Hvorfor alt fra erhvervsbosser til topatleter er begyndt at læse en 2.000 år gammel filosofi? “Det er et våben mod magtesløshed”

MODVÆGTLykken ligger ikke i, hvad andre mener om dig, mener stoikerne. Fokuser på det, du selv kan styre. Illustration: Ovadia Benishu for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

30:41

Derfor skal du læse denne artikel

En antik filosofi ved navn stoicismen går sin sejrsgang i erhvervslivet, på bestseller-listerne, i elitesport og overraskende mange andre ste der lige nu. Den tilbyder et kompas i jagten på ro og mening – og en modvægt til moderne fristelser. Hvad er det, en 2.000 år gammel filosofi kan, der ser ud til at ramme tidens udfordringer så godt?

John F. Kennedy var i den grad presset. Millioner af menneskeliv afhang af den beslutning, han snart skulle træffe. Det var morgen, den 15. oktober 1962, og den amerikanske præsident var vågnet til en chokerende besked: CIA havde opdaget et anlæg til at affyre atom-missiler på Cuba. Helt tæt på USA. Missil-anlægget var knyttet til Sovjetunionen, og nu, midt under Den Kolde Krig, stod den unge præsident pludselig med truslen om atomkrig meget tæt på livet.

Hvordan skulle han håndtere den situation?

De næste 13 dage udviklede sig det nervepirrende forløb, det senere blev kendt som Cuba-krisen. Den unge præsident var omgivet af massevis af rådgivere med massevis af meninger. Tilintetgør missil-anlægget – angrib Cuba nu, lød rådet igen og igen. Hvert sekund spildt ville sætte USAs sikkerhed på spil.

Der var også masser af følelser i luften; USAs ære var krænket med hemmelige missiler så tæt på. Store egoer blev udfordret, både selve nationens og præsidentens. Var han svag?, lød kritikken. Hvad tænkte hans modpart, den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov, ikke om ham?

Men Kennedy kæmpede imod. Han nægtede at følge den første indskydelse og træffe en hurtig beslutning. Folks mavefornemmelse var ikke nødvendigvis det rigtige svar. Kennedy satte i stedet beslutningstempoet ned. Han begyndte at gå rundt, alene, i Det Hvide Hus’ rosenhave. Han skriblede, nærmest meditativt, på papirer: Missil. Missil. Missil.” Og Veto. Veto. Veto.” Han vendte mulighederne, alene og med rådgivere.

Og vigtigst: Kennedy nægtede at lade følelser og ego styre. Han lukkede af for, hvad andre tænkte om ham. Han skrællede mylderet af informationer og holdninger væk og traf så beslutningen: Ikke et angreb, men et krav om at fjerne missilerne kombineret med en blokade af Cuba, så ingen skibe kunne komme til øen.

Strategien lykkedes. Sovjetunionen fjernede missilerne, mod at Kennedy ikke angreb Cuba (plus en hemmelig aftale om, at USA fjernede deres egne missiler i Tyrkiet). En truende atom-eskalering var afværget.

Så hvad var nøglen til Kennedys altafgørende beslutning?

Ifølge en interessant ny bog var nøglen måske en 2.000 år gammel filosofi, der taler for at fokusere på dine egne handlinger og tanker – ikke andres meninger om dig; en filosofi, der går imod stærke nutidige strømninger om at følge sine følelser og lidenskaber, men i stedet råder til at tøjle dem; en filosofi om at være stærk som en klippe, bølgerne bruser ind over”, som en af hovedtænkerne, den romerske kejser Marcus Aurelius, har skrevet det. Klippen står fast, og det rasende hav falder til ro omkring den”.

I disse år går stoicismen sin sejrsgang over store dele af verden. Den antikke filosofiske retning gør sit indtog på bestseller-listerne og i erhvervslivet, i sportsverdenen og Silicon Valley. Det vrimler med bøger om stoicismen fra successkribenter som filosoffen Alain de Botton, forfatteren Ryan Holiday og investor-essayisten Nassim Nicholas Taleb.

Herhjemme har Svend Brinkmann stået på et fundament af stoicisme i flere bøger. Der bliver skrevet ledelsesmanualer ud fra stoicisme. Rundt om i verden skyder events og konferencer op, og filosofien har sit eget årlige online-kursus, Stoic Week, hvor tusindvis af mennesker fra hele verden i en uge lever strengt efter stoiske principper.

For nylig skrev vi på Zetland om den danske succes-iværksætter David Heinemeier Hansson, der i sit amerikanske firma har gjort stoicismen til en grundtanke. Stoikerne har deres egne memes og deres eget medie, The Daily Stoic, der sender dig et udvalgt stoisk citat hver dag (og i øvrigt opfordrer til ikke at læse nyheder). Og ja, der er selvfølgelig også udviklet en app – Stoic: Mental Health Training – der har fået millioner i tech-investeringer.

Stoicismens opblomstring har været i gang i noget tid, men disse år virker som en acceleration. Den oplever med andre ord noget, der ligner en regulær hype – ganske paradoksalt i øvrigt, når man tænker på filosofiens grundsten, der er alt det modsatte af trends og massebegejstring.

Men hype eller ej: Hvis en 2.000 år gammel filosofisk retning skal opnå det, som lige nu sker med stoicismen, skal den tale rent ind i noget, der er relevant for mennesker lige nu og her. Så hvad er det, stoikerne rammer i vores tid? Hvad tilbyder den, som netop vi står og mangler?

NFLDen legendariske træner i amerikansk fodbold Bill Belichick arbejder efter stoiske principper. Det gør overraskende mange både trænere og atleter i elitesport. Foto: Winslow Townson, USA Today Sports / Ritzau Scanpix

For at forstå må vi lige få det grundlæggende på plads først. Helt kort: Stoicismen opstod i Grækenland nogle hundrede år før Kristus. Dengang i Athen foregik undervisningen under overdækkede søjlegange – det oldgræske ord for søjlegang er stoá – og det gav navn til stoicismen. Men det var nogle århundreder senere, i verdens daværende magtcentrum Rom, at en ny generation af stoikere skrev deres tanker ned: forfatteren og statsmanden Seneca, den tidligere slave Epiktet og kejseren Marcus Aurelius. Det er i høj grad de filosoffer, der nu har fået nyt liv.

Stoicismen opstod i en tid, hvor filosofi og psykologi hang sammen, siger filosof og doktor i eksistentiel terapi Anders Dræby. Den er en praktisk orienteret filosofi for det gode liv.

Og det er et altafgørende spørgsmål for mennesket i det 21. århundrede, hvordan man kan leve det gode liv. For vi har ikke svaret på det,” siger Anders Dræby, der har skrevet en bog om stoicismens genkomst i det 21. århundrede. I en tid uden altdominerende religiøse sandheder eller traditionsgivne normer tilbyder filosofien hjælp til at finde et svar.

Det er altså ikke filosofi som teoretisk øvelse, påpeger han. Stoicismen gør filosofien nærværende og relevant i vores hverdag nu og her.

Der er netop kommet en række nye interessante bøger, der breder stoicismen ud til et massepublikum. En af dem, Ryan Holidays Stillness Is the Key, fortæller om Kennedy-scenen og kobler hans beslutning til stoiske principper. En anden bog – Det hele handler ikke om dig af journalist-kommunikationschef-forfatter-stoikeren Niels Overgaard – folder stoicismen ud i en dansk sammenhæng. Den destillerer tænkningen i fem principper, der kan bruges som en slags kompas til sindsro, frihed og mening i et kaotisk moderne liv. I artiklen her folder jeg de fem principper ud.

Og lad os så komme i gang.

1. Fokusér på det, du kan kontrollere

Et helt centralt element i stoicismen handler om at fokusere på det, vi rent faktisk kan styre – hvilket ikke er særlig meget. Vi kan ikke styre, hvad der sker med os. Vi kan ikke styre andres meninger om os. Vi kan ikke styre døden. Vi kan ikke styre, hvad der sker med vores krop, vores arbejde og meget, meget mere. Vi kan kun styre vores egne handlinger, og hvad vi tænker om de ting, der sker med os. Dét er inden for vores kontrolsfære.

Stoikerne mente, at hvis man er bevidst om, hvad man kan – og ikke kan – kontrollere i sit liv, og hvis man har disciplinen og modet til at leve efter det, så har man en uudtømmelig kilde til tilfredshed og frihed,” som det bliver formuleret i Det hele handler ikke om dig.

Epiktet skrev det sådan her: Ting i vores kontrol er opfattelse, begær, aversioner og – med ét ord – vores handlinger. Ting uden for vores kontrol er krop, ejendom, omdømme, herredømme og – med ét ord – alt, der ikke er vores handlinger.”

Dét er måske noget af det mest frisættende ved stoicismen lige nu. I en ubegrænset verden med uendelige indtryk og muligheder kan den livsfilosofi fungere som et kompas. Stoicisme tilbyder en metode for den enkelte til at tage kontrol over sit liv i en verden, der kan synes stadig mere diffus, lyder det i bogen.

Der er meget opbrud i tiden. Den teknologiske revolution. Politiske skift, der ikke virker helt trygge. Der er rigtig meget, man kan bekymre sig om, især med den informationsstrøm, der er nu. I gamle dage måtte man vente, til avisen kom næste dag. Nu er der mulighed for stresse dig selv hele tiden med alt, der sker i hele verden,” siger Niels Overgaard, forfatteren til Det hele handler ikke om dig.

Stoikerne vil råde til, at man ikke skal lade sig bekymre unødigt over alt det – for det er uden for ens kontrol. Nyhedsstrømmen om Trumps seneste tweet, spektakulære flystyrt eller fjerne sygdomme ligger alligevel ikke inden for ens kontrol.

Det er faktisk mere radikalt, end det lyder. For vores moderne samfund er i høj grad bygget på et ideal om at opnå kontrol med så meget som muligt, også af det, der ligger uden for os selv. Som filosof Anders Dræby siger: Stoicismen er en modpol til oplysningstiden og den videnskabelige tankegang om, at vi kan forstå og styre alting. I stedet vinder synspunktet frem, at vi skal besinde os på, at det kan vi ikke. Der er noget i vores liv, vi ikke kan styre. Stoicismen sætter fokus på, hvad du så kan gøre – det ligger hos dig selv. På en måde er det en beskyttelses- eller overlevelsesfilosofi. Som Aurelius siger: Du skal bygge en indre fæstning.’”

Niels Overgaard peger på, at den indstilling også kan være et middel mod et moderne livs stress. Han kan selv huske, dengang han blev sygemeldt med stress. Han husker sit eget spejlbillede, de blanke øjne. Og så en aften sad han der på altanen og rystede.

Når du oplever stress, er det ofte, fordi der er en masse ting, du ikke har kontrol over, men prøver at gøre. På den måde gør man sig selv til kastebold for omstændigheder og tilfældigheder i stedet for at sige: Hvad kan jeg faktisk gøre? Og så fokusere på det – og turde lukke ned for alt det andet. Stoikernes kontrolsfære er superbrugbar i forhold til de mange bekymringer på en moderne arbejdsplads og et moderne liv. Det er våben mod magtesløshed.”

Som konsekvens af det handler det også om at skrue ned for strømmene af påvirkninger udefra. Forfatteren Ryan Holiday beskriver, hvordan Napoleon var kendt for at vente tre uger med at åbne sine breve. For når den legendariske general læste dem, havde de fleste ting løst sig selv i mellemtiden. Stjerneforskeren Amos Tversky – hvis arbejde vandt en nobelpris i økonomi efter hans død – havde en lignende metode, når han modtog breve. Han lagde dagens post i en bunke på bordet og åbnede kun det, han virkelig ville. For enden af bordet havde han så en skraldespand. Dag for dag kom en ny bunke uåbnede breve, indtil den sidste bunke endte i skraldespanden. Det fine ved ting, der haster, er, at hvis du venter længe nok, så haster de ikke længere,” sagde han.

Mange topchefer gør det til en arbejdsmetode at skrue ned for input, både på jobbet og i særdeleshed, når de har fri. Ifølge en undersøgelse af amerikanske CEOs var det kendetegnende, at de meget aktivt søgte lommer af tid, hvor de kunne være alene med egne tanker, afsondret fra konstante informationsstrømme udefra. Stoicismen siger, at det handler om at omfavne det at gå glip af ting. Hvis du vil forbedre dig, så vær tilfreds med at virke uvidende eller dum, når det gælder ligegyldige ting udefra,” skrev Epiktet.

Det lyder måske frisættende, men måske også lidt indadvendt og, ja, måske endda ansvarsforflygtigende? Det vender vi tilbage til.

STOIKERNiels Overgaard har arbejdet som kommunikationschef og journalist i en årrække, i dag for PFA. ‘Det hele handler ikke om dig’ er hans anden bog. Foto: Ulrik Jantzen
2. Succes er at gøre det rigtige

To verdensberømte forfattere, Kurt Vonnegut og Joseph Heller, var engang til en fin middag i New York. Her, i en milliardærs palads-lignende hjem, begyndte Vonnegut at drille sin kollega.

Hvordan føles det, at vores vært bare i går nok har tjent flere penge, end du nogensinde har tjent på din roman?”

Jeg har noget, han ikke har,” svarede Heller.

Hvad i alverden kan det være?” spurgte Vonnegut.

Viden om, at jeg har nok.

Det ord – nok – er også centralt i stoicismen. Livet handler om, hvad du gør, ikke hvad du har. Succes kan ikke måles i medaljer, penge og anerkendelse. Den kommer indefra, siger stoicismen. I en verden af statussymboler, titelræs og sociale medier skal du lægge vægten på, hvad du gør, og ikke hvad du har, eller hvordan det ser ud,” som det hedder i Overgaards bog.

Du kan nemlig ikke styre, hvor mange penge du får – men du kan styre, hvad du tænker om det, lyder det fra stoikerne.

Og nu tænker du måske, at det lyder lidt som en Ga-Jol-pakke eller en konfirmationstale. Men faktisk finder de antikke principper opbakning i et bredt felt af nutidig forskning. Vores lykkeniveau bliver kun midlertidigt ændret af selv store begivenheder, blandt andet ifølge flere undersøgelser. Det er vores fundamentale opfattelse af livet, der afgør, hvor lykkelige vi er. Det er også en erkendelse i de seneste årtiers dominerende psykologiske retning, kognitiv terapi, der i sin oprindelse trak tråde tilbage til stoicismen.

Niels Overgaard peger på, at vi i Danmark aldrig har haft det bedre på en meget lang række parametre: Vi er rigere og lever længere, fredeligere og mere luksuriøse liv end nogensinde før i historien. På overfladen har vi det godt. Men samtidig får flere og flere psykiske lidelser. Og vi brokker os. Vi bliver ikke bare lykkeligere og lykkeligere, jo rigere vi bliver. (Det er i øvrigt også bakket op af flere undersøgelser. Psykolog og nobelprisvinder i økonomi Daniel Kahneman har endda indkredset en årsløn, hvor vi topper trivselsmæssigt: omkring 75.000 dollars om året. Efter det beløb gør flere penge hverken fra eller til.)

Vi er den mest forkælede generation af mennesker i verdenshistorien – og jeg tæller mig selv med her. Det har aldrig været nemmere på enormt mange parametre være mennesker. Vi får instant gratification. Men når så meget modgang bliver fjernet, gør det os ikke mere lykkelige. Vi bliver bare mere sårbare for selv de mindste tilbageskridt,” siger Niels Overgaard.

Vi har udviklet det, han kalder en mentalt svag kultur”. Folk brokker sig uproportionelt meget, når kaffemaskinen går i stykker. Eller over Forældreintra.

Som civilisation er vi som forkælede børn juleaften, der brokker os efter 300 gaver,” siger han. Selv om verden er fuld af rigtige problemer, er det, vi kredser om, middelklassens groteske småting”. Vi er, mener han, som folk slet ikke forberedte på, hvis der virkelig kommer en krise. Fordi vi lever bløde liv, uden rigtig at sætte pris på, hvor uendelig meget vi har”.

I stedet angler vi efter anerkendelse udefra. Niels Overgaard kan selv huske, hvordan han som skribent sad og ventede på, hvor mange likes hans artikler fik. Det gav kun tom lykke – eller skuffelse. Statusangst, som den stoisk inspirerede filosof Alain de Botton kalder det, danser tæt sammen med statusopdateringer.

Stoikerne ville sige, at du lægger din tilfredshed ud i en sfære, du ikke kan kontrollere – ud hos dem, der kan like dit opslag.

De ville også sige, at du spilder din dyrebare tid på ikke-vigtige ting. For som menneske skal du gøre din pligt. Du skal bidrage til verden med det, du nu engang kan. Gør lidt, skrev Epiktet. Der er nemlig også en klar etisk dimension i stoicismen. Her er vigtige dyder at stræbe efter visdom, selvbeherskelse, mod og retfærdighed. Det er ikke selvoptimering for egen nydelses skyld. Pligten står centralt her.

Endelig ville stoikerne sige, at din tilfredshed ikke kommer af alle de ting, du kan få eller opnå udefra. De kommer af at gøre gode ting; de ting, du selv synes er rigtige; det, der er godt for andre. Og af din evne til at finde tilfredshed.

Som Overgaard formulerer det: Hvordan du vil leve, er et bedre spørgsmål at stille sig selv, end hvad du vil være.

3. Selvdisciplin gør dig fri

Det er ikke, at vi har kort tid at leve i, men at vi spilder meget af den, skrev stoikeren Seneca. Livet er langt nok, og det er blevet os givet i generøse mængder, så vi kan opnå de største ting, hvis vi investerer det hele godt. Men når livet spildes gennem blød og ubekymret livsstil, og når det er brugt uden nogen værdig stræben, kommer døden til sidst, og vi indser, at det liv, vi ikke bemærkede undervejs, er passeret.”

Det kræver disciplin at leve godt og rigtigt ifølge stoicismen. Verden i dag er fuld af lette fristelser og løfter om øjeblikkelig tilfredsstillelse. Næste afsnit af Netflix begynder af sig selv. Så du skal opøve selvdisciplin for at nå sand frihed. Niels Overgaard taler om tidstyve.

Måske kan du huske forfatteren Michael Endes roman Momo og tidstyvene, hvor grå mænd i jakkesæt stjæler tiden? I dag er jakkesættene skiftet ud med hættetrøjer fra Silicon Valley, mener Overgaard. Nu er det smartphonen, Facebook og HBO, der stjæler vores tid. Og det gør de i den grad. Vi bruger timevis på dem hver dag.

Det er paradoksalt, at vi er så ensomme og har så travlt, men vi har stadig tid til at bruge flere timer på Netflix og sociale medier. Også selv om det bevæger os væk fra den menneskelige natur, væk fra at være til for hinanden, når vi isolerer os bag skærme og i selvvalgte fængsler,” siger han.

Det er problematisk, skriver stoikerne (og Overgaard). For dine valg er det helligste, du har, og du har kun en vis mængde tid i livet. Alt, der forhindrer dig i at træffe bevidste valg og stjæler din tid, skal du være meget varsom med, lyder det. Det gælder i vores fritid, som stoikerne lagde stor vægt på; den skal bruges rigtigt. Men kampen mod tidstyvene gælder også i vores arbejdsliv.

Selv verdens rigeste erhvervsmænd kæmper den kamp. Bill Gates har fortalt om vigtigheden af selv at kontrollere sin tid. Investoren Warren Buffet sørger for at have hele dage uden møder i kalenderen. Folk vil have din tid, og det er det eneste, du ikke kan købe. Jeg kan købe alt, jeg vil, men jeg kan ikke købe tid,” har han sagt i et interview.

At kæmpe mod tidstyvene – på arbejdet og hjemme på sofaen – kræver disciplin. Meget disciplin. Ikke at man aldrig må nyde livet – flere stoikere levede stærkt luksuriøse liv dengang. Marcus Aurelius var, som nævnt, romersk kejser med alt, hvad dertil hører. Men du skal investere din tid rigtigt. I stedet for at være svag og selvoptaget skal du være stærk og disciplineret, lyder det i Overgaards bog. Sådan kan du gøre noget for dig selv – og for andre.

En vigtig dimension af den styrke og disciplin, der er tale om her, er at kunne styre sine følelser. Stoikerne talte om, at fornuften skal herske over følelserne. Det er det, der gør os til mennesker. Vi kender udtrykket stoisk ro: Det er afgørende i stoisk filosofi, at hvis man kan håndtere sine følelser, lidenskaber og impulser, så kan man gå igennem livet med sindsro, skriver Overgaard. Det skal være fornuften og ikke følelserne, der styrer.”

Ligesom John F. Kennedy ikke lod sig overmande af følelser og impulser, da han skulle træffe sine afgørende beslutninger om atom-missilerne, skal vi tøjle vores følelser og lade fornuften råde. Hvis følelserne er en hest, bør fornuften være rytteren, der styrer hesten. Ikke undertrykker eller prygler den, men forstår hesten og dens behov og kan få den til at ride i den rigtige retning.

Det princip lyder måske ikke særlig … menneskeligt. For bliver vi ikke til iskolde robotter, hvis vi ikke lytter til vores følelser, men altid blot skal tøjle dem? Der ligger en legitim diskussion her, som rammer ned i nogle af tidens stærke strømninger.

Men inden du lader dine følelser løbe af med dig og afskriver stoicismen som følelseskold, så hør lige, hvad stoikerne mente om døden. For det bløder det hele lidt op.

JFKMan kan finde (ubevidste) stoiske principper bag flere af John F. Kennedys vigtigste beslutninger ifølge stoiker-forfatteren Ryan Holiday. Foto: HO / Reuters / Ritzau Scanpix
4. Døden er din ven

For otte år siden døde Niels Overgaards far. Det kom pludseligt, som et chok. Faren var ikke mødt op på arbejde, og søsteren fandt ham i hans lejlighed. Niels kan huske, at faren, selv da han lå der, livløs, var smuk. Han så helt levende ud.

Det var kun ved at røre ved ham, man kunne være sikker på, han var død,” skriver han. Hans pande var helt kold. Huden føltes som saltkød direkte fra køleskabet. Jeg kan huske, at jeg kiggede på min døde fars hoved og tænkte på, at alt det, han havde opbevaret i det, alle de ting, han vidste, alle de årstal, sange og minder, at de nu bare var væk.”

Det var dagen efter, da Niels vågnede, at han mærkede tabet som en verden, der faldt sammen.

Det føltes, som om et hul åbnede sig i mig. Jeg blev ved at falde indad. Jeg følte, at noget var helt ødelagt, som aldrig ville komme tilbage. Den følelse har jeg aldrig prøvet før,” siger han.

Efterfølgende sendte farens død ham ud i en livskrise. Han forsøgte at arbejde sig ud af det, men blev stresset og måtte sygemelde sig. Det føltes meningsløst. Det var her, han begyndte at lede efter en livsfilosofi – og efterhånden fandt stoicismen.

For stoikerne taler om, at du skal gøre døden til din ven. Døden er ikke farlig eller ond, skriver de. Den er en del af naturen. Du kan heller ikke bestemme over døden – den er uden for din kontrolsfære – så det hjælper at acceptere, at den kommer. For det gør den. Det kan give dig perspektiv, fokus og – ultimativt – frihed til at få det bedste ud af livet, skriver Overgaard.

Desuden kan den rette opfattelse af døden give dig modet til at dø en værdig død. Stoikeren Seneca er berømt for sin død. Han blev tvunget til at begå selvmord af den psykopatiske kejser Nero, han arbejdede for. Det accepterede Seneca efter sigende. Han skar venerne over. Da det ikke virkede hurtigt, drak han gift. Da han stadig ikke var død endnu, fik han sine tjenere til at lægge sig i et bad, så blodet hurtigere kunne forlade ham.

Det er stærke sager, men pointen er, at stoicismen taler for at omfavne de ting, vi ikke kan ændre på – også når de er forfærdelige og hårde og svære. Modgang er godt, mener de. For modstand kan fungere som en træningsbane, der gør os stærkere.

Og jo, vi kan selvfølgelig handle på en måde, så vi kan håbe på at leve så længe og godt som muligt. Men vi ved, vi skal dø. Og det bliver vi nødt til at acceptere. Det kan måske hjælpe os, når det sker. Og det gør os mere frie at have en præcis bevidsthed om døden – til at leve mere.

Alligevel, påpeger Overgaard, gemmer vi som samfund døden væk. Den hegnes inde på plejehjem og hospitaler. Den er fraværende i vores hverdagskultur. Det var den også for ham selv dengang. Selvfølgelig ville farens død altid have ramt ham hårdt, men det hele var værre, fordi han, som de fleste af os, havde fortrængt tanken om døden.

Så siden farens død har han arbejdet med at gøre døden til en ven. Hans metode er ikke for svage sjæle, men det er på sin vis også pointen. Hver morgen i badet kigger han på sine hænder og forestiller sig, hvordan de vil se ud, når han er død. Hvordan blodet stopper med at pulsere rundt. Farven skifter til grå eller blålig. Fingrene bliver kolde. Det hjælper ham til at forstå, at alt er til låns.

Og måske kan jeg også, den dag døden kