Her er alt, du skal vide om tech-giganternes danske datacentre. Er det megaspændende? Ja, faktisk

INDTOGByggeriet af Apples nye datacenter er i fuld gang. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Tech-giganter åbner de kommende år ufatteligt store datacentre i Danmark – og et sjette ser ud til at være på vej til Esbjerg. Borgmestre jubler, naboer bekymrer sig, og det danske elnet skal stå sin prøve. Her er forklaringen bag indrykket fra Silicon Valley.

Skyen’ er et virkeligt sted. Beklager, der er ikke et eller andet i luften, der på magisk vis beamer Facebook ned på din telefon.

Alle fødselsdagshilsner, du har skrevet til venner på Facebook, alle feriebilleder på Instagram, alle mails, kalenderaftaler, Google Docs-dokumenter, Keynote-præsentationer, de videoer, du streamer på YouTube – det hele kommer ikke fra skyen’, men fra summende computerservere stablet oven på hinanden på lange, lange rækker i datacentre. Kør til Viborg næste år, og dér lidt uden for byen vil du opleve Apples første af i alt fire koloenorme serverhaller. Hver hal er 14 meter høj, 80 meter bred og 360 meter lang. Det er skyen’.

Det er ikke kun ved Viborg, man kan opleve et af danmarkshistoriens mest omtalte industrielle landskaber. Uden for Odense bygger 1.500 mænd og kvinder med Facebook-logo på sikkerhedshjelmen. De er i gang med at opføre et 55.000 kvadratmeter stort datacenter. Det svarer til otte fodboldbaner. Under tag. Kun med servere.

Ved Aabenraa på en 1.310.000 kvadratmeter stor grund er Google-folk begyndt at grave og måle op. Her og på en lidt mindre grund – små 732.000 kvadratmeter – ved Fredericia vil Google bygge to datacentre. Apple vil også bygge sit andet datacenter ved Aabenraa. Endelig forlyder det, at nogen har opkøbt jord ved Esbjerg. Meget jord. Datacenter-meget jord. Undskyld, men hvad foregår der?

Det har jeg forsøgt at besvare. Og det viste sig at være en historie, der både rummer spilkogende svømmepøle, en borgmester med store drømme og et meget indbringende hussalg.

Hvorfor det er vigtigt at forstå, at skyen’ er en pløjemark i Jylland. Det er hjernevridende at tænke på, at internettet er så stort, vi kan se det’ tårne sig op i landskabet omkring os. Og forklaringen på hvorfor er lige så hjernevridende: Den totale sum af data i verden fordobles cirka hvert andet år. Det betyder, at der om to år vil være skabt lige så meget data, som i alle årene før.

Spørg ikke hvordan, men man har regnet ud, at der hver dag bliver skabt omkring 2.500.000.000 gigabyte ny data. Min iPhones lagerplads er 16 GB. Så hvis vi sagde, jeg skulle opbevare en dags ny data på iPhones alene, ville jeg skulle bruge – finder den store lommeregner frem – 156 millioner iPhones. Derfor skal vi bygge kolossale datacentre. Mange af dem.

Hvis man skulle forklare en 5-årig, hvad et datacenter er, kunne det lyde sådan her: Et datacenter er en praktisk måde at opbevare tusindvis af computere ét sted. Det er her, internettet bor. Computerne kaldes servere og ligner laptops uden skærme og tastatur. De står oven på hinanden på rad og række for at fylde mindst muligt. Serverne har kun ét formål: behandling og opbevaring af data.

Databehandling kan være, når du skriver til én over Messenger, så kommunikerer din telefon eller computer følgende med en server: [x Facebook-profil] sender [tekst] til [y Facebook-profil]. Det er også i datacentrene, at alt, du foretager dig på internettet, gemmes. Eksempelvis er alle de Messenger-samtaler, du har haft gennem årene, gemt i et datacenter et sted – og gudskelov for det: Tænk, hvor meget samtalerne ville fylde på din telefon, hvis de skulle opbevares her. I stedet bliver de opbevaret i skyen’.

Hvad er de kølige facts på datacentrene?

Apple Inc.
Børsværdi: 950 milliarder dollars

Byggegrunde ved Viborg
Størrelse: 166.000 kvadratmeter under tag.
Pris for grunden: 23 millioner kroner.
Total investering: 6,3 milliarder kroner (angiveligt den største udenlandske anlægsinvestering i danmarkshistorien).
Status: Første serverhal ventes færdig i 2019.
Beskæftigelse: op mod 150 medarbejdere ved fuld drift.

Byggegrund ved Aabenraa

Størrelse: 1.310.000 kvadratmeter byggegrund.
Pris for grunden: ukendt.
Total investering: 6 milliarder kroner.
Status: Første serverhal ventes færdig i 2019.
Beskæftigelse: mellem 50 og 100 medarbejdere ved fuld drift.

Alphabet Inc. (Googles moderselskab)
Børsværdi: 780 milliarder dollars

Byggegrunde i Aabenraa
Størrelse: 1.300.000 kvadratmeter.
Pris for grunden: Ukendt.
Total investering: Ukendt.
Status: Ikke påbegndt.
Forventet beskæftigelse: Ukendt.

Byggegrund i Fredericia
Størrelse: 730.000 kvadratmeter .
Pris for grunden: 65 millioner kroner.
Total investering: Ukendt.
Status: Påbegyndt.
Forventet beskæftigelse: Ukendt

Facebook Inc.
Børsværdi: 545 milliarder dollars

Byggegrunde i Odense
Størrelse: 55.000 kvadratmeter under tag.
Pris for grunden: 68 millioner kroner.
Total investering: flere hundrede millioner dollars”.
Status: forventes færdig i 2020.
Beskæftigelse: op mod 150 jobs ved fuld drift.

Ukendt

Byggegrunde i Esbjerg
Størrelse: 250.000 kvadratmeter.
Status: meget hemmelig.

Den helt store udfordring med datacentrene er, at de er strømslugere. Dansk Energi anslår, at alene Apples datacenter uden for Viborg vil bruge fire gange så meget strøm som Danmarks nuværende suverænt mest strømkrævende virksomhed: cementproducenten Aalborg Portland. Fire gange – og husk på, at vi skal huse seks af de her centre. Seks. Det danske elnet kommer til at stå sin prøve.

Energistyrelsen har analyseret, hvordan en fremtid med datacentre vil se ud. Bedste bud’ lyder, at der i 2030 vil være seks datacentre. Man antager, at sådanne seks centre årligt vil forbruge 7 terawatt-timer. Det er en femtedel af Danmarks totale energiforbrug sidste år. Men hvor meget strøm taler vi egentlig om? 7 terawatt-timer er 7 millioner megawatt-timer – og en tommelfingerregel lyder, at 1 megawatt-time kan bringe 4.604 liter vand i kog. Lad mig illustrere det med spilkogende Harald Nyborg-pools.

Foto: PR / Harald Nyborg

Den her oppustelige pool, som jeg har fundet hos Harald Nyborg, kan holde 4.384 liter vand. Hvilket vil sige, at datacentrenes elforforbrug i 2030 svarer til, hvis vi opvarmede 7,3 milllioner baghavepools til kogepunktet.

Springer vi igen ti år frem – til 2040 – anslår Energistyrelsen, at der vil være ni datacentre i Danmark. De vil sluge 11,4 terawatt-timer – altså næsten 12 millioner pilkogende Harald Nyborg-pools. Eller 2,1 millioner danske husstandes årlige energiforbrug. Elregningen vil være knap 23 milliarder kroner, hvis prisen for 1 kilowatt-time er den samme i 2040 – godt 2 kroner.

Der er også det scenarie, som Energistyrelsen kalder disruption, hvor en teknologi, vi ikke kender i dag, gør datacentrene til fortidskolosser. Sker det, går energiforbruget i nul ved 2027. Hvor sandsynligt det er, vides ikke.

Kigger man på et danmarkskort, vil man se, at tech-giganternes datacentre er strategisk placeret på det danske elnets knudepunker. Det er eksempelvis ikke overraskende, at det er ved Viborg, Apple bygger sit datacenter. Naboen er praktisk talt én stor stikkontakt.

I jævnstrømsstationen i Tjele er der tilsluttet fire søkabler med strøm fra Norges brusende elve. De blot 30 centimeter tykke elkabler er gravet ned i havbunden under Skagerrak og løber 137 kilometer fra Kristiansand i nord til Bulbjergs kyster i syd, hvor kablerne går i land. Herfra ledes strømmen videre i højspændingsmaster til stationen i Tjele.

Det er også her i Tjele, at strømkablerne fra Sverige er koblet på. Den svenske strøm er et miks af vind-, vand- og lidt atomkraft, der flyder sammen i stationens 200 tons store generatorer med den norske og danske strøm, der også er opblandet med strøm fra kulkraftværker. Fra Tjele ledes strømmen videre sydpå. Ned til de andre datacentre.

POWERHer ses den store kraftstation i Tjele, der var grunden til, at Apple laver datacenter ved siden af. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Højt oppe i stålmaster suser strømmen gennem højspændingsledninger 175 kilometer over den jyske højderyg forbi Herning til en anden af Danmarks helt store stikkontakter: transformerstation Kassø uden for Aabenraa, hvorfra ledninger fortsætter sydpå ind i Tyskland. Men i Kassø på de omkringliggende flade sønderjyske marker begynder Apple næste år byggeriet af sit andet datacenter i Danmark. Google har planer om det samme på markerne overfor.

Parallelt med højspændingsmasterne fra Tjele løber der også højspændingsmaster fra elværket Studstrupværket ved Aarhus Bugt til et andet elværk sydpå, Skærbækværket ved Fredericia. Her, lidt uden for byen ved Lillebælt, har Google meget belejligt opkøbt jord til dets andet datacenter i Danmark.

Strømmen ledes videre i højspændingsledninger over bæltet til Fyn. Til Odense, hvor Facebook bygger sit datacenter. Endelig vestpå i Esbjerg går der rygter om, at nogen vil bygge et datacenter – og måske ikke tilfældigt. Ude i Nordsøen ud for Esbjerg, ude på Horns Rev, snurrer 250 meter høje vindmøller og genererer strøm ind til Esbjergværket, den vestligste af landets stikkontakter. Et perfekt sted for et datacenter.

Kun når det virkelig blæser, er dansk strøm 100 procent grøn. Er det et problem? Tech-giganternes ambitioner er, at datacentrene i Danmark udelukkende skal køre på grøn strøm. Derfor får Apple og Facebook bygget sine helt egne vindmølleparker. I det sydvestlige Norge får Facebook rejst 70 kæmpe vindmøller med vingeblade den dobbelte længde af Rundetårn. Ambitionen er, at møllerne skal spæde lige så meget strøm til danske elnet, som det sociale medies datacenter i Odense tager ud.

Apple har planer om det samme. Man vil opføre to vindmølleparker i Danmark – dog endnu uvist hvor – som skal dække Apples to datacentres strømforbrug. Google har ikke offentliggjort, hvordan man vil sørge for sine to kommende datacentre. Men formentligt satser man på ikke at rykke voldsomt på det her tal:

99,99 %

elforsyningssikkerhed i Danmark siden 1990 til i dag. Det svarer til, at der har manglet strøm i cirka 40 minutter i løbet af et enkelt år for en gennemsnitsforbruger. Kilde: Energistyrelsen.

Her kommer en forudsigelse: I fremtiden vil internettet varme vores boliger op. Fordi datacentrenes store spildprodukt’ er varme. Når elektricitet løber ind i datacenterets tusindvis af servere, der står stakket oven på hinanden række efter række og løser komplicerede udregninger 24 timer i døgnet alle ugens dage hele året, så du til enhver tid kan gå på Facebook og lykønske et perifert familiemedlem, så går der energi til spilde, og den energi består af varme.

