Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Tvang kan måske knække corona, men er det sådan, vi vil leve? Jeg søgte svaret i Østrig

I Østrig er flertallet desperate over lockdown og vrede på de uvaccinerede. Og de uvaccinerede er endnu mere desperate over den fremtidige vaccinepligt.

Illustration: Valentin Tkach for Zetland

Prost, siger den lille, mørkhårede kvinde til sin mand med det flotte overskæg. De kigger hinanden i øjnene og klinker glassene. På bordet mellem dem står en af husets bedre flasker bobler. Det er den sidste, som parret kommer til at drikke på caféen i et stykke tid. Om præcis en time og 32 minutter, når klokken slår midnat, skal de to være hjemme.

Vi er på en godt fyldt café midt i Wien. Udenfor driver flokke af unge omkring, de går fra bar til bar. Hey, du skal ikke gå hjem nu, det er den sidste aften!” råber en ung kvinde til sin ven. Og så bliver han hængende. Man skal have noget ud af det, inden landet lukker ned igen. Ved midnat lukker caféerne, restauranterne og alle butikker, der ikke er deciderede fødevarebutikker. Man skal have et gyldigt formål og kunne bevise det, hvis man går ud.

Østrig er det første vesteuropæiske land, der går i lockdown denne vinter. Det var nødvendigt, sagde kansler Alexander Schallenberg, da han lancerede nedlukningen, fordi mange østrigere stadig ikke har ladet sig vaccinere. Og derfor vil den østrigske regering også gøre noget, som tidligere var langt mere utænkeligt end et nyt lockdown: De vil indføre lovpligtige vacciner, lovede kansleren. Fra den 1. februar vil de simpelthen gøre det ulovligt ikke at være vaccineret. Detaljerne blæser endnu i vinden, men man taler om bødestraf, der kan blive til fængselsstraf for dem, der ikke følger påbuddet og lader sig vaccinere.

Østrig er det første europæiske land, der vil gøre vaccinen lovpligtig, og det rejser en hel række spørgsmål, som vi ikke havde regnet med at skulle tage stilling til. For kan man det? Må man det? Hvad med menneskerettighederne? Og ikke mindst: Hvad vil det betyde for dem, der bare ikke vil? Det er de spørgsmål, jeg er rejst herned for at finde svar på. For de er alle udtryk for det dilemma, som vil fylde også i Danmark i den kommende tid: Hvor langt kan, vil og bør vi gå for at nå tilbage til den normale hverdag?

DEJA-VU Anders Mandrup er pilot og bor i en landsby uden for Østrigs hovedstad Wien. Foto: Jakob Skaaning

Næste morgen hersker der en lidt mærkelig stemning på banegården. Det er, som om folk tænker: Mon jeg egentlig må være her? I morgenavisen læser jeg om, hvordan politiet kontrollerer folk, de møder på gader og stræder, for at høre, om de har et uopsætteligt formål med at være ude. Et gyldigt formål er eksempelvis arbejde, og derfor må jeg gerne være her: Jeg skal interviewe Anders Mandrup, der er dansker, men som har boet i Østrig i snart 14 år. Han skal hjælpe mig med at forstå, hvad det er, der har ført til, at Østrig vil gå så langt, som kansleren lægger op til.

Anders Mandrup bor lidt uden for Wien i en landsby, som jeg vandrer ind i uden at møde en sjæl. Her går Anders mig i møde. Han er lige kommet fra arbejde og har landet en passagerflyver i lufthavnen. Det er derfor, han bor i Østrig; da han var færdig med pilotuddannelsen, var der ingen jobs i Danmark. Så fik han børn her, og nu er det hans hjem.

Som han ser det, er grunden til regeringens nye kurs et behov for at gøre … noget.

Jeg tror, det er grunden. Der sidder en regering, der har prøvet i flere år, alt hvad de kunne, at holde det her stangen. Og jeg tror, de er ved at blive desperate nu. De kan ikke forstå, hvorfor så stor en del af befolkningen ikke tager det seriøst.

Østrig var epicentrum for den første bølge af pandemien. Det var skiferiegæsterne i byen Ischgl, der bragte virusset ud til resten af Europa. Siden da har Østrigs smittekurver fulgt Europas gennemsnit nogenlunde, men de seneste uger er smitten på det nærmeste eksploderet. De østrigske hospitaler aflyser operationer og frygter for, hvad en vinter med endnu mere smitte vil betyde.

Politikerne har i høj grad placeret ansvaret for situationen hos én bestemt gruppe, nemlig dem, der ikke er vaccineret. Dem er der en del af. Andelen af fuldt vaccinerede i Østrig ligger godt nok lige omkring gennemsnittet i EU, men den er langt lavere end i lande som Danmark, Spanien og Portugal.

Der har desværre været nogle politiske partier, der direkte er gået ud og har lavet kampagne mod at blive vaccineret – og det er jo farligt for både samfundet og sundhedssystemet,” siger Anders Mandrup.

Et af de partier, som Anders Mandrup taler om her, er Frihedspartiet, som hver sjette østriger stemte på ved sidste valg. Vaccinemodstanden er altså ikke noget randfænomen, den er også politisk rodfæstet. Og uanset om det så er derfor, at flere østrigere end danskere har fravalgt at lade sig vaccinere, har det allerede nu ført til en splittelse mellem de to grupper. Fornemmelsen blandt mange vaccinerede er, at det er de uvaccinerede, der holder hverdagen tilbage.

Det er en fornemmelse af deja-vu, af træthed og af en form for udmattelse, som Anders Mandrup også beskriver.

Jeg havde ikke regnet med, at det skulle ske igen. Da vi begyndte at vaccinere sidste vinter, så tænkte jeg: Det kan være, det tager et år eller halvandet, men jeg troede, at vi nok skulle få slået corona ned til en størrelse, hvor man ikke behøvede at lave lockdown mere,” siger han.

Tilbage i Wien går jeg gennem den halvtomme by til en af byens parker. Her står julemarkedernes boder og hytter tomme som forladte filmkulisser. Der er ingen glühwein og ingen mennesker. Men ved en plads midt i parken, godt skjult for omverdenen, sidder der wienere og snakker og drikker kaffe i vintersolen. Det er det her, det handler om: Ingen vil lockdown igen, ingen vil usikkerheden. Og i forsøget på at nå derhen er vi villige til at gå langt – også til et sted, hvor vi stiller nogle voldsomme krav til hinanden, som for eksempel at alle skal lade sig vaccinere.

PROBLEMBØRN Verena og Jared English bor i Østrig og ønsker ikke at blive vaccineret mod corona. Hvis regeringen får sin vilje, bliver det ulovligt. Foto: Privat

Verena og Jared med det fælles efternavn English er nogle af dem, som alt det her handler om. De er begge 28 år gamle, de er gift og bor i en mindre by i nærheden af Wien. De mødte hinanden for tre år siden i Barcelona, men blev først forelskede, da de siden mødtes i London. De elsker i det hele taget at rejse, så de har også haft det noget mindre sjovt det sidste stykke tid. Jeg er kommet i kontakt med dem gennem et Zetland-medlem, som mødte dem på vandreruten caminoen i sommer, og jeg har skrevet frem og tilbage med Verena om at lave et interview. Ironisk nok er der sket det, at hun lige er blevet smittet med corona, så vi ender med at tale sammen på en videoforbindelse.

Jeg havde tre dage med tilstoppet næse og hoste, men det var det. Jeg håber, det bliver ved det,” fortæller Verena om sin sygdom.

Det milde forløb har ikke gjort hende mere stemt for at få vaccinen, som parret begge har fravalgt. Men det er ikke, fordi hun ikke tror på sygdommens eksistens.

Hvis du har symptomer og er virkelig syg, så er det virkelig slemt. Og jeg har set folk, der er blevet rigtig syge. Og for mig er det en pointe: Hvis du er ældre og måske har nogle helbredsproblemer, så burde du virkelig overveje vaccinen, men jeg føler selv, at en ung, sund krop ikke har brug for vaccinen, hvis man ikke føler, at man har brug for den,” siger Verena.

Verena sidder ved siden af sin mand Jared i sofaen. Han er oprindeligt fra Californien, så vi taler engelsk. Som uvaccinerede er deres liv blevet gradvist mere besværligt på det seneste. Men det værste ved den oplevelse er at føle sig som en form for beskidt menneske, som Verena beskriver det.

Vi har onkler og tanter, der virkelig holder afstand til os. Også selv om jeg bliver testet flere gange om ugen,” fortæller hun og fortsætter: Personligt føler jeg mig overhovedet ikke skyldig. Jeg har altid passet på,” siger hun.

Jeg spørger ind til parrets grunde til ikke at lade sig vaccinere. Om det ikke gør indtryk på dem, når de hører politikere og eksperter, der indtrængende beder dem om at tage stikket.

Personligt ser jeg ikke nyhederne længere. Jeg tror ikke, det er sundt at se tv hele tiden og lytte til det her,” siger Verena.

Selvfølgelig gør det mig ked af, at folk bliver syge og skal på hospitalet. Men jeg mener, det er vores ret, og at vi kan tage vare på os selv, at vi kan blive testet, passe på andre mennesker, blive ved med at være respektfulde,” siger Jared.

MODSTAND Titusindvis af østrigere gik på gaden for at protestere mod regeringens beslutning lørdag den 20. november. Foto: Georg Hochmuth / AFP / Ritzau Scanpix

Allerede før vaccinationspligten kom på tale, var der indkaldt til demonstration i Wien den 20. november. Men regeringens nye udmeldinger fik mange flere på gaden. Ifølge politiet var det omkring 40.000 mennesker, ifølge arrangørerne over 100.000, der spadserede gennem hovedstadens gader. De råbte på fred, frihed og demokrati, og der var både børn og deres forældre.

Dem, der gerne vil vaccineres, skal gøre det, og dem, der ikke vil, skal ikke gøre det,” sagde en demonstrant til Østrigs svar på DR, ORF.

Ud over alle dem, som vi i mangel på bedre betegnelser kunne kalde helt almindelige østrigere, var konspirationsteoretikerne og den yderste højrefløj også mødt op til demonstration. Det var det, størstedelen af de østrigske aviser – og mange internationale medier – valgte at fokusere på dagen efter: at højreradikale brugte modstanden mod coronarestriktionerne og vaccinepligten til at samle folk om sig i en modstand mod hele det etablerede samfund.

Den slags bevægelser har vi set i store dele af Europa. Tidligere i år mødte jeg selv de tyske hippier til querdenker-demonstration. Med dreadlocks og anti-atomkraft-klistermærker demonstrerede de side om side med den yderste højrefløj. Kampen mod coronarestriktionerne har samlet grupper, der tidligere hørte til i hvert sit politiske ringhjørne, om en fælles sag.

Det interessante er: Hvad gør alt det her ved de almindelige’ mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke vil vaccineres, men som nu finder sig selv skubbet ud af samfundets midte?

Det er, selv om han er lidt træt af de uvaccinerede, også et spørgsmål, der bekymrer Anders Mandrup.

For mange mennesker ser de det også som et spørgsmål om, hvad det næste kan blive,” siger han.

Det er det spørgsmål, som rigtig mange stiller nu, i kølvandet på meldingen om vaccinationspligten. Thomas Czypionka, der forsker i sundhedsøkonomi og politik ved Institute for Advanced Studies i Wien, sagde noget vigtigt til amerikanske Time Magazine: Der er et stigende antal mennesker, der er imod regeringen og COVID-19-politikken, og denne vaccinepligt kan meget vel blive til et stærkt skub mod mere radikalisering – specielt med vores historie,” sagde han.

Med vores historie” henviser han til det store skår i østrigsk selvforståelse, nemlig alt det, der skete under Anden Verdenskrig. Og det fylder overraskende meget i de her dages debat om vaccinepligten. Nogle demonstranter sammenlignede kansler Schallenberg med Josef Mengele, den sadistiske læge, der udførte medicinske eksperimenter på fangerne i kz-lejren Auschwitz. Flere demonstranter bar gule stjerner med teksten ungeimpft”, hvilket betyder uvaccineret, en reference til de stjerner, som nazisterne tvang jøderne til at bære.

KONTROL I første omgang indførte Østrig en lockdown for de uvaccinerede, men da det ikke virkede, blev alle omfattet. Politiet tjekker her coronapas. Foto: Erwin Scheriau / AFP / Ritzau Scanpix

Verena og Jared English gik ikke med til demonstrationerne. Men de var rystede, da nyheden om regeringens planer kom.

Jeg må være ærlig. Jeg skammer mig over mit land lige nu,” siger Verena.

Jeg spørger til det flere gange, men parret er klippefaste: De kommer ikke til at lade sig vaccinere. Så vil de hellere forlade landet.

Hvis der er tvungen vaccine i Østrig, kan jeg afgjort ikke arbejde i Østrig. Så det kunne ændre en hel del, det kunne ændre vores liv,” siger Jared.

Parret taler om at flytte ud af landet, måske til Californien, hvor Jareds forældre kommer fra.

Vi er heldige at have mulighed for at flygte. Mange af mine venner, mange i min familie har ikke den mulighed, så de er virkelig bange for regeringen,” siger Verena.

Verena fortæller om, hvordan hun altid har været stolt af sit land og friheden i det, men at det er fortid nu. Ting som det her får mig til at undre mig over, hvad regeringen egentlig vil. Vil de virkelig, at folk skal være sunde og frie? Eller måske ikke så meget?”

Men hvis ikke regeringen vil befolkningens bedste, hvad vil de så, spørger jeg. Og så kan jeg mærke, at Verena holder lidt igen. Her skal man passe på, for der cirkulerer en masse rygter i verden,” siger hun. Jeg tror, de (regeringen, red.) har truffet nogle forkerte beslutninger, og i stedet for at indrømme det lægger de skylden på den her bestemte gruppe.”

Parret håber på, at vaccinepligten ikke bliver til virkelighed. At den falder ved en domstol eller ikke kan gennemføres. Men de tvivler på det.

TOMT Julemarkederne står tomme hen i de østrigske byer. Foto: Barbara Gindl / AFP / Ritzau Scanpix

Den østrigske kansler er overbevist om, at regeringens planlagte vaccinepligt vil være lovlig.

Ja, det er lovligt. Vi har tidligere haft obligatorisk vaccination, så det her er ikke et nyt juridisk instrument,” sagde han til BBC. Og det er rigtigt. I Østrig var det indtil 1980 lovpligtigt at lade sig vaccinere mod virussygdommen kopper. Kansleren sagde i samme interview til BBC, at han ikke forestiller sig, at straffen for ikke at lade sig vaccinere skal være fængsel, men en bødestraf. Andre har foreslået, at de uvaccinerede skal betale en ekstra skat, for eksempel i størrelsesordenen 90 til 100 euro om måneden, hvilket er det beløb, som en gennemsnitlig ryger betaler i afgifter på sine cigaretter i Østrig.

Flere jurister har vurderet, at en obligatorisk vaccine er inden for skiven af den østrigske forfatning, men det vil uden tvivl også blive noget, som den østrigske højesteret vil skulle tage stilling til. Og måske også inden længe domstole mange andre steder – for idéen om vaccinepligt spreder sig.

I nabolandet Tyskland oplever de også stigende smittetal, og da den nye tyske regering fremlagde sit regeringsgrundlag, lød det, at den generelle pligt til vaccination er noget, som vi skal drøfte yderligere”. Samtidig er sundhedspersonale i blandt andet Frankrig og Italien blevet stillet over for et dilemma, der dybest set hedder: Lad dig vaccinere, eller mist dit arbejde. Det rejser alt sammen spørgsmålet: Må man godt det – også i forhold til menneskerettighederne?

For at få svar på det har jeg ringet til Alan Greene, som er lektor i forfatningsret og menneskerettigheder ved University of Birmingham og forfatter til bogen Emergency Powers in a Time of Pandemic. Han har siden pandemiens begyndelse beskæftiget sig med, hvordan stater juridisk kan håndtere den vanvittige situation, som en global pandemi er. Og for nu at springe til konklusionen: Hans vurdering er, at en pligt til at lade sig vaccinere ikke nødvendigvis vil være en overtrædelse af menneskerettighederne.

Det vil alt sammen komme til at handle om det, vi kalder proportionalitet. Altså, balancen mellem individets rettigheder og det gode for fællesskabet, som vi opnår ved denne politik,” fortæller han i telefonen.

Vi ved faktisk allerede en del om, hvordan den europæiske menneskerettighedsdomstol forholder sig til det her. Tidligere i år afsagde den nemlig dom i en sag, der netop handlede om obligatorisk vaccination. Sagen er fra Tjekkiet, hvor det er lovpligtigt at følge børnevaccinationsprogrammet, og den var anlagt af en gruppe forældre til børn i børnehaven. Børnene var ikke vaccineret, og derfor havde nogle forældre fået bøder, og nogle børn var blevet forment adgang til børnehaven.

Retten sagde, at selv om det krænker individets ret til privatliv og familieliv, fandt de i sidste ende, at det var proportionelt i forhold til at beskytte liv og helbred for andre,” siger Alan Greene. Rettens overvejelse gik på, at staten beskyttede den almene sundhed i samfundet ved at forsøge at gennemtvinge vaccination af de tjekkiske børn. På den baggrund tvivler han ikke på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil gøre det samme i en sag om vaccinepligt mod coronavirus. Det er ikke prøvet. Men der er stærke argumenter for, at ja, staten har pligten til at beskytte folks liv,” siger han.

Én ting er dog, at en vaccinepligt kan vise sig at være lovlig. Noget andet er, om den vil virke sådan, at flere faktisk lader sig vaccinere. Det ved vi i sagens natur ikke endnu. Noget tyder dog på, at optrapningen af retorikken har haft en vis effekt i Østrig: Siden fredag den 19. november, hvor kansler Schallenberg stillede sig frem foran pressen og kom med sin skelsættende melding, er antallet af daglige vaccinationer skudt voldsomt i vejret. Det samme skete i både Frankrig og Italien, da de i sommer indførte coronapas, som begrænsede de ikke-vaccineredes muligheder for at arbejde og gå ud at spise, blandt andet.

Men omvendt er det tydeligt at se, at der også er en gruppe, der ikke reagerer på den måde. Det var ikke bare i Wien, at der var store demonstrationer sidste weekend, det var også i Holland, Belgien og Tyskland. I de østrigske vaccinemodstanderes Facebook- og Telegram-grupper kan jeg se, hvordan folk strømmer til, og det, de kommer til, er en verden af teorier om globale sammensværgelser og en generel modstand mod staten. Faren er helt reel: at det hårde pres mod at blive vaccineret skaber et måske endnu hårdere modpres.

I Danmark har det også været en debat, siden statsminister Mette Frederiksen den 8. november sagde, at hun og regeringen var optaget af, at gruppen af uvaccinerede ikke skal have lov at ødelægge det for de andre”.

Michael Bang Petersen, der er professor ved statskundskab på Aarhus Universitet, har sammen med andre forskere i HOPE-projektet siden begyndelsen af pandemien målt på danskernes tillid til myndighederne. Og oven på statsministeren ord i begyndelsen af november faldt tilliden til de uvaccinerede med 11 procentpoint.

Østrig er foreløbig det land i Europa, der har vist størst vilje til at gennemtvinge statens erklærede ønske om, at alle skal vaccineres ved lov. Årsagen er det enorme ønske om at slippe ud af usikkerheden, væk fra den situation, hvor landet pludselig kan lukke ned. Jeg har hørt det igen og igen, men på intet tidspunkt var det mere tydeligt end i de allersidste minutter inden lockdown. Fortovscaféerne på Wiens største gågade, Graben, var godt fyldte, der var den fornemmelse af opgivelse. Klokken ti minutter i 12 kom tjeneren og ville gøre kassen op. En Weißbier!” råbte en ung mand. Og så lukkede byen ned. Igen.