Her er regeringens opgør med 7/7-ordningen. Den nye skilsmisselov træder i kraft i dag og er egentlig historisk

IKKE LÆNGERE“Politikerne har taget på sig, at det her er noget, der kommer os alle sammen ved på en særlig måde, og de har haft en vilje til at se det fra børnevinklen i stedet for som en kamp mellem mor og far. Det er godt lavet,” siger seniorforsker Anette Faye Jacobsen. Foto: Kelly Sikkema

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

09:36

Derfor skal du læse denne artikel

I dag træder den nye skilsmisselov i kraft. Den ændrer ikke kun på måden, vi fremover bliver skilt på, den ændrer faktisk også ved, hvordan vi helt grundlæggende forstår familien, og hvad der er barnets tarv. Loven har ført til usædvanligt stor ros til politikerne: “Det er godt lavet,” som en ekspert siger.

Den har været flere år undervejs – og i dag træder den så i kraft: den nye skilsmisselov.

Den forandrede lov er vigtig. For den ændrer ikke bare ved den proces, som par skal igennem, hvis de vil skilles. Den rykker også ved den måde, vi som samfund besvarer spørgsmålet: Hvad er en familie?

Den nye skilsmisselov skriver sig nemlig ind i en retlig bevægelse, der har været flere årtier undervejs, og som fokuserer på barnets perspektiv og barnets rettigheder. Den nye lov ændrer faktisk vores forståelse af, hvad der egentlig er barnets tarv. Det er altså vores helt fundamentale værdier, der er i spil.

Men lad os begynde med de mest væsentlige ændringer helt konkret, og lad os tage dem i punktform.

  1. Statsforvaltningen bliver nedlagt, og i stedet vil der blive oprettet såkaldte familieretshuse. Det betyder, at skilsmissesagerne ikke længere kun vil blive behandlet af jurister, men også af for eksempel konfliktmæglere, børnefaglige personer og sagsbehandlere fra kommunen. Skilsmisser vil med andre ord blive behandlet med en anden tværfaglighed end tidligere.
  2. Familieretshusene vurderer, om den enkelte skilsmisse er grøn, gul eller rød. I de grønne’ sager er parterne enige, og i de gule’ sager forventer man, at parterne vil nå en løsning, men sagerne er lidt mere komplicerede. De røde’ sager vil typisk involvere vold, misbrug eller psykisk sygdom, og konfliktniveauet vil være højt. Den type sager vil blive afgjort i familieretten og altså ikke i familiehusene.
  3. Der vil blive oprettet en børneenhed, hvor barnet får en fast kontaktperson, der skal afdække barnets perspektiv, rådgive og støtte barnet og sørge for, at barnets stemme bliver hørt.
  4. Fremover vil begge forældre kunne være bopælsforældre. Det vil sige, at de kan dele barnets bopæl mellem sig. Tidligere har barnet kun kunnet have bopæl hos den ene forælder.
  5. Og så indfører loven en såkaldt refleksionsperiode på tre måneder, efter at parret har besluttet sig for at skilles. I den periode vil parret få rådgivning omkring den beslutning, de er i gang med at foretage. Hvis de har børn sammen, vil de skulle tage et digitalt kursus, der rådgiver dem i forhold til, hvordan de kan håndtere deres nye situation.

Det er i grove træk nogle af de større ændringer i loven, der blev vedtaget med alle Folketingets partier bag sig. Men den mest væsentlige ændring står faktisk helt oppe i lovens allerførste paragraf. Selve formålet med skilsmisseloven er nemlig ændret. Tidligere drejede loven sig om at arbejde for, at barnet har ret til to forældre. Fra og med den 1. april 2019 vil skilsmisselovens formål være at tage hensyn til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse.

Lidt firkantet sagt: Tidligere drejede sagsbehandlingen sig om, hvordan barnet kunne deles mellem forældrene. Nu drejer det sig om at finde den bedste løsning for barnet – også hvis den bedste løsning indebærer, at barnet ikke har samvær med den ene forælder.

Det vigtigste er altså ikke længere, at barnet har ret til at have samvær med begge sine forældre, eller at begge forældrene har ret til at se deres barn. Barnets ret til at trives trumfer så at sige begge dele. Det er udtryk for en helt fundamental værdimæssig ændring af fokus fra forældrenes ret til barnets ret.

Med skilsmisseloven har barnets perspektiv med andre ord fået en helt anden juridisk vægtning end tidligere, og det skal smitte af på den måde, familieretten afgør sager om deleordninger, bopæl og samvær.

For mig var det afgørende, at det ikke er et spørgsmål om at få delt sol og vind lige, men at det vigtigste er, hvad der er bedst for barnet. I mange år har vi haft et system, som har haft fokus på forældres ret til deres barn,” fortæller SFs socialordfører, Trine Torp, over telefonen.

Men børn har først og fremmest ret til omsorg, og børn har ret til en hverdag, hvor de trives bedst muligt, og det skal altid være udgangspunktet.”

De sager, hvor den ændring vil få størst betydning, vil typisk være i de såkaldte røde konfliktfyldte sager. I sager, hvor der har været vold i familien, har det været problematisk, at udgangspunktet tidligere var forældrenes ret til barnet i stedet for barnets tarv, fordi det kunne fastholde barnet i deleordninger med en voldelig forælder eller en forælder, der var voldelig mod sin tidligere ægtefælle. Begge dele var dybt problematisk for barnet, fortæller vicedirektør i Mødrehjælpen Trine Schaldemose.

Selvfølgelig vil den optimale løsning være, at barnet har kontakt til begge deres forældre, men der er situationer, hvor det faktisk ikke er i barnets tarv. Så det er formålsparagraffen, jeg er allermest lykkelig for.”

Så den ændrede formålsparagraf kommer til at ændre praksis i samværssager og bopælssager. Desuden vil den nye børneenhed i familieretshuset sørge for, at barnets perspektiv bliver hørt, og at barnet oplever at kunne spørge og rådgive sig med en anden voksen end forældrene.

Et andet eksempel på, hvordan ændringen i formålsparagraffen vil komme til udtryk, er den måde, hvorpå børn tidligere kunne blive hentet af fogeden, hvis den ene forælder ikke overholdt en aftale om samvær med barnet.

Nu står der, at det kun må ske, hvis det er til gavn for barnet. Det er for mig en fuldstændig afgørende forskel, for så er det jo for at beskytte barnet,” fortæller SFs socialordfører, Trine Torp.

En af grundene til, at det tog så mange år at forhandle loven på plads, var, at der er nogle helt fundamentale værdier i spil. En af de svære knaster i forhandlingsforløbet handlede om de tre måneders refleksionsperiode, som var en afgørende vigtig brik for blandt andet Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard.

Refleksionsperioden drejer sig blandt andet om at sikre, at selv om familien brydes op, så har forældrene en forpligtelse til at samarbejde, så børnene kan komme så godt som muligt igennem forældrenes brud. Det kræver tid og ro at vænne sig til en ny hverdag især for børnene,” fortæller hun over telefonen.

Ved at lægge vægten på barnets tarv over forældrenes ret til barnet skriver skilsmisseloven sig ind i en diskussion, der har fyldt i flere årtier. I 1975 blev en børnekommission nedsat, og da den kom med sin betænkning i 1981, så var det nye tanker i Danmark. For det var en ny tanke, at børn havde rettigheder, og at barnets tarv ikke suverænt kunne varetages af familien, men noget, staten skulle tage sig af.

Kommissionen introducerede med andre ord tanken om, at forældre og børn ikke altid retligt set har sammenfaldende interesser. Det fortæller Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker på Institut For Menneskerettigheder. De første børnerettigheder blev vedtaget i Folketinget i 1992, men det betød ikke, at diskussionerne døde hen. For eksempel var diskussionen om revselsesretten – altså retten til at slå sine børn – heftig. Dybest set handlede den om, hvorvidt familiens autonomi stod over barnets ret. Revselsesretten blev afskaffet i 1997 – med et flertal på kun én stemme!

Det var faktisk først op gennem 00’erne, fortæller Anette Faye Jacobsen, at slagord som barnets bedste, børneinddragelse og børneperspektiv vandt reelt indpas i børnepolitikken. Og det er denne diskussion – altså familiens autonomi over for barnets ret, som skilsmisseloven skriver sig ind i. For selv om vi i dag kan se det som en selvfølgelighed, at forældre ikke må slå deres børn, så har den forskydning, der er sket, også konsekvens for, hvordan vi opfatter familien, når børns ret står over forældrenes ret, som det sker med skilsmisseloven.

Familien er ikke, hvad den har været, hverken retligt, biologisk eller socialt. Den er ikke en selvfølge mere, og derfor er barnets ret til familieliv blevet mere porøs”, fortæller Anette Faye Jacobsen.

Når skilsmisselovgivningen sætter barnets tarv over forældrenes ret til barnet, rykker det ved noget af det, vi tidligere har taget for givet. Tidligere var det givet, at barnets tarv indebar et samvær med mor. Endnu længere tilbage var det givet, at far havde det egentlige ansvar for barnet.

Nu er barnets bedste en fuldstændig individuel afvejning. Mor er ikke længere en given institution, far heller ikke, og samvær er ikke givet. Man skal tænke helt individuelt, før man ved noget om, hvordan man indretter en familie, og hvad der er barnets bedste. Det er noget nyt.”

Det betyder, at retten til familieliv er blevet omformuleret og altså ikke kun forældrenes ret, men også barnets ret til et familieliv. Anette Faye Jacobsen mener, at det kan have en pris på et helt grundlæggende niveau.

Det giver en usikkerhed, måske også eksistentielt for barnet. Hvad er det for en social sammenhæng, jeg kan regne med? I gamle dage kunne det slet ikke diskuteres. I dag kan alt diskuteres, og det giver en grundeksistens-usikkerhed, når forældre ikke bare er en given ting mere.”

Men. Det ændrer ikke ved, at Anette Faye Jacobsen ser skilsmisseloven som en ambitiøs reform og har store roser til politikerne. For det er imponerende, at politikerne har taget sig tiden til at blive enige og skabe bred konsensus på tværs af Folketinget på et område, der både er vanskeligt og har været præget af så heftige diskussioner, mener hun.

Nu siger man, at det er barnets ret, vi skal tage udgangspunkt i. Det er barnet, der skal være i centrum, også i den måde, vi indretter hele vores system. Nu har vi fået et fælles sprog.”

Hun tænker sig om et øjeblik i telefonen.

Politikerne har taget på sig, at det her er noget, der kommer os alle sammen ved på en særlig måde, og de har haft en vilje til at se det fra børnevinklen i stedet for som en kamp mellem mor og far. Det er godt lavet.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: