Den mest mystiske afstemning i Zetlands historie fandt sted 8. oktober 2018. Den begyndte med en besked fra chefredaktør Lea Korsgaard på vores interne kommunikationssystem:

Jeg forstår ikke halvdelen af svarene. Hvad mente de to medarbejdere, der udtrykte sig med en emoji af fodboldspilleren Lars Høgh? Er man for eller imod bowling, når man stemmer “sæl”? Har den kendte amerikanske medieforsker Jay Rosen (nummer fire fra venstre) overhovedet en holdning til Big Bowls julefrokostkoncept?

Uklarheden blev fejet til side. Lea vurderede, at tilhængerne af bowling havde vundet.

Så nåede vi til økonomien … og Zetland kom aldrig i Big Bowl. Vi havde på forhånd besluttet, at det skulle være en fest for den udvidede redaktion – inklusive Zetlands dygtige korrekturlæsere, vores faste freelancere, talentholdet og praktikanterne – og alt i alt ville regningen blive på 44.300 kroner.

Konklusionen: Big Bowl var for ekstravagant. Julefrokosten flyttede endnu engang hjem på matriklen – hvor vi begyndte med pizza og siden blandede egne drinks til langt ud på natten.

Jeg fortæller historien, fordi vi har besluttet at være fuldstændigt gennemsigtige omkring vores forretning. I juni annoncerede jeg, hvor mange medlemmer Zetland skal vokse med, for at indtægter og udgifter balancerer på omkring 1.650.000 om måneden. Men som flere medlemmer naturligt skrev: Glimrende med nye medlemmer – men kunne man ikke også skrue på udgifterne?

Som medlemmet Joachim Birch Milan skrev: “Kunne I fx klare jer med en journalist mindre? Eller et lokale med billigere husleje?”

Det er gode spørgsmål – og det ville være en tynd omgang, hvis jeg blot postulerede, at svaret til begge spørgsmål er “nej”. Så her får du et overblik over, hvad Zetland bruger penge på. Eller sagt på en anden måde: Hvad sker der med de 129 kroner, flertallet af medlemmer betaler til Zetland hver måned?

Lad os få de mindst interessante poster af vejen. Vores lokaler (4 kroner) i Københavns nordvestkvarter er svære at finde billigere. Det er Zetlands fjerde adresse – og lejemålet er perfekt. Både størrelsen på 405 kvadratmeter og kvadratmeterprisen på 1.000 om året, bindingen er kun seks måneder, og udlejer er en guttermand. Der er for øvrigt netop blevet 145 kvadratmeter ledige i bygningen. Tilsvarende kan udgifterne til administration dårligt blive lavere. Vi har en revisor i Næstved, bestyrelsen får intet honorar, repræsentationskontoen findes stort set ikke, og min egen løn … vender jeg tilbage til.

Så er der IT og brugeroplevelse (20 kroner), hvilket primært vil sige løn til vores digitale hold, der består af to programmører og en digital chef. De tre mennesker har – med assistance fra Zetlands art director og idéer fra os andre og Zetlands medlemmer – udviklet en digital brugeroplevelse, der er blevet kåret til Nordens bedste to gange, og som tidligere på året indbragte Zetland et større beløb, da vi solgte en licens til platformen til et svensk magasin. Tre mennesker. Det er en enestående præstation. Resten – omkring en tredjedel af de 20 kroner – er serverplads, transaktionsomkostninger og softwarelicenser. Kedelige, men nødvendige udgifter.

Så investerer Zetland i at skaffe nye medlemmer (27 kroner). Tallet er nok lidt højt sat – vi har svært ved at få budgettet brugt. I 2017 og 2018 brugte vi en del penge på tv-reklamer. Den vej har vi opgivet. Reklamer på tv kan være forpustede og støjende, de suger din opmærksomhed og spilder ofte din tid. Zetland står for præcis det modsatte.

I stedet arbejder et lille hold – vores kampagnechef Magnus, en tekstforfatter og en videomand – på at udbrede kendskabet til vores mission og journalistik på Zetlands egne præmisser. En del af budgettet bruger vi desuden på Facebook. Hvis vi vil nå nye mennesker med komplekse budskaber en tilfældig tirsdag i marts, er Facebook fortsat Zetlands stærkeste kort. Bortset fra jer medlemmer selvfølgelig. Vores væsentligste kanal til hvervning har altid været jer. 41 procent af jer besluttede at blive Zetland-medlemmer efter anbefaling fra en ven – ifølge vores medlemsundersøgelse i 2018. Jeg tror, at tallet er i gang med at blive højere.

Vi arbejder hele tiden på at blive dygtigere til at tiltrække medlemmer. Men jeg tror ikke, vi skal investere færre ressourcer i at gøre det. Som jeg tidligere har fortalt, mister Zetland i omegnen af 7 ud af 100 medlemmer hver måned. Mange vender heldigvis tilbage igen, men det kræver også en indsats. Er man først nede i de sociale mediers kaninhul, forsvinder hverdagens små huller af fordybelse hurtigt. Ingen af os når nogensinde bunden af Instagram eller YouTube.

Men hvem ved. Forhåbentlig kan vi engang i fremtiden flytte ressourcer fra hvervning af nye medlemmer og over mod journalistikken. Tekstforfatter Jesper Olsen sidder klar: Han er en fænomenal kulturjournalist, når han får lov.

Og så er vi fremme ved den store post. Redaktionelt indhold. Hvor jeg vil gå en anelse mere i detaljer. De 68 kroner fordeler sig sådan her:

God journalistik kan kun laves af mennesker – og løn er typisk den største udgift for journalistiske medier. I gamle dage konkurrerede lønposten selvfølgelig med udgifterne til at trykke ordene på papir og køre land og rige rundt. Men for en digital avis er løn den dominerende udgift.

Vil man skrue på Zetlands budget, ender man nok på lønposten. Research (herunder adgang til databaser), rejser og korrektur kan dårligt komme længere ned. Vi har brug for at rejse ud, ellers bliver vi et mere københavnerfokuseret medie. Det ligger os meget på sinde at undgå det. Korrekturen er hjerteblod for Zetland – vi vil gøre os fortjent til medlemmernes opmærksomhed, og sprogfejl forstyrrer læsningen og svækker troværdigheden.

Vores visuelle side er afgørende for, at vi er appetitlige i en travl hverdag. Events og bøger tjener vi flere penge på, end vi investerer.

Og så er vi som sagt tilbage ved lønnen. Jeg har ikke tænkt mig at gå i detaljer med enkelte medarbejdere, cirka dér må gennemsigtigheden stoppe. Men jeg kan selvfølgelig sige noget om mig selv: Som direktør på Zetland tjener jeg i skrivende stund 43.000 uden pension. Det er langt fra at være en sulteløn – det er også et stykke fra at være en direktørløn. Generelt kan man sige det sådan, at medarbejdere på Zetland får en hel del mindre i løn og pension, end de kunne få, hvis de skiftede job i morgen. Det gælder alle.

Det siger næsten sig selv, at når lønningerne en dag skal bevæge sig i en retning, vil det være opad. I første omgang har vi en aftale om, at den dag, der opstår et “økonomisk råderum” (som politikerne siger), hæver vi pensionen.

Redaktionen omfatter i øvrigt cirka 16 årsværk – heraf er omkring 11 journalister. Kunne redaktionen arbejde mere effektivt? Det virker hovedløst at sige nej, for det kan vi vel altid. Men samtidig kan jeg efter tre år, hvor vi løbende har optimeret arbejdsprocesser og -fordeling, sige nogenlunde klart: Så meget er der ikke at hente. Hvis redaktionen skal fylde mindre i bussen, kræver det enten, at vi udgiver færre journalistiske enheder, eller at den enkelte historie er lavet med færre ressourcer. Det kan man sagtens. Vi ofrer en hel masse artikelidéer på væsentlighedens alter. “Er det need-to-know?”, spørger vi os selv, og svarer ofte … nja. Vi kunne lave dem alligevel. Eller skribenterne kunne researche mindre og skrive hurtigere. Eller redaktørerne kunne bruge færre timer på sparring og redigering.

Men det er jo ikke det, vi vil.

Og næppe hvad medlemmerne vil have.

Så derfor kom Zetland ikke på Big Bowl i Valby. I stedet købte vi pizzaer og vin for 8.970 hos vores underbo, der heldigvis er et af bydelens bedste pizzeriaer. Lykkes vi med at runde 14.000 medlemmer de kommende måneder, så kan det være, vi skal tage revanche med det dér bowling til december. Jeg tror, jeg stemmer sæl.

Har du spørgsmål til vores udgifter eller idéer til vores fremtid? Skriv til mig i bidragssporet. Tak til alle jer, der har meldt sig som ambassadører i vores august-kampagne. Vil du også hjælpe Zetland med at overleve i vores nuværende form? Så meld dig og svar på et par spørgsmål lige …