Problemet med varme i et datacenter er dette: hvis serverne overopheder, risikerer de at brænde sammen. Så hvad gør man? På sommerdage skruer man op for aircondition med store elregninger til følge, eller man placerer sit datacenter nogle kilometer syd for polarcirklen, som Facebook gjorde i 2013 i Luleå i Nordsverige. Man kan også gøre som Microsoft, der denne måned nedsænkede et datacenter i det kolde mørke hav ud for Orkneyøerne nord for Skotland. Eller man kan gøre som på Fyn: lede spildproduktet’ ud i odenseanske hjem.

Over for Facebooks byggegrund i Odense bygger Fjernvarme Fyn et varmepumpeanlæg, der bliver Danmarks største. Tech-giganten har underskrevet en aftale, hvor man forærer datacentrets overskudsvarme som fjernvarme til knap 7.000 odenseanske husstande i 2020. Det vil også mindske afbrænding af kul til fjernvarme. I Viborg arbejder man på en lignende aftale med Apples datacenter, som – hvis alt går vel – vil kunne opvarme 15.000 boliger. Kvit og frit.

Meen. Hvorfor er der så alligevel ballade? Læser man om datacentrene, kan man få det indtryk, at Danmark med indrykket fra Silicon Valleys absolutte elite og verdens mest værdifulde selskaber er kommet i fint selskab. Vi skal være stolte. Datacentre skaber arbejdspladser og anseelse i udlandet. Borgmesteren i Aabenraa har kaldt byens naboskab med Google og Apple starten på en ny æra for kommunen”.

Men opførelsen af datacentrene er ikke problemfri. Så sent som i denne uge beskrev et fortroligt notat fra regeringen, at trods løfter om mere klimavenlig strøm i fremtiden, forventes Danmarks samlede CO2-udledning at stige mellem 5 og 10 procent fra 2020 til 2030. En af skylderne er datacentrenes strømforslugenhed.

Hvad er der ellers blevet sagt om datacentrene?

Claus Lorenzen, bor knap 150 meter fra Google-grunden i Aabenraa:
Vi har fået at vide, at der kan komme op mod 500 lastvogne forbi om dagen, mens der bliver bygget på grunden. Samtidig kan vi forvente, at der vil gå 10-15 år før datacenteret er fuldt udbygget. Det er jo en katastrofe, og vores huse bliver umulige at sælge.

Uddrag fra Årsberetning 2017 fra Dansk Industri Skive/Viborg:
Viborg Kommune har fokuseret utrolig meget på Apple-historien. Det har måske betydet, at de virksomheder, der allerede er beliggende i kommunen, af og til kan få den oplevelse, at de virksomheder, der er på vej, er vigtigere end dem, der allerede er der.

Michelle Bailey, amerikansk datacenter-analytiker og -konsulent:
Datacentre er til for at huse computerservere. Det er der ingen øjeblikkelig payback forbundet med – det er jeg helt sikker på. Hvad vi kan håbe på er, at de kan være med til at modernisere byen, føre byen ind i fremtiden og tiltrække flere virksomheder.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) om Apples planer om at bygge to datacentre i Danmark:
Det er simpelthen så flot!

Datacentre kan ikke køre på strøm alene. Der skal også internet til – hvor skal det komme fra? Svaret er søkabler. Internettet er et netværk af nogle hundrede søkabler, ikke meget tykkere end en Coca-Cola-dåse, som er lagt ud på bunden af verdenshavene og viklet om kloden som et, ja, world wide fiskegarn.

Fordi Google og Facebook begge bygger datacentre i Danmark, er man gået sammen om at få rullet et søkabel fra New Jersey i USA og tværs over Atlanten til den lille landsby Endrup øst for Esbjerg. Havfrue-kablet hedder det.

Danmark er allerede koblet direkte på USA med det over 15.000 kilometer lange søkabel TAT-14, der går i land ved Nørre Nebel i Vestjylland. Med Havfrue-kablet fordobler amerikanerne mængden af data, de kan overføre til det europæiske kontinent.

Okay, lad os tale arbejdspladser. Borgmestre jubler, men æh, hvad kan byerne omkring datacentrene forvente? Det skabte stort postyr, da Viborgs daværende borgmester Torsten Nielsen kort efter nyheden om, at Apple kom til byen, sagde: Jeg [kan] ikke se, hvorfor jobskabelsen i Viborg ikke skulle kunne være helt oppe på 10.000.”

Det var alt for højt sat, lød det. I øvrigt havde Apple sagt, at det ville kræve godt 150 ansatte at drive centret. Teknikere, ingeniører, elektrikere, ja, man havde endda talt gartneren med til at holde græsplænerne omkring datacenteret pæne. I Politiken sagde Poul-Henning Kamp, der blogger på Version2 som Pessimisten’, om de 10.000 nye jobs:

Det har intet med virkeligheden at gøre. Vi taler storhedsvanvid, der nærmer sig det behandlingskrævende.”

Jeg skrev til Poul-Henning Kamp (han foretrækker mail) og bad ham uddybe. Apple investerer jo over seks milliarder kroner i byggeriet. Han svarede:

I gamle dage kunne man nogenlunde oversætte kapitalinvesteringen i en fabrik til et antal fuldtidsstillinger … Hvis den stadig sidder på rygraden, er det klart, at der kommer julelys i øjnene, når nogle udlændinge taler om at investere milliarder i en pløjemark. Men de eneste bygninger, man i dag kan bygge, som har brug for 1.000 medarbejdere, er formentligt hospitaler og universiteter.”

Datacentre derimod, skrev Poul-Henning Kamp, er kasser fyldt med computere og ikke andet.”

Men hvor kommer så tallet 10.000 fra? Borgmesteren sammenlignede Viborg med Luleå i Sverige, hvor Facebook har haft et datacenter siden 2011 – og yderligere to datacentre er åbnet i årene efter.

Viborg Kommune havde fået regnet på, hvad Facebooks datacenter betød for jobskabelsen i Luleå. Konklusion lød, at der mod 2020 ville blive skabt 4.500 følgejobs. Og som Torsten Nielsen så selv konkluderede i Politiken:

Hvis man kan tiltrække virksomheder og skabe så mange nye jobs i en by som Luleå, der ligger 100 kilometer fra polarcirklen, så kan jeg ikke se, hvorfor jobskabelsen i Viborg ikke skulle kunne være helt oppe på 10.000.”

Men sæt en tegnestift i den diskussion; Apples datacenter i Viborg er først fuldt udbygget i 2026. Hvilket betyder, at der de næste mange år vil gå godt 1.000 mennesker på datacenter-byggepladsen. Og tal fra Google viser, at der kan være flere jobs i sigte:

6.600

fuldtidsstillinger har Googles fire europæiske datacenter-investeringer i gennemsnit skabt om året. 1.300 er direkte relateret til datacentrene – resten er følgejobs. Kilde: Copenhagen Economics.

Og her er fotoet, der siger det meste. Før Apple kom til Viborg, var Hobro Landevej 14 en af egnens billigste ejendomme. En byggegrund med et hus til nedrivning,” stod der i salgsannoncen fra 2014 om det 139 år gamle hus på 142 kvadratmeter. Udbudsprisen var 150.000 kroner, men først efter 463 dage blev huset solgt for 100.000 kroner ifølge Boliga.dk.

Foto: Google Street View

Få år efter – den 10. januar 2017 – blev Hobro Landevej 14 solgt igen. Køberen var Apple ApS, ifølge Tinglysning, og prisen?

1,6 millioner kroner. Datacenter-effekten.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

I dag læser vores medlemmer: