Vores medlemmer foretrækker at lytte
“”
—
Derfor skal du læse denne artikel
Den måde, vi leger på, er under hastig forandring i disse år. Legens betingelser har ændret sig, fordi børns tid er langt mere voksenstyret og struktureret end tidligere. Men legen har også udvidet sig i nye retninger, fordi vi i dag anser kreativitet som en vigtig samfundsressource, og fordi det er blevet langt mere legalt for voksne at lege.
Da norske arkæologer i sommeren 2016 gravede i en gammel brønd på kysten vest for Trondheim, fandt de en lille træbåd med udskåret stævn, køl og hul til masten. Brønden lå tæt ved resterne af en håndfuld jernalderhuse, og båden, der ikke var større, end at den kunne ligge i en hånd, fortalte arkæologerne, at der lige præcis på dette sted havde leget et barn for 1.000 år siden.
I andre arkæologiske udgravninger har arkæologer fundet stofdukker, små dyr af ler og andet legetøj. For børn har altid leget, og nogle af grundelementerne i børns leg har gennem tiden været uforanderlige: Børn leger for at forstå sig selv, hinanden og verden omkring sig, og det har de altid gjort. Men i takt med, at verden ændrer sig, så ændrer måden, børn leger på, sig også. På den måde, kan man sige, afspejler legen den tid og det samfund, som legen foregår i.
Både i mit arbejde med at dække hverdags- og skolestof og i mit privatliv som forælder har det slået mig, at leg i dag ofte er noget, de voksne styrer: Forældre aftaler tid og sted for legen, de vælger sågar legekammerater til deres børn. På den måde har leg ofte et voksent øje på sig. Det kommer også helt konkret til udtryk: Ofte ser jeg forældre stå under klatrestativet med opmuntrende og formanende tilråb, klar til at gribe, hvis barnet skulle falde.
Et Zetland-medlem skrev til mig i sidste uge om sin far, der voksede op i 1950’erne i en havneby i Norge: “Børnene blev sluppet ud efter skole og fandt ligesom selv ud af tingene.” Så hvilken betydning har det for legen, at den måske i dag foregår i andre rammer end tidligere? Hvordan leger vi i dag, og hvordan kommer vi til at lege fremover? Det satte jeg mig for at undersøge.
Derfor kørte jeg til det sted, hvor leg er big business og derfor også mere end noget andet sted i verden bliver taget dybt alvorligt: Legos hovedkvarter i Billund. Udefra afslører den lave, brune, institutionsagtige og non-spektakulære bygning i Billunds centrum ikke, at her sidder Legos direktion. Men når gæster træder ind i receptionen, kommer de ind i en monsterstor skrigende gul Legoklods (en sekser) med plastikcirkler i loftet og på gulvet.
Med en laptop under armen, en mobil i hånden og hastige skridt dukker senior director i Legos afdeling Global Insights Anne Flemmert Jensen op fra en af gangene. Hun har store briller i sit korte lyse hår, flagrende sort skjorte og smilende øjne. Hendes job er at forstå, hvordan børn leger.
“Vi prøver at forstå, hvorfor børn leger, som de gør, og hvordan det hænger sammen med deres hverdag. Vi tilbringer tid med dem og spørger dem for eksempel: ‘Hvordan kan det være, at den æske står under din seng og ikke oppe på din hylde?’ eller ‘Hvorfor synes du, lige netop det er sjovt?’,” fortæller Anne Flemmert Jensen, da vi har sat os.
Den viden om børns leg bruger designere bagefter til at udvikle nye Lego-koncepter. Anne Flemmert Jensens team bringer løbende designernes nye koncepter tilbage til børnene, mens de arbejder videre på at færdigudvikle idéerne, for at teste, hvordan børnene leger med dem.
Anne Flemmert Jensen mener, at legen har ændret sig markant især de sidste fem år.
“En af de ting, der sker med legen, er, at den er under hastig udvidelse. Legen udvider sig til nye sfærer, til andre platforme end den fysiske, og den udvider sig også på tværs af alder.”
Hun mener, at leg er vokset ind på områder, der traditionelt har været adskilt fra leg, som de digitale platforme, i skolesystemet og i arbejdslivet – og at det har ændret legen.
I 2008 skrev den amerikanske psykolog og forfatter David Elkind, at den tid, børn brugte udenfor i den friske luft, var faldet med 50 procent fra 1997 til 2003, og at den tid, som børn brugte på organiseret sport, var fordoblet. Derfor mente Elkind, at børn havde mistet otte timers fri, ustruktureret og spontan leg om ugen på to årtier. Han konkluderede, at (amerikanske) middelklassebørn brugte mere af deres fritid i voksenstyrede og voksenorganiserede aktiviteter end nogen tidligere børnegeneration.
Den udvikling kan den danske legeforsker på Aalborg Universitet Helle Marie Skovbjerg genkende. Hun mener, at betingelserne for børns leg har ændret sig fundamentalt de sidste 20 år.
“Ser vi på de vestlige samfund, er vores tid organiseret og struktureret i højere grad end tidligere, både i forhold til fritidsaktiviteter, længere skoledage, forældres time management af deres børns tid og legeaftaler, der aftales på forhånd,” fortæller hun. “Det betyder blandt andet, at de tilfældige møder mellem børn, hvor legen kan opstå i mellemrummene i hverdagen, er blevet færre.”
Når betingelserne for legen ændrer sig, så har det også en konsekvens for den type leg, børn leger, siger Helle Marie Skovbjerg:
“Børn leger generelt mere inde end tidligere. Det har betydning for, hvad de leger. De vilde lege fylder mindre, og det skyldes også, at voksne generelt er udfordret i forhold til angsten for, at børn kan komme til skade,” fortæller Skovbjerg, “og de teknologibaserede legesager fylder mere og mere.”
Her er det snublende let at forfalde til en nostalgisk, romantiseret og ikke nødvendigvis altid virkelighedsnær forestilling om leg i gamle dage – hvilket vi vil forsøge ikke at gøre.
Anne Flemmert Jensen fra Lego ser nemlig heller ikke, at leg er mere begrænset end tidligere. Tværtimod. Hun ser en tendens til, at legen har udvidet sig – på tværs af alder, på tværs af platforme, på tværs af geografi. Lad os dykke ned i de tre tendenser, der kendetegner nutidens leg ifølge Anne Flemmert Jensen:
Legen har udvidet sig til en større aldersgruppe
I dag leger både voksne og børn. Brætspil for alle aldre har oplevet et boom, ligesom de digitale spil har åbnet en port ind til voksenleg. Jeg kan egentlig godt genkende det. Når jeg tager toget hjem fra arbejde, ser jeg tit voksne mennesker med blikket rettet mod mobilen i færd med at fodre digitale grise, swipe kulørte bolsjer og surfe på taget af digitale tog.
“For bare ti år siden var det ikke legalt for voksne og teenagere at engagere sig i leg. Den tendens har jo fuldstændig ændret sig, hvor både børn, teenagere, voksne og ældre mennesker fuldstændig åbent engagerer sig i leg,” fortæller Flemmert Jensen. “Det ser vi også i stigningen af vores voksne fans.”
Når legen har udvidet sig til en større aldersgruppe, handler det om, at legen også har udvidet sig til flere platforme. Leg har bevæget sig ind i læringsmiljøer, ud på arbejdspladsen, og leg har især udvidet sig til også at foregå på digitale platforme. Hvor leg tidligere typisk foregik på et børneværelse eller en legeplads, foregår meget leg i dag i den digitale verden.
“Selvfølgelig har vi haft videospil i mange år, men hele app-platformen, online videospil og sociale platforme har i den grad været med til at skabe en eksplosion i antallet af forskellige former for leg,” siger Flemmert Jensen.
Børn møder hinanden digitalt på sociale medier. De lytter til musik online, træder ind i filmuniverser og lærer figurer fra Netflix-serier at kende gennem deres devices. Fortællingerne, figurerne og dansetrinene, som de møder digitalt, er benzin på børns leg. Men der er især én digital platform, som Flemmert Jensen mener har været med til at ændre vores leg.
“Jeg tror i virkeligheden, at en kæmpestor legeplads som YouTube har været med til at skubbe på den udvikling, hvor børn kaster sig ud i en meget bredere vifte af forskellige legeaktiviteter i dag, end de gjorde for nogle år siden. Både fysiske og digitale,” siger hun.
På YouTube kan børn blive inspireret af andre børn og unge, der skaber og deler noget. Her kan børn dele det, de selv skaber. YouTube har betydet, at legen er flyttet ud af børneværelset og ind på en global scene, som Flemmert Jensen formulerer det.
Så legen har ændret sig, fordi den digitale verden har gjort, at meget leg foregår online, at legen kan ske i kombination med et digitalt medie, og at den fysiske leg ofte finder inspiration i den digitale verden.
Kreativitet er blevet et buzzword
Fra at være noget, vi brugte tid på som en hyggestund og et tidsfordriv, er kreativitet i dag italesat som noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Det har givet legen en helt anden status end tidligere, både politisk og kulturelt.
“Der er sket en anden udvikling på tværs af landegrænser, som jeg tror kommer til at fortsætte, og det er den stigende fokus på kreativitet som en helt grundlæggende og nødvendig livsegenskab,” fortæller Flemmert Jensen. “Det sker i takt med, at der er meget mere fokus på, at innovation er en vigtig drivkraft for os og for, hvor godt vi klarer os i fremtidens globale samfund.”
Hun nævner som eksempel de makerspaces, hvor voksne, unge og børn kan komme forbi en eftermiddag og arbejde med kreative projekter, der er dukket op i byerne. Det at lege med glimmer, perler og limpistol (eller med Legoklodser) er blevet en søndagsudflugt.
Leg er blevet noget, forældre gør sammen med deres børn
Flemmert Jensen fortæller, at den millennium-forældregeneration, der i dag opdrager deres børn, leger med deres børn på en anden måde, end deres forældre gjorde.
De sætter sig ned og bygger Lego sammen med deres børn. De hjælper legen på vej, finder redskaber frem til legen, faciliterer og sætter rammer for legen.
“De nye generationer af forældre lægger vægt på at bruge mere tid med deres børn,” fortæller Flemmert Jensen. “Det ligger dem meget på sinde at hjælpe børnene med at tænke over, hvordan de kan komme videre i deres kreative processer.”
Hvordan forældre-involveringen har ændret legen, mener Flemmert Jensen er for tidligt at sige noget om, men hun mener ikke, at den frie leg er mere begrænset end tidligere. Og hun mener heller ikke, at den digitale leg kommer til at overtage legen helt, eller at Legoklodsen vil blive erstattet af en digital klods lige foreløbig.
“Det tror jeg ikke, den vil. Den digitale verden bringer rigtig mange gode og spændende ting med sig, men vi vil aldrig nogensinde ikke have behov for at tænke gennem vores fingre. Det med at have ting i vores hænder og være en del af en kreativ proces, som også er fysisk, det vil aldrig forsvinde.”
For at leve et fuldt og produktivt liv mente Sigmund Freud, at vi har brug for Lieben und Arbeiten, altså kærlighed og arbejde. Psykologen David Elkind mente, at leg er fundamentalt for det at være menneske, og derfor tilføjede han et tredje ben til Freuds model. For Elkind krævede det kærlighed, arbejde og leg at leve et fuldt og produktivt liv.
For mere end 2.000 år siden skrev Platon, at børn skal tage del i leg, fra de er helt små – ellers kan de ikke vokse op som gode og dydige borgere.
Hvis Platon havde ret, så er det ikke kun legen, der forandrer sig i takt med, at samfundet ændrer sig. Så har det rent faktisk betydning for fremtidens samfund, hvordan børn kommer til at lege. Måske er det værd at tænke over, næste gang du har lyst til at afbryde en støjende, rodende og potentielt farlig leg. For det er ikke (kun) larm, rod og fare, du er vidne til, det er dannelsen af gode og dydige borgere.