signature

Vi kortlagde 13 års afstemninger. Se, hvordan partierne har rykket sig på klima, økonomi, udlændinge og velfærd

MAGTENS VEJEHvordan har partierne rykket sig i dansk politik? Illustrationer/videoer: Julie Bjørnskov

Derfor skal du læse denne artikel

Efter Socialdemokratiet lancerede en ny udlændingepolitik, er der igen gang i snakken om alliancerne i dansk politik. Men hvordan stemmer partierne rent faktisk? I sommeren 2017 dykkede vi ned i substansen. Sammen med en dataanalytiker har vi analyseret de seneste 13 års afstemninger i Folketinget. Og ja, især et parti skiller sig ud: Socialdemokratiet og den måske kommende statsminister, Mette Frederiksen.

Er De Konservative rykket tættere på venstrefløjen på miljøområdet? Hvor meget bør vi lægge i flirten mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti? Hvem har faktisk flyttet sig mest, når det gælder alt fra skole og skat til den allestedsnærværende udlændingepolitik?

Spørgsmålene er mange, men svarene få. Og ofte fylder spekulationer og retorik meget i den politiske dækning.

Vi har gjort noget andet. På baggrund af omfattende datamateriale er vi dykket ned i, hvad partierne faktisk har stemt de seneste 13 år. Resultaterne er tankevækkende.

Man kan se på det sådan her: Når det bliver tid til valgkamp, plejer de fleste medier at bringe tabeller, der viser, hvad partierne siger, de vil på de forskellige politiske områder. Det følgende er en illustration, der viser, hvordan de rent faktisk har stemt på de forskellige politiske områder.

Okay, så hvad har vi gjort?

Med hjælp fra den amerikanske dataanalytiker Nimish Gåtam har vi hevet data ud af Folketingets systemer. Nimish Gåtam er uddannet fra det anerkendte it-universitet Carnegie-Mellon i Pennsylvania og har blandt andet knust data hos Yahoo og Wikimedia.

Data viser, hvordan partierne har afgivet deres stemmer i Folketinget i perioden 2004-2017 (den periode, hvor der findes sammenlignelige elektroniske data). Vi har så brudt afstemningerne ned til politiske områder.

Efterfølgende har vi brugt de store datamængder til – en anelse banebrydende, hvis vi selv skal sige det – at kortlægge de politiske alliancer på de forskellige politikområder, så man både kan sammenligne dem på tværs og over tid. Hvis du vil vide mere om selve metoden, kan du læse et notat på Zetlands site.

Det er selvfølgelig ikke eksakt videnskab – det er først og fremmest en illustration. Det er vigtigt at tage visse forbehold. Man kan eksempelvis ikke konkludere, at den ene alliance har indtaget et mere højreorienteret eller venstreorienteret synspunkt alene ud fra data uden at gennemgå hver eneste sag bag hver eneste afstemning helt konkret. (Man kan kun formode, at når EL, SF og Alternativet eksempelvis har stemt sammen og desuden stemt modsat K, DF og Liberal Alliance, så afspejler det en eller anden form for venstre-højre-linje).

Med de forbehold in mente tegner data fra afstemningerne nogle ganske interessante mønstre om udviklingen i dansk politik.

Hvad viser tallene så?

Først og fremmest fortæller data en interessant historie om ét parti: Socialdemokratiet. Hvis et parti virkelig har rykket sig, så er det Socialdemokratiet.

Mest aktuelt viser afstemningerne, at Mette Frederiksen har bragt Socialdemokratiet i en midterposition, som man enten kan beskrive som fri eller allianceløs – alt efter om man vil være partiet positivt eller negativt stemt.

Vi har prøvet at illustrere det i denne video:

Se, nu er det jo let at kritisere. At beskylde Mette Frederiksen for at have mistet den ideologiske orientering og blot følge folkestemninger eller endda beskrive hendes linje som småborgerlig. Men hvis nu man forudsætter, at det er udtryk for en bevidst politisk linje, kan man finde en klar overensstemmelse mellem hendes almindelig dansker’-retorik og hendes politiske adfærd.

Både Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen (der endnu en gang synes at have erobret en central rolle bag en socialdemokratisk leder) har markedsført den ægte socialdemokratisme som pragmatisk og dagligdagsorienteret og nok ikke tilfældigt bekendt sig til historiske socialdemokratiske karakterer som den nationalsindede Peter Sabroe snarere end klassiske partihelte som Frederik Borgbjerg og Jens Otto Krag.

Populære partidesertører som Karen Jespersen og CD-stifteren Erhard Jakobsen mente, lidt i samme tråd, at Socialdemokratiet var på afveje i 1980’erne og 1990’erne. Man skulle koncentrere sig om rammerne for danskernes hverdag, før man begav sig ud i at redde klimaet og verden for den sags skyld.

Ligegyldigt hvad man mener om den udvikling, er den interessant. Lige nu står vi mere end midtvejs inde i en turbulent valgperiode, der kan være ovre, før vi ved af det – og Mette Frederiksen har endnu ikke afsløret de store visioner for det regeringsalternativ, hun står i spidsen for. Her viser afstemningerne i folketingssalen, hvilken retning den måske kommende statsminister har bevæget sit parti.

Men lad os forlade Mette Frederiksen og kigge på alle Folketingets partier – på fire udvalgte områder.

Klima: Foghs kovending og socialdemokraternes neddrosling

Efter en international målestok er alle de danske partier relativt grønne, og selv om de fleste danskere sætter kryds i klima- og miljøfeltet, når de bliver spurgt, hvilke politiske dagsordener der optager dem, så er det ikke et politisk område, der afgør valg.

Til gengæld bliver det brugt ivrigt til at sende signaler.

Anders Fogh Rasmussen foretog en regulær kovending på klimaområdet, da han forsøgte at køre sig selv i stilling til en europæisk toppost, og Konservative har af og til forsøgt at erobre den typisk ledige position som det grønne borgerlige parti i Danmark for at differentiere sig en smule fra resten af blå blok.

Senest oplevede vi det, da Søren Pape målrettet truede med at vælte Venstre-regeringen, hvis ikke Lars Løkke fyrede den daværende miljøminister, Eva Kjer Hansen, efter en skandalesag, hvilket Løkke så de facto også gjorde.

Data fra afstemningerne i Folketinget viser også, at K under Thorning-regeringerne indtog en position midt mellem de to blokke.

Men klima- og miljøområdet kan naturligvis også bruges til at sende de modsatte signaler – eksempelvis at man kerer sig mere om danskernes hverdagsproblemer end klimaeksperternes hundredårsmodeller.

Socialdemokraterne har i den indeværende valgperiode på mange måder forladt den mere miljøvenlige position, som den grønne Auken-fløj i 1990’erne erobrede, og det virker helt bevidst.

Her har vi illustreret bevægelserne i Folketingets afstemninger på klima- og miljøområdet 2004-2017:

Lov og orden: Fra konsensus til kold krig

Udlændingepolitik har været med til at afgøre flere folketingsvalg. Og er der et politisk tema, der har optaget politikerne de seneste årtier, er det da også kontrollen med udlændingetilstrømningen.

Det reguleres typisk (efter bedste evne) i Justitsministeriet. Og det er derfor også på det, man kunne kalde lov- og ordenområdet, at man kan spore de store bevægelser i alliancerne.

Kortlægger man afstemningerne i Folketinget fra 2004 til 2017, så afspejler det meget godt dramatikken, der altså ikke alene har været ophedet retorik og symboler, men i høj grad substantiel politik.

Vi er på få år gået fra en situation, hvor der var relativt bred konsensus om lov- og ordenpolitikken blandt alle de gamle’ partier, mens Enhedslisten og Dansk Folkeparti udgjorde hver sin form for opposition til en situation med relativt skarpe fronter, der har splittet Folketinget. Vi har fået en slags kold krig på området.

Vi har haft partier – kan man også se på afstemningerne – der forsøgte at afslutte den kolde krig (Ny Alliance, senere Liberal Alliance) for siden at give op. Og vi har haft et parti, der regulært har bevæget sig fra den ene fløj til den anden. Måske kan du gætte hvilket.

Her er en kort video med bevægelserne på årtiets mest højspændte politiske område:

Økonomi og skat: Ideologisk kaos?

Hvis danskerne har svært ved at gennemskue positionerne i dansk politik inden for økonomi- og skattepolitikken, er det ikke mærkeligt.

Forleden måtte Liberal Alliance erkende, at der ikke bliver rørt ved topskatten, selv om vi vel aldrig i moderne tid har haft et mere liberalistisk parti i regering. Den udmelding kom så desuden få år efter, at en regering med det vel mest socialistiske regeringsparti i Danmarkshistorien, SF, havde lettet både topskatten og selskabsskatten.

Hvad foregår der?

Desværre giver det hele ikke nødvendigvis meget mere mening, når man ser på data over de konkrete afstemninger i folketingssalen.

Selv om Mette Frederiksen gør meget ud af sin baggrund i en arbejderfamilie, og selv om vi har chefen for 00’ernes liberale Venstre-løver i Statsministeriet, så er det bestemt ikke mellem de to partier, at skillelinjen går i økonomipolitikken i dag.

Og så lægger det vel kun til komikken, at Dansk Folkeparti – der som bekendt er en udløber af Glistrups skattenægter-bevægelse – på få år er blevet den bløde middelvare, når det gælder skat og økonomi.

Prøv selv at finde hoved og hale i denne video over bevægelserne i alliancerne i afstemningerne inden for økonomi- og skatteområdet i perioden 2004-2017:

Velfærd: Fastfrosne blokke

Der har været opbrud i dansk politik de seneste årtier – det kan næsten ikke diskuteres – men der er dog nogle områder, hvor de gode, gamle blokke synes relativt urokkelige.

Det gælder i særdeleshed (eller nærmest kun) på de klassiske velfærdsområder.

I uddannelsespolitikken for eksempel er det stadig de (karikeret sagt) rundbordsorienterede Radikale og SF, der slås mod den (også karikeret) sorte skole hos Konservative og Dansk Folkeparti.

Når der skal udskrives checks til sundhedsvæsenet, hører Socialdemokratiet fortsat til på den ægte venstrefløj, mens Radikale placerer sig i midten.

Det mest overraskende er velsagtens, at Dansk Folkeparti ikke reelt ser ud til at have lavet den bevægelse ind mod midten, som de har foretaget rent retorisk. Ser man alene på afstemningerne, hører de fortsat hjemme på højrefløjen i velfærdspolitikken, hvilket selvfølgelig også harmonerer med, at de har stemt for et væld af hårde velfærdsreformer de seneste årtier (også selv om det til tider har været under protest).

Bevægelserne i alliancerne på velfærdsområderne (eller manglen på samme) baseret på afstemningerne i Folketinget 2004-2017 har vi forsøgt at illustrere sådan her:

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem