiske gennembrud.

Det er klart, at spørgsmålet om kinesiske investeringer i Grønland optager amerikanerne meget.” Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen om USAs nervøsitet over den kinesiske interesse i at bygge en lufthavn på Grønland.

Flere og flere bestiller pakker fra udlandet og ikke mindst fra Kina. Og ganske ofte er der ikke svaret den moms, der skal. Ud over at det skaber et hul i statskassen, giver det også ulige konkurrence i forhold til priserne, du får hos din tøjmand på Strøget i København.” Skatteminister Karsten Lauritzen om kinesiske nethandler som Wish og Alibaba.

Kan Kina trække stikket og slukke for al kommunikation i Danmark, hvis behovet skulle opstå? I teorien ja

I takt med at Kinas teknologi bliver lige så god, hvis ikke bedre end den, vi selv kan udvikle, var følgende uundgåeligt: frygten for kinesisk cyber-overherredømme.

Lige før nytår advarede Storbritanniens efterretningstjeneste sammen med Australiens, Canadas og New Zealands mod at lade kinesiske Huawei hjælpe med udbygningen af tele- og internetinfrastruktur i et land. Det, forlyder det, gør det for bekvemt for kinesiske statshackere at få adgang til et lands kritiske infrastruktur – elektricitet, vandforsyning, kommunikation og så videre – skulle det blive nødvendigt.

Nogenlunde samtidig anklagede FBI to kinesiske mænd for i mere end et årti at have stjålet fortrolige forretningsmæssige og teknologiske oplysninger” fra myndigheder og virksomheder over hele verden ifølge BBC. Heriblandt hemmelige planer om supersoniske missiler” til udstyret på amerikanske ubåde i 2020. Mændene mistænkes at være fra APT10, en hackergruppe med tilknytning til den kinesiske stats efterretningstjeneste.

GODKILLERHer har jeg taget et skærmbillede af forsiden på anklageskriftet mod de to kinesere. Bemærk de forskellige dæknavne, de har benyttet. Skærmbillede / Justice.gov

Men tilbage til Huawei. For lige præcis Huawei tester sammen med TDC det kommende 5G-internet i Danmark. 5G er langt hurtigere – vi taler ti gange hurtigere – end 4G-internettet og vil gøre det muligt at betjene et kraftværk fra en telefon. Og det har fået det til løbe koldt ned ad ryggen på danske cybersikkerhedsfolk.

Kina har hele tiden været i efterretningstjenesters søgelys som en af de store fjender mod Vesten, så derfor har det været mig en gåde, hvorfor man valgte at lukke Huawei ind i TDCs netværk, noget af det mest følsomme og kritiske for at få den bærende internettrafik til at fungere i Danmark,” har it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fortalt DR.

Hos Forsvarets Efterretningstjeneste er Huawei kommet på radaren”. Huawei afviser, at man skulle samarbejde med den kinesiske stat. Vi er ikke en sikkerhedstrussel,” lød det i Politiken. Hos TDC er sikkerhed en topprioritet”.

Vi har et professionelt samarbejde med Huawei, herunder også om vores sikkerhed og håndteringen af denne,” hed det i en skriftlig kommentar til DR.

Faktisk har Kina aldrig været nævnt så mange gange i Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurdering de seneste ti år som nu – og det var, før Huawei kom på radaren
  • 2018: 148
  • 2017: 90
  • 2016: 76
  • 2015: 79
  • 2014: 96
  • 2013: 94
  • 2012: 104
  • 2011: 108
  • 2010: 109
  • 2009: 102
  • 2008: 71
Nervøsiteten skyldes blandt andet, at Kina er meget lun på Grønland

For et år siden offentliggjorde Kina sin første Arktis-strategi. I takt med at kloden varmer op, tør isen nordpå og fryser ikke længere til på samme måde om vinteren – og det åbner for nye muligheder i de arktiske søruter.

Kina har øjnet, at man kan sejle nordom og komme langt hurtigere og langt billigere til Vesten. Det betyder, at man vil komme forbi Grønlands østkyst. Derudover er Grønland rig på råstoffer, som Kina er så afhængig af for at kunne vokse. Den danske efterretningstjeneste er nervøs for, hvad det kan få af konsekvenser.

En række kinesiske statslige og ikke-statslige aktører viser vedholdende interesse for at engagere sig i Grønland, og det er sandsynligt, at denne interesse kun vil øges,” står der i Forsvarets Efterretningstjenestes seneste trusselsvurdering.

Grønland er en brik i Kinas nærmest storhedsvanvidsagtige planer om at anlægge en ny Silkevej. Staten har afsat 7,8 billioner kroner til at bygge lufthavne, havne og veje rundt om i verden, fra Pakistan til Kenya, så man kan importere verden til Kina og eksportere Kina til verden.

Så da det grønlandske selvstyre sidste år sendte to lufthavne og udbygningen af en tredje i udbud, bød China Communications Construction Company sig til. Men straks fik den danske regeringen møvet sig indimellem.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters skulle en anonym højtstående dansk embedsmand have sagt om forhandlingerne: Kina har intet at gøre i Grønland.” Presset kom angivelig også fra USA, som siden 1951 har haft militær på øen, Thulebasen mest kendt. Danmark har et stort ansvar at leve op til med hensyn til vores tætteste allierede,” skulle embedsmanden have sagt.

Derfor måtte den danske regering i september selv til pengepungen, så Grønland kan få sine lufthavne. Man investerer ifølge det danske netmedie POV International 700 millioner kroner i lufthavnene, stiller garanti for et lån på 450 millioner og låner derudover yderligere 450 millioner af egen lomme. Alt det for at slippe for kineserne på Grønland (og en sur allieret i USA).

Så hvad kan vi forvente af fremtiden? Kina vil nok fortsætte sine opkøb, men det vil ikke ske uden modstand

Selv om Kinas økonomi er ramt af handelskrigen med USA, forventes landets forretningsmænd ifølge Bloombergs kortlægning at fortsætte med at indgå nye handelsaftaler på europæisk jord. Blandt andet er man ved at købe sig ind i et atomkraftværk i Rumænien, en containerterminal i Bulgarien og en fransk skilift-producent, ligesom man investerer i en bro i Kroatien og i togskinner mellem Ungarns hovedstad og Serbiens.

Men dramaet omkring de statsstøttede kinesiske hackere, Huaweis tilstedeværelse i vores telefon- og internetkabler og de ufærdige lufthavne på Grønland viser, at forholdet til Kina er ængsteligt – også selv om pengepungen synes uudtømmelig. I Sverige afslog man sidste år også et tilbud fra Kina om at bygge en kæmpehavn i Lysekil på vestkysten lige over for Skagen.

Hvad enten nervøsiteten er begrundet eller ej, er én ting sikkert: Jeg glæder mig til at modtage mit armbåndsur i farven guld med læderrem fra Wish.com. Hvis det da nogensinde kommer frem.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem