Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Politikerne satte afgiften på elbiler op. Nu gider ingen dem længere

UAMBITIØS POLITIK Opel gider ikke Danmark. Illustration: Jørgen Stamp, Zetland


2. marts 2017
8 min.

Derfor skal du læse denne artikel

Næste gang du slentrer forbi en tilsyneladende propfyldt p-plads, så prøv at lægge mærke til det. De tomme pladser reserveret til elbiler. For mens salget af elbiler stiger på verdensplan, er det bremset i Danmark. Det kan virke som en lille sag, men det handler om en fejlslagen dansk afgiftspolitik, der vil få store konsekvenser langt ind i fremtiden.

Den tyske bilfabrik Opel er i færd med at rulle sin elbil kaldet Ampera-e ud på markedet. Det er der sådan set intet spektakulært i. Masser af bilproducenter såsom BMW, Renault og Volkswagen satser storstilet på biler, der kun kører på energi fra en stikkontakt, og lancerer løbende masser af nye modeller.

Det opsigtsvækkende er, at Opel springer Danmark over. Så mens nordmændene lige nu kan købe en Ampera-e og snart vores nabolande, er Danmark skubbet bagerst i salgskøen.

Det kan virke som en lille sag, men negligeringen af det danske marked handler om meget mere end den langsigtede udsigt for muligheden for at kaste tusinder af kroner efter et tungt litiumbatteri forbundet med et karosseri, fire gummihjul og Opels lyntakkede logo.

Det handler om en fejlslagen dansk afgiftspolitik. Det handler om oversete hjerneskader. Og det handler om, at vi forsømmer at udnytte klodens bedste energisystem til fulde.

NEDTUR 2016 var et dårligt år for elbilerne. Grafik: Jørgen Stamp, Zetland

OK, men der er jo trods alt andre elbiler herhjemme at købe sig fattig i. Hvad går vi glip af?

Ud over prisforskellen i forhold til benzin- og dieselslugerne, så har det største turnoff ved elbilerne været ængstelsen for, at man ikke kan køre langt nok på en opladning og pludselig befinder sig et sted uden adgang til en ladestation eller den hjemlige stikkontakt.

Den ængstelse pulveriserer Ampera-e. Modellen sætter markant rekord i rækkevidde blandt almindelige elbiler. Takket være dens gebommerlige 60 kWh litium-ion-batteri klarer bilen officielt 520 kilometer på én enkelt opladning (200 kilometer er rigeligt til at dække 90 procent af kørselsbehovet for de danske bilister).

Nordmændene er henrykte. Allerede inden modellen var i butikken, havde de forhåndskøbt 3.700 eksemplarer til en samlet værdi på 1,2 milliarder norske kroner. Opel Norge regner med at over 10.000 modeller suser rundt på vejene nordpå, når 2017 er omme.

Vi har altså at gøre med en model med potentiale til at overbevise de mest skeptiske om at punge ud for en elbil, næste gang de står hos autoforhandleren.

Bonusinfo. Den første elektriske bil stammer tilbage fra 1880'erne, og i New York eksperimenterede man i 1891 med elbiler og eltaxaer på vejene. Men teknologiske fremskridt på forbrændingsmotoren og masseproduktion af diesel- og oliebiler førte hurtigt til nedgangen af eldrevne biler.

Med så fine salgstal, hvorfor har Opel så ringe fidus til, at elbilen ikke også kan sælge godt på det danske marked?

Kort fortalt har Opel kigget på efterspørgslen efter elbiler i de forskellige europæiske lande og de politiske incitamenter til at øge elbilsalget. Begge dele er nærmest ikkeeksisterende i Danmark.

Årsagen hænger sammen med, at elbilerne stadig koster mere at producere og derfor er dyrere at købe end en almindelig benzin- eller dieselbil. Også fordi der simpelthen bare produceres flere traditionelle biler.

For eksempel koster den billigste femdørsudgave af den mest populære mikrobil herhjemme, Volkswagen Up!, 101.994 kroner med en traditionel forbrændingsmotor. Foretrækker du at udskifte den motor med et batteri og køre på strøm, skal du i stedet hoste op med 187.890 kroner.

For at opveje prisdifferencen og få flere grønne biler på vejene har næsten alle lande besluttet, at købere af elbiler skal forkæles ved at slippe for moms eller forskellige afgifter.

Det var også tilfældet i Danmark indtil 2015, hvor nye elbiler slap for den danske registreringsafgift baseret på bilens importpris. Den registreringsafgift er blandt de højeste i Europa, hvorfor fritagelsen var til at føle på.

Men i 2015 enedes V-regeringen sammen med S,R og DF om at nedtrappe tilskuddet i form af den manglende registreringsafgift over en femårig periode.

Skatteminister Karsten Lauritzen(V) begrundede ændringen med, at regeringen ikke ønskede at lægge afgiftsfritagelsen fast over på finansloven eller tørre regningen af på de andre bilejere med forbrændingsmotorer.

Ændringen betyder, at det løbende er blevet dyrere at købe en elbil. Fordi fra 2016 skulle nye købere af elbiler betale 20 procent af den normale registreringsafgift, 40 procent i 2017, 65 procent i 2018, og fra januar 2020 har købere af elbiler udsigt til at skulle betale det præcis samme i registreringsafgift som de kunder, der vil have et køretøj, som sluger benzin eller diesel.

Det er hovedløst at lave en indfasning af en registreringsafgift ligesom den, der bliver pålagt almindelige biler. Det vil med sikkerhed gøre det umuligt at få gang i salget og udvikle et naturligt marked for elbiler,” siger Erik Morsing, informationschef for Opel Danmark.

Bonusinfo. Elbilen udleder ikke CO2 ved kørsel, men der kan være udledning ved produktionen af strøm til bilen, alt efter om strømmen er produceret med eksempelvis kulkraft eller vindmøller.

Hvordan har den dyrere afgift på elbiler påvirket salget?
Globalt set er salget og mængden af elbiler stigende. Det er ikke tilfældet herhjemme. Antallet er ligefrem faldende. En nedgang som vel at mærke sker på et tidspunkt, hvor vi ellers samlet set køber nye biler som aldrig før.

Den 6. februar var der registreret 8.842 elbiler i Danmark mod 8.932 elbiler per 1. januar. Det viser tal fra De Danske Bilimportører og Dansk Elbil Alliance på baggrund af data fra blandt andet Skats motorregister. Nedgangen hænger sammen med, at lejede eller leasede elbiler bliver trukket ud af flåden og solgt i udlandet, men ikke erstattet af nye elbiler herhjemme.
Til sammenligning er en ud af tre nye biler i Norge elektrisk. Formentlig fordi den norske registreringsafgift er baseret på bilernes CO2-udledning og vægt fremfor bilernes importværdi.

Politikerne bør lade sig inspirere af den løsning, fordi den ikke skaber nogen store huller i den norske statskasse, der faktisk får næsten lige så mange penge ind fra registreringsafgift som i Danmark,” foreslår Lærke Flader, Branchechef i Dansk Elbil Alliance.

Bonusinfo. Hele otte gange har der været produceret elbiler i Danmark. Ingen af dem blev kommercielle succeser. Måske mest kendt er Ellerten, som bragede ind i en træbande ved en præsentation i Forum med en udmattet og træt bildesigner bag rattet.

Energimæssigt er Danmark jo et fyrtårn, som mange andre lande måler sig imod. Når vores implementering af elbiler foregår i bakgear, kan det rokke ved bilproducenternes satsning på elbiler?

Nej. Danmark er en gnalling, som ikke påvirker beslutningerne på direktionsgangene hos de store bilproducenter. Og skulle vi ligefrem udskifte alle køretøjer med eldrevne, ville det også kun rokke nogle promiller ved den globale udledning af CO2, fordi vi er så få.

Men energimæssigt misser vi en nem gevinst. For paradoksalt nok har både World Economic Forum og den europæiske forening for elreguleringsmyndigheder, CEER, her i begyndelsen af 2017 med elendigt salg af elbiler kåret vores elsystem til at være verdens bedste af slagsen. Både når det gælder pris, forsyningssikkerhed og levering af grøn strøm.

Med andre ord: Vi har altså verdens bedste fysiske vilkår for at bruge og have elbiler på vejene, men vi er et af de lande med færrest af dem.

Gevinsten for at bruge elbiler herhjemme hænger især sammen med, at de kan blive opladt om natten. Her bruger vi mindst strøm, fordi vi jo ligger og sover. Omvendt holder de vedvarende energikilder ikke pause. Særligt vindmøllerne roterer videre, så om natten har vi oftest tidspunkter med overskudsstrøm. Den grønne overskudsstrøm kan blive lagret i elbilernes batterier.

Med en stor nok flåde af elbiler kan deres batterier ligefrem fungere som lagre, der kan levere strøm tilbage i spidsbelastningsperioder.

OH LA LA Den kunne altså noget den ellert. Her er en udgave fra 1995. Foto: Polfoto

Hvad er så de direkte konsekvenser her og nu ved, at salget af elbiler bremser op?
To konsekvenser er især synlige. Den første hænger sammen med, at transporten soder Danmarks image som grøn energiduks til. Vores energiforbrug på vejene er nemlig steget 17 procent siden 1990 og udgøres af cirka 95 procent olie.

Stigningen er skidt, fordi Danmark ligesom andre europæiske lande skal mindske CO2-udslippet i transportsektoren. Og så er det ikke nok at satse på, at benzin og dieselbiler kører længere på literen, påpeger regeringens uafhængige klimaråd i en rapport.

Hvis EU eksempelvis kræver 40 procent mindre CO2 fra transportsektoren, fordrer det ifølge rådets beregninger, at vi i 2030 skal have en million elbiler på vejene. Et mål, som ifølge rådet virker umuligt at nå med de nuværende afgifter, som gør elbiler dyrere.

Den anden konsekvens med de færre elbiler har det med at drukne i debatten om CO2 og global opvarmning på grund af alt for mange benzin- og diseldrevne biler. For der er også en direkte helbredsmæssig og samfundsøkonomisk gevinst ved flere elbiler på gaderne.

Luftforureningen fra de traditionelle bilers udstødningsrør er nemlig en skjult dræber. Forbrændingsprocessen i motoren skaber partikler, der er små nok til at trænge ind i luftvejene ved almindelig vejrtrækning. Når partiklerne er røget ind i kroppen, kan de trænge ind i blodkarrene og gøre dem mere stive og tykkere. Det kan udløse forhøjet blodtryk, blodpropper og hjerneskader.*

Alene i hovedstadsregionen giver forskerne forurening fra biltrafik skylden for 80 dødsfald hvert år – til sammenligning døde 178 danskere i trafikulykker sidste år.