Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Mari-Louise Pedersen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Patriot eller morder? Når amerikanerne ser på denne teenager, ser de det, de ønsker at se

En af årets mest omtalte retssager i USA gav et unikt indblik i landets særlige retssystem, våbenlov – og splittede sjæl.

Foto: Pool / Reuters / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


22. november 2021
17 min.

En mand løber ned ad gaden med en skarpladt riffel i hænderne. Nej, forfra: En dreng løber ned ad gaden med en skarpladt riffel i hænderne. Han er 17 år, hvid og har et rundt ansigt med fyldige kinder. Foruden riflen bærer han en armygrøn T-shirt, blå gummihandsker og en omvendt baseballkasket, der lader det mørke, pjuskede pandehår stritte ud gennem åbningen. På grund af hans alder og drengede fremtoning kan man få den tanke, at han er klædt ud – at han leger noget, han ikke er. Men som drengen snart skal finde ud af, er det her dødelig alvor.

Drengen løber, fordi han flygter fra en mand, som er efter ham. Manden er en firskåren herre, skaldet, lavstammet og hvid. Den skaldede mand er ikke et af Guds bedste børn. Han har tilbragt det meste af sit voksne liv i fængsel for flere tilfælde af børnemisbrug – og brugt det meste af aftenen på at tirre og true andre fremmødte. Blot få timer forinden var han blevet udskrevet fra et psykiatrisk hospital, hvor han var indlagt efter et selvmordsforsøg. Men modsat drengen er manden ikke bevæbnet – i hvert fald ikke med andet end den plastikpose, som han nu kaster efter drengen uden rigtigt at ramme. Drengen fortsætter flugten om bag en klynge af parkerede biler. Men manden er hurtigere. Han kommer nærmere og nærmere. Da han næsten er tæt nok på til at røre drengen, vender drengen sig om og peger sin riffel mod manden. På videooptagelserne kan man høre fire hurtige skud skære sig gennem mørket. Manden synker til jorden. Det bliver det første liv, drengen tager den aften. Men ikke det sidste.

Det, du lige har læst, er, efter min bedste overbevisning, en objektiv og faktuel gengivelse af Kyle Rittenhouse første skuddrab under en Black Lives Matter-demonstration i Kenosha i delstaten Wisconsin den 25. august 2020. Men hvis retsopgøret mod Rittenhouse har vist én ting, er det, at objektive kendsgerninger altid er til forhandling i tidens todelte USA. Fredag aften dansk tid sluttede retssagen, hvor den nu 18-årige Kyle Rittenhouse var sigtet for at skyde og dræbe to mænd og såre en tredje den aften – efter eget udsagn i selvforsvar. Sagen er blevet en af årets mest omtalte i amerikanske medier, og teenageren på anklagebænken er blevet symbolet på et polariseret land. Når amerikanerne ser på Kyle Rittenhouse, ser de det, de ønsker at se. Nogle ser en selvtægtsmand, en repræsentant for de værste, voldelige tendenser på den yderste højrefløj. Andre ser en helt, en patriot, der forsvarede sig selv og sit land mod voldsmænd og urostiftere. For nogle er det en sag om race – også selv om både skytten og skudofrene var hvide. For andre er det en sag om retten til at bære våben og forsvare sig selv. I den sort-hvide samtale har de nuancer, som sagen var fuld af, svære kår.

Domhuset i Kenosha – omkring en times kørsel nord for storbyen Chicago – er de seneste uger blevet en kampplads for den kulturkrig, der i de her år deler amerikanerne, og hvor nationens mest splittende emner – fra raceproblematikker og LGBT+-rettigheder til, hvem der sidder i Det Hvide Hus – bliver rodet sammen til en mudret masse. Når retssagen mod Kyle Rittenhouse kunne blive så politiseret, var det, fordi den skrev sig ind i en serie af hændelser, der de seneste år har drevet amerikanerne længere og længere væk fra hinanden: Donald Trumps valgsejr, Joe Bidens ditto, beskyldningerne om valgsvindel, stormen på den amerikanske kongres i januar, politidrabet på George Floyd og de voldsomme demonstrationer, der fulgte. Det var en anden ting, retssagen viste: Kontekst er alt. Så lad os, før vi kommer til sagens udfald, få konteksten på plads.

To dage før Kyle Rittenhouse skød og dræbte to mænd og sårede en tredje i Kenosha, blev en anden mand skudt i den samme by. Modsat Rittenhouses ofre var denne mand sort. Jacob Blake, en ranglet 29-årig mand, havde været hjemme hos sin ekskæreste Laquisha Booker, da politiet blev tilkaldt. Jacob Blake havde efter sigende en dårlig vane med at drikke og en værre vane med at blive voldelig, når han drak. Ifølge Booker havde han ved flere tidligere lejligheder udsat hende for vold og overgreb. Den 23. august 2020 var de kommet op at toppes igen, og Blake var stukket af med Bookers bilnøgler. Hun ringede 911.

Da politiet ankom, fandt de Blake ved bilen. Herefter varierer øjenvidneberetningerne lidt, men vi ved, at to betjente brugte strømpistoler mod ham. Da et af øjenvidnerne begyndte at filme, var Blake ved at vriste sig fri af politiets greb. Han havde stort, kruset hår, var iført en hvid undertrøje og havde en kniv i hånden. Han gik roligt rundt om bilen og åbnede førerdøren. Lige bag ham fulgte en betjent med en pistol peget mod Blakes ryg. Blake lænede sig ind i bilen, og i det samme gjorde han tilsyneladende en bevægelse med kroppen, som fik betjenten til at affyre sit våben – syv gange. Blake overlevede, men blev lam fra livet og ned. På bilens bagsæde sad Blake og Bookers børn, heriblandt deres ældste søn, Israel. Det var hans otteårs fødselsdag.

Det her var tre måneder, efter at en anden sort mand, George Floyd, var blevet dræbt af en politibetjent i nabostaten Minnesota – en sag, der, måske mere end nogen anden i nyere tid, tiltrak sig nationens opmærksomhed og forargelse. Jacob Blakes navn blev en del af statistikkerne, der viser, at sorte amerikanere har op til tre gange større risiko for at blive dræbt af politiet end hvide amerikanere, som et Harvard-studie fra 2020 konkluderede – først og fremmest fordi de oftere bliver stoppet. Og mens George Floyds drabsmand senere blev idømt 22 år og seks måneders fængsel for mord, blev der ikke rejst tiltale mod betjenten, som skød Jacob Blake.

Historien om Blake rejste hurtigt og bar brænde til det bål, der hele sommeren havde optændt Black Lives Matter-demonstrationer i det meste af USA. I Kenosha, hvor Blake var blevet skudt, gik folk på gaderne. Det kom til sammenstød med politiet, som brugte tåregas og gummikugler mod demonstranterne, der havde trodset et udgangsforbud og kastet flasker og affyret fyrværkeri mod byens domhus. Flere brande blev antændt, og flere bygninger, biler og forretninger blev brændt ned og udsat for hærværk af grupper af demonstranter. Scenerne fik en gruppe lokale mænd til at organisere sig på Facebook. De ville beskytte byen og dens erhvervsdrivende mod onde bøller”, som én skrev i en Facebook-gruppe for den selvbestaltede milits Kenosha Guard, hvor han inviterede andre bevæbnede patrioter” til at komme og hjælpe. En af dem, der kom, var en 17-årig dreng.

Protesterne i Kenosha havde, som mange andre Black Lives Matter-demonstrationer, tiltrukket et miskmask af mennesker med forskellige og sommetider uigennemskuelige motiver. Nogle demonstrerede for Black Lives Matter, nogle demonstrerede imod, og nogle tilhørte ikke rigtig nogen af grupperne. Og så var der en del bevæbnede civile, der var kommet for at patruljere gaderne, nogle af dem organiseret i små militser – frivillig fredsbevarelse eller farlig selvtægt, afhængigt af hvem man spørger.

Kyle Rittenhouse havde kørt 35 kilometer og krydset en statsgrænse for at være der den aften. Han var mødt op foran de nedbrændte rester af en bilforhandler, som var blevet reduceret til en brandtomt natten forinden. Foruden sin halvautomatiske AR-15-riffel, som han havde fået sin søsters 18-årige kæreste fra netop Kenosha til at købe for sig, havde han medbragt en førstehjælpskasse. Han fortalte en livestreamers kamera, at riflen, som han ikke var gammel nok til at eje, var til at beskytte sig selv. Først og fremmest var han kommet for at hjælpe, hvis nogen blev såret. Få minutter senere skød han sit første offer, Joseph Rosenbaum, manden, der havde jagtet ham ned ad gaden.

Kyle Rittenhouse åbnede ikke sin førstehjælpskasse for at tilse den skaldede mand, der var kollapset foran ham. I stedet spurtede han væk fra åstedet, stadig med riflen i hænderne. Imens spredte rygtet sig blandt demonstranterne. Han har lige skudt én,” råbte nogen. Andre satte efter Rittenhouse, der nu løb spidsrod gennem gaden med et forskræmt udtryk i ansigtet. I sin flugt faldt han over sine egne ben, og mens han lå på asfalten, blev han angrebet af to mænd. Den ene forsøgte at sparke ham, den anden slog ham med et skateboard og prøvede at vriste riflen fra ham. Rittenhouse trykkede på aftrækkeren, flere gange, og et af skuddene ramte manden med skateboardet, en 26-årig Black Lives Matter-demonstrant ved navn Anthony Huber, der sank sammen og døde. Sekunder senere skød Rittenhouse en tredje mand, Gaige Grosskreutz. Han blev ramt i højre arm, hvor han havde holdt en pistol, som han pegede i retning af Rittenhouse i skudøjeblikket. I lighed med de to dræbte mænd var Grosskreutz hvid. I modsætning til dem overlevede han.

Efter skuddene kom Rittenhouse på benene og fortsatte ned ad vejen i retning mod politiet. Da han nærmede sig de blinkende politivogne, rakte han hænderne i vejret som for at overgive sig. Men selv om han stadig åbent bar på sin riffel, og selv om der var talrige øjenvidner til det, der netop var sket, så anholdt politiet ham ikke den aften. Han fik lov til at forlade stedet uhindret og vende hjem til sine forældre. Om natten kørte hans mor ham til den lokale politistation, så han kunne melde sig selv. Ifølge flere medier græd han og kastede op, mens han ventede på at blive afhørt.

Sagen blev politiseret fra begyndelsen. Dagen efter skyderierne skrev et demokratisk kongresmedlem på Twitter, at drabene var blevet begået af en white supremacy-terrorist”. Nok var ofrene hvide, men ikke desto mindre var Rittenhouse, som venstrefløjen så det, kommet langvejsfra for at true sorte demonstranter til tavshed med sin riffel – og politiet havde ladet ham gøre det. Senere brugte Joe Bidens kampagnehold et billede af Rittenhouse i en video, som den daværende præsidentkandidat delte på Twitter med det formål at kritisere Donald Trump for ikke at fordømme white supremacists – tilhængere af hvidt overherredømme, hvad videoen altså insinuerede, at Rittenhouse var. Den daværende præsident Trump havde ved et pressemøde sagt, at Rittenhouse havde handlet i selvforsvar, og har siden beskrevet sagen som en heksejagt fra den radikale venstrefløj.

Også kræfter på den yderste højrefløj kastede sig over sagen. John Pierce og Lin Wood, to kendisadvokater med højreradikale forbindelser, tilbød at repræsentere Kyle Rittenhouse og brugte sagen til at promovere deres politiske agendaer – herunder Donald Trumps grundløse påstande om valgsvindel i forbindelse med præsidentvalget i 2020. Højreekstremistiske grupper såsom Proud Boys har hyldet Rittenhouse som en af deres egne med T-shirts og slagsange, og medlemmer af Proud Boys fik taget billeder sammen med ham på en bar, efter at han var blevet løsladt mod kaution.

Skal man tro Kyle Rittenhouses familie og advokater, som har taget afstand fra både de højreekstreme grupper og deres nu forhenværende advokater Pierce og Wood, er det ikke med hans gode vilje, at han er blevet gjort til plakatdreng for det yderste højre. Kyle Rittenhouses mor har gentaget i flere interviews, at hendes søn ikke er racist, og at han ikke altid har været helt klar over, hvilke mennesker han var omgivet af. Rittenhouses sociale medier røbede, at han støttede Donald Trump og Blue Lives Matter – en modbevægelse til Black Lives Matter, som kræver mere respekt og beskyttelse til USAs betjente. Anti-Defamation League, en venstreorienteret lobbyorganisation, der vil bekæmpe ekstremisme og hadtale på nettet, fandt ingen tegn på ekstremisme eller white supremacy-synspunkter, da de granskede Rittenhouses profiler.

Den knap tre uger lange retssag blev en fortælling for sig. Det sørgede ikke mindst dommeren Bruce Schroeder for. Schroeder, en egensindig herre på 75 år, styrer øjensynligt sin ret på sin helt egen måde. Han har blandt andet forbudt distriktsanklagerne at omtale de mænd, Kyle Rittenhouse skød, som ofre’, fordi han finder ordet ladet. Flere gange har han skældt højlydt ud på chefanklageren, og ved én lejlighed fik han det meste af salen, inklusive juryen, til at klappe ad et af forsvarets vidner, fordi det var Veterans Day, og vidnet var den eneste krigsveteran i salen. Med henvisning til den store offentlige interesse i sagen har han ofte kastet sig ud i lange tirader, når han har villet forklare sine beslutninger eller lovens finere detaljer, så lægfolk, der fulgte med på tv, kunne være med.

Sagen mod Kyle Rittenhouse er blevet transmitteret live, og den slags giver altid udenforstående et unikt indblik i USAs helt særlige retssystem og – i dette tilfælde – helt særlige våbenlov. Selv om de fleste danskere er bekendt med USAs liberale våbenlov, vil det nok alligevel komme bag på mange, at man i de fleste stater åbent må bære skydevåben under demonstrationer og frit kan passere politiet med våbnet fremme. Til gengæld må bevæbnede civile som udgangspunkt ikke organisere sig i private, paramilitære grupperinger, men lovene varierer fra stat til stat. I den forstand blev sagen mod Kyle Rittenhouse også principiel på den store klinge, fordi den kunne komme til at danne præcedens. Ønsker vi, spurgte den ene fløj, et samfund, hvor civile militser med skarpladte våben kan intimidere og potentielt afskrække demonstranter? Er det ikke en trussel mod den amerikanske forfatnings First Amendment, som sikrer folk retten til at forsamles fredeligt og til det frie ord? Omvendt så våbenfortalerne sagen som en trussel mod forfatningens Second Amendment, deres ret til at bære våben.

Men sagen handlede aldrig – i hvert fald ikke i juridisk forstand – om hverken race, våbenrettigheder eller civile militser. Kyle Rittenhouse var sigtet for fem alvorlige forbrydelser, herunder to tilfælde af manddrab, ét overlagt og ét uagtsomt, og ét forsøg på manddrab. Blev han kendt skyldig i den mest alvorlige sigtelse, ville straffen være fængsel på livstid. En sjette sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse – Rittenhouse var med sine 17 år mindreårig på det pågældende tidspunkt – blev afvist af dommeren, efter at forsvaret havde fundet et smuthul i loven.

Rittenhouses forsvar gik på, at han havde handlet i selvforsvar, og ifølge flere juridiske eksperter havde han en stærk sag. Ifølge Wisconsins lov kan man påberåbe sig selvforsvar, hvis man i situationen havde grund til at frygte for sit liv eller alvorlig kropslig skade. De mange øjenvidne- og overvågningsvideoer af skudepisoderne viste, at han i alle tre situationer havde været under en form for angreb – Rosenbaum havde jagtet ham ned ad gaden, Huber havde slået ham med et skateboard og grebet fat i riflen, og Grosskreutz havde, som han erkendte på vidneskranken i retten, peget en pistol i retning af ham. For distriktsanklagerne gjaldt det om at overbevise juryen om, at Rittenhouse var kommet til Kenosha med onde hensigter, at han havde handlet hensynsløst, og at han med sin riffel og sin fremfærd selv havde fremprovokeret de situationer, der endte med, at han skød tre mænd. Ifølge Wisconsins lov kan man som udgangspunkt ikke påberåbe sig selvforsvar i et sammenstød, man selv har fremprovokeret.

Onsdag den 10. november indtog Kyle Rittenhouse selv vidneskranken. Det er ikke altid, at drabssigtede gør det, men flere juridiske eksperter mente efterfølgende, at han havde gavnet sin sag. Han holdt fast i, at han var kommet til Kenosha for at yde førstehjælp og slukke brande, men at han var blevet tvunget til at skyde i selvforsvar, da han blev angrebet. Chefanklagerens krydsforhør blev overskygget af gentagne irettesættelser fra dommeren. På et tidspunkt, mens han var ved at beskrive den første skudepisode, begyndte Kyle Rittenhouse at hulke ukontrollabelt og hikste efter vejret. Om tårerne var ægte eller ej, var der delte meninger om på Twitter, hvor sagen er blevet diskuteret heftigt de seneste uger. Om man mente det ene eller det andet, lod til at korrelere ret præcist med ens politiske overbevisninger.

For offentligheden handlede sagen altid om mere end sine nøgne kendsgerninger – og langt mere end den juridisk kunne bære. For venstrefløjen handlede den om race. Selv om hverken skytten eller skudofrene var sorte, ville udfaldet uundgåeligt blive set i sammenhæng med George Floyd, Jacob Blake og de optøjer, der var opstået i forbindelse med andre Black Lives Matter-demonstrationer hen over sommeren 2020. Ville retten give selvtægtsmænd som Rittenhouse lov til at true dem til tavshed med våben? Civile militser som dem i Kenosha ses oftere og oftere til demonstrationer i USA, ligesom salget af våben i landet er eksploderet under pandemien. Og selv om mange amerikanske våbenejere mener, at deres våben skaber tryghed og sikkerhed, viser forskning, at de har den modsatte effekt – også for våbenejerne selv. Samtidig bliver det sværere for politiet eksempelvis at lokalisere en eventuel skytte, når det vrimler med mænd med våben. For højrefløjen handlede sagen om patriotisme, om, blandt andet, retten til at bære våben og til at forsvare sit land og sin by mod voldelige demonstranter.

For begge sider var skyldsspørgsmålet soleklart og ligetil – også selv om de kiggede på de samme kendsgerninger og kom frem til modsatte konklusioner. Men for juridiske eksperter, der ikke så sagen gennem en politisk prisme, og for de 12 jurymedlemmer, der brugte fire dage på at votere, var den langt mere kompleks.

I sidste ende er retssystemet lige så sort-hvidt, som den amerikanske samfundsdebat kan være det i de her år. Når alt kommer til alt, er du enten skyldig eller ikke skyldig i det, du er sigtet for. Der er ikke noget midtimellem. Og selv om en frifindelse ikke betyder, at du er en helgen, en helt eller en patriot, så var det sådan, det ville blive tolket i det her tilfælde. Enhver dom ville ikke blot være en juridisk dom, men også, for mange af iagttagerne, en politisk.

Fredag aften dansk tid var den dom klar til at blive læst op. Efter fire dage og mere end 25 timers votering var der endelig enighed blandt de 12 jurymedlemmer, syv kvinder og fem mænd, alle på nær én hvide. Kyle Rittenhouse indfandt sig i den fyldte retssal for at få sin skæbne at vide. Udenfor domhuset forsamlede borgere og betjente sig. Siden retssagen begyndte, havde 500 tropper fra USAs nationalgarde stået standby i delstaten, hvor man havde frygtet optøjer og voldelige sammenstød uanset udfaldet. Men juryens langsommelighed havde tilsyneladende udmattet demonstranterne og tyndet ud i mængden. En af dem, der havde holdt stand, var Jacob Blakes onkel, Justin Blake. Kyle kommer i fængsel,” sagde han til reporterne foran retsbygningen. Jeg ved ikke hvor længe. Men de skal nok få ham for noget.”

Men Kyle Rittenhouse skal ikke i fængsel. Juryen frifandt ham for samtlige fem sigtelser, fortalte juryens forkvinde. De 12 jurymedlemmer havde vurderet, at der var tale om selvforsvar, og det var – trods alle de andre, sagen rejste – det eneste spørgsmål, de skulle forholde sig til. Kyle Rittenhouse stod og rystede, mens dommen blev læst op. Efter det tredje not guilty begyndte hans kæbe at dirre. Efter det fjerde krængede og bævede hans mund. Efter det femte kollapsede han i tårer på sin stol.

Udenfor blandede jubelbrøl og buhråb sig med hinanden. Justin Blake kaldte dommen for et angreb på demokratiet. Over domhuset cirklede fire helikoptere, men de fremmødte fra de to lejre nøjedes med at råbe skældsord efter hinanden. Forældrene til Anthony Huber, et af Kyle Rittenhouses ofre, sagde i en pressemeddelelse, at de var knuste og vrede” over kendelsen. Der var ingen konsekvenser for manden, der myrdede vores søn. Det sender det uacceptable budskab, at bevæbnede civile kan dukke op i en hvilken som helst by, opildne til vold og så bruge den fare, de selv har forårsaget, som en undskyldning for at skyde folk på gaden,” stod der.

En time senere udsendte Det Hvide Hus en udtalelse fra præsident Joe Biden. Selvom dommen i Kenosha vil efterlade mange amerikanere vrede og bekymrede, jeg selv inklusive, må vi anerkende, at juryen har talt,” sagde Biden og fortsatte: Jeg ved, at vi ikke vil kunne hele vores nations sår natten over, men jeg forbliver stålsat i min indsats for at gøre alt, der står i min magt for at sikre, at alle amerikanere bliver behandlet lige og med fairness og værdighed.” Præsident Biden benyttede lejligheden til at minde om, at han selv var gået til valg på at ville samle amerikanerne. Retssagen mod Kyle Rittenhouse, og reaktionerne på den, viser omfanget af den opgave.