Den oversete løsning på vores energiproblem ligger lige under vores fødder

UTAPPET UNDERGRUNDOp med det grønne. Ned med resterne fra det sorte. Energiens veje ændrer sig drastisk i disse år. Illustration: Jørgen Stamp for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

20:47

Derfor skal du læse denne artikel

Danmarks undergrund kan fungere som en skraldespand, der sørger for, at mere CO2 ikke siver op i atmosfæren. 500 års drivhusgasudledninger er der plads til. Borer vi dybere i undergrunden, ligger der så meget varmt vand, at energien herfra kan dække halvdelen af vores behov for opvarmning. Teknikkerne til begge ting har været anset som for besværlige og for dyre. Det ændrer sig lige nu.

Prøv at sænke blikket et øjeblik. Helt ned til dine fødder. Forestil dig, hvad der gemmer sig dernede under jorden. Under lagene af marsk, muld eller motorvej. Jeg vil tro, at du ligesom jeg både har svært ved at forestille dig, hvad den danske undergrund egentlig består af og kan udrette. At du ligesom jeg sjældent eller måske aldrig har skænket det en tanke. Dette tunnelsyn gælder også for årsagerne til og løsningerne på klimakrisen. Dermed overser vi formentlig to helt afgørende virkemidler: Hvordan vi kan sætte en prop i flere drivhusgasudledninger, og hvordan vi ovenikøbet kan rydde op efter årtiers klimasvineri af atmosfæren. Det vurderer flere forskere, tænketanke og firmaer uafhængigt af hinanden.
Kulstoflagring rummer meget store udviklingsperspektiver,” lød det i talepapiret, da Mads Jakobsen, formand for Dansk Affaldsforening, i torsdags fik foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget.

To dage før havde jeg talt med den person i Danmark, der har beskæftiget sig længst tid med underjordiske løsninger på klimakrisen. Han havde samme budskab og endda mere direkte. Undergrunden skal hjælpe os. Til at hive kulstof ned og forhindre mere i at komme op. Vi kommer ikke uden om, at vi er nødt til at gøre det,” sagde Lars Henrik Nielsen, leder og statsgeolog ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).

SÅ HVORDAN LØSER VI KLIMAKRISEN?

Ja, vores fremtid er truet. Men hvad gør vi så? Tiden er til konkret handling, så på Zetland sætter vi jagten ind på de teknologiske, samfundsmæssige og politiske løsninger, der faktisk kan forhindre eller afbøde klimakrisen. Denne artikel indgår i en serie, der er støttet af fonden Climate Planet Foundation, og er del af et fælles bogprojekt, der udkommer i 2020.

Den danske undergrund minder ellers geologisk groft sagt om én stor sandkasse, og modsat vores nordiske naboers undergrund indeholder den ikke lukrative mineralske råstoffer som guld, nikkel eller kobber. Men Danmarks undergrund rummer to store svar på dette århundredes to største udfordringer i forbindelse med klimaforandringerne. Dels at vi skal producere markant mere grøn energi på så lidt plads som muligt. Det er geotermi i form af varmt vand tappet fra jordens indre i stand til. Dels at vi skal fange og begrave så meget kulstof fra atmosfæren, at klimatiske vendepunkter undgås. Kulstoffangst- og lagring, også kendt som carbon capture and storage (CCS), kan hjælpe os med den del.

GRØN GULDÅRENæsten overalt i Danmark er der potentiale for geotermisk energi. Det svarer til omkring tre gange den mængde energi, vi indtil videre har pumpet op fra oliefelterne i Nordsøen. Grafik: Annabeth Andersen, GEUS

Okay, lad os lige stoppe op et øjeblik, før vi dykker dybere ned (pun intended) i de her to underjordiske klimaløsninger. Man kan godt tillade sig at sige, at når det gælder energi og klimaforandringer, har verdenssamfundet knækket nakken af led. Vi stirrer opad. Vi bekymrer os om de drivhusgasser, der bevæger sig opad i atmosfæren, og når vi producerer grøn energi, så foregår det typisk ved, at vi bygger og installerer apparater, der skal høste solens stråler og tappe vindens kræfter.

Men der er masser af gode argumenter for at se nedad i stedet. Undergrunden er et ideelt sted at gemme drivhusgasser sikkert væk, hvis ellers vi kan hive dem ud af atmosfæren. Undergrunden kan tilmed bruges til at producere energi. Ifølge Det Internationale Energiagentur og FNs klimapanel er kulstoflagring et helt afgørende virkemiddel for at undgå de værste klimaforandringer og for overhovedet at kunne opfylde Paris-aftalens klimamål. Til vores held er den danske sandkasse i undergrunden oplagt til at klare begge opgaver

  1. For det første har vores undergrund i blot halvanden kilometers dybde formentlig plads til 20.000 millioner tons CO2. Det svarer til 500-600 års udledning fra Danmark.
    CCS har stor betydning for den globale klimaindsats. Der er et åbenlyst og akut behov for, at kulstoflagring bliver prioriteret væsentligt højere af politikerne,” siger Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver i den grønne tænketank Concito.

  2. Den anden gevinst knytter sig til, at 60-90 grader varmt vand ligger to-tre kilometer under vores fødder. Borer man ned, rammer man et reservoir og pumper vandet op, har man geotermisk energi. En stabil energikilde i hundreder af år og en oplagt erstatning for olie, kul, gas eller træflis, der i dag bliver brugt til opvarmning af vandet i vores radiatorer. Mængden er i Danmarks tilfælde så omfattende, at geotermi kan sørge for halvdelen af vores varmebehov.
    Geotermi kan blive for varmen, hvad vind har været for el,” siger Samir Abboud, direktør for geotermi i A.P. Møller Holding, i en pause fra forhandlinger med det kommunalt ejede selskab AffaldVarme Aarhus om levering af geotermi til borgerne i Danmarks næststørste by.

LAGRING OG LAGUNERGeotermi i Danmark er et så sjældent syn, at vores fotodatabase gav op. Lun dig i stedet ved synet af dette islandske billede. Den nordatlantiske vulkanø vader i geotermisk energi til knæene. Det bruges til at skabe elektricitet, varme hjem og ja, opvarmning af pools. Foto: Thomas Stankiewicz / LOOK / Ritzau Scanpix

Vi har altså at gøre med to klimatiltag, som både forretnings- og fagfolk er ovenud begejstrede for. Så hvorfor er geotermi og kulstoflagring ikke for længst udrullet? Lad os kigge på, hvordan det skal lade sig gøre i praksis. Der dukker straks nogle udfordringer op.

Kulstoffangst- og lagring (CCS, som eksperterne helst kalder metoden) lader sig gøre på mange måder. Man kan fange CO2 ved at suge helt almindelig luft ind og filtrere den. Sådan gør schweiziske Climeworks, som vi tidligerehar fortalt om. Man kan også indfange CO2 koncentreret inde i skorstensrøgen på cementfabrikker, stålproducenter, kraftværker og andre store udledere af drivhusgasser. ARC, der driver affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke med en piste til skiløbere på toppen, vil anvende denne CCS-metode fra i år. ARC satser på at udrulle teknikken i storskala i 2025. De vil i så fald være det første forbrændingsanlæg i verden. Satsningen koster 300 millioner kroner, men formår ARC at indfange sin udledning – en lille halv million tons CO2 årligt – svarer indgrebet til at nulstille over 100.000 københavneres lokale klimabelastning. Klimapotentialet er massivt,” siger direktøren for ARC, Jacob Hartvig Simonsen.

Han skal dog stadig finde et sted at gemme CO2en forsvarligt væk for evigt. Og er det muligt? Ja, velegnede underjordiske formationer findes i nærmest alle lande. Tag klodens største nationale klimasynder, USA. Landet kan lagre sine årlige drivhusgasudledninger i mere end 400 år. Vores undergrund er endnu bedre. Ualmindeligt velegnet,” lyder det fra statsgeolog Lars Henrik Nielsen. Vi har plads til 500-600 års danske udledninger. Al den plads skyldes, at man ofte støder på millioner år gamle sandsten med masser af hulrum mellem sandkornene i vores undergrund.

Lars Henrik Nielsen sammenligner undergrunden med et glas med marmorkugler, man kan fylde op med vand eller CO2. Bagefter skruer man et sikkert låg på. I vores undergrund findes der kapper af lersten over de velegnede sandsten. Disse lersten-kapper fungerer som barrierer, der holder drivhusgasserne på plads og forhindrer dem i at trænge op. Det suveræne ved metoden er, at vi slipper af med de store mængder gammelt kulstof, der laver ballade med klimaet,” siger Lars Henrik Nielsen.

Bonusinfo. Omkring 12 procent af den udledte CO2 skal ifølge Paris-aftalen lagres i undergrunden, hvis vi skal undgå en global temperaturstigning på to grader.

Kulstoflagring er endda ikke nogen ny opfindelse. Her i det 21. århundrede har der været flere forsøg på at bruge metoden, men nærmest alle projekter er blevet skrottet undervejs. De har ikke kunnet løbe rundt. Problemet er, at mens du jo som skatteborger betaler penge for at få afhentet dit almindelige affald, og mens forureneren betaler’-princippet gælder for firmaers miljøforurening, er drivhusgasser undtaget. Både som privatperson og som firma har det indtil videre været stort set gratis at bruge atmosfæren som skraldespand. Og når det er gratis at sende drivhusgasser ud i atmosfæren, hvorfor så betale for kulstoflagring? Hvilket vel at mærke ikke er billigt, bør jeg understrege. Vi taler udgifter til både at fange CO2 og pumpe det ned i undergrunden. En cementfabrik i Norge og et kulkraftværk i England er derfor de eneste steder på landjorden, hvor CCS bliver anvendt på forsøgsbasis.

Ud over ekstraomkostningerne er der også en mere principiel årsag til den ringe udbredelse. Nogle grønne ngo’er mener, at brugen af CCS forsinker den vigtigste klimahandling. Den er, at vi i første omgang udfaser brugen af fossile brændstoffer hurtigst muligt. Dels peger de grønne ngo’er på, at teknikken bag CCS bruges af oliefirmaer til få fingrene i mere olie i næsten udtømte borefelter. Selskaberne pumper CO2 ned i de næsten tømte felter for at skabe et pres, der river mere olie og gas løs fra undergrundens reservoirer. Dels peger de grønne ngo’er på, at muligheden for CCS som en bekvem fremtidsløsning får politikere til at udskyde krav om skrappe drivhusgasreduktioner på et tidspunkt, hvor FNs klimapanel ellers opfordrer til, at alle virkemidler bør tages i brug. Konsekvensen af forvirringen er ifølge videnskabelig rådgiver fra Concito Torben Chrintz, at kulstoflagring har lidt under – og i en vis udstrækning stadig lider under – en misforståelse af, at det er et aktuelt virkemiddel, når lokummet for alvor brænder”.

Men hvis vi bliver i det billedsprog, er der alle tegn på, at politikere og erhvervsfolk nu har indset, at flammerne slikker op ad toilettet. I 2012 udskød vores politikerne eksempelvis en principiel dansk stillingtagen til kulstoflagring til netop i år. Her tyder meget på, at de politiske vinde nu favoriserer kulstoflagring. Politikerne valgte ligefrem i 2019 at kaste 100 millioner kroner efter CCS-forskning. EU udruller i år et tiårigt støtteprogram med godt og vel 100 milliarder kroner til kulstoflagring fordelt på 60 procent af anlægsudgifterne og op til 60 procent af driftsudgifterne. Nok så vigtigt kræver regeringens støttepartier til forhandlingerne om klimahandlingsplanen her til foråret en tilstrækkelig høj afgift for at svine med CO2.

Sådan en stramning er også et element, der er varslet i EUs store klimaplan, der går under navnet Green Deal. Og jo højere CO2-afgiften bliver, jo mere kommercielt attraktivt bliver det for et firma at udvinde og lagre CO2 frem for at betale til stigende afgifter. Læg dertil, at Det Internationale Energiagentur har erklæret, at der skal bygges mindst ét nyt anlæg med kulstoflagring om ugen for at undgå globale temperaturstigninger på over to grader. Kort sagt: Omridset af en ny industri tegner sig. CCS bevæger sig væk fra en idealistisk omkostning til en nødvendig investering. På Amager Bakke erkender direktør for affaldsforbrændingsanlægget Jacob Hartvig Simonsen da også, at det CCS-anlæg, de er ved at køre i stilling lige nu på deres skorsten, er et projekt brolagt med usikkerheder. Som CCS-pionerer risikerer ARC i værste fald at sende en stor regning videre til affalds- og varmekunderne i hovedstaden. Men fungerer deres bud på en CO2-støvsuger, bliver der tale om et erhvervseventyr”.

OP I RØGI år begynder forbrændingsanlægget inden i Amager Bakke de første forsøg, hvor røgen i skorstenen sprayes med en væske, der binder CO2’en. Når røgen ryger op i luften, burde den gerne være CO2-fri. Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Ligesom kulstoflagring ikke er nogen ny opfindelse, er geotermi med det varme vand fra undergrunden det heller ikke. Geotermi har længe stået på spring til at blive udrullet i større omfang. Blot 366 geotermiske anlæg eksisterer globalt set, heraf tre i Danmark: Amager, Sønderborg og Thisted.

Det er fuldstændig irrationelt, at geotermi bliver anvendt så lidt,” siger Ingo Sass, professor i geotermisk videnskab ved Darmstadts tekniske universitet til Foresight Magazine. Den danske ingeniør og professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen samtykker samme sted. Han rangeres som en af klodens førende forskere inden for opbygningen af fremtidens energisystemer. Brian Vad Mathiesen vurderer, at potentialet ved geotermi i Danmark og resten af Europa muligvis er større end opvarmningen fra solenergi”.

Fidusen ved at bore cirka fem kilometer ned og pumpe varmt vand op forudsætter dog, at boringen kan forbindes med et system af underjordiske rør, der kan transportere det varme vand ind og ud af en bys huse. Altså et såkaldt fjernvarmesystem. Og … Europa har nogle af klodens mest udbyggede fjernvarmesystemer. Danmarks system er i særklasse. Hele 64 procent af alle husstande i Danmark er forbundet med et fjernvarmesystem. Læg dertil, at med undtagelse af store dele af Fyn bobler Danmarks undergrund over med geotermi. Den utappede mængde svarer til omkring tre gange den mængde energi, vi indtil videre har pumpet op fra oliefelterne i Nordsøen. Oveni er geotermi oplagt i samspil med sol- og vindenergi, der i sagens natur er ustabile. Stik modsat geotermi. Er der hul igennem til det varme vand, kan det tappes efter behov. Teknikken ved at finde og bore efter varmt vand er i øvrigt velafprøvet. Det minder grundlæggende om olieefterforskning, hvor man i stedet for brunsort råolie pumper varmt vand op.

Men, men der er naturligvis også årsager til, at geotermi ikke er særligt udbredt. Den første bremseklods er udgifterne til boringer. En boring koster typisk 50 millioner kroner og tegner sig ofte for 40-70 procent af udgifterne bag et geotermisk projekt. Den udgift skrinlægger mange projekter fra overhovedet at komme i gang.

Kikser en boring til 50 millioner kroner stykket, er det ikke en regning, som et kommunalt fjernvarmeanlæg lige kan tørre af på borgerne,” siger statsgeolog Lars Henrik Nielsen.

Bonusinfo. Aalborg Forsyning har afsat en milliard kroner til at få hul på byens geotermiske kilder og udfase kul samt biomasse.

Den økonomiske usikkerhed ved boringerne har gjort, at geotermi har ligget i dvale i årtier. Imens er sol- og vindenergi stormet frem. Det ser ud til at ændre sig fra i år. To faktorer spiller ind:

For det første er der de politiske krav og generelle efterspørgsel på mere grøn energi. Behovet er hidtil blevet løst ved at plastre landskabet til med flere vindmøller, solceller og biogasanlæg. Den type grønne omstilling er dog ved at blive bremset af mangel på plads, og naboprotester ved udsigten til larmende, beskæmmende eller ildelugtende energikilder i baghaven. Men vi skal altså have mere grøn energi. Geotermi er oplagt. Underjordisk er det kun regnorme og muldvarper, der bliver forstyrret. Overjordisk behøver boringen blot plads svarende til et straffesparksfelt på en fodboldbane.

STILSKIFTEDet nu lukkede Mærsk Olie og Gas hev sort energi op af undergrunden i mere end 50 år. A.P. Møller Holdings geotermienhed fremhæver, at de nyder godt af de erfaringer, når borebisserne, analytikere og ingeniører nu skal til at hive grøn energi op. Foto: Claus Bonnerup, Ritzau Scanpix

For det andet har den øgede efterspørgsel på mere grøn energi ændret risikovilligheden. Nu ser vi danske selskaber såsom Geoop og geotermenheden i A.P. Møller Holding med helt nye forretningsmodeller. De mener at have så meget styr på boringer og drift, at de tilbyder de kommunale fjernvarmeselskaber at opretholde dele af eller alle økonomiske risici. Lige fra de første boringer til hele driftsfasen. Fjernvarmeselskaber eller forbrugerne risikerer derfor ingen uforudsete udgifter ved mislykkede forsøg på geotermi.

Regningen bør tages af dem, der har de bedste forudsætninger og kompetencer til at planlægge og drive udvindingen af geotermisk energi og derved undgå hændelser, der giver merudgifter,” siger Samir Abboud, direktør for geotermi i A.P. Møller Holding, fra en pause under forhandlingerne med det kommunalt ejede selskab AffaldVarme Aarhus om levering af geotermi til borgerne i Aarhus. De første boringer skal ske i år, og støder de på et reservoir, skal der bygges et geotermisk anlæg med grøn varme til 100.000 husstande. Sker det, bliver der tale om Europas største geotermiske anlæg.

Opdateret den 20.januar:
Den danske regerings mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 lader sig heller ikke gøre uden kulstoflagring og øget brug af geotermi.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: