DET SKER_
Skriver om klima, energi & ressourcer

Nå, men kan man så få sin egen CO2-støvsuger?

12. november 2019 | 6 min.

Det lykkedes minsandten! Både at få lov til at besøge og at stille en masse spørgsmål til firmaet bag klodens første kommercielle anlæg, der trækker CO2 ned fra atmosfæren.

Firmaets navn er Climeworks, det er baseret i Zürich i Schweiz, og det er den ledende pioner inden for såkaldt direct air capture storage (DACS). Den historie kan du læse her, og den er kommet til verden takket være input fra dig eller andre medlemmer. Stort tak for det!

For i august bad jeg jer i en note om at hjælpe mig med at stille overrumplende eller indsigtsfulde spørgsmål til firmaet Climeworks i håb om et interview. Udfordringen var, at Climeworks nu, efter i længere tid at have været stort set overset af alle andre medier end fagtidsskrifter, oplever en mediestorm. Det kommer sig dels af, at Climeworks er hovedperson i en af The New York Times’ mest læste historier i år. (The Tiny Swiss Company That Thinks It can Help Stop Climate Change lyder overskriften på den i øvrigt yderst velskrevne sag.) Dels af, at Climeworks indtager en bærende rolle i HBO-klimadokumentaren Ice on Fire produceret af Leonardo DiCaprio. Det var noget, der kunne få pressen til at kigge mod Zürich, og journalister fra hele verden banker nu på dørene hos Climeworks for at få et interview. Således også Zetland. Mediestormen betyder, at selskabet sorterer benhårdt i henvendelser. De kræver, at spørgsmål sendes i forvejen. Først bagefter tager firmaet stilling til, hvilke medier de gider at ofre tid på.

Jeg modtog 22 spørgsmål fra jer og indflettede dem i min anmodning om et interview. Spørgsmålenes karakter har tilsyneladende været udslagsgivende for, at Zetland var et af de medier, som Climeworks – midt i en i øvrigt pænt travl tid på grund af et pionerprojekt i Rotterdam Lufthavn med produktion af klimaneutralt flybrændstof – gad at ofre tid på.

Da jeg bad om hjælp fra dig og andre Zetland-medlemmer tilbage i august, fremgik det, at jeg havde sat næsen op efter et interview med selskabets stiftere og direktører, de to tidligere studiekammerater Christoph Gebald og Jan Wurzbacher. Det lykkedes ikke. Til gengæld fik vi noget lige så godt – hvis ikke bedre på nogle punkter. Vi kom til at tale med Anna Ahn, kommunikationsleder, og Jan Hildenbeutel, seniorprocesudviklingsingeniør. To mennesker, der har hænderne helt nede i CO2-støvsugningen, så at sige. De står for den praktiske udrulning. De står for arbejdet med at fortælle omverdenen om, hvordan den såkaldte direct air capture storage-teknologi i forbindelse med klimaforandringerne både kan fungere som et bolværk – og som et blændværk. Hvordan det hænger sammen, kan du læse meget mere om i min artikel, og i det hele taget er der en del af de ting, jeg citerer Anna Ahn og Jan Hildenbeutel for i artiklen, som indirekte indeholder svarene på flere af de spørgsmål, du eller andre Zetland-medlemmer sendte til mig.

Men der var også spørgsmål, jeg ikke fik svar på (det mest hyppige var variationer over muligheden for selv at erhverve en CO2-støvsuger). Dem sendte jeg direkte til Climeworks – og fik svar. Dem får du her, inklusive spørgsmål og lidt kontekst, så det giver mening (Climeworks’ svar er i nogle tilfælde forkortet for klarhedens skyld):

1. Hvad med misbrug af jeres teknologi?
Climeworks kan måske være med til at forhale de nødvendige drivhusgasreduktioner indirekte eller på politisk niveau. Simpelthen ved at fungere som en undskyldning, der forlænger eller udsætter de nødvendige reduktioner. Hvordan har I det med risikoen for, at direct air capture storage (DACS) måske tager fokus fra de nødvendige handlinger lige nu for at reducere emissionerne så hurtigt som muligt?

Climeworks: “Vores holdning er helt klar. Direct air capture storage bør ikke betragtes som nogen undskyldning for at udsætte indsatsen for reduktion af emissioner.”

2. Har vi strøm nok til millioner af CO2-støvsugere?
I et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature har forskere for første gang samkørt forskellige simulationer af, hvor mange CO2-støvsugere der er nødvendige, hvis målet om en maksimalt to grader temperaturstigning skal indfries. De har også beregnet, hvor meget strøm disse CO2-støvsugere kræver.

Ifølge forskernes beregninger skal mængden af aktive CO2-støvsugere som dem, Climeworks har, vokse med 30 procent årligt frem mod slutningen af dette århundrede. Mængdemæssigt taler vi om, at der skal opstilles 30 millioner af Climeworks’ CO2-støvsugende moduler.

Omkring år 2100 skal CO2-støvsugere så trække 30 gigatons CO2 ud af atmosfæren årligt. At drive disse støvsugere vil kræve et strømforbrug svarende til 300 exajoule årligt (1 exajoule er 10^18 joule). Det er over halvdelen af klodens energibehov i dag og svarer til det nuværende energibehov fra Kina, USA, EU og Japan tilsammen. Altså en hulens masse energi vil være påkrævet for at drive CO2-støvsugerne, og de vil lægge beslag på masser af energi.

Hvad tænker I om studiets konklusion især vedrørende energiforbruget?

Climeworks: “Det er et interessant studie med mange konklusioner, som vi generelt finder gyldige. For eksempel anbefalingerne om:
– at beslutningstagerne bør støtte en acceleration i udvikling og udrulning af DACS, men uden at mindske de øvrige klimatilpasninger
– at DACS bør supplere og ikke erstatte andre former for tiltag, der kan opsuge og lagre drivhusgasser.

Vi mener dog, at nogle af studiets budskaber bygger på modeller, der kan opfattes anderledes. Eksempelvis indikerer resultaterne også, at hvis man i højere grad implementerer brugen af DACS, kan det dæmme op for nogle af udgifterne ved klimatilpasning, som ikke bliver nødvendig. For virkeligheden er, at modellerne ikke tager højde for flere fænomener indtruffet hurtigere, end nogen modeller har forudset. Eksempelvis ildebrandene i Arktis og optøningen af permafrosten. Efter vores overbevisning betyder de fænomener, at vi ikke på noget tidspunkt kan tillade os at skrue ned for klimaindsatsen, hvad enten det drejer sig om teknologiske, politiske eller økonomiske virkemidler.”

3. Hvordan skal en direct air capture-forretning køre rundt?
Jeres måde at fjerne et ton CO2 på er i øjeblikket næsten tre gange dyrere end at betale en bøde i EU’s kvotesystem for en tilsvarende mængde CO2. Læg dertil, at I prøver at skabe profit på et marked med den indbyggede systemfejl, at fossile brændstoffer modtager mange subsidier og CO2-udledninger er underbeskattede. I skrivende stund er prisen 27 dollars per ton CO2 i Europas ETS-system. Ikke desto mindre er I overbeviste om, at DACS nok skal passere et vendepunkt, hvor CO2-støvsugning bliver kommercielt bæredygtigt. På dette tidspunkt i jeres firmas historie og overordnet set inden for DACS, hvad opfatter I som de største udfordringer for at nå tættere på dette vendepunkt?

Climeworks: “Vi kan ikke egenhændigt skrue klimaforandringerne tilbage og slet ikke uden et stærkt netværk af forskellige partnere. Vi leder stadig efter investorer og kunder, der som nogle af de første vil være med til at udvikle direct air capture til en teknologi, der kan anvendes på et bredere marked. Vi efterspørger også en regulering af markedet, så de reelle omkostninger ved at udlede CO2 bliver afspejlet i prisen på produkter. Vi opfatter det som realistisk, at den globale pris på et ton CO2 i 2030 er på 100-150 dollars.”

4. Kan jeg købe en CO2-støvsuger?
Er det muligt som privatperson at købe minimoduler af jeres teknologi eller bare et standardsæt moduler? Og opfatter I sådan et individuelt køb af CO2-støvsugere, man selv kan montere ved sin bopæl, som et potentielt marked?

Climeworks: “Vi overvejer ikke at producere minimoduler på dette tidspunkt. Økonomisk set kan det ikke betale sig at bygge modulerne, for de kræver i sig selv en centralenhed, der skal sørge for strøm og kontrollere driften. Desuden: Jo flere moduler der kan blive koblet til en kontrolenhed, jo mere effektivt bliver det enkelte modul.”

Så nåede vi igennem hele spørgsmålspuljen samt de svar, Climeworks havde til jer. Jeg håber, det kan bruges – mange tusind tak for jeres hjælp! Og så vil jeg også gerne lige nævne en sidste ting. Noget af den overskydende CO2, som Climeworks opfanger i Schweiz, bliver opkøbt af landets afdeling af Coca-Cola Inc. De propper denne CO2 ind i en danskvand, der så markedsføres som værende ekstra klimavenlig. I et supermarked i Zürich fandt jeg denne danskvand, og jeg har slæbt cirka 2,5 liter med hjem. De særlige bobler skal vi drikke sammen. Har du derfor en god idé til en drink eller et arrangement, hvor vi kan bruge og indtage boblerne i fællesskab med alle medlemmer, som måtte være interesserede, så skriv endelig til mig i en e-mail (mads.n@zetland.dk) eller i bidragssporet.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: