Det her er vigtigt at vide, hvis du skal sammenligne Danmarks og Sveriges corona-strategi

Foto: Magnus Andersson / TT / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

09:01

Især én udtalelse fra et fransk interview med den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell er blevet gengivet igen og igen i internationale såvel som danske medier de seneste dage. Vi ser ikke den smittestigning, som mange andre lande har,” sagde han til France 24. I sidste ende vil vi se, hvor stor forskel det har gjort at have en strategi, der er mere bæredygtig, som kan holde i lang tid, i stedet for en strategi, der handler om at lukke ned, åbne op og lukke ned igen og igen.”

Det er meget nemt at sætte sig ind i, hvorfor Anders Tegnell, der er chefarkitekten bag den svenske corona-strategi, har haft lyst til at sætte sig i en lænestol og give et 13 minutter langt interview til en fransk tv-station om den svenske coronasituation lige nu. I foråret, hvor landets smitte- og dødstal slog blandt andet Danmarks med flere længder, blev Anders Tegnell kaldt både døv og blind og sammenlignet med både Donald Trump (gulp!) og den såkaldte Komiske Ali. (Komiske Ali var tilnavn for en irakisk diplomat, der på pressekonferencer i Irak i 2003 fastholdt, at Irak ikke var ved at blive invaderet, imens omkring 177.000 amerikanske og britiske tropper var på vej ind i landet – ægte gulp!). Nu ser tallene helt anderledes ud. De seneste 14 dage er der registreret 28.4 smittetilfælde per 100.000 indbyggere i Sverige, imens der er registreret mere end det dobbelte – nemlig 74.1 – i Danmark. Og tallet er langt værre i lande som Storbritannien, Frankrig og Spanien.

Det første, man nødvendigvis må sige i den sammenhæng, er, at man skal tage tallene med et lille forbehold. Der kan være stor forskel på, hvor mange man får testet i de forskellige lande. Læge på Rigshospitalet Jens Lundgren, der står i spidsen for flere forsøg med behandlingen af corona, påpegede i sidste uge for mig, at det er svært overhovedet at sammenligne vores egne smittetal nu med dem i foråret, fordi vi tester mange flere nu end tidligere. Ikke desto mindre: Tallene stammer fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og bliver også brugt til officielt at monitorere de forskellige landes coronasituation. Lige nu er den altså, at de svenske indlæggelses- og dødstal over en lang periode er gået ned og ser ud til at fortsætte med det – mens de i for eksempel Danmark er begyndt at stige. Det rejser selvfølgelig det samme spørgsmål som i foråret: Hvis strategi vinder? Anders Tegnell går ind i efteråret med en vis portion tillid” til sin strategi, får han også sagt i interviewet. Så her er tre vigtige forhold at være opmærksom på, hvis man vil sammenligne den svenske og den danske strategi i corona-bekæmpelsen.

Først: Lad os lige få styr på forskellen på strategierne.

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at den danske strategi i marts var en massiv nedlukning af samfundet. Gradvist er genåbningen morfet til en strategi, hvor der bliver indført gradvise restriktioner, når smittetallet stiger.

I Sverige valgte man i stedet for en bred nedlukning, en … hvad skal man sige, smal variant. I foråret anbefalede svenskerne alle over 70 år at gå i selvisolation. Det blev forbudt at besøge plejehjem. Men alle under 16 år måtte fortsat gå i skole, og barer og caféer fik lov at holde åbent. Målet var det samme som i Danmark – at holde sig under den grønne kurve”, det vil sige sørge for, at sundhedsvæsenet kunne følge med udbredelsen af virusset – men metoden var forskellig. Begge steder har idéen været at begrænse smitten, og det gør man ved at holde afstand til hinanden. Imens de danske myndigheder har sørget for at lukke ned for at tvinge” os til at holde afstand, har den svenske strategi baseret sig på frivillighed.

Nu har man så besluttet at ophæve besøgsforbuddet på svenske plejehjem fra den 1. oktober. Det nationale besøgsforbud på plejehjem var en af de sværeste beslutninger, vi skulle tage under pandemien,” siger Lena Hallengren, der er socialminister i Sverige. Men det var nødvendigt, og jeg er glad for, at vi nu kan afslutte besøgsforbuddet.”

Det er en misforståelse at tro, at restriktionerne i Sverige har været meget blide.

Okay, så hvordan sammenligner man så, hvad der virker bedst? Man begynder med at aflive den idé, at restriktionerne i Sverige nødvendigvis har været meget blide. Det er en idé, der florerer flere steder og vel beror på, at man ikke har valgt at lukke kraftigt ned for især det private erhvervsliv. Men dels har restriktionerne så til gengæld ikke været specielt blide ved de svenske ældre, som har betalt prisen for den relativt åbne” tilgang andre steder i samfundet ved at måtte isolere sig selv, fordi de er mest udsatte. Dels har svenskerne også skruet ned for deres samfundsaktivitet og er blevet bedt om at holde afstand – selv om de er blevet bedt om at gøre det frivilligt.

I interviewet påpeger Anders Tegnell, at den nedgang i smittetallet, man ser, først og fremmest skyldes, at svenskerne følger retningslinjerne. Befolkningen har en meget høj tillid til myndighederne,” siger han. Dertil kan det også have en effekt, at immuniteten er højere, fordi smitten i foråret bredte sig mere i Sverige. Men Anders Tegnell afviser, at han går efter flokimmunitet. Ingen sundhedsmyndigheder har som mål, at folk skal blive syge,” siger han. Den svenske strategi, fortsætter han, består i en langsom og mere stabil spredning af smitten – i stedet for pludselige stigninger.

Det er heller ikke sikkert, at den strategi bliver specielt billig i kroner og øre. Det påpegede professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard for mig i telefonen i sidste uge. Lige nu sidder han og regner på forskellen i omkostningerne af corona bekæmpelsen mellem Sverige, Norge og Danmark. Der er noget, der tyder på, at de svenske omkostninger stort set har været de samme som i Danmark,” siger han og understreger, at det formentlig især skyldes, at den svenske eksport er mere følsom end den danske, fordi vores eksport især drejer sig om medicin og fødevarer, og det skal folk have uanset hvad”, som Jes Søgaard siger.

Anders Tegnell advarer faktisk selv i interviewet mod at tro, at det har været en let” nedlukning i Sverige. Vi har droslet det svenske samfund alvorligt ned,” siger han og fortæller, at svenskerne rejser langt mindre, og at 80-90 procent af befolkningen svarer, at deres liv er blevet alvorligt påvirket af corona. Så jeg tror, man begår en fejl, hvis man tror, at den svenske lockdown var mindre effektiv, bare fordi den var frivillig. I mange henseender var den lige så effektiv og havde lige så mange negative effekter som andre landes.”

Indtil videre er der flere døde i Sverige. Men det kan vi ikke konkludere noget ud fra (endnu).

Det vigtigste tal at kende, når man sammenligner Danmarks corona-strategi med Sveriges, er dødeligheden. Primært fordi dens størrelse i Sverige er … høj. Indtil videre er flere end næsten ti gange så mange mennesker – relativt til befolkningens størrelse – døde i Sverige i forhold til i Danmark. Isoleret set kunne det nemt afgøre kampen mellem strategierne til Danmarks fordel. Men heller ikke dét er så enkelt.

Dels er det tidligt at vurdere strategierne. Svenskerne har hele tiden været åbne om, at de har valgt, hvad de mener er en langsigtet strategi, som koster meget i begyndelsen – men som i det lange løb vil redde liv. Sverige oplevede en meget kraftig epidemi tidligt,” siger Anders Tegnell i interviewet. Og derudover kan vi se, at med den samme strategi, som vi havde dengang, har vi nu nærmest ingen tilfælde på plejehjem, og vi har haft en meget lav dødelighed i flere måneder. Så der er ikke nogen tæt sammenhæng mellem strategien og dødeligheden.”

Ikke desto mindre har Anders Tegnells strategi dog fået meget kritik af flere svenske læger og epidemiologer for netop at have højnet dødstallet. En meget stor portion af de døde skyldtes udbrud på plejehjem i foråret, hvor flere tusind blev ofre for coronaen. Anders Tegnell begrunder det selv med, at de ikke var beskyttet godt nok. Det skyldtes en svaghed i systemet for ældreomsorg. Selvfølgelig gik noget galt. 5.800 mennesker døde,” sagde han. Det var ikke noget, vi regnede med, og det var ikke noget, vi planlagde eller håbede på. Så det gik galt. Men det betyder ikke, at strategien har slået fejl.”

Det er med andre ord alt for tidligt at gøre et regnebræt op mellem landenes strategier. Og måske bliver det aldrig muligt. Til sidst i interviewet gør Anders Tegnell klart, at selv om han tror på den svenske model – så tror han ikke nødvendigvis, at den ville virke uden for Sverige. Vi former,” siger han, alle vores modeller ud fra de kontekster, vi bor i.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: