Du skal nu til at læse en historie fra den digitale avis Zetland.
Du har adgang til artiklen, fordi Ruth Mottram har delt den med dig – det kan alle medlemmer af Zetland nemlig.

signature

Beklager farmor, vi frygter de forkerte: Pensionister er farligere end terrorister

PAS PÅÆldre er farligere end terrorister. Men du gætter ikke, hvad der er farligere endnu ... Illustration: Jørgen Stamp / Zetland

Derfor skal du læse denne historie

Terrorisme er blandt de spørgsmål, som optager befolkninger og politikere i vores del af verden allermest. Men der er (uden sammenligning i øvrigt) større risiko for at blive slået ihjel af en pensionist end af en terrorist, og sammenlignet med resten af verden er de vestlige lande nærmest terrorfri zone. Så hvorfor er vi bange?

Har du nogensinde taget dig selv i at skæve bekymret i retning af én på en offentlig gade af frygt for hans næste træk? Følt dig utryg ved synet af den karakteristiske påklædning?

Det er ikke uden grund.

Hans slags udgør nemlig en af de få tilbageværende, mere alvorlige risikofaktorer, der kan udløse en pludselig og uventet død i vores ellers så trygge samfund. Og du kan ikke beskytte dig, medmindre du da helt vil undgå at færdes offentligt.

Jeg taler naturligvis om pensionister.

Hvert år er de skyld i adskillige dødsfald herhjemme. Pensionister er, kort sagt, dødsensfarlige.

Når de kører bil, altså.

Okay, de er måske ikke blandt de allerstørste farer derude, sammenlignet med diverse sygdomme og den slags, men alligevel. De koster liv hvert år.

Alligevel er det, som om seniorbillister ikke fylder så meget i hverken den offentlige debat eller fælles bevidsthed. I hvert fald ikke i sammenligning med ét af de senere års allervarmeste politiske emner – terrorisme.

Se bare her:

  • Et sted mellem 10 og 15 procent af danskerne bekymrer sig om at blive offer for et terrorangreb, mens 45 procent er bekymrede for, at et angreb rammer Danmark.
  • I Tyskland er hele 73 procent bekymrede for terror, som dermed er tyskernes bekymring nummer ét.
  • På tværs af EU opfatter folk terrorisme som det næstvigtigste spørgsmål for EU at forholde sig til, kun overgået af migration.

Men hvor stor er egentlig risikoen for at dø af terror?

I Danmark har vi, siden angrebene den 11. september 2001 satte terror øverst på hele verdens dagsorden, haft et drabsforsøg på tegneren Kurt Westergaard og et på islamkritikeren Lars Hedegaard, og så har vi haft den tjetjensk-belgiske bombemand Lors Dukajev, som kom til at sprænge sig selv halvt fordærvet på Hotel Jørgensen i København, inden han nåede at angribe Jyllands-Postens redaktion. Vi har også haft flere større og dybt alvorlige terrorplot, som politiet nåede at afværge, før de blev alvor.

Men kun én terrorist er lykkedes med at slå nogen ihjel, nemlig Omar El-Hussein, som i februar 2015 angreb først et debatarrangement på Østerbro i København og så synagogen i Krystalgade. Han dræbte én person hvert sted – filminstruktøren Finn Nørgaard og dørmanden Dan Uzan. Medregner vi Hussein selv, giver det tre terrordræbte i Danmark siden 2001.

Dermed skulle det være ret åbenlyst, at en gennemsnitsdanskers risiko for at blive offer for et terrorangreb er meget lille.

Men det er nok ikke helt fair at beregne risiko ud fra antallet af terrordræbte i Danmark alene. Mange af de senere års terrorister har forsøgt at slå så mange ihjel på en gang som muligt, og ét enkelt angreb kan derfor ændre statistikken markant.

Så lad os kigge lidt ud over grænserne for at få et bedre overblik over, hvor farlig terror egentlig er sammenlignet med andre dræbere, og hvor farlig den er i vores del af verden sammenlignet med andre steder.

Risikoen for at blive ramt af terror

Er. Meget. Lille.

For at være mere præcis, så er en gennemsnitlig vesteuropæers sandsynlighed for at blive slået ihjel ved et terrorangreb i løbet af et år:

1 ud af 2,4 millioner

Det svarer til en risiko på rundt regnet 0,000042 procent – og dét er vel at mærke med udgangspunkt i året 2015, der med 175 terrordræbte (terrorister medregnet) var ét af de værste i nyere tid, hvad angår terrorisme på europæisk jord (2016 blev næsten lige så slemt, selv om ingen af årene var lige så slemme som 2004). Ser vi på hele perioden fra 2001 til 2015, bliver risikoen endnu lavere, mindre end 1 ud af 9 millioner.

Men den slags tal er måske lidt svære at forholde sig til, så lad os sammenligne med et par andre risikofaktorer.

Terror versus andre dræbere

1. Pensionister
Pensionister er – som mere end antydet – markant farligere end terrorister. Hvor meget farligere må man sjusse sig frem til. Ret meget, faktisk. Der findes nemlig ikke tal på, hvem der forårsager trafikulykker i Danmark, kun hvem der er involveret i dem.

Dog kan man hos Danmarks Statistik se, at fra 2001 til 2015 sad der en person over 65 bag rattet i 10,5 procent af alle trafikulykker med dødsfald eller anden personskade til følge. Man kan også se, at der i samme periode døde gennemsnitligt cirka 309 personer i trafikken om året.

Hvis vi på baggrund af disse tal laver et rimelig konservativt regnestykke, så er en gennemsnitsdanskers risiko for at dø i et trafikuheld forårsaget af en pensionist sådan meget rundt regnet:

1 ud af 340.000

Sammenligner man det tal med en gennemsnitlig vesteuropæers risiko for at blive slået ihjel af en terrorist, som den så ud i det exceptionelt drabelige 2015 – 1 ud af 2,4 millioner – så er pensionister altså stadig syv gange farligere end terrorister. Regner man på hele perioden fra 2001 til 2015, er pensionisterne næsten 30 gange farligere. Billedet er det samme i for eksempel Tyskland, hvor en anden snurrig journalist har lavet lignende beregninger.

Hvilket, i øvrigt, alt sammen er et præmieeksempel på det gamle diktum om, at der findes tre grader af løgn: almindelig løgn, forbandet løgn og så statistik. For pensionister er faktisk slet ikke særlig farlige i trafikken, ikke alle sammen i hvert fald. Snarere tværtimod.

De 70-årige er ifølge Tryg Forsikring de sikreste af alle trafikanter. Det er først, når folk bliver noget ældre, at de laver flere ulykker end gennemsnittet. (De farligste trafikanter er, måske ikke så overraskende, de 18-23-årige, der laver mere end dobbelt så mange ulykker som for eksempel de 30-39-årige).

Samme billede tegner sig hos TopDanmark, der betegner gruppen af bilister over 65 som den sikreste af alle med fem alvorlige personskader per 10.000 forsikrede.

Forskningen er nået til samme konklusion: Ældre er, når man regner det hele med, ikke specielt farlige i trafikken. Det er på den baggrund, at regeringen nu vil afskaffe det ellers obligatoriske lægetjek for bilister over 75.

2. Senge
Her kan man virkelig tale om en dræber, det er svært at beskytte sig imod. Jeg har ikke fundet tilsvarende tal for Europa, men i USA koster senge mere end seks gange så mange liv som terrorister. Se her:

Kilder: Global Terrorism Database, University of Maryland; Centers for Disease Control and Prevention, U.S. Department of Health and Human Services. Illustration: Jørgen Stamp

Noget så tilsyneladende behageligt som senge er altså langt, langt farligere end både terrorister og pensionister i bil.

3. Slanger
Og hvad med det vestlige menneskes absolutte grundangst, selve forstyrreren af balancen i paradiset? Slanger er faktisk ikke lige så (livs)farlige som terrorister. Selv om slanger årligt bider næsten 8.000 mennesker i Europa, er det de færreste, der dør af det:

Illustration: Jørgen Stamp

Afslutningsvis kan jeg i øvrigt indskyde, at ifølge Tysklands Statistische Bundesamt døde i alt 1.143 tyskere alene i 2015 på grund af følger af et fremmedelements indtrængen i en naturlig kropsåbning”. Hvad dét mere præcist dækker over, fremgår ikke – men det er altså flere, end der døde af terror i Vesteuropa i hele perioden fra 2001 til 2015.

Terror i Vesten versus resten af verden

Og lad os så se på terrorrisikoen i vores del af verden sammenlignet med resten af verden, som den ser ud lige nu. Washington Post lavede for nylig en sammentælling af terrordødsfald fra begyndelsen af 2015 til midten af 2016. Resultatet var:

658

døde af terrorisme i Europa, Nord- og Sydamerika fra begyndelsen af 2015 til midten af 2016.

28.031

døde af terrorisme i Mellemøsten, Afrika og Asien fra begyndelsen af 2015 til midten af 2016.

Det giver 42 gange flere terrordræbte i resten af verden sammenlignet med Vesten.

Og så er der også lige den her grafik, som jeg har vist før:

Kilde: Global Terrorism Database, University of Maryland, via Politiken. Illustration: Jørgen Stamp

Rigtigt læst: Terrorisme er ikke bare mindre udbredt i vores del af verden end andre steder, den er også markant mindre udbredt end før i tiden.

Det hører dog med til historien, at terroren med god ret kan føles mere tilfældig i dag: Førhen angreb terrorister i Vesteuropa primært symbolske mål (som for eksempel virksomheder, politifolk og regeringsbygninger). I dag går det oftest ud over helt almindelige borgere (også selv om de ikke nødvendigvis rammes oftere end før.)

Så altså. Terrorister er godt nok farligere end slanger, men i vores del af verden er de altså ikke så farlige endda, ikke så farlige som før i tiden, og betydelig mindre farlige end pensionister … som sådan set heller ikke er særlig farlige (i hvert fald ikke i forhold til senge).

Så hvorfor er vi alligevel bange?

En godt bud på en forklaring kan man finde hos nobelpristageren Daniel Kahneman. I hans skamroste bog Thinking, Fast and Slow fortæller psykologen Kahneman om, hvordan den menneskelige hjerne er ude af stand til at forholde sig rationelt til meget lidt sandsynlige begivenheder med meget alvorlige konsekvenser.

Enten ignorerer vi faren, eller også overdriver vi den helt vildt. Og jo lettere vi har ved at forestille os den meget lidt sandsynlige begivenhed (som for eksempel et terrorangreb), jo mere overdriver vi faren for den.

Netop terrorhandlinger er meget lette at forestille sig på grund af mediernes tendens til at rapportere meget grundigt om dem, og derfor bliver frygten for terror let uforholdsmæssigt stor (hvilket præcis er meningen med overhovedet at begå terror). Som Kahneman skriver:

Endeløse gentagelser af grusomme billeder i medierne får alle til at være på vagt.”

Men. Der er lige noget, jeg skylder at tage med. For nok er vores frygt for terror større, end statistikkerne berettiger til, men mere bekymrede er vi trods alt heller ikke.

TrygFonden måler med jævne mellemrum, hvad danskerne føler sig utrygge ved. Og selv om den seneste måling i 2015 noterede en stigning i terrorfrygten, var der altså stadig flere, som var bekymrede for at få en uoverkommelig opgave på jobbet end for at blive ramt af terror.

Der var også næsten fire gange så mange, der var bekymrede for sygdom i familien, som der var bekymrede for at blive ramt af terror. Hvilket da også giver god mening, eftersom især kræft og hjerte-kar-sygdomme slår tusinder ihjel hvert år og dermed er meget, meget farligere end terrorister (og pensionister og, endda, senge). Samme billede tegnede sig, da Søndagsavisen fik lavet en lignende måling i foråret 2016.

Både hos TrygFonden og i Søndagsavisen-målingen lå bekymringer for et løbsk klima i øvrigt nær toppen af bekymringslisten – langt over terrorbekymringer. Så man kan jo spørge sig, om politikernes (og mediernes) prioriteringer sådan helt generelt flugter med befolkningens bekymringer og, ja, hvad der reelt er mest farligt …

Flere historier

Nå, så kom det akavede øjeblik.

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du vil have flere historier. Vi giver de første 14 dage gratis.

Ja tak