signature

83 ting Helikopteren lærte i 2018 (herunder: at kaffen på jobcentre bliver brugt som våben)

Mod stjernerne2018 var et år med store drømme og store fald. Collage: Mathias Hoeg for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Zetlands daglige nyhedsbrev har været forbi syv-otte historier om dagen, hver dag, hele året. Her er alle de nyheder kogt ned til 83 små og store ting om, hvad 2018 var for et år, og hvordan vores land og verden fungerede eller ændrede sig.

Min vigtigste opgave, når jeg hver dag sidder og laver Zetlands nyhedspodcast og -brev, er at have styr på det, der hedder DAGSORDENEN.

Når man er nyhedsjournalist, er det nærmest det, man laver; man forsøger at forstå DAGSORDENEN. Man vil helst være dagsordenen. Man vil helst ikke ende ved siden af den, eller nedenunder. Bagom dagsordenen er helt perfekt. Foran dagsordenen kan være godt. Men at være efter dagsordenen er nærmest no-go, når man laver nyheder.

Jeg har det blandet med de her regler. For man kan godt have det stramt over, at alle medier nogle gange halser efter den samme historie. Men samtidig er der en ret stor værdi i, at vi alle sammen kigger det samme sted hen på samme tid, at vi alle sammen taler om det samme, bare i et kort øjeblik eller et par dage. Det er sådan noget, der får et land til at hænge sammen, tror jeg.

Men modsat mange nyhedsjournalister synes jeg, det at være efter dagsordenen bare er et vidunderligt sted at være. Støvet har lagt sig, hændelsesforløbet står klart, man kan gå argumenterne igennem, og man kan gå i gang med at forstå. Det mest lærerige, jeg har oplevet som journalist, er at se tilbage på dagsordenen.

Så det har jeg gjort. Jeg gik tilbage til 1. januar 2018 og gik så igennem hvert eneste nyhedsbrev, vi har lavet i år. Og så vurderede jeg, om hver enkelt nyhed, set i bakspejlet, var værd at huske. Om den gav os ny viden, om den var et vendepunkt, eller om den fortalte os noget fundamentalt om, hvordan verden fungerer. Om den lærte os noget. Det var der 83 nyheder, der gjorde. Her har du dem i (næsten) vilkårlig rækkefølge lagt i kategoriserede bunker.

I øvrigt: 2018 var speciel, fordi der for en gangs skyld var én ting, der var den vigtigste. Ét stykke information, der overskyggede alle andre i år. Og hvis du kun vil læse om den ene ting, så scroll helt ned i bunden.

Hvis du gerne vil se alt det andet, vi også lærte i 2018, så begynd lige her:

Hvad vi lærte af skandalerne

Nyhederne handler først og fremmest om alt det, der er for galt. Sådan var det også i 2018.

#1: Svindlen med udbytteskat handlede om én skatteblanket
Danmark er blevet svindlet for 12,7 milliarder kroner i udbytteskat. Mange andre lande har oplevet det samme, men i lande som Tyskland eller Schweiz var historien, at et internationalt netværk af spekulanter havde kørt en sofistikeret operation med aktiekarruseller og den slags. Ikke i Danmark. I år kom det frem, at de spekulanter, der snød os, kun behøvede at lyve på én enkelt skatteblanket.

#2: Det kostede 2.500 kunder at være ansvarlig for en af verdens største hvidvaskskandaler
Det er så mange kunder, Danske Bank tabte i løbet af tre måneder i år. I løbet af foråret og sommeren kom det for alvor frem, hvor stor skandalen egentlig var. Banken undersøger stadigvæk 1.500 mistænkelige milliarder, der flød igennem bankens estiske filial. Mange af pengene kom fra russiske kriminelle, for eksempel, og blev skibet videre til skattely. Sagen har også kostet bankens topchef og bestyrelsesformand jobbet, og Bagmandspolitiet undersøger, om nogle af topfolkene skal i fængsel.

#3: Man kunne åbenbart ikke arbejde ved et skrivebord af glas
Det mente Niko Gründfeld i hvert fald. Han var kulturborgmester i København, indtil han gik af efter blandt andet en sag om, at han havde brugt 130.000 kroner på at indrette sit borgmesterkontor.

Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld fra Alternativet har fået nyindrettet sit kontor for 130.000 kroner. Foto: Emma Sejersen / Ritzau Scanpix

#4: Et landshold med spillere fra røven af 2. division er faktisk ret underholdende
Hele året, nærmest, har DBU og spillerne på Danmarks herrelandshold i fodbold kæmpet om, hvem der skulle tjene reklamepenge på landsholdet, og hvordan man egentlig skulle have det som spiller. Konflikten udmøntede sig i et overraskende interessant scenarie, hvor de faste spillere nægtede at møde til kamp. DBU blev derfor nødt til at stille med et hold alternative spillere, der blev fundet i især 2. division.

#5: Det var svært ikke at elske historien om den omvendte Robin Hood
I oktober trådte børne- og socialminister Mai Mercado frem for den ventende presse og fortalte, at en medarbejder i Socialstyrelsen gennem mindst 16 år havde bedraget Satspuljen for mindst 111 millioner kroner. Historien fortalte os dels noget, vi godt vidste, dels kom den totalt ind fra højre. Det, vi vidste, var, at nogle dele af den danske stat er uigennemskueligt bureaukratisk. Én af dem er Satspuljen, som altså sender penge til tusindvis af forskellige projekter for udsatte borgere gennem et sindrigt system. Systemet var så uigennemskueligt, at man ret nemt kunne svindle i det. Men den person, der er mistænkt for svindlen, kom ind fra højre. 64-årige Britta Nielsen levede på overfladen et normalt liv og var meget offentlig ansat-agtig. Men som flere medier har vist, smed hun penge efter dyre biler, en safaripark i Sydafrika og fuldblodsheste.

#6: Danmark er blevet et sted med politiske attentatforsøg
Der var hele to i 2018. Den ene handlede om en dansk-tyrker, som PET pludselig måtte skibe i sikkerhed. Den anden handlede om, at en iransk efterretningstjeneste gik efter en separatistgruppe, der havde en afdeling i Ringsted. Frygten for, at dét ville ske, fik i september politiet til at trykke på den helt store knap og lukke halvdelen af landet ned. Det hele viste sig at være en misforståelse. Woopsie.

Hvad vi lærte om, hvordan vi går og har det med os selv og hinanden

Om vores sind, vores kroppe, vores sammenhængskraft og vores selvforståelse

#7: 2018 blev året, hvor danske jobcentre var nødt til at flytte kaffeautomaterne, fordi kaffen blev brugt som våben af utilfredse borgere

#8: Kun én ud af fem danske unge drikker sig fuld hver weekend. Det er dog stadig europarekord. På den dårlige måde.

#9: Kun hver femte voksne dansker er overvægtig. Dét er til gengæd europarekord på den gode måde.

#10: Hver dag er 17.000 danskere sygemeldt med stress. En gennemsnitlig lønmodtager har lige under syv sygedage om året. En eller to af dem er på grund af stress eller dårligt psykisk arbejdsmiljø.

#11: To ud af tre danskere mener, de er kristne. Selv om medlemstallet af Folkekirken faldt (igen) i år, så steg andelen af danskere, der direkte sagde, de er kristne.

#12: Halvdelen af Folketingets medlemmer har hemmelig adresse. De bliver konstant udsat for chikane og trusler.

#13: En marginal amerikansk tv-vært kan sætte Danmark på den anden ende. Kan du huske Trish Regan? Hun er vært på Fox Business, nummer 100-et-eller-andet på listen over mest sete tv-kanaler i USA. I en udsendelse i august sammenlignede hun Danmark med Venezuela, og himlen blev sat i bevægelse for at tilbagevise alle hendes påstande.

Trish-talkDet er hende til højre, der er Trish Regan fra Fow Business Network Foto: Chuck Burton, AP / Ritzau Scanpix
Hvad vi lærte om, hvordan vi går og har det, sådan finansielt

It was the best of times, it was the worst of times.

#14: Det danske landbrug skylder nu 312 milliarder kroner væk. Sommerens tørke var hård ved landets landmænd. Organisationen Landbrug & Fødevarer vurderede, at den i sig selv kostede 6,4 milliarder kroner i tabt fortjeneste og ekstra udgifter, og det gjorde kun den gældsbombe, som landbruget sidder på, værre. Indtil videre er omkring 130 landbrug gået konkurs i år, og tørkens konsekvenser kommer til at strække sig langt ind i 2019.

#15: En mand ved navn Kjeld har penge nok til at kunne holde Danmark kørende i 25 dage. Tankeeksperiment: Hvis den danske stat løb tør for penge, og landets rigeste person, Lego-ejer Kjeld Kirk Christiansen, blev tvunget til at betale gildet, ville han have penge nok til næsten en måned.

#16: I gennemsnit tjener danske kvinder 15 procent mindre end deres mandlige kolleger

#17: Den gennemsnitlige pris for en bolig steg i år til 2,4 millioner kroner. I 2017 lå gennemsnittet på 1,9 millioner kroner. Det var den slags tal, der fik analytikere til at råbe finanskrisen kommer”.

#18: Der er nu over 87.000 danskere, der tjener over en million kroner om året. Det er cirka 5.000 mere end året før. Samtidig er der 10.000 færre, der tjener mindre end 200.000 om året.

#19: 3,8 milliarder mennesker er middelklasse eller derover. Engang levede flertallet af verdens befolkning i fattigdom. Nu lever halvdelen af os for over 50 kroner om dagen, hvilket mange forskere kalder middelklasse. Og tallet vokser og vokser og vokser og …

#20: Danmark har ikke længere rekord i skattetryk. Frankrig er nu det OECD-land, der har det højeste skattetryk. Det skete, efter det danske skattetryk i år faldt fra 46,2 procent heeeeeeelt ned til 46 procent.

#21: Det var nærmest umuligt at tjene penge på aktiemarkedet. Uanset om man havde investeret i aktier, obligationer eller råvarer, har det været nærmest umuligt at tjene penge i 2018. Grunden: Flere centralbanker hævede renten, og så var USA og Kina fanget i en gigantisk handelskrig.

#22: I august måned var der 1.928.300 mennesker i Danmark, der gik på arbejde og modtog løn. Det er det højeste antal nogensinde.

Ting, der sluttede

#23: TV Avisen kommer til at savne X Factor
I foråret sendte DR for sidste gang X Factor, og diskussionen handlede om, hvorvidt programmet var public service eller ej. Og der kan vi bare stilfærdigt nævne, at når der ikke er X Factor, ser 10 procent af Danmarks befolkning TV Avisen. Når der var X Factor, så 25 procent af befolkningen TV Avisen imellem talentshowets to dele.

#24: Prins Henriks største bedrift var, at han var i pagt med sig selv
Det sagde han i et interview med Euroman. Siden 1966 havde han sat sit store, personlige præg på det danske kongehus og var en figur, der kunne vække virkelig mange følelser i danskerne. Han blev kaldt provo-prins og rebel samtidig med, at han understøttede Dronning Margrethe og skubbede hendes popularitet frem. Den 13. februar sov han stille ind.

#25: Den liberale verdensorden kommer til at savne Angela Merkel
Det her blev året, hvor den længst siddende regeringschef i Europa begyndte at trække sig tilbage. Efter alt det, USA er på vej igennem – du ved – blev Angela Merkel af flere udråbt til den nye leder af den frie verden. Men valgnederlag på valgnederlag hjemme i Tyskland har svækket hendes parti og hendes koalition så meget, at hun i oktober forlod posten som partiformand og har meldt sin afgang som kansler i senest 2021.

#26: Det er ikke længere nationalstaterne, der har førertrøjen i rummet
Det amerikanske firma SpaceX fløj flere missioner, og – kan du huske det? – firmaets ejer sendte en rød Tesla i kredsløb om Mars. I øvrigt: Det var også året, hvor Danmark sendte sin tungeste ting nogensinde op i rummet, en satellit på lidt over 300 kilo.

HøjtDa firmaet SpaceX skulle vise, at deres nye raket rent faktisk virkede, skulle raketten jo have en eller anden last med. Det blev så en Tesla. Foto: Ritzau Scanpix

#27: Assad vandt reelt krigen i Syrien. Hvis man da kan kalde det det. Oprøret startede fredeligt i 2011, udviklede sig til en blodig borgerkrig, og oprørerne nåede helt ind i hovedstaden Damaskus, få kilometer fra Præsident Assads bolig. Så meldte Rusland og Iran sig ind i krigen på hans side, og nu, hvor 2018 er ved at være slut, sidder Assad igen på størstedelen af territoriet i Syrien.

#28: Det er nærmest umuligt at undslippe bandernes klør. En mandag aften i november holdt Nedim Yasar bogreception for en ny bog om hans liv i bandemiljøet og hans forsøg på at komme ud af det og leve et normalt liv. Da han forlod receptionen, blev han skudt. Han døde af sine kvæstelser. Yasar fortalte om, hvordan man må kravle på hænder og fødder ud af miljøet. Og det liv, man kommer ud til, er tomt. I bogen fortalte han om, hvordan han har måttet lære helt basale ting som at bruge sprog i stedet for magt. Og han skulle gøre det hele, mens han så sig over skulderen af frygt for, at gamle bekendtskaber ville hævne sig over, at han havde forladt miljøet. Hvil i fred.

Ting, der begyndte

#29: Socialdemokratiet gentænkte, hvordan de gerne ville regere landet
Efter i 25 år at have dannet alliance med De Radikale, meldte Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen i foråret ud, at det var slut. Efter næste folketingsvalg vil S helst danne en etpartisregering. Samtidig var der rod i blå blok, der var pludselig flere partiformænd, der meldte sig som statsministerkandidater, og det var, som om en ny æra af ustabilitet i dansk politik begyndte.

#30: Kina har (næsten) fået en diktator
Ved årets kongres i det kinesiske kommunistparti fjernede man grænsen for, hvor mange år kommunistpartiets leder må beholde posten. Dermed kan præsident Xi Jinping blive siddende på ubestemt tid, og verdens største land og næststørste økonomi gik fra et etpartisystem til et enmandssystem.

#31: Vi har åbenbart et ret løst forhold til ordene øde ø”
Lige nu bor der omkring 200 udviste asylansøgere på et center i Midtjylland. Nogle af dem er dømt for kriminalitet, nogle nægter bare at rejse hjem. Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede at flytte centeret ud på en lille ø, blandt andet for at presse beboerne endnu mere til at forlade Danmark.

#32: Vi gik igang med at forbyde bander
I sommers, efter flere årtiers tilløb, besluttede Rigsadvokaten at forsøge at forbyde Loyal to Familia, fordi det er en forening, der virker ved vold”. Forbuddet skal testes ved en domstol, men indtil da betyder det, at det er ulovligt at gå med bandens logo, og ulovligt for de registrerede medlemmer at mødes. Og så blev bandens leder er blevet udvist. Shuaib Khan, som han hedder, er dømt adskillige gange ved danske domstole, men det er først i slutningen af året lykkedes myndighederne at overbevise Højesteret om, at det betyder, at han skal udvises. Danske politikere var virkelig, virkelig glade.

#33: Frygten for atomvåben genstartede
USAs præsident Trump meldte i efteråret ud, at han vil trække USA ud af en nedrustningsaftale med Rusland. Aftalen handler om mellemdistanceraketter. Den blev indgået i 1987 og var et vigtigt vendepunkt for Den Kolde Krig. Trump mener, Rusland har overtrådt aftalen ved at opstille missiler flere steder i det vestlige Rusland. Vi er i virkeligheden kun et par mislykkede aftaler fra et nyt våbenkapløb. Hvis USA rent faktisk trækker sig, er det store spørgsmål, hvorvidt landet også vil droppe aftalen om de store langdistancemissiler. Hvis dét sker, så står vi om føje år uden nogen aftaler til at stoppe Rusland og USA for at begynde at pumpe atomvåben ud. Igen.

Her er dilemmaerne, der optog os

#34: Vi fandt ikke ud af, hvad samtykke” egentlig betyder
En sag fra Herning satte i september fundamentalt spørgsmålstegn ved, om vores voldtægtslovgivning egentlig fungerer. Fire mænd blev frifundet for voldtægt mod én kvinde. Kvinden sagde, at hun var blevet dopet og tvunget til samleje og anden kønslig omgang uden at kunne gøre modstand. Mændene blev dømt for at have optaget og delt videoer af seancen – men frifundet for voldtægt, fordi det ikke kunne bevises, at kvinden sagde fra. Lige siden har politikere og organisationer forsøgt at finde ud af, om man måske kunne straffe folk for uagtsom voldtægt – men det er ikke lykkes at komme i mål.

#35: Vi kunne ikke finde ud af, om ulven var vild på den gode eller dårlige måde
Alle eksperter manede til besindighed, men alligevel var flere folk i de områder, hvor der er blevet set ulve, nervøse for at gå tur i skoven eller stille babyer ud at sove i barnevognen. Og diskussionen handlede basalt set om natursyn. Danmarks natur (eller hvad vi nu skal kalde den) ser ud, som den gør, fordi vi i århundreder har ladet får og køer græsse over det hele. Nogle vil gerne have, at den måde at drive naturen på fortsætter. Andre – for eksempel EU – går ind for en vildere natur med flere skove, flere moseområder, flere vilde dyr.

#36: Vi kunne ikke helt finde ud af, om datacentre var en god idé eller ej
I 2018 blev der præsenteret det ene store datacenter efter det andet rundt om i landet, ejet af Apple, Google og Facebook. På den ene side er Danmark et genialt sted til de her centre. Her er køligt, masser af grøn strøm og den varme, som serverne i de her centre genererer, kunne bruges i vores radiatorer. På den anden side fylder centrene enormt meget, de giver nærmest ingen nye arbejdspladser, og det er, som om vi ikke evner at bruge mulighederne i dem. Øv.

#37: Vi kæmpede om, hvordan den offentlige samtale egentlig skal være
Ved det seneste medieforlig besluttede regeringen og Dansk Folkeparti, at DR skulle skæres med 20 procent. I september præsenterede generaldirektør Maria Rørby Rønn så planen for, hvordan det skulle spænde af. DR lukker flere kanaler og skruer ned for nyhedsdækningen på nettet. Debatten om planen handlede mest om, hvordan man får det bedste mediebillede. Skal det private marked have mere spillerum til at dominere samtalen og gøre den mere pluralistisk? Eller skal vi have de store institutioner, der kan samle hele nationen omkring for eksempel et underholdningsprogram fredag aften?

#38: Vi forsøgte at komme overens med vores afhængighed af diktatorer
EUs planer for, hvordan migration skal håndteres, indebærer allerede nu et samarbejde med Tyrkiets præsident Erdogan, der brugte 2018 til at tilrane sig meget og mere magt. Den nye plan er at lave flere af den slags samarbejder med lande som Ægypten og Algeriet, hvor EU-landene gerne vil placere lejre til asylansøgere. Ingen af planerne er endnu blevet til noget.

#39: Vi forsøgte at finde ud af, hvor internationale vi egentlig gerne vil være
Eksempel: FNs migrationspagt. Debatten om dén stak af. Flere var bange for, at den ville smække døren op på vid gab for migranter, der gerne ville til Danmark. Det afviste alle, fordi pagten ikke var bindende. Alligevel splittede pagten den danske regering til et punkt, hvor mindst to ministre gik imod regeringens officielle linje, og statsminister Lars Løkke Rasmussen til sidst selv måtte tage til Marrakesh for at skrive under. Lars Løkke endte med at vælge kompromisets vej. Og det gjorde han, fordi pagten ikke ændrede noget ved dansk politik, og fordi det er den eneste mulighed for at løse et problem, som vi ikke kan løse på egen hånd.

Hvad årets bedste citater lærte os

Nyhederne er ofte rodede og fyldt med gråtoner og nuancer. Derfor er det rart, når der engang imellem er nogen, der sætter den lige i skabet.

#40: Klimaminister Lars Christian Lilleholdt er nok ikke personen, der tænker på, hvad der skal ske i Danmark om 100 år”
Det sagde han selv i et interview med Dagbladet Information i januar.

#41: Forsvaret er også en slags velfærd”
Det sagde Socialdemokratiets Bjarne Laustsen i januar. For første gang siden Den Kolde Krig valgte politikerne at bruge flere penge på Danmarks Forsvar i stedet for at spare.

#42: De Olympiske Lege var et lynkursus i homoseksuel æstetik, politik og personlighed”
Der var 14 udøvere ved vinter-OL i Pyeongchang, der var åbent homo- eller transseksuelle. Det er det højeste antal nogensinde ved et OL.

#43: Peter Madsen søgte vores blik og fik det”
Det skrev Informations Morten Frich om retssagen mod Peter Madsen. Ubådsbyggeren blev i efteråret dømt skyldig i at have dræbt journalisten Kim Wall på sin ubåd.

#44: Vi opdaterer vores privatlivsvilkår”
Det skrev … alle. 2018 stod i dataens tegn. I foråret vedtog EU reglerne om GDPR, hvilket fik alle fra Facebook til os her på Zetland til at kigge på, om man behandlede folks data ordentligt. Og den ene skandale efter den anden om lækkede persondata viste igennem året, at det gør vi … ikke.

#45: Hende der jeres skattedame. Hun hader virkelig USA
Det sagde USAs præsident Trump til EU-kommissionsformanden Jean-Claude Juncker. Det handlede om konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der i 2018 (igen) lagde sig ud med USAs techgiganter og blandt andet udskrev den største bøde i EUs historie. Den lød på 32 milliarder kroner og gik til Google.

#46: Det koster cirka nul kroner”
Det var transportminister Ole Birk Olesens vurdering af prisen for regeringens planer om en kæmpe kunstig ø med boligplads til 35.000 borgere ud for København. Og så er det jo dejligt, at det offentlige plejer at være gode til at vurdere priserne for den slags.

#47: Det er svært at finde erfarne jomfruer”
Det sagde Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet, under en høring på Christiansborg om hvidvask. Det handlede om, hvorvidt der var for mange tidligere bankfolk ansat i det tilsyn, der skal kontrollere bankerne.

#48: I haven’t got the foggiest idea what is going to happen”
Ja, den måtte være på engelsk, for i begyndelsen af november opsummerede BBC-analytikeren Chris Mason ret præcist den frustration, man – jeg, vi – har været igennem i år, når vi har forsøgt at dække Brexit. Det har været én lang ørkenvandring gennem et ukendt og absurd landskab, hvor vejen frem konstant har ligget hen i tåge. Tak, Chris.

Hvad vi lærte om verden omkring os

#49: USAs præsident blev udsat for et mini-statskup
Den legendariske journalist Bob Woodward beskrev i bogen Fear: Trump in The White House blandt andet, hvordan Trumps egne embedsmænd har skjult oplysninger for ham, stjålet dokumenter fra hans bord eller vildledt ham for at undgå, at nogle af hans katastrofale beslutninger” rent faktisk blev gennemført. Og senere, i en anonym kronik, fortalte en topembedsmand, at flere af Trumps medarbejdere er gået sammen om at virke som en modvægt til præsidenten, som de kalder irrationel og paranoid.

#50: Det var – igen – en dårlig idé at tro, at en diktator var klar til at reformere sit land
Saudi Arabiens kronprins og reelle leder Mohammed bin Salman begyndte året med at tillade biografvisninger, og inden da havde han givet kvinder tilladelse til at køre bil, og alle de ting fik flere til at tro på, at han måske var … anderledes. At han ville styre Saudi Arabien i en mere liberal retning. Siden da har bin Salman skruet op for krigen og rædslerne i Yemen, hans regime har slået hårdt ned på borgerrettighedsaktivister, og så har folk fra hans inderkreds, så vidt vi ved, beordret et mord på systemkritikeren Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i Istanbul.

#51: Sultkatastrofer er ikke længere naturskabte, men menneskeskabte
I 1980’erne og 1990’erne var sultkatastrofer noget, der opstod, når lande blev ramt af tørke eller andre ekstreme vejrforhold. I dag opstår sultkatastrofer på grund af fejlslagne stater og krige. I 2018 kom den lektie tydeligst og mest katastrofalt til udtryk i Yemen.

#52: Vi kunne eller ville ikke gøre noget ved forfærdelige overgreb på civile
I Ghouta, en forstad til Syriens hovedstad Damaskus, udspillede sig i februar en massakre på civile, som var svær at beskrive og forholde sig til. Forstaden var belejret i månedsvis af det syriske regime, så de 400.000 civile i byen hverken kunne få medicin eller mad. I april tyede regimet – igen – til giftgas. 42 mennesker blev dræbt.

#53: Sydkorea slukkede for verdens største højtalere
Højtalerne stod ved grænsen til Nordkorea og blev brugt til at blæse(!) propaganda ind over grænsen. Men 2018 blev året, hvor Nord- og Sydkorea nærmede sig hinanden. Virkelig meget, faktisk. De sendte et fælles landshold i ishockey til vinter-OL, og de blev enige om nye jernbaner på tværs af grænsen.

#54: Donald Trump blev millionær som otte-årig
En gennemgang af hans fars dokumenter viste i oktober, at Trump gennem hele sit liv har fået hundredvis af millioner af sin far. Og at Trump-familien i øvrigt er blevet rig blandt andet ved skattesvindel. Trump har stædigt holdt fast i historien om, at hans succes er selvskabt, men vi gentager lige: USAs siddende præsident er beviseligt forbundet til skattesvindel. Og det er, som om vi bare har glemt den historie, fordi … ja, jeg ved ikke hvorfor.

#55: Man kan genopstå fra de døde
I hvert fald hvis man løj om, at man var død i første omgang. I en bizar historie fra Ukraine blev en russisk-kritisk journalist først meldt dræbt, og siden dukkede han op i levende live på et pressemøde. Det var et forsøg på at bevise, at Rusland rent faktisk havde sendt attentatmænd efter ham.

#56: Verden stod igen med en mæslingekrise. I 2016 var antallet af smittede rekordlavt. På to år blev antallet af mæslingesmittede firedoblet i Europa til 21.000. Vi – altså, vi som i verden – var ellers ret tæt på at udrydde sygdommen. Men for at gøre dét har vi brug for, at mindst 95 procent af befolkningen bliver vaccineret. Det er aldrig lykkes at komme over 85 procent.

#57: Mark Zuckerberg var virkelig, virkelig, virkelig ked af det
Det har været et mareridtsår for Facebook. Det var især dataskandalen, hvor 80 millioner brugere fik misbrugt deres data af et suspekt analysefirma, der gjorde ondt på verdens foretrukne sociale medie.

#58: EUs migrantkrise gik i detaljemode
For eksempel i august, hvor Italien igen nægtede et skib med flygtninge og migranter at lægge til land. Der blev afholdt et EU-topmøde nærmest kun om dét skib – og i en nyhedspodcast forsøgte vi at forstå, hvordan vi var nået dertil, at EU-landene sad og forhandlede nærmest fra migrant til migrant.

#59: Der står en løgnedetektor ved EUs grænse
I 2018, som et forsøg, stillede grænseagenturet Frontex en computer op med en animation af en grænsevagt. Den virtuelle vagt udspørger asylansøgere og scanner dem for små ansigtsudtryk, der kunne indikere, at de lyver. Videnskaben bag er … ja, den er der ikke.

#60: Verden har to ret forskellige fertilitetsproblemer.
Det ene er, at befolkningen i Afrika er i gang med at eksplodere. Det er et klimaproblem. Det andet problem er, at i halvdelen af verdens lande skrumper befolkningen. Det er et økonomisk problem.

#61: Den vestlige verdens forhold til Donald Trump kunne opsummeres i ét billede:

HyggeligtI juni var lederne fra verdens syv økonomier samlet til topmøde. Ritzau Scanpix
Viden, der er rar at have

#62: Det tog politiet ni minutter og 45 sekunder at rykke ud. I gennemsnit i hvert fald. Politiet i Fredericia var hurtigst til at komme, når der blev ringet 112. Her tog det 6 minutter og 29 sekunder.

#63: Tag cyklen, hvis du kan. Siden 2000 er der kommet 18 procent flere biler på vejene, og de seneste tre år har væksten taget fart. Hvorfor? Fordi biler og benzin er blevet billigere. I øvrigt: Danskerne pendler i gennemsnit 42 kilometer for at komme på arbejde.

#64: Indvandrere var bedre til at bryde den sociale arv end etniske danskere

#65: Putin fik opbakning fra (højst) 76,4 procent af den russiske befolkning. Vladimir Putin blev i marts – surprise – genvalgt som præsident i Rusland.

#66: Lizette Risgaard blev Danmarks måske mest magtfulde kvinde. I foråret slog to af fagbevægelsens største spillere sig sammen. LO og FTF smeltede sammen. Den nye organisation fik 1,5 millioner medlemmer, og Lizette Risgaard står i spidsen.

#67: USA stod for 35 procent af verdens militærudgifter. Og verdens samlede udgifter til militær steg med lidt over én procent på et år.

#68: Danmark har verdens bedste kvindelige fodboldspiller. Det mente The Guardian i hvert fald, der havde Wolfsburg-spilleren Pernille Harder i toppen af deres respekterede årlige liste.

#69: Verden har for første gang (måske) fået genredigerede menneskefostre. En kinesisk forsker påstod i november, at det for første gang var lykkedes at redigere i fostres dna – og at der nu levede to redigerede genbabyer. Men her ved årets afslutning er det stadig totalt uklart, om han taler sandt, og hvad der egentlig er op og ned i sagen.

Viden, du ikke rigtig kan bruge til noget

… Fordi sådan er det lidt for ofte med nyheder.

#70: Saudi-Arabien tillod igen biografer – og lagde ud med en virkelig dårlig film
I 35 år har der været religiøst forbud mod filmfremvisninger. Det blev ophævet, og den første film på plakaten var Emoji Filmen, der i The New York Times blev kaldt idiotisk”.

#71: Den danske abortlovgivning er groft sagt baseret på usikker medicinsk data fra 1950’erne og 60’erne
I 2018 fyldte diskussionen om abort virkelig meget i USA, Irland og endda Tyskland. I Danmark er diskussionen lukket totalt ned. Alle (næsten) er tilsyneladende enige om, at en grænse ved 12 uger er fin – selv om der er sket virkelig meget med vores viden om for eksempel fostre, siden grænsen blev fastsat i 70′erne.

#72: Det giver ikke længere priser, når hvide mennesker redder verden
I hvert fald ikke i Hollywood. Det er stadig ret normalt at se Hollywood-film, hvor en hvid mand (for det meste) gør noget godt for nogle minoriteter eller oprindelige folkeslag”, som det på en eller anden måde er synd for. Men den slags film får mindre opmærksomhed og færre priser.

#73: En fodboldklub bruger flere penge på sit forsvar end landet Guatemala
Manchester City i Premier League brugte i den seneste sæson cirka en milliard kroner alene på sin forsvarskæde. Det er mere, end hvad 52 af verdens lande hver især bruger på deres militære forsvar på et år.

#74: Politikere og embedsmænd i Hørsholm Kommune må ikke længere give hinanden et kram
Det handlede om, at det sender et dårligt signal, hvis de to grupper er for gode venner, sagde borgmesteren.

#75: Bornholmer-færgen har en søsyge-kvote
Ifølge færgeselskabets kontrakt må højst ti procent af passagererne på hver overfart blive ramt af søsyge. I 2018 nåede de ikke målet.

Klimaet

Samlet set har klimaforandringerne været årets største historie. Her er et par af de små ting og et par af de store ting, vi lærte.

#76: Mærsk udleder dobbelt så meget CO2 som hele Danmark
36 millioner ton CO2 på et år bliver det til. I december meldte Mærsk ud, at firmaet går efter at blive CO2-neutral i 2050. Ligesom Danmark.

#77: Island bruger mere energi på kryptovalutaer end husvarme
Det koster meget strøm at udvinde for eksempel Bitcoins. Derfor har flere kryptofirmaer lagt deres hovedsæder på Island, hvor strømmen er billigere.

#78: Næstved er Danmarks mest klimapåvirkede by
Det er i hvert fald Næstved, der har oplevet den største stigning i middeltemperaturen i Danmark. På 17 år er den steget med 1,9 grader.

#79: Isbjørnen har det fint
Den er i hvert fald ikke truet eller ved at uddø. Isbjørnens kvaler er ellers blevet et yndlingssymbol for klima- og naturorganisationer, men i år begyndte de at trække i land.

#80: Ozonhullet er ved at lukke sig
Det er snart 30 år siden, verdenssamfundet forbød de gasarter, der var med til at nedbryde ozonlaget. Nu begynder forbuddet at få effekt.

#81: Turisme står for otte procent af verdens CO2-udslip
Og Danmark er en af de store syndere.

#82: Vi er – i bedste fald – på vej mod en tre graders stigning
I oktober udsendte FNs klimapanel en rapport om, hvad vi ved om klimaforandringer, og hvordan det går med at bekæmpe dem. Og forskerne skrev, at det ville kræve en total mobilisering af nærmest alle samfundssektorer for at nå målet om, at temperaturen kun stiger med 1,5 grader inden århundredets udgang. Vi lærte også, at dét er der ikke rigtig nogen, der tror på længere. Næste fokus er, om vi kan holde os under 2 graders temperaturstigning – men med den nuværende indsats er vi nærmere på vej mod 3 eller 4 graders stigning.

... Og til sidst: Den vigtigste ting, vi lærte i 2018

#83: Vi er her endnu
Vi ved, at verden bliver varmere, og at klimaforandringerne allerede nu spiller en rolle i, at vi oplever mere ekstremt vejr. I år lærte vi også, at fænomener som smeltende sne i polarområderne, monsunregn i Indien og optøning af permafrosten i Sibirien kan påvirke og forstærke hinanden og skubbe på klimaforandringerne. Vi er på vej hen imod en markant anden virkelighed over hele planeten. Og vi ved, at forskernes modeller tyder på, at vi risikerer at ramme et punkt, hvor der er blevet sat så mange processer igang, at vi ikke længere kan stoppe forandringerne.

Men den vigtigste ting, vi overhovedet lærte i 2018, kom i en rapport i august. Den fortalte alt det ovenstående, men den fortalte også, at vi ikke har nået vendepunktet endnu.

Det, der gør rapporten særligt interessant, er, at vi nu for første gang har overblik over alle fænomenerne, og at vi kan se, at de kan blive udløst, selv om vi holder op med at udlede drivhusgasser og holder os under to graders temperaturstigning. Fænomenerne kan skubbe yderligere på klimaforandringerne.

Spørgsmålet er, om historierne om dommedag behøver at føre til apati. Rapporten peger på, at vi er på vej mod en markant anden verden med enorme menneskelige konsekvenser.

Men den fortalte os samtidig, at vi mennesker stadig har hånden på rattet. Og det er vigtigt. Vi kan stadig bestemme selv, hvordan det går.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem