Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Emily Salomon er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Nu har vi (mindst) to enorme kriser. Her er vores bedste bud på, hvad corona vil betyde for klimaet

PAUSECorona-epidemien fik Kinas CO2-udslip til midlertidigt at falde med omkring en fjerdedel, mens landet lukkede ned. Foto: Thomas Peter, Reuters/Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Corona-epidemien har erobret den politiske og økonomiske dagsorden i hele verden, netop som klimaet var ved at indtage pladsen som prioritet nummer ét. Men betyder det et alvorligt tilbageslag for klimadagsordenen, eller kan krisen faktisk udnyttes til klimaets fordel? Her får du argumenterne for begge dele (og en lille overraskelse).

Det var noget af det første, jeg tænkte, da alvoren ved corona-epidemien gik op for mig: Hvad kommer det her til at betyde for klimaet? Glemmer verden nu den store krise, som udfolder sig over årtier, til fordel for en, der udfolder sig over timer og dage? Eller vil det faktisk, på en eller anden måde, være muligt at udnytte corona-krisen til klimaets fordel, så der i det mindste kommer noget godt ud af den?

Det er selvfølgelig ikke spørgsmål, som nogen kan svare endegyldigt på. Corona-krisen udvikler sig stadig time for time. Men man kan godt forsøge at svare.

På den korte bane får det selvfølgelig vores udledninger af drivhusgasser til at styrtdykke, når økonomien sættes kunstigt i stå. NASA har for længst offentliggjort nogle ret slående billeder af luftforureningen i Kina før og efter, at myndighederne satte landet på pause for at bremse virusset. Isoleret set er det selvfølgelig en positiv ting på en dyster baggrund, at vi for en stund pumper færre drivhusgasser ud i atmosfæren. Mere foruroligende er det at tænke på, hvordan den akutte økonomiske nedtur, corona-virusset har udløst, vil påvirke politikeres og erhvervsbossers vilje til at investere i klimaet de kommende uger, måneder og år.

Så lad os dykke lidt længere ned i det. Jeg har forsøgt at orientere mig så godt som muligt i, hvad forskellige kloge folk tænker om den her forvirrende situation, og hvad den betyder for klimaet. Først skal vi se på, hvordan corona-krisen allerede påvirker forskellige ting, der har betydning for klimaet, både på godt og på ondt. Det handler blandt andet om lavpraktik, om olie, om politik og om penge. Derefter kommer der en lille overraskelse. Og så – til sidst – et kig på, hvordan corona-krisen på længere sigt måske kan udnyttes til klimaets fordel, hvis ellers politikerne tør.

LUFTRENSERBilledet viser luftforureningen over Kina, før og efter epidemien satte landet på pause. Foto: NASA

Lad os begynde med det helt lavpraktiske – dét, som handler om de omvæltninger, der følger af, at hele samfund mere eller mindre sættes på pause i uge- eller månedsvis.

På den ene side forstyrrer det alverdens forsyningskæder og dermed hele økonomien, og det gælder selvfølgelig også de virksomheder, der producerer de ting, vi skal bruge til at skabe en klimavenlig fremtid. For eksempel solceller. Corona-krisen kan allerede mærkes i USAs ellers boomende solkraft-industri, hvor der nu både mangler mandskab og materialer. På det allermest konkrete plan sænker pandemien altså tempoet på den grønne omstilling, ligesom den sænker tempoet på alt muligt andet. Og det er selvfølgelig noget skidt for klimaet.

På den anden side kan man håbe, at effekten af forstyrrelserne ikke bliver større end de dyk i udledningerne, som vi allerede ser, når virusset får fly og biler til at holde stille og fabrikker til at skrue ned for aktiviteten. Og så er det også muligt, at forstyrrelserne af økonomien vil få en langvarig positiv effekt på klimaet. For måske kan krisen endelig forløse internettets enorme potentiale for fjernarbejde og for at lade fysiske møder og konferencer erstatte af virtuelle. Millioner af mennesker er lige nu ved at lære, hvordan man holder gode videomøder og arbejder effektivt hjemmefra. Det kan potentielt spare os for mange flyrejser og pendlerture fremover. Måske er vi i gang med at etablere nogle klimavenlige vaner, som bliver hængende, også når pandemien engang er forbi?

Men corona-virusset har allerede gjort meget mere end at forstyrre arbejdsrutiner og forsyningskæder. For eksempel har det påvirket oliemarkedet ret voldsomt og været med til at få prisen på råolie til at styrtdykke. Spørgsmålet er bare, hvad det betyder for klimaet.

På den ene side kan lave oliepriser få elektriske køretøjer til at se mindre attraktive ud på klimamæssigt afgørende markeder i udviklingslandene, for eksempel i Indien. Lave oliepriser gør også alternative, klimavenlige brændstoffer til skibe og fly endnu dyrere end ellers i sammenligning med de olie-baserede standardprodukter. De grønne teknologier får altså umiddelbart sværere ved at konkurrere, og det er selvfølgelig dårligt nyt for klimaet.

På den anden side kan lave oliepriser også få olieselskaber til helt at opgive at udvinde den olie, som er dyrest at få fat i, og tilmed sende visse olieselskaber i retning af fallit. Den amerikanske skiferolie-industri er for eksempel allerede hårdt presset. Amerikanerne skal typisk have omkring 50 dollars per tønde olie for at tjene penge, men lige nu er prisen under 30. Hvis investorer og olieselskaber vurderer, at de lave priser varer ved, kan det få investeringer i ny olieudvinding til at se mindre attraktive ud end for eksempel investeringer i vedvarende energi. Politisk set bliver det også lettere for regeringer at lægge afgift på benzin og diesel, når prisen på selve brændstoffet falder – så kan stigende afgifter nemlig ikke mærkes ude ved pumpen. Samme argument gælder i forhold til statsstøtte. I de lande, hvor regeringen holder prisen på brændstof kunstigt nede med offentlige tilskud, gør lave oliepriser det lettere at fjerne støtten, uden at folk mærker det på pengepungen. Og hvad angår elbiler er det altså først og fremmest en høj pris på selve bilen, der holder bilkøberne tilbage, ikke prisen på strøm i forhold til prisen på benzin eller diesel. Og så længe prisen på batterier falder, så falder også prisen på elbiler (og el-scootere og el-busser og el-rickshaws og el-alt-muligt-andet).

Men hvad med den politiske vilje til at håndtere klimaudfordringen? Det er mildt sagt også et åbent spørgsmål, hvad corona-virusset vil gøre ved den.

På den ene side har corona-krisen helt åbenlyst rykket klimaet mindst ét hak ned på dagsordenen. Fokus lige nu er på at håndtere den krise, som er mest akut. Det koster skattekroner, som så ikke kan bruges på klimaet senere hen. Det er allerede en faktor i de hjemlige forhandlinger om en klimahandlingsplan. Der kommer ganske enkelt ikke til at være lige så mange penge at gøre godt med, som det så ud til, før regeringen måtte love store corona-hjælpepakker til erhvervslivet. Flere partier har også allerede udtrykt modvilje mod at lægge klima-relaterede afgifter på erhvervslivet på et tidspunkt, hvor corona presser indtjeningen. Og i Folketingets spørgetime sagde statsminister Mette Frederiksen allerede den 10. marts: Når vi går i gang med de nuværende forhandlinger om en klimahandlingsplan, bliver vi i mine øjne nødt til at have den nuværende situation med ind i forhandlingslokalet.” Mere lavpraktisk har corona-krisen selvfølgelig også forsinket og forstyrret vigtige processer på klimaområdet, ligesom den har forsinket og forstyrret alt muligt andet. Klimaminister Dan Jørgensen er i gang med at finde ud af, hvordan man mon lander brede politiske forlig via videomøder, og regeringens corona-tiltag har næppe gjort det lettere for embedsværket at betjene politikerne med tal og beregninger. Også på europæisk plan er Europa-Kommissionens stort anlagte Green Deal gledet i baggrunden, mens corona optager den politiske båndbredde.

På den anden side er klimapolitikken på mange måder et tog, som allerede kører. Klimaloven forpligter faktisk regeringen herhjemme til i løbet af i år at lægge nogle planer, som fører os mod 70 procent lavere drivhusgasudslip i 2030 sammenlignet med 1990. Regeringens klimapartnerskaber fra erhvervslivets sektorer har nogenlunde planmæssigt leveret deres input til forhandlingerne på Christiansborg, og forhandlingerne er nogenlunde planmæssigt gået i gang. Europa-Kommissionen ser foreløbig også ud til at køre på med sine klimaplaner trods corona.

Og så er der også de mere overordnede overvejelser, som melder sig. For eksempel viser corona-krisen os jo, hvor meget politisk handlekraft det faktisk er muligt at udvise. Måske kan dét gøre det sværere ikke at udvise handlekraft over for klimakrisen, når epidemien engang ebber ud? Vi lukker hele samfund ned, på demokratisk vis, inden for vores konventionelle økonomier for at afmontere en stor risiko,” skrev den svenske klimaforsker Johan Rockström på Twitter den 12. marts – og spurgte så: Hvorfor kan vi ikke foretage en brøkdel af den mobilisering i forhold til en langt større risiko – klimakrisen?” Der er også allerede folk, som antyder, at pandemien kan give os en mere konkret fornemmelse af, hvilke katastrofer vi risikerer at nedkalde over os selv, hvis ikke vi får styr på vores drivhusgasudledninger. Måske kan dét motivere til mere klimahandling på længere sigt.

Endelig viser pandemien os, at vores skæbner er flettet ind i hinanden, hvad enten vi vil det eller ej, som min kollega Oscar Rothstein skrev forleden. Selv når grænsebomme slås ned for at holde smitten ude, er det samarbejde, koordination og udveksling af information på tværs af landegrænser, som gør os i stand til faktisk at bekæmpe sygdommen. Hvis læren af alt det her bliver, at globale problemer fordrer globalt samarbejde, så er det godt nyt for klimaet.

Lige nu og her handler det nok mest presserende spørgsmål dog om penge. Vil corona-krisen gøre det sværere at skaffe penge til grønne investeringer?

På den ene side er det logik for både burhøns og børsmæglere, at når der er færre penge at investere på grund af en økonomisk nedtur, så er der også færre penge at investere i grøn omstilling. Det er dårligt nyt for klimaet, fordi omstillingen kræver store investeringer på kort sigt, som først vil betale sig ind på relativt langt sigt. Sådan nogle investeringer kræver et vist overskud. Derfor er det svært at tro andet, end at der vil ske en vis forsinkelse af alverdens grønne initiativer og investeringer, indtil økonomien forhåbentlig retter sig igen.

På den anden side ruller toget også allerede på det her område. Store finansinstitutioner er så småt begyndt at flytte penge fra sort til grønt, og når Volkswagen sætter sig for at omstille produktionen fra forbrændingsmotorer til elmotorer, så er det altså en langsigtet og strategisk beslutning, som ikke sådan lige er til at omgøre, og som alligevel først for alvor får effekt, når vi forhåbentlig er ude på den anden side af corona-krisen. De mange klimamål, som allerede er meldt ud af lande, regioner og byer, må også forventes at holde et vist momentum på investeringerne. Danmark er jo ikke alene om at have sat sig nogle ambitiøse mål – for eksempel har en lang række amerikanske stater vedtaget lovgivning, som forpligter dem til at gøre deres elnet 100 procent CO2-neutralt.

TOMTCorona-krisen har sat flytrafikken i stå og sendt flyselskaber på stribe ud i store problemer. Foto: Michael Mahovlich, Masterfile/Ritzau Scanpix

Men måske skal vi faktisk slet ikke gå så højt op i al den tumult, vi oplever lige nu. Da jeg ringer til professor Lars Gårn Hansen, økonomisk vismand og medlem af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, for at spørge, hvad corona-krisen mon vil betyde for klimaet, lyder hans umiddelbare svar:

Formodentlig ikke frygtelig meget.”

De ord er den overraskelse, som jeg lovede ville dukke op undervejs. Jeg synes i hvert fald selv, det er en overraskende udmelding. Men Lars Gårn Hansens argument giver egentlig god mening. Det lyder sådan her: Den grønne omstilling er et projekt, som løber over så lang tid, at det ikke er realistisk at undgå økonomiske nedture undervejs. Og hvis ikke projektet kan overleve sådan nogle kriser og bump på vejen, så har det jo ikke meget for sig,” siger han. Det behøver heller ikke at være et problem, hvis grønne initiativer som afgifter på flybilletter bliver sat i bero nu, hvor flyselskaberne er i kæmpekrise. For det afgørende er ifølge Lars Gårn Hansen, at politikerne laver en troværdig plan, som varsler, at der kommer afgifter på alt det sorte på et senere tidspunkt. Så skal erhvervsliv og privatpersoner nok rette ind og investere grønt, når det igen bliver tid til at investere i fremtiden. Den her omstilling er en langsigtet proces, og det handler grundlæggende om at sørge for, at de rigtige incitamenter er til stede i økonomien på den lange bane,” siger Lars Gårn Hansen.

Selv hvis epidemien ender med at udløse en større økonomisk nedtur, end Lars Gårn Hansen umiddelbart forventer, kan sådan en situation faktisk udnyttes til klimaets fordel. Ifølge Fatih Birol – som er leder af Det Internationale Energiagentur, verdens vel nok mest velrenommerede energipolitiske tænketank – tilbyder corona-krisen ligefrem en gylden mulighed for at sætte fart på den grønne omstilling. Politikerne skal bare gribe den.

Regeringer kan udnytte den nuværende situation til at skrue op for deres klimaambitioner og lancere bæredygtige stimulus-pakker, som fokuserer på rene energiteknologier,” sagde Fatih Birol forleden. Altså: Når regeringer verden over alligevel pumper penge ud i økonomien for at afbøde effekterne af corona-krisen, kan de lige så godt slå to fluer med ét smæk og så vidt muligt målrette pengene til grøn omstilling. Tidspunktet er godt, mener Fatih Birol, fordi priserne på vedvarende energiteknologier er historisk lave, og fordi mange stater kan låne penge historisk billigt ved at udstede statsobligationer (faktisk får den danske stat lige nu penge for at låne penge, og det samme gør den tyske).

Det virker ikke helt usandsynligt, at Fatih Birols idéer kan vinde indpas, i hvert fald i Europa. Blandt tænketank-direktørens forslag er, at regeringer skal hjælpe private investeringer i grøn omstilling på vej ved at udstede statsgarantier til investorer. Det havde Europa-Kommissionen allerede tænkt sig at gøre, før corona-krisen brød ud. I Bruxelles har også længe cirkuleret den idé, at man skulle finansiere grøn omstilling ved at give EUs medlemslande lov til at låne flere penge, end EUs budgetregler normalt tillader, så længe de lovede at bruge pengene på klimaet. Nu har corona-krisen så i praksis fået EU til at suspendere budgetreglerne, så landene kan låne penge til at afbøde de økonomiske effekter af epidemien. Altså mangler bare koblingen til det grønne.

Hos Den Europæiske Centralbank var man også allerede før corona-krisen i gang med en grøn drejning, som måske kan få indflydelse på, hvad der sker nu. Direktør Christine Lagarde har lagt op til, at klimaet fremover skal tænkes ind i alt, hvad banken gør, hvilket kan ske på flere måder. For eksempel kan banken favorisere grønne investeringer på bekostning af sorte, når den vurderer bankers finansielle sundhed, eller når den bruger opkøb af virksomhedsobligationer til at holde hånden under økonomien. Eftersom corona-krisen allerede har fået Christine Lagarde til at annoncere store ekstraopkøb af virksomhedsobligationer, skal det blive interessant at følge, hvor grønne de bliver.

Også i Danmark kunne det give mening at dirigere offentlige stimulus-penge i klimavenlig retning, hvis corona-krisen sender landet ud i en langvarig nedtur, siger Lars Gårn Hansen. I sådan en situation er den klassiske kur at sætte gang i store infrastrukturprojekter, som kan beskæftige en masse mennesker. I 1930’erne byggede man broer, og hvad kunne man forestille sig nu? Måske en energi-ø ude i Nordsøen,” siger Lars Gårn Hansen. Det er ikke ligefrem grebet ud af luften. Flere private selskaber arbejder med sådan nogle planer, og regeringen er for længst gået i gang med at undersøge mulighederne – alt sammen før corona-krisen ramte.

Så hvad bliver konklusionen? Vel noget i retning af det her: Der er ingen tvivl om, at corona-krisen lige nu og her påvirker og forsinker omstillingen til en grønnere fremtid, ligesom den påvirker og forsinker alt muligt andet. Men der er også meget, som taler for, at corona-krisen om ti år vil vise sig at få en langt mindre ødelæggende effekt på klimaindsatsen, end man måske kan frygte lige nu. Ja, måske kan den ligefrem ende med at blive set tilbage på som dét vendepunkt, hvor vi for alvor besluttede os for at knække CO2-kurven. Det afhænger alt sammen af, hvad der sker de kommende uger og måneder. Og det er en historie, som vi selv og vores politiske og økonomiske ledere er i fuld gang med at skrive.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: