Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Alle i et parforhold er umulige at holde ud. Elsk hinanden alligevel, befaler filosoffen Alain de Botton

  • 14. juli 2017
  • 5 min.
BLINKE-BLINKE"Jeg lover dig, at jeg er svær at leve sammen med." Forfatter og filosof Alain de Botton vil indføre realistiske løfter i parforholdet. Illustration: Jackie Lay / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Vi har brug for nye vielsesritualer, skriver forfatter og filosof Alain de Botton. Hvis han herskede over verden, ville han neddæmpe optimismen i de nuværende ægteskabsløfter for at undgå raseri og bitterhed senere.

De moderne samfund har udviklet meget detaljerede kollektive idéer om, hvordan et ordentligt bryllup skal være – helt ned til specialiserede blomsterarrangementer, stolebetræk, gaver til brudepigerne og talernes korrekte rækkefølge. Det er meningsløst og bidrager overhovedet ikke til at opfylde et bryllups sande mission: at gøre ægteskabet til en succes.

Først og fremmest har vi brug for nye vielsesritualer. Det er løfter, vi afgiver på vegne af mennesker, som ikke findes endnu, og om omstændigheder, vi endnu ikke helt kan forestille os. Ikke desto mindre har de den vigtige funktion i det mindste at være et forsøg på at styre vores reaktioner på fremtidige spændinger. Problemet med de nuværende ægteskabsløfter er deres optimisme, der bør neddæmpes radikalt for at undgå raseri og bitterhed senere.

Løfterne skal med præcision formulere, hvad der kan få os til at ønske at blive skilt igen – og bekræfte for os, at vores derpå følgende tristhed ikke vil være noget usædvanligt eller en personlig forbandelse. Her følger et udvalg af ægteskabsløfter, som et par kunne afgive i mit utopia:

BONUSINFO: Alle på Zetland fik i julegave sidste år (godt nok først i februar) Alain de Bottons bog The News.

  • Jeg erkender, at jeg – på utallige måder, som jeg ikke kender til endnu – er svær at leve sammen med.
  • Vi lover at lade være med at gå i panik, når vi om nogle år kommer til at opfatte det, vi gør i dag, som den dårligste beslutning i vores liv.
  • Når du opfører dig nedrigt og kalder mig for en forbandet skid, skal jeg bestræbe mig på at huske, at det dybest set skyldes, at du er såret – ikke at du grundlæggende er ondskabsfuld.
  • Der er noget meget væsentligt galt med os alle. Vi lover at lade være med at se os om efter andre at være sammen med. De andre er i virkeligheden ikke bedre. Når man først kommer ind på livet af folk, er alle mennesker umulige at holde ud.

Ved et utopisk bryllup skulle gæsterne give parret forskellige slags gaver. Først og fremmest skulle de fremlægge beretninger om, hvorfor deres egne ægteskaber var svære, og hvorfor de selv var vanskelige at leve sammen med.

Intet kan gøre os gladere end at høre om andres problemer, som det implicit ville fremgå af disse gaver. Når det ser mørkt ud i ægteskabet, kan man vende sig mod disse gaver, gennemgå sine venners og slægtninges beskrivelser af deres ægteskabelige problemer og ende med følelsen af, at nok står man i en forbandet situation, men – og det er vigtigt – man er ingenlunde alene.

I mit utopia ville man blive gift af en filosof eller psykoanalytiker (i modsætning til de to overflødige typer, man ser i dag: præsten og borgmesteren). Vielsen skulle være en slags eksamen eller afslutning for et par, der havde gennemgået et omfattende kursus af mindst 12 måneders varighed i selvindsigt og gensidig uddannelse i relationens psykologi.

Den romantiske kultur antyder, at relationer grundlæggende er baseret på følelsestilstande: blidhed, savn af den anden person, seksuel passion. Dette er indlysende uansvarligt. I mit utopia skulle der indføres en ny, mere logisk og klassisk tilgang, som talte for anstrengende bevidste forsøg på at tilegne sig en moden forståelse af kærligheden. Mange ægteskabelige færdigheder vil være analoge med en minerydders.

I mit utopia ville bryllupsdagen svare til en eksamensafslutning – kulminationen på et års intense studier af et af de mest indviklede og akademiske emner i verden.

Serie: Hvis jeg herskede over verden ...

I denne serie svarer en stribe kløgtige mennesker på, hvad de ville gøre, hvis de enerådigt herskede over verden. Du kan blandt andet læse bud fra den norske forfatter Karl Ove Knausgård og rigmanden Richard Branson.

Jeg ville også ændre tilgangen til bryllupsbillederne. Fotografernes mål er at bevare essensen af brylluppet og gøre den tilgængelig for os, når vi senere har brug for den. Men et album med bryllupsbilleder bør ikke alene og ikke engang primært anskues som en visuel registrering af en specifik dag og de tilstedeværende. Fotografens opgave er at skabe en række kunstværker taget hen over mange dage og måske slet ikke på selve bryllupsdagen. De kunne minde parret om svarene på visse centrale spørgsmål: Hvorfor slog vi os sammen? Hvilke gode sider så vi hos hinanden, da vi blev gift? Hvilken indflydelse har hver enkelt persons familie på relationen? Hvor normale er ægteskabelige problemer i samfundet som helhed?

I de efterfølgende år ville vi så se tilbage på vores bryllupsbilleder’ inden for rammerne af brylluppets overordnede formål: De ville i en vis udstrækning bidrage til at overbevise os om, at vi skulle blive sammen.

Brylluppets idé – og de indviklede ritualer, det er indlejret i – fokuserer i øjeblikket ikke på vores virkelige behov. Men det betyder ikke, at vi lige så godt kan smide hele ceremonien over bord. Vi har stadig behov for ceremonier og institutioner, de skal bare udformes bedre end de nuværende. Vi bør tage bryllupsdagenes potentielle muligheder meget seriøst og kollektivt gå ambitiøst til værks.

Utopisk tænkning minder om drømme. Men i virkeligheden er en af den utopiske tænknings formål at lægge afstand til dumme fantasier. I stedet for at opfatte drømmebrylluppet’ som noget med palmetræer og swimmingpools, der glider over i det dybblå hav, burde vi spørge os selv, hvordan et bryllup ville se ud, hvis det virkelig skulle bidrage til, at ægteskabet blev bedre. Det burde kunne give os inspiration, når vi går i gang med at reformere vores nuværende middelmådige praksis.

Artiklen er tidligere udgivet hos Prospect Magazine og oversat til dansk af Ole Lindegård Henriksen.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem