Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Emily Salomon er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Hvordan du får ting gjort. Spis en levende frø (og to andre gode vaner at starte dagen med)

ADR! Indled din dag med den mest krævende opgave, for eksempel at spise en frø. Cinemagraf: Kasper Løftgaard / Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


5. oktober 2017
8 min.

Derfor skal du læse denne artikel

Har du lyst til at vide, hvorfor du bliver ved med at udskyde dine vigtigste opgaver? Så spørg den canadiske professor, som har studeret emnet i næsten 20 år. Plus tre måder at komme i gang på.

Er der gået flere år, mens du bare har udskudt den roman, du skulle skrive?

Eller kunne du godt tænke dig for en enkelt gangs skyld at påbegynde en artikel til tiden?

Eller ville du egentlig hellere male? Eller lave dokumentarfilm?

Eller få dig taget sammen til at starte din egen virksomhed?

Hvem kunne ikke tænke sig at få mere fra hånden på mindre tid? Og hvem har ikke lyst til at få sat en stopper for de uendelige udskydelser og udsættelser?

Der er god sandsynlighed for, at du ligesom jeg selv har ventet på det rigtige øjeblik”. Og inden man ser sig om, har man så brugt flere år til at bilde sig ind, at man først har brug for et godt arbejdsrum, hvor man kan skrive. Eller først må man kvitte sit job, så man kan skrive på fuldtid. Eller måske har man i virkeligheden brug for at læse en selvhjælpsbog først for at lære den rigtige måde at gøre det på. (Guilty as charged: Jeg har læst Getting Things Done af David Allen og en del andre bøger om produktivitet).

Forfatteren Charles Bukowski har hakket den idé til hundemad i et digt, hvor han skriver, at det ikke hjælper at sige sit job op, sælge huset og anskaffe sig en stor atelierlejlighed for at kunne skabe. – Det kreative menneske udfolder sig, selv om han arbejder 16 timer i en kulmine eller bor på et lille værelse med tre børn. Eller er blind, handicappet og dement.

Konklusion: Det perfekte atelier findes ikke og ideelle omstændigheder” heller ikke.

Men hvad venter vi så på?

Den canadiske professor Tim Pychyl har brugt de seneste 19 år på at forske i det spørgsmål. Han har udtalt til det journalistiske website Vox, at vi udskyder tingene for at undgå arbejde, som giver os en dårlig fornemmelse. For vi tror ikke for alvor på, at vi kunne gennemføre det. (“Jeg kunne godt begynde at skrive den roman, men jeg ved godt, den ikke bliver særligt god”).

Og for at undgå denne ubehagelige fornemmelse gør vi noget andet – noget, der midlertidigt forbedrer vores humør (“Okay, nu har jeg i hvert faldt fyldt opvaskemaskinen”). Men så skaber udskydelsen i sig selv mere skyld og skam (“Jeg får da heller aldrig noget gjort!”), og det sætter så en ny ond cirkel af udsættelser i gang.

Hvad foreslår professoren så at man gør?

Bare se at komme i gang!

Men absolut ikke: Bare få det gjort!” Det finder Pychyl for vagt og intimiderende. Det er bedre med: Bare se at komme i gang!”

Det lyder ret dumt. Selvfølgelig skal man da i gang. Tak for ingenting!

Men Pychyl forklarer, at det er den eneste løsning: Af en eller anden grund mener voksne mennesker, at deres motivation skal svare til den foreliggende opgave.” Og eftersom det sjældent er tilfældet, siger vi så: Jeg er ikke i humør til det.”

År ind og år ud kan man overbevise sig selv om, at hvis der er noget, man ikke har lyst til at gøre, så er det bedre slet ikke at gøre forsøget. Men når man ikke har lyst til det, betyder det i virkeligheden, at man er bange for at løbe en risiko, altså at man oplever selvtvivl. Og hvis man virkelig ønsker at få et eller andet gjort, er der ikke andet for end at gå i kødet på den frygt. Pychyl siger, at man skal være hård ved sig selv: Ja, jeg kan føle, at jeg ikke har lyst til det lige nu, men nu går jeg altså i gang alligevel.”

Det er i virkeligheden en beroligende tanke, at man bare behøver at gå i gang og så holde fast i arbejdet. Det gør jeg så nu. Jeg holder fast, lige meget hvor frustrerende det bliver. De første ti sætninger, jeg skrev af denne historie, var noget juks, men de fik mig i gang.

Da jeg nu vidste, hvad problemets kerne var, kunne jeg give det min fulde opmærksomhed. Hvordan hjælper jeg så mig selv over den hurdle, det er at komme i gang? Hvad skal man gøre for bare at se at komme i gang”? Nu vidste jeg, hvad jeg ledte efter, og så vendte jeg tilbage til Getting Things Done og de talløse andre selvhjælpsbøger, jeg havde læst.

Og ved hjælp af dem sammensatte jeg en treretters menu – min opskrift på en produktiv dag – som jeg jeg med succes har gennemprøvet i flere måneder.

1. Begynd dagen med en lille gul seddel

Det er utrolig fristende at begynde dagen med at se på e-mails. Men husk på, at e-mails er en huskeseddel, som andre kan skrive videre på. Inden du ved af det, har du brugt hele formiddagen på at forholde dig til ting, andre mennesker finder betydningsfulde, i stedet for at arbejde med det, der er vigtigt for dig selv.

For at undgå det bruger jeg et fif fra The Four Hour Work Week – en selvhjælpsbog af Tim Ferriss. Tag en gul seddel eller et andet lille stykke papir, og skriv højst tre ting, som du gerne vil udrette denne dag. Tænk lidt over, om du ville kunne gå tilfreds hjem ved dagens slutning efter at have sat flueben ved disse tre ting. Hvis det er tilfældet, er du på rette vej.

Et tip: Sørg for at begynde hvert punkt med et verbum. På den måde bliver du tvunget til at være konkret og undgå punkter, som er for uklare eller for omfattende.

Men hvad så med e-mailen? Du venter simpelthen til senere på dagen. Og du må acceptere, at der vil ske mindre uheld, siger Ferriss. Måske svarer du for sent på en mail. Men det er heller ikke nogen ulykke. Du undskylder og kommer videre i programmet. Det vigtigste er, at du får udrettet et par større ting, som kan få fundamental betydning for dit arbejde eller dit liv,” forklarer Ferriss.

2. Og så spiser du en levende frø

Spis en levende frø hver morgen, så kan der ikke ske noget værre resten af dagen.”

Citatet tilskrives Mark Twain, og det er en slags hellig gral inden for produktivitetsbranchen – og med rette. Selvhjælpsforfatteren Brian Tracy har behandlet dette citat i en hel bog, og han definerer frøen således (for ja, det er en metafor):

Din frø’ er den største og vigtigste opgave – den, du med størst sandsynlighed vil udskyde, hvis du ikke gør noget ved det. Det er samtidig den ene ting, der kan få størst betydning for dit liv og dine resultater lige nu.

Kast et blik på din lille gule seddel. Hvilken opgave er den mest belastende for dig? Hvilken får størst konsekvenser? Den tager du med det samme. For det første har du mest energi til denne vanskelige ting først på dagen. For det andet vil det spare dig for en masse stress resten af dagen, fordi du allerede er færdig med det sværeste! Det giver dig en god fornemmelse, som gør dig i stand til at løse de andre opgaver meget hurtigere.

3. Æggeuret er din bedste ven

Det kræver en enorm energi bare sådan at tage fat på den sværeste opgave. For mig er det en daglig opgave bare at komme igennem de første par minutter. Men så snart de er overstået, kommer jeg hurtigt i flow. Det dårlige er, at dette flow er enormt skrøbeligt. Bare en enkelt lille sms, og min koncen tration er borte. Og så kan kampen begynde forfra.

Derfor er det vigtigt at minimere sandsynligheden for at blive distraheret. Slå alle former for pop op-meddelelser fra, sæt din telefon på lydløs. Lad dit arbejdsvindue fylde hele skærmen. Find et uforstyrret sted på kontoret. Brug ørepropper. Sæt dit liv ind på at beskytte din koncentration. Teknologifilosoffen Jevgenij Morosov har engang udtalt, at han anbringer sit internetkabel og sin mobiltelefon i et pengeskab med tidslås.

Også Francesco Cirillo foreslår en teknik, som hjælper med at holde koncentrationen, mens man arbejder. Han kalder den pomodoro (italiensk for tomat) efter sit tomatformede æggeur. Sommetider sætter jeg selv et æggeur (i en digital variant) til 25 minutter. Og så lover jeg mig selv, at jeg vil koncentrere al min opmærksomhed om en given opgave, indtil uret ringer. Når det sker, rejser jeg mig og går rundt et par minutter, slapper lidt af og stiller uret igen. Denne teknik forhindrer mig i at gå på Facebook, når jeg arbejder op mod en skarp deadline. Når jeg vil have noget afsluttet i weekenden, bruger jeg en variation over samme teknik: Jeg arbejder for eksempel i en time og ser derpå et afsnit af en serie, før jeg arbejder videre.

I dagens løb bruger jeg to eller tre pomodori på at gennemgå e-mails og svare på telefonopringninger. Jeg tager de e-mails, som kan klares på under to minutter, med det samme. Resten bliver sat på en huskeliste, og dem tager jeg i en anden pomodoro.

Og så er der de dårlige dage.

Begynd dagen med at skrive dine vigtigste opgaver ned på en seddel, tag den vanskeligste først, og sørg for, at du ikke bliver distraheret. Det er de tre ting, der hjælper mig til bare at komme i gang med en vigtig opgave.

Og så var jeg lige ved at glemme det vigtigste: Du må acceptere, at nogle dage bare er dårlige dage. Hvis du overhovedet får noget fra hånden på de dage, må du se det som en bonus. Den slags dage bruger jeg tit på at få høvlet et stykke af min læseliste. Eller jeg overgiver mig og genoptager min normale udskydelsesadfærd, for eksempel overflødig netsurfing. På den måde får jeg til interessante nye idéer og perspektiver.

Held og lykke!

Artiklen har været udgivet i det hollandske medie De Correspondent og er oversat fra hollandsk af Ole Lindegård Henriksen.