Engang boede Sjoerd Groeskamp i Australien. Her forskede han i, hvordan havet påvirkes af vejr, vind, saltindhold, temperatur, tidevand og isbjerge – ocean mixing med et fagudtryk. Det er et forskningsfelt, som er helt afgørende for at forstå, hvordan klimaforandringerne vil udvikle sig, og hvordan de kommer til at påvirke havet.

I sommeren 2018 besøgte den hollandske havforsker sit hjemland, mens planer rumlede i hans hoved om snart at flytte tilbage. Der var bare dét, at Sjoerd Groeskamp i kraft af sit fag vidste mere end de fleste om, hvordan klimaforandringerne vil få havet til at stige de kommende årtier og århundreder. Måske vil havet stige med mange meter, hvis vi kigger langt nok ud i fremtiden, eller hvis isen på Antarktis smelter hurtigere, end klimamodellerne hidtil har forudsagt.

Et nagende spørgsmål meldte sig derfor hurtigt i Sjoerd Groeskamps hoved, mens spekulationerne om at flytte hjem til det lavtliggende, kystvendte Holland blev mere og mere konkrete: “Har jeg egentlig lyst til at købe et hus i Holland?”

Sjoerd Groeskamp gik i gang med at undersøge, hvordan Holland kunne tænkes at beskytte sig selv mod mulige havstigninger på adskillige meter. Han indså hurtigt, at landet ikke kunne klare opgaven alene. I telefonen forklarer han: “Jeg tænkte, at selv hvis vi beskytter os selv, vil vi stadig blive oversvømmet, hvis ikke Tyskland hjælper os. Så skal vi bygge diger rundt om hele landet. Og den tanke førte til den idé, at måske skulle vi hellere omkranse hele Nordsøen.”

Det, som nu tog form i Sjoerd Groeskamps hoved, var en af den slags vilde visioner, som balancerer på grænsen mellem science fiction og almindelig rettidig omhu – og som samtidig bygger på så enkel en idé, at det bliver muligt at forholde sig til en ellers næsten ubegribelig problemstilling.

Sjoerd Groeskamps idé var ganske enkelt, at den bedste klimasikring af Nordvesteuropa – herunder Danmark – måske ville være et gigantisk dæmningsanlæg, som begynder ved Norges kyst lige nord for Bergen, løber vestpå til Shetlands- og Orkneyøerne og derfra videre til nordspidsen af Skotland for så at have sin sidste etape tværs over Den Engelske Kanal, yderst mod vest mellem Cornwall og Bretagne. Sådan et anlæg vil forvandle hele Nordsøen til én stor indsø. Hvis det bliver til virkelighed, kan vandspejlet i Atlanterhavet bare stige løs, uden at indbyggerne i London, Hamburg, København, Stockholm, Dortmund eller Amsterdam behøver bekymre sig om det.

Sjoerd Groeskamp gav sin vision det fængende navn NEED, The Northern European Enclosure Dam, altså den nordeuropæiske afskærmningsdæmning. Over de følgende måneder regnede han på flere og flere aspekter af sin vilde idé og involverede også en svensk kollega, Joakim Kjellsson. Resultatet blev en forskningsartikel, som i løbet af bare en uge af februar 2020 blev den mest downloadede inden for de foregående 12 måneder hos det amerikanske meteorologiske selskabs flagskibspublikation, Bulletin of the American Meteorological Society. Mere end 13.000 mennesker har i skrivende stund hentet artiklen, som også har været omtalt i The New York Times, The Guardian og et væld af andre medier rundtom i verden.

Forskningsartiklen, som Sjoerd Groeskamp og Joakim Kjellsson har skrevet, er vitterlig også hypnotiserende læsning.

Prisen på kæmpedæmningen vil være et sted mellem 1.800 og 4.100 milliarder kroner, fordelt over en 20-årig byggeperiode. Byggeriet vil kræve, hvad der svarer til et helt års globalt forbrug af sand, hvilket kan blive et problem, fordi verden allerede er ved at løbe tør for sand i en kvalitet, der kan bruges til at bygge med – en af vores mere oversete ressource-udfordringer.

Enten skal nogle af verdens største havne lukkes og erstattes af nye havne langs selve dæmningen, eller også skal der laves sluser i dæmningen, så containerskibe kan sejle ind til Hamburg og Rotterdam. Der vil også blive behov for op mod 100 gigantiske pumper til at pumpe vand fra Seinen, Rhinen, Gudenåen, Klarälven og alle de andre nordvesteuropæiske floder og vandløb ud på den anden side af dæmningen. Ellers vil floderne få vandet inden for dæmningen til at stige med 90 centimeter om året … og så er vi jo lige vidt.

Miljøkonsekvenserne vil også være store.

Tidevandsbevægelserne inden for dæmningen vil næsten forsvinde – så farvel til Vadehavet – og for hvert år, der går, vil vandet i den gigantiske indsø blive mindre og mindre salt, indtil der til sidst stort set vil være tale om ferskvand.

Alligevel skriver Sjoerd Groeskamp og Joakim Kjellsson til sidst i artiklen: “Vores indledende studie antyder, at NEED er sammenlignelig med eller nogle gange favorabel i skala, konsekvenser og udfordringer, når man sammenholder med eksisterende alternative løsninger.”

“Hvad der overraskede mig mest,“ siger Sjoerd Groeskamp, “var, at næsten alle problemer havde værre alternativer – bortset måske fra det med, at vandet inden for dæmningen bliver mere ferskt.”

Et af de mulige alternativer til NEED er at bygge og forhøje diger i massevis langs hele den eksisterende kystlinje. Det vil formentlig kræve endnu mere sand end det vil kræve at bygge NEED og ser ved nærmere eftersyn ikke spor enkelt ud. Et andet alternativ er simpelthen at forlade stribevis af storbyer, som vil komme til at ligge alt for udsat uden omfattende kystsikring. Heller ikke noget opmuntrende perspektiv.

Og selv om prisen på byggeriet af NEED er høj, vil de årlige udgifter trods alt kun udgøre mindre end 0,2 procent af det samlede bruttonationalprodukt i de 15 lande, dæmningen beskytter. Det er, argumenterer Sjoerd Groeskamp og Joakim Kjellsson, sandsynligvis langt mindre, end det vil koste at beskytte landene hver for sig – og blot et sted mellem en femtedel og en tiendedel af, hvad det vil koste slet ikke at kystsikre de truede områder.

For at det ikke skal være løgn, rummer artiklen også et appendiks med forslag til, hvor man ellers kunne bygge dæmninger af samme slags. Hvad med at indeslutte hele Middelhavet med en dæmning ved Gibraltar for eksempel? Eller måske Det Japanske Hav vest for Japan? Eller Den Persiske Golf og Det Røde Hav?

Sjoerd Groeskamps forslag om en kæmpedæmning rundt om Nordsøen har fået en blandet modtagelse. Der er forskere, som har givet ham ret i, at det faktisk er teoretisk muligt at bygge NEED. Jeg har dog også talt med flere, som anser idéen for lidt af et kuriosum – nærmest lidt useriøs. Men for Sjoerd Groeskamp selv er hovedpointen sådan set ikke, hvor realistisk eller ikke realistisk det er at bygge hans kæmpedæmning. NEED-artiklen er mindst lige så meget ment som en advarsel, som den er et praktisk bud på, hvad vi stiller op med havstigningerne.

“Vi bør gøre noget ved klimaforandringerne, så vi ikke behøver at bygge den her dæmning,” siger Sjoerd Groeskamp. “Vi har ikke lyst til at bygge den, fordi den vil få enorme konsekvenser for økosystemer og for livet i det hele taget. Men det er den slags konsekvenser, vi er nødt til at acceptere, hvis vi ikke gør noget, og vi vil blive ved med at bo i de samme byer, som vi bor i nu.”

Det, som Sjoerd Groeskamp selv bedst kan lide ved sin idé, er, at alle kan forstå den.

“Der er så mange oplysninger og tal, som bliver kastet rundt i medierne – og med god grund – om, hvor meget opvarmning der er, og hvor meget havet vil stige eller ikke vil stige, og nogle gange har selv jeg svært ved at oversætte alle de tal til noget, jeg kan relatere til,” siger han. “At bygge et dige er noget, alle kan forstå. Og derfor kan alle også have en mening om det og begynde at forstå størrelsen på det problem, vi meget vel kan stå over for, hvis vi ikke gør noget.”

Sjoerd Groeskamp og Joakim Kjellsson har ikke regnet på de miljømæssige konsekvenser af NEED, skriver de, men de er ikke i tvivl om, at kystnaturen vil blive påvirket, ændret eller ødelagt i et omfang, som vil få virkelig mange mennesker til at vende sig mod idéen om kæmpedæmningen. Det samme vil sandsynligvis konsekvenserne for turistindustrien og fiskeriet, skriver de – for slet ikke at tale om det åbenlyst uretfærdige i, at rige nordeuropæere teoretisk set kan klimasikre sig relativt billigt, mens kystbefolkninger i fattigere egne vil blive tvunget til at rømme deres hjem.

Det burde alt sammen få os til at rette opmærksomheden mod, hvad vi stadig kan gøre for at begrænse havstigningerne, mener Sjoerd Groeskamp. Hvis vi er heldige, siger han, kan vi formentlig stadig nå at begrænse dem til en enkelt eller måske to meter på lang sigt. Det vil give problemer i en langt mere håndterbar skala, end hvis havet i sidste ende stiger med tre, fire, fem meter eller mere, hvilket bestemt er en mulighed, hvis bare vi kigger langt nok ud i fremtiden.

“Så det er mit budskab: Lad os gøre det rigtige, mens vi stadig har muligheden.”

Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at spørge Sjoerd Groeskamp, om han endte med at købe et hus i Holland.

“Ja,” svarer han – og ler. “Jeg tror, at i de næste 50-80 år er vi formentlig okay. Det er, hvad der sker i løbet af de næste 50 år, som bliver afgørende for, om vi får brug for sådan nogle løsninger som NEED eller ej. Beskyttelsesniveauet i Holland er vanvittig godt i øjeblikket, de fleste diger her er designet til at modstå stormfloder, som kun opstår én gang på 10.000 år. Så hvad angår de næste få årtier, er vi okay – derefter får vi se.”