Hvad er vigtigst at redde? Naturen eller klimaet?

Igen og igen sætter dyr som den ydmyge edderfugl en stopper for store grønne energiprojekter.

Foto: Johnny Madsen / Biofoto / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

På havet syd for Omø udspiller der sig for øjeblikket et mindre drama. Her bor edderfuglen, en for fuglekyndige meget genkendelig and, som, hvis den er en han, er sort og hvid, mens den er brun med bølgeformede striber, hvis den på den anden side er en hun. Her skal også ligge en masse vindmøller. De ser ud, som de ser ud.

Heri har vi et problem og således altså det mindre drama. Selskabet European Energy har i årevis forberedt sig på at opføre en vindmøllepark her ved Omø, i Smålandsfarvandet sydvest for Skælskør, men nu kan det på grund af edderfuglens tilstedeværelse være, at den ikke bliver til noget alligevel.

Dramaet syd for Omø er blot det seneste af sin slags i en længere række. Det giver mening, da vi jo rejser flere og flere vindmøller.

Og forhåbentlig, kan man sige, bliver den her problematik mere og mere fremstående i de næste år og årtier,” siger Jens-Christian Svenning, professor og centerleder ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet. For vi har jo virkelig brug for at skifte om til klimaneutrale energikilder.”

Det sker oftere og oftere, at hensynet til naturen og biodiversiteten kommer i karambolage med behovet for den grønne energi, der skal hjælpe os igennem klimakrisen, og det stiller os over for et dilemma. Lidt af et paradoks. Vi vil gerne beskytte naturen, for også den er som bekendt i krise, men vi har på den anden side brug for den grønne energi, som for eksempel vindmølleparker kan bidrage med. Og nogle gange kan de to bare ikke sammen.

Så hvad gør vi? Hvad vælger vi? Eller måske rettere: Behøver vi vælge?

European Energy har i næsten ti år arbejdet på at stable en havvindmøllepark på benene syd for Omø. Selskabet har brugt over 20 millioner kroner på arbejdet, men ambitionen er tilsvarende stor, for parken skal kunne levere grøn energi til 350.000 husstande. Men så, i slutningen af 2020, blev processen sat i bero, fordi området nu måske ville blive udpeget til fuglebeskyttelsesområde. European Energys direktør, Knud Erik Andersen, sagde til Berlingske, at selskabet blev overhalet indenom” af, at regeringen nu påtænkte at udpege området til et såkaldt Natura 2000-område.

Direktøren bad om foretræde for op til flere ministre og talte i pressen om, at man sagtens kunne både beskytte fuglene og bygge parken, blot skulle man flytte grænsen for det beskyttede område et par kilometer, men det afviste miljøminister Lea Wermelin.

Fortællinger som denne bliver i disse år mere og mere udbredte, siger Jens-Christian Svenning.

Når man skal lave sådan nogle installationer, så er der forskellige lovmæssige hensyn, der skal tages,” siger professoren. Nogle af dem handler om biodiversitet. De bliver så brugt af forskellige naturbeskyttelsesorganisationer, når de oplever, at der er en negativ side i forhold til biodiversiteten. Det vil ofte være i forhold til fugle, men det kan også være i forhold til andre beskyttede dyrearter.”

Og i de kommende år og årtier bliver den udvikling kun endnu mere udtalt. Vi kommer til at bygge endnu flere vindmøller, samtidig med at vores behov for at passe på naturen langtfra bliver mindre. Wind Denmark, et sektorfællesskab for virksomheder i vindmøllebranchen, har lavet et overblik over antallet af vindmølleprojekter, der er blevet bremset af hensyn til dyrelivet omkring dem, og her ser man en ret tydelig tendens. Fra 2013 til 2020 var der tale om to projekter, mens der siden 1. september 2020 har været tale om otte. Og Energinet, det nationale selskab, der ejer og udbygger netværket for el og gas, har det præcis samme problem, for eksempel i forbindelse med en rørledning, Baltic Pipe, som skal sende norsk gas gennem Danmark og ned til Polen. Her er problemet, at der ikke gøres nok for at passe på levevilkårene for nogle mus.

Så … det er en problematik, der kommer mere og mere op,” siger Jens-Christian Svenning.

Og det er jo altså et dilemma, vi så står i.

Jamen, det er jo et stort dilemma, fordi vi på den ene side står med den her kæmpestore udfordring fra de menneskeskabte klimaændringer,” siger Jens-Christian Svenning. Hvor det er virkelig afgørende, at vi ikke kommer til at få det, der svarer til de høje scenarier, som FNs klimapanel arbejder med, og som vi jo stadig er på vej imod, hvis vi ser på udledningerne. De vil være katastrofale for samfundet, ingen tvivl om det. Og de vil også være katastrofale for biodiversiteten. Så det er den ene side af sagen. Den anden er, at vi samtidig står med en akut krise globalt og også lokalt i Danmark for biodiversiteten.”

De to sider af sagen taler på en måde sammen. De handler om planeten, vi bor på, og om fremtiden.

Der er de to store udfordringer, som er nogle af de helt store for menneskeheden nu. Og de kommer lidt i karambolage med hinanden, når det gælder de løsninger, der måtte være.”

Men når de kommer i karambolage, er det så et udtryk for, at vi tænker de to kriser for meget hver for sig? At hvis hensynet til den ene krise går ud over den anden, så er der en, der skal vinde? Hvorfor kan de ikke tale sammen?

Jamen, det kan de også sagtens efter min mening. Man skal bare være bedre til at tænke det sammen. Jeg tror, at lidt af problemet er, at vi er tilbøjelige til at tænke, at alle grønne løsninger er gode for alt, hvad der er af grønne problematikker. Så hvis vi gør noget, der er godt for klimaet, så er det automatisk også godt for biodiversiteten. Og nogle gange kan der godt være konflikter, men hvis man er opmærksom på dem, kan man efter min mening planlægge sig ud af det.”

Dilemmaer har det med at afkræve skarpt optrukne svar. I tilfældet Omø står det mellem vindmøller og edderfugle.

Hvis du blev tvunget til at vælge, og det er jo det, vi bliver, hvad synes du så er vigtigst?

Jamen, hvis det var det konkrete valg, så vil jeg nok vælge den grønne energi, fordi konsekvenserne for biodiversiteten trods alt er begrænset. Men sådan er virkeligheden jo ikke, for det bliver jo ikke de her vindmøller, der afgør klimakrisen. Så det vil være lidt forsimplet at sætte det op på den måde.”

Det skarpt optrukne dilemma er altså, i hvert fald ifølge Jens-Christian Svenning, også for skarpt optrukket. Der findes muligheder for at undgå det, der foregår i havet syd for Omø, og som sådan er der muligheder for at omgå en for menneskeheden som sådan ret stor hovedpine.

Den løsning er at tænke sig rigtig godt om i forhold til, hvor de her anlæg skal stå,” siger han. Det er det vigtigste.”

Det vigtigste og vel for så vidt også det simpleste. Man kunne, siger professoren fra Aarhus Universitet, allerede tidligt i planlægningsfasen af et vindmølleprojekt beslutte sig for at placere møllerne i den natur, som allerede er blevet tæmmet af mennesket, og som sådan er blevet til funktion frem for natur. Marker for eksempel. Her bliver problemet politisk, for det er Folketinget, der så skal beslutte sig for, at det skal være slut med vindmøller i nærheden af eller midt i de efterhånden ret få områder i Danmark, hvor den vilde natur stadig har plads.

Jens-Christian, det sidste, jeg tænkte på, var, at det her er et dilemma til tiden, ikke? Det siger noget om de beslutninger, vi skal træffe i de næste mange årtier.

Det har du helt ret i. Det handler om nogle af de helt store udfordringer, vi står med i forhold til at sikre en god fremtid. En fremtid, hvor vi ikke skal leve under en kæmpe klimakatastrofe med helt uoverskuelige konsekvenser. En fremtid, hvor vi stadig har en jord med en rig biodiversitet, som er et dejligt sted at bo.”

At vi står i det her dilemma, fortæller os noget om, hvor grundfæstet hensynet til klimaet og naturen er blevet i vores fælles samtale.

Det er nogle ting, vi er begyndt at tænke over,” siger Jens-Christian Svenning. Det er nogle ting, som vi er begyndt at inddrage i lovgivningen. Det er noget, man ikke bare kan ignorere. Det er relativt nyt, at det er noget, som giver anledning til bredere diskussioner. Og som skal afgøres, måske ved domstolene.”

Måske kan man sige det sådan, at vi i forhold til dilemmaet mellem klima og biodiversitet mangler at træffe en beslutning om, hvor meget plads vi vil give især den ene side af det, biodiversiteten. Hvor meget vil vi acceptere i ambitionen om at få mere grøn energi? Derfor vil vi igen og igen banke hovedet mod det her dilemma og spænde ben for os selv.

I havet syd for Omø ser det lige nu ud til, at det er præcis det, der foregår. Det ser ud til, at der ikke bliver nogen vindmøllepark. Edderfuglen har vundet. Indtil videre.