Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Facebooks værste døgn. Sådan lagde en tilfældig fejl verdens kommunikation ned

Den digitale infrastruktur er lidt magisk. Og yderst skrøbelig. Facebooks bedste dage kan være bag dem.

Illustration: Nicolai Oreskov Westh for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


6. oktober 2021
9 min.

Det skulle egentlig bare have været en uskyldig lille opdatering, som ingen skulle opdage. Men da en it-ansat hos Facebook mandag aften trykkede på en knap, skete der ikke lige det, der skulle ske. Og i de efterfølgende minutter faldt de vigtigste kommunikationssystemer på hele kloden sammen som dominobrikker. Et digitalt system så sindrigt konstrueret, at det tog næsten seks timer at få det bragt tilbage i nogenlunde fornuftig stand igen.

Nedbruddet hos Facebook, som varede fra mandag aften og indtil langt ud på natten, er historien om en til tider nærmest magisk digital verden, hvor vi gratis kan sende videooptagelser på tværs af kontinenter, kan åbne fysiske døre med et tryk på vores mobiltelefoner og styre temperaturen i soveværelset med en app. Lige indtil kæden bliver brudt, og vores digitale skrøbelighed og afhængighed af især ét gigantisk amerikansk selskab træder endnu mere tydeligt frem. Og fordi nedbruddet skete, da det skete – på bagkant af en afslørende whistleblower-lækage og et stort aktiedyk, blev det samtidig symptomatisk – et billede på en digital kolos, som stadig nyder en unik magtposition, men som ikke desto mindre begynder at vakle lidt i leddene. Det er historien om Facebooks værste døgn.

Her er seks spørgsmål om og svar på det ret vilde nedbrud og Facebooks fremtid.

1. Hvad var det nu lige, der skete?

Jeg lover, at det ikke bliver alt for teknisk. Men det er værd lige at forsøge at forstå, hvad der egentlig skete. For det kommer til at ske igen, og denne slags nedbrud påvirker os alle. Klokken var 17:39 dansk tid mandag den 4. oktober 2021, da millioner af mennesker kloden over simultant opdagede, at intet skete, når de ville på Facebook eller Instagram. De fleste kender til lidt bøvl med internettet, og nogle gange skal routeren lige genstartes, eller man skal slå wi-fi fra og til på telefonen. Intet hjalp her. For fejlen lå i Californien. Og i de efterfølgende minutter spredte fejlen sig til hele kloden. Milliarder – ja, milliarder – af mennesker kunne pludselig ikke agere, som de plejede. Facebooks største globale nedbrud i mere end et årti var en realitet.

Effekten var øjeblikkelig og total. Under andre nedbrud har tjenesterne været langsomme eller svært tilgængelige, men her var der virkelig slukket på den store kontakt.

Det var, som om Facebook lige pludselig bare sagde: Farvel, vi smutter nu’,” sagde John Graham-Cumming, teknologichef hos Cloudflare, et selskab, der hjælper med at styre internettets massive datatrafik.

Med nedbruddet faldt tjenester som Instagram, Messenger, WhatsApp, 3D-brillerne Oculus og tusindvis af tilknyttede funktioner, der for eksempel giver folk mulighed for at logge på apps og dermed styre rumtemperatur, åbne døre og tilsvarende. I Indien er internettet nærmest lig med Facebook, og i mange lande er WhatsApp ubetinget det vigtigste kommunikationsmiddel. Nedbruddet var massivt.

Internt i Facebook var der kaos. Alt fra sikkerhedssystemer til interne kalendere, e-mails og vigtige systemværktøjer virkede ganske enkelt ikke, fortæller The New York Times. Flere medarbejdere kunne ikke komme ind i Facebooks egne bygninger, fordi ikke engang deres adgangskort virkede. Det føles, som om vi har snefri,” tweetede en af Instagrams chefer. Facebook havde låst sig selv ude.

2. Hvorfor brød det hele sammen?

På grund af den prekære timing – som vi kommer tilbage til – blev der på det pludselig overordentligt velbesøgte Twitter spekuleret over, om nedbruddet mon skyldtes et hackerangreb eller ligefrem intern sabotage fra en utilfreds Facebook-medarbejder. Men ifølge Facebooks officielle forklaring er forklaringen mere banal: Fejlen opstod på interne routere, der koordinerer trafikken mellem Facebooks datacentre.

Hvis man forestiller sig internettet som en fysisk verden og kigger på et kort, så er den nemmeste måde at forklare uheldet på noget i denne retning: Facebooks enorme servere stod under hele nedbruddet fortsat som enorme bygninger og kørte sådan set upåklageligt. Men alle veje frem til serverne var med ét forsvundet.

Den lidt mere tekniske forklaring handler om, hvordan man hurtigst får for eksempel billeder fra Facebooks servere til din telefon. Det klarer den såkaldte Border Gateway Protocol, der lidt forenklet sikrer, at data flyder af den hurtigste eller billigste vej. Det har stor betydning, når man flytter adskillige tusinde gigabytes hver time. Når BGPen ved en fejl bliver indstillet forkert, sker der lige præcis ingenting. Og det var dét, der skete for Facebooks servere.

Først da en række computerkyndige folk fik fysisk adgang til et af Facebooks datacentre i Santa Clara lidt syd for San Francisco i Californien, lykkedes det øjensynligt at få genstartet den rigtige maskine. Klokken var 00:33 natten til tirsdag, før Facebook igen turde sige, at systemerne var i gang igen. At vejene var vendt tilbage. Til de mennesker og virksomheder, som verden over er afhængige af os: Vi beklager,” hed det i en erklæring. Nedbruddet havde varet i mere end seks timer.

Der er intet, der tyder på hacking eller anden ondsindet handling.

3. Hvad lærte vi så?

Personligt trykkede jeg adskillige gange i løbet af mandagen på Instagram- og Facebook-ikonerne på min iPhone. Selv om jeg udmærket kendte til nedbruddet, bad min hjerne mig alligevel om at trykke. Som en ryger, der rækker hånden ud og pludselig har tændt endnu en livsforkortende cigaret. Eller som i mit tilfælde: at jeg pludselig har åbnet køleskabet og fundet et stykke chokolade. Det sker næsten helt af sig selv.

På de sociale netværk, der fortsat var i luften – Reddit, Snapchat, LinkedIn og Twitter – var der mandag aften heftig trafik. Twitter havde sin største dag nogensinde, og som selskabet skrev på sin konto, mens det væltede ind med frustrerede Facebook- og Instagram-brugere: Hej til bogstaveligt talt alle.”

Det skortede i det hele taget ikke på memes og kække kommentarer.

Lad os holde Facebook slukket, til vi opnår flokimmunitet,” som den amerikanske journalist Katie Rife skrev.

Dagen efter skrev den danske tech-journalist Christiane Vejlø på Twitter, at hun faktisk var skuffet over at vågne og se, at Facebook igen virkede.

Tænk hvis Facebook bare forsvandt på en dag og var væk. Hvordan ville det ændre verden?” spurgte hun på Twitter.

Hendes følgere svarede med en række interessante observationer, der gjorde det tydeligt, at Facebook har sat sig på hele vores liv. Vi har ikke længere telefonnumre på selv nære venner, vi har udliciteret det til Facebook at huske, hvornår familiemedlemmer har fødselsdag, og det er på Facebook, at bedsteforældrene kan følge med i deres børnebørns liv. Det er her, at vores offentlighed og privatliv udspiller sig.

Men det er ikke kun vores privatliv, der er uløseligt forbundet med Facebook. Egmont var det første selskab i Danmark, der lod store dele af deres interne kommunikation erstatte af Workplace – Facebooks kommunikationsværktøj til virksomheder. Også det forsvandt ud i ingenting mandag. Heldigvis var det ikke i dagtimerne, hvor værktøjet bliver aktivt brugt af medarbejderne i hele Norden.

Vi har af samme grund flere forskellige it-mæssige løsninger for at sikre os, hvis der sker nedbrud,” siger Line Aarsland, kommunikationsdirektør i Egmont. Og den erkendelse skal mange virksomheder nok også komme til i disse dage.

Og så var der alle dem, der bare gerne ville have deres normale liv tilbage igen:

Åh Gud, jeg er ved at blive ensom, og der er kun gået fire timer,” som den amerikanske filmskaber og klummeskribent Eisha Sultan skrev på Twitter.

4. Kan det ske igen?

I en verden, hvor vores teknologiske, økonomiske og kommunikationsmæssige infrastruktur i stigende grad afhænger af internettet og gigantiske dataselskaber, kan man sagtens forestille sig endnu mere omfattende nedbrud enten lokalt i Danmark eller i hele verden.

Det er blot fire måneder siden, at internetselskabet Fastly gik ned i 50 minutter og afbrød forbindelsen til digitale nyhedsmedier som BBC, CNN og Le Monde.

I sommer var en lang række betalingsløsninger, herunder Dankort og MobilePay, nede i flere timer efter et teknisk nedbrud. Det førte blandt andet til lange køer ved Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

Og den slags nedbrud kan sagtens ske igen. Det må vi nok faktisk forvente.

Facebook er i forvejen blevet anklaget for at samle for meget magt i ét selskab. Det skader konkurrencen, og det skader datasikkerheden, har anklagerne været fra både europæiske og amerikanske myndigheder. Nu kan man tilføje, at de store virksomheder også risikerer at skade vores forsyningssikkerhed. Når et så kolossalt firma går i midlertidigt vinterhi, så går en stor del af verden også ned.

5. Kommer nedbruddet på et godt tidspunkt for Facebook?

Indrømmet: Det er et lidt ledende spørgsmål. For svaret er et kæmpe nej. Nedbruddet kommer på det måske værste tidspunkt for Facebook, der ellers har gennemlevet adskillige større skandaler de seneste år, fra fake news til russisk valgpåvirkning af både Brexit og USAs præsidentvalg i 2016 og folkemordet i Myanmar.

Lige nu er Facebooks hovedpine dog mest symboliseret i en kvinde ved navn Frances Haugen. Den 37-årige dataanalytiker og projektleder arbejdede hos Facebook, da en række ubehagelige sandheder pludselig stod hende klart: at mange teenagepiger mister deres selvværd på grund af Instagrams algoritmer, at misinformationen om vacciner er mere udbredt, end offentligheden kender til, og at Facebook bevidst har bygget et system, der skaber splid i stedet for samhørighed.

Haugen forlod Facebook i maj og skrev en sidste besked på selskabets interne system: Jeg hader ikke Facebook. Jeg elsker Facebook. Jeg vil redde det.”

Hun gav derfor en stak digitale filer med i alt flere end 10.000 interne dokumenter til avisen The Wall Street Journal, der med Frances Haugens hjælp den seneste uge har dokumenteret Facebooks dobbeltspil med flere store afsløringer.

I disse dage giver Frances Haugen forklaring til de amerikanske myndigheder om de såkaldte Facebook Files, og ved en høring forleden fik Facebook læst og påskrevet af den amerikanske kongres. 24 timer før Facebooks nedbrud gav Haugen et interview til tv-programmet 60 Minutes, hvor hun beskyldte Facebook for at vildlede befolkningen, når det kommer til det sociale medies fremskridt – eller mangel på samme – i forhold til at bekæmpe hadtale og misinformation.

For en god ordens skyld: Facebook afviser kategorisk kritikken fra Frances Haugen.

Teknologijournalist Kevin Rose fra The New York Times har fulgt Facebook gennem flere år, og efter at have nærlæst Facebook Files, kom han frem til en overraskende erkendelse i en klumme forleden: Facebooks bedste dage er formentlig bag dem.

Ifølge Rose viser de mange dokumenter et selskab, der forsøger at finde en vej ud af alle kriserne, men som intet fornuftigt kan finde. Et kendetegn, skriver han, på et selskab på vej mod døden.

Denne form for nedtur er ikke nødvendigvis synlig udefra, men internt i selskabet ser man hundreder af små foruroligende tegn på det hver eneste dag,” skrev Kevin Rose.

Facebooks største udfordring er ungdommen, der ganske enkelt har lyst til noget andet end Facebook. Og faktisk er det ikke kun Facebook, som de unge forlader – også Instagram er begyndt at miste brugere til især TikTok. Som en 11-årig dreng i en markedsundersøgelse fundet blandt Facebooks interne papirer sagde det: Facebook er for gamle mennesker.”

6. Hvad kostede nedbruddet Facebook?

Kombinationen af Frances Haugen og en ueffen it-tekniker et sted i Californien har på ét døgn skåret 4,9 procent af Facebooks værdi.

Dermed har selskabet tabt hele 15 procent siden midten af september. Det er ikke småting, men Facebook har fortsat en markedsværdi på lige under 6.000 milliarder kroner.

Nu skal man næppe bekymre sig om Facebook-stifter Mark Zuckerbergs privatøkonomi, men alene mandagsfaldet har kostet ham 39 milliarder kroner. Han er nu – ifølge finansmediet Bloomberg – kun verdens femterigeste lige efter Elon Musk, Jeff Bezos, Bernard Arnault og Bill Gates. Zuckerberg er dog stadig personligt god for 780 milliarder kroner.

Det er værd at huske på, at aktiekurser går op og ned. Og Facebook i oktober 2021 er markant rigere end Facebook i oktober 2020.

Så lige nu klarer Facebook sig fint. Også efter nedbruddet.

Under de seks timer uden Facebook, WhatsApp, Messenger og Instagram nåede mange at spørge sig selv, hvordan det egentlig er, at disse enorme digitale selskaber påvirker vores liv. Og kunne vi mon undvære dem, hvis de pludselig forsvandt – sådan for altid. Facebooks værste frygt er, at vi finder ud af, at det kan vi godt.