En januarnat ved midnatstid sidste år stod der flammer op fra en af de absolut vigtigste bygninger i Kolding. En transformatorstation, et stort summende anlæg, der fordeler elektricitet til hele byens centrum, var gået i brand. 20.000 koldingensere havde ingen strøm, og 15.000 ingen fjernvarme til at holde vinterkulden ude. Kolding var, meget bogstaveligt, gået i sort.
Det brændende el-anlæg farvede nattehimlen orange, men da brandvæsenet ankom, kunne de ikke gøre andet end at se på. Pøsede de vand på ilden, risikerede de at blive grillet med hud og hår. Al strøm til anlægget måtte først afbrydes, og det var en større operation: Gaderne var pludselig blevet farlige, fordi lyskurvene var gået i sort med resten af Koldings centrum, så to teknikere fra det lokale energiselskab røg ind i en politibil og blev med blå blink eskorteret rundt til 15 mindre anlæg i byen. Et efter et blev anlæggene afkoblet, og slukningsarbejdet kunne begynde. Efter fire timer var strømmen tilbage i de mange husstande. Trefor, som energiselskabet hedder, forklarede senere, at en kortslutning var skyld i branden. Men bare nogle uger senere brændte det igen i Kolding.
En anden af byens transformatorstationer havde selvantændt, og 5.000 koldingensere måtte undvære strøm et par timer en onsdag aften, før elektricitet fra andre anlæg kunne tage over. Men i januar i år brændte det igen-igen i Kolding. En midlertidig transformatorstation, der var blevet sat på resterne af den første, der brændte ned, stod i flammer ved tretiden om natten. Om morgenen vågnede 12.000 husstande i den østjyske by til et liv uden strøm eller varmt vand i radiatorerne eller under bruseren. Internettet var også nede.
I 99,99 procent af tiden har vi strøm i Danmark. Et næsten komisk, men dog helt officielt tal. Vores elnet fungerer virkelig godt, men det er på lånt tid. I takt med at vi bygger vindmølle- og solcelleparker og køber elbiler, som vi lader op hjemme i carporten, og installerer strømslugende varmepumper til at lune vores huse op på kolde dage, belaster vi elnettet som aldrig før.
Vi taler meget om, hvordan vi nedbringer vores CO2-udslip, men sjældent om det elnet, som udgør hele fundamentet under den grønne omstilling, og lige nu står vi et kontraintuitivt sted: Hvis vi skal være CO2-neutrale, skal vi bruge langt mere strøm end i dag. Når energien ikke kan komme fra fossile brændstoffer, skal den komme et andet sted fra. Det kræver to ting: Først skal strømmen være grøn – sidste år var den det 80 procent af tiden, det højeste nogensinde. Det næste er, at vores elnet skal håndtere et markant større energiforbrug end i dag. Det anslås i en ny rapport, at vores energiforbrug vil stige over seks procent hvert år, og mens brandene i Kolding ifølge Ewii og Trefor ikke skyldes overbelastning af elnettet, men tekniske fejl, er en brændende transformatorstation et tilpas dystopisk sympol på det, vi skal frygte: nedbrud, strømsvigt og mørke. Men der er en anden fremtid.
I forsyningsindustrien er man lige nu i gang med en gennemgribende digitalisering af vores elnet. Man forbereder sig især på elbilernes indtog. “Vi ser ingen overbelastning lige nu, men der begynder at ske noget,” fortæller NRGI, et østjysk energiselskab. I fremtiden vil vi have et voldsomt energiforbrug på ellers stilfærdige villaveje – med maksimal belastning klokken 16, når folk kommer hjem og på samme tid sætter elbilen i opladeren, begynder at kokkerere, sætter måske en tøjvask over, tørretumbler og varmer huset op med elektriske varmepumper. Det kan elnettet i dag ikke håndtere, og transformatorstationer ville bryde sammen. Og så bliver der mørkt og koldt, og end ikke din mobil kan blive ladet op. Og vi står på vippen af det.
Hvis vi i 2030 skal have nedbragt vores CO2-udslip med 70 procent, som er regeringens mål, forventer Dansk Energi, at vi samtidig fordobler vores strømforbrug. Det er ret vildt. Strømmen skal bruges på at fremstille brintbaserede brændsler til den tunge transport og industrien, til at erstatte fjernvarme med elektriske varmepumper, til flere datacentre og til at oplade en million el- og hybridbiler hver eneste dag. I dag er der 2,8 millioner personbiler i Danmark. Af dem er 46.000 elbiler og 57.000 hybridbiler, der alle afhænger af det samme: koloenorme mængder strøm.
Spørger man industrien, er der tre måder, vi kan opgradere vores elnet til en super-elektrisk fremtid: business as usual-modellen, den dyre model og den smarte model. Den første model er den dystopi-fremkaldende, hvis vi samtidig skal være CO2-neutrale i 2050. Vælger vi den, altså gør, som vi altid har gjort, så “ser vi ind i fremtid med strømnedbrud og kø og bøvl ved ladestanderne, har Lars Aagaard, øverste chef i Dansk Energi, sagt i forbindelse med en rapport. Elnettet kan “simpelthen ikke klare en fremtid med millioner af elbiler”. Så den model er ue.
Så er der den dyre. Her spenderer vi rundt regnet 48 milliarder kroner frem mod 2030 og betragteligt mere frem mod 2050 på at grave tusindvis af kilometer kobberkabler ned og fylde vores byer med endnu flere transformatorstationer. Med den model vil vi aldrig mangle en eneste kilowatt i vores liv. Et sådant elnet, siger Dansk Energi, vil kunne “klare alt – også efter elbilernes indtog”. Men på grund af den høje pris får den ikke industriens anbefaling. Det efterlader os, skægt nok, med den smarte model.
Det er her, vi når historiens egentlige hovedperson: data. Vi får masser af grøn strøm ind i elnettet, men vi fordeler den ikke optimalt. Vi kan formentlig spare milliarder, hvis vi fordeler strømmen klogere, mener forsyningsindustrien. Men det kræver, at industrien får adgang til meget detaljerede data om, hvordan og hvornår vi bruger el, vand og varme. På den måde kan de variere prisen, så du, der oplader Teslaen om natten, betaler mindre. Det er klima-nudging, der skal afbøde spidsbelastninger og nedbrud, men det er også en risikabel satsning. Den smarte model afhænger af, at vi lader os overvåge og vil indrette vores liv på helt nye måder i den grønne omstillings navn. En forstad i Jylland er allerede koblet på et mere intelligent elnet, og i Fredericia mødte jeg en mand, der håber, vi andre følger trop.
På tagterrassen af en høj bygning på havnekajen i Fredericia peger Søren Skov Bording, en 42-årig vestjyde i blå skjorte, ud over havet. Derude i horisonten har vi Lillebæltsbroen, siger han. “Og det smukke ved vores udsigt er, at broen binder Danmark sammen, som også er det, vi er sat i verden for.” Søren Skov Bording er direktør for Center Denmark, en nonprofit-fond, der fungerer som en slags cloud for forsyningsdata fra indtil videre 400.000 husstande.
Drømmen med Center Danmark, fortæller han, er at blive broen mellem borgerne og landets vand-, varme- og elselskaber ved at være et neuralt helle, hvor alle danskernes samlede forbrugsdata bor. Fordi på serverne kan Søren Skov Bordings ansatte sortere data og få overblik over, hvad der forbruges af vand, varme og el i Danmark – endda i realtid. Det vil sige sekund for sekund, døgnet rundt. “Det er i dag svært at forudsige, hvor der bliver købt elbiler og sat solceller på tagene,” siger Søren Skov Bording. “Det gør det meget kompliceret for selskaberne at forstærke elnettet, og vi ser mere og mere, at transformatorstationer bliver overbelastet.” Ved at indsamle data, siger han, kan vi udvikle algoritmer, der bedre kan forudsige forbruget. “Vi skal vide her og nu, hvordan forbruget ser ud på landsplan, så vi kan se, hvor der er overbelastning, så vi kan sprede forbruget ud.”
For at forstå datas rolle i den grønne omstilling skal du forestille dig at tænde kaffemaskinen om morgenen. Straks får Center Danmark at vide, at du er ude af fjerene og i gang. Og når man har data om, hvornår millioner af danskere tænder kaffemaskinen, kan man udvikle algoritmiske modeller, der bedre kan forudsige energiforbruget. I dag sker det, at energiselskaber må slukke for vindmøller, når det blæser, fordi strømmen ikke kan aftages i elnettet, måske fordi et kraftværk et sted kører på fuld damp. Søren Skov Bording forestiller sig et Danmark, hvor data kan styre balancen mellem strømmen, der kommer ind og ud af nettet, og på den måde også styre, hvornår eksempelvis elbilerne på villavejene skal oplades: fuldt smæk på, når det blæser, og så skrue ned, når vinden løjer af. Det er det, industrien får ud af at dele data med Center Denmark: Her kan de selv – men også forskere, start-ups og øvrige virksomheder – få før utilnærmelige mængder data til at bygge teknologier, der (måske) redder kloden.
Det er forsvarstalen. Men Søren Skov Bording og industriens goodwill afhænger af, at vi mener, at et elektrificeret grønt land står mål med midlet derhen: en hidtil uset grad af dataindsamling om vores liv. Forsyningsdata er noget af det mest intime, vi har. Dit strømforbrug sladrer om, hvornår du forlader huset, kommer hjem og lægger dig på puden, vandforbruget sladrer om, hvornår og hvor ofte du går i bad. Anya Wang, der er pressechef for Ewii, et energiselskab i Trekantsområdet, som har støttet Center Denmark med startkapital, skriver, at de eksempelvis så, vi gik senere i bad om morgenen under corona. Fra klokken 7:00 til 7:30. “Dit energiselskab ved allerede ret meget om dig og dine vaner,” skriver hun. “Vi er inde i dit hus via din elmåler, vandmåler, varmemåler og fiberboks … Men i dag kommer de data ind lidt hulter til bulter, fordi de ikke er digitaliseret og sorteret, så derfor er det ikke rigtig noget, der har været et privatlivsproblem før nu.”
For som de øvrige forsyningsselskaber, der har tilmeldt sig Center Denmark, vil Ewii vide mere om dig og mig. Og i virkeligheden handler det måske om at overveje, hvor meget godt der kan udrettes i verden, i hvert fald ifølge industrien, hvis selv vores mest intime data såsom ens døgnrytme blev frigivet til et formål, vi synes er vigtigt, og som vi ved ikke bruges mod os. I en forstad til Kolding står man i den virkelighed lige nu.
Lidt uden for Kolding har Trefor, den lokale el-leverandør, forvandlet forstaden Nørre Bjert til det, de kalder et levende laboratorie. Her indsamler man data fra 164 husstandes elforbrug for at følge med i, hvad der sker, når der kommer flere og flere elbiler i carportene. “Vi er ved at installere de sidste sensorer ude i elnettet,” fortæller Claus Urup, der er Trefors projektleder og selv bosat i byen. Lige nu modtager de data i en-times-intervaller, som deles med Center Denmark. “Næste skridt er at få data i realtid,” siger han. For skal man afbøde en pludselig overbelastning et sted i elnettet, skal man have data ind med nul sekunders forsinkelse.
Trefor har udpeget Nørre Bjert, fordi folk i det område er rimelig velhavende og nok vil købe en del elbiler over de næste år. Og ved at følge forstadens strømforbrug håber Trefor at kunne styre Nørre Bjerts elnet mere intelligent. “Hvis alle skal have en elbil, er vi nødt til at have styr på, hvem der lader hvornår,” siger han. Måske, siger Claus Urup, vil data-indsigterne spare forstaden for at få brækket vejene op og lagt kabler ned og få en summende transformatorstation som nabo. “Ingen gider bo ved siden af dem,” som han siger.
Over hækken har Claus Urup ikke talt med sine naboer om, at de bor i et levende laboratorium og får deres elforbrug overvåget. For de ved formentlig ikke, at de er forsøgsdyr, siger han. “Vi har fjernaflæste målere derude, og det er dem, vi i første omgang har gjort brug af.” Så hvordan kan det overhovedet være lovligt? Claus Urup forklarer, at Trefor har lovhjemmel til at dele kunders data til forskningsbrug. Så når Trefor får data fra de 164 husstande, bliver det sendt videre til Center Denmark. Her bliver dataet anonymiseret, så intet angivelig kan føres tilbage til ét hjem. Når det er gjort, kan dataet gives videre til forskere på landets universiteter, der deltager i forsøget. “Målet er,” siger Søren Skov Bording, “at vi skal videregive så detaljerede datasæt som muligt, helt ned til husstandsniveau, man ved bare ikke hvilken husstand.” Med dataet kan forskere udvikle algoritmer, der bedre kan fordele strømmen i elnettet, som Trefor til sidst kan vælge at anvende. Det er hele økosystemet, som industrien håber at elektrificere Danmark med. Men, spurgte jeg Søren Skov Bording, hvordan kan I på den ene side anonymisere og samtidig stille meget præcise data til rådighed – er det foreneligt? “Det er der, vi står nu, så det håber jeg, vi lykkes rigtig godt med.”
Der findes to skrækscenarier ved at skovle forsyningsdata ind fra vores hjem. Ens kommune vil kunne bruge ens vandforbrug til dyneløfteri og se, hvor mange der bor i en husstand. “De er konstant på jagt efter sociale fuskere, og der er ingen tvivl om, at de data, vi får ind, ville kunne hjælpe dem meget,” siger Søren Skov Bording. Og strømdata, der sladrer om, at ens vaskemaskine synger på sidste vers, kan bruges til at målrette reklamer med vaskemaskiner. Men siger direktøren: “Dyneløfteri og markedsføring er simpelthen ikke formålet med Center Denmark. Vi må ikke dele ikke-anonymiserede data.” Og kun, siger han, hvis en virksomheds formål med at få fingre i forsyningsdata falder under den grønne omstilling, får de adgang til anonymiserede data.
Allerede i dag kan man logge ind med NemID gennem Center Danmarks hjemmeside og give adgang til ens husstands forsyningsdata. “Drømmen er,” siger Søren Skov Bording, “at du vil kunne logge ind og faktisk se, hvem du deler data i anonymiseret form med. Måske ville du endda kunne se, hvem der bruger dine data og med hvilke formål, og du vil kunne sige: Jeg vil gerne dele data til de her formål, men ikke de her.” Det, siger han, ser “jeg som den rigtige vej frem”.
Hele fundamentet under et CO2-neutralt Danmark, som Søren Skov Bording drømmer om, er Dansk Energis smarte model: et datadrevet forsyningsnet, der ned på sekundet kan følge med i alle husstandes forbrug og på den måde undgå, at transformatorstationer bliver overbelastet. Men Dansk Energi har også sagt, at den model er en satsning. Direktøren Lars Aagaard sagde i 2019: “Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad fremtiden bringer, og om vi rent faktisk bliver i stand til at styre elforbruget så stramt, som vi forudsætter.” I den fremtid ligger der også, at vi som forbrugere skal underkaste os vind og vejr. Og hvordan vil det liv se ud?
I Nørre Bjert, fortæller Claus Urup fra Trefor, er der snak om, at husstandene kan få sat en pære op indenfor, der lyser grønt, når strømmen kommer fra vind og sol, og rødt, når strømmen kommer fra gas og kul. “Det interessante er,” siger han, “hvor mange der vil flytte noget forbrug på grund af det. Vil man høre på sin tørretumbler hele natten, fordi pæren lyste grønt, inden man gik i seng?” Måske, svarer han, hvis den grønne strøm er billigere. “Hvis jeg som borger skal have nogen ind og styre mit forbrug, så får jeg taget noget frihed, og hvordan skal jeg kompenseres for det?” En mulighed, der tales om, siger han, er at sænke prisen på strøm, når pæren lyser grøn. Men hvor meget dyrere skal strømmen være, når den lyser rødt? “Hvis jeg skal betale 2.000 mere om året, fordi min elbil ryger direkte i laderen, når jeg kommer hjem, så gør jeg det.” Han vil ikke risikere pludselig at skulle rykke ud midt om natten, og han så kommer ud til en bil med fladt batteri.
Spørgsmålet er også: Hvor meget af vores strømforbrug kan vi reelt flytte? Lyset skal tænde, når man går på wc om natten, og de fleste vil næppe vente til klokken 22 med at tænde komfuret og lave aftensmad. I dag ved vi ikke helt præcist, hvad potentialet er.
Hos Center Denmark tror Søren Skov Bording ikke på røde og grønne pærer. “Der vil være enkelte, der har købt en Tesla, der synes, det er spændende.” Men det vil gå over. I stedet tror han, at energioptimeringen vil ske i det usynlige. Måske, siger han, vil offentlige bygninger været lunet godt op, når man møder ind om morgenen, fordi det har blæst meget om natten – og de derfor har fyret op. På den måde vil vores energiforbrug blive styret automatisk: Dine hårde hvidevarer vil summe lidt mere, når solen skinner. Din bil oplader om natten, hvis det blæser. Fremtiden er uvis, og lige nu handler det for forsyningsindustrien om at få fingrene i vores data, så de kan designe elnettet efter vores mønstre. Og måske vi også en dag vil skulle indrette vores liv efter data.