DET SKER_
Skriver om dansk politik

På Zetland bruger vi ikke nyhedskriterier. Så her er, hvordan vi vælger vores historier

22. marts 2019 | Værdier & Mening | 8 min.

Der findes nok ikke en mere basal og vigtig overvejelse for et journalistisk medie, end hvilke historier man skal bringe. På Zetland er det måske også det spørgsmål, vi bliver stillet allermest: “Hvordan vælger I, hvilke historier der skal skrives?”

Sådan har det været, allerede inden Zetland fandtes som dagligt medie –dengang vi rejste rundt i landet og ind i folks stuer med en projektor og bad om støtte til et medie, der kun fandtes i nogle få menneskers hoveder. Vi ville lave et medie, der fortalte, hvad folk havde brug for at vide, uden at overrumple dem med information, sagde vi. Det skulle fokusere på nuancer, på substans, i stedet for på hurtige overskrifter. Det skulle være en digital avis, der tog højde for, at folk ikke længere læser avis som en føljeton, men har brug for at få historien fortalt forfra, hver gang. Og vi ville gøre det, så det blev en fornøjelse at læse.

Så hvordan vælger man egentlig historier, der kan leve op til dét? spurgte folk.

Vi svarede, at vi ville gøre op med den traditionelle metode til at vælge en historie. Vi ville vælge anderledes end efter de gængse nyhedskriterier, som vi hver især var opflasket med: Væsentlighed. Identifikation. Sensation. Aktualitet. Konflikt.

Det ville vi, fordi vi synes, at deres flere årtier lange herredømme i vestlige medier har betydet en forvrængning af virkeligheden, som ingen kan være tjent med. Konflikt er for eksempel et kriterium, men der findes også interessante historier om forsoning. Så hvorfor har de ikke begge en kategori? Hvorfor har sensationen forrang for det trivielle, hvis der findes vigtig viden – og spændende historier – i det sidste?

Den kritik deler vi med ham, der i sin tid definerede flere af kriterierne. I et interview, som vi udgav lidt tidligere på ugen, fortalte forskeren Johan Galtung, at det var ment som en advarsel, da han navngav flere af kriterierne for 50 år siden. I stedet blev de brugt som opskrift. Især én oplysning har jeg siden ikke kunnet slippe: I dag er medieforskningen begyndt at tale om såkaldte nyheds-avoiders. Det er mennesker, som helt opgiver at følge med i den fragmenterede, overrumplende, deprimerende og råbende nyhedsstrøm, fordi det skader dem mere, end det gavner. Et demokrati fuld af sådanne mennesker er et skrækscenarie, som Johan Galtung forklarede:

“Altså: Dynamiske samfund har dynamiske mennesker. Men i stedet for dynamiske mennesker får vi passive mennesker, der falder i søvn inden i sig selv,” sagde han. “De ser på verden med skepsis, frygt og angst. Og de konkluderer så, at det er bedre at kapsle sig selv inde.”

I sin essens forsøger vi på Zetland at levere journalistik, der hjælper med at holde os vågne. Vi vil engagere, og vi vil gøre det på en måde, der passer til moderne medievaner.

Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvordan man så lige gør det.

Nu har Zetland eksisteret i tre år, vi har prøvet alverdens ting af, fejlet, haft succes, gået væk fra dumme idéer, der ikke holdt, fået nogle andre idéer i stedet. I slutningen af januar satte de to medstiftere af Zetland, Hakon Mosbech og Lea Korsgaard, og jeg selv os ned på Krogerup Højskole, hvor Lea bor, med den ambition at sætte vores svar på formel.

Virkeligheden, som bekendt, er ganske vist svær at stoppe ind i en formel. Alligevel syntes vi, det gav mening at forsøge at blive specifikke: Præcis hvilke typer af historier kan man finde på Zetland?

Resultatet er syv historieformler. Værsgo.

1. Vigtigt for mange danskere + informationsoverload = sammenhæng
Mængden af information er i dag så enorm, at den er uoverskuelig. I de sager, der dækkes allermest intensivt, kan det være svært at følge med – selv hvis man læser nyheder hver dag.

Derfor forsøger vi på Zetland at skrive vores artikler med det udgangspunkt, at læseren ikke sidder og trykker ‘refresh’ i sit nyhedsfeed hele tiden. Mennesker lever – heldigvis – ikke deres liv med hovedet dybt begravet i alle dele af nyhedsstrømmen. Så vi fortæller sagen forfra og sætter den ind i den større sammenhæng, hvor den hører hjemme.

Det gælder i øvrigt for alle vores historier, at de skal være vigtige for mange danskere. Hvordan vigtighed så skal forstås, varierer. Men for os er det afgørende, at vi kan finde og formulere en væsentlig grund til, at historien vedrører ikke bare et mindretal, men et flertal af danskerne.

2. Vigtigt for mange danskere + unødigt negativt = rette proportioner
Nyhedskriterier fokuserer på konflikt og på kritik, og derfor er der dele af virkeligheden, der får et dårligere ry, end de egentlig fortjener. Som journalist kan det være nærliggende at puste sin historie op til at være “alarmerende” eller “katastrofal” alene for at få den til at kvalificere sig til at være en nyhed i gængs forstand. På Zetland forsøger vi at gøre det modsatte: Når vi beskriver problemer, prøver vi at give redskaberne til at forklare, hvor stort problemet er proportionelt set.

3. Vigtigt for mange danskere + forkert fremstillet = mytedræber
Myter florerer, og på de sociale medier florerer de i større omfang end nogensinde. I det omfang, der er fakta, som punkterer dem, er det journalisters opgave at gøre det. Så det forsøger vi.

4. Vigtigt for mange danskere + overset = nyhed
Vores kritik af den måde, nyheder traditionelt udvælges på, betyder ikke, at vi er imod nyt om verden som sådan. Nyheder kan bestemt være vigtige og substantielle, og det at afdække og bringe vigtigt nyt frem om verden er noget af det vigtigste, en journalist kan give sig til. Derfor er det selvfølgelig også en ambition på Zetland.

5. Vigtigt for mange danskere + glemt = retur til sagen
Nyheder fokuserer på det, der sker nu og her. De seneste fem minutter. Men hvad med det, der skete for tre måneder siden? Eller for tre år siden? At se tilbage og bruge tidligere erfaringer aktivt er noget, vi betragter som en selvstændig disciplin.

6. Vigtigt for mange danskere + mangler = løsninger
Konflikt er et kriterium ifølge de klassiske nyhedskriterier, men løsninger er ikke. Det er ærgerligt, for det betyder, at bud på løsninger virkelig skal være exceptionelle for at komme ind på nyhedssiderne – selv om de betyder (mindst) lige så meget som konflikterne.

7. Vigtigt for mange danskere + savnet = sådan er det at være menneske
Det er sjældent, at almenmenneskelige, eksistentielle temaer rydder forsiden på aviser. Ganske enkelt fordi størrelser som forelskelse eller tilgivelse næppe kan kaldes nyheder.

Det er ærgerligt, for de fortjener mindst lige så prominent en plads som andet. Alt det, der fylder i vores liv – sorg, parforhold, venskaber og forældreskab – er lige så væsentligt som rentens udvikling og opbruddet i rød blok.

Nogle gange, når man læser sådan en historie, kan det gå op for én, at man har savnet den. Ikke fordi man ikke anede, hvad for eksempel sorg var, men fordi en tekst – hvis den er god – kan lirke op til fænomenet på ny og overraskende vis. Selv tænker jeg ofte på et citat af Søren Ulrik Thomsen, når jeg tænker på de her historier. Han skriver sådan her i bogen Kritik af den negative opbyggelighed:

“Ingen anden kan dø for dig, blive forelsket eller forladt for dig, dét kan ingen nok så progressiv samfundsudvikling ændre, dét må den enkelte hver gang erfare helt forfra, men sjovt nok er de erfaringer, vi kun kan gøre alene, jo også dem, vi virkelig har fælles.”

Det trænger man til at blive mindet om nogle gange. Så det gør vi.

Er listen så fyldestgørende, hvis den skal forklare, hvordan historier bliver til på Zetland?

Nej, for virkeligheden kan som sagt langtfra altid sættes på formel, hvad Zetlands kulturskribent Torben Sangild også bemærkede, da han hørte, jeg skulle skrive denne tekst.

“Jeg troede,” sagde han, “at den måde, vi valgte historier på, var, at man gik hen til redaktøren og fik nej og så gik tilbage og fandt på en anden idé.”

Og i det har han helt ret. Nogle ting går aldrig af mode.

Hvad tænker du om formlerne og deres begrundelse? Er der nogle, du mangler? Fortæl endelig, hvad du synes herunder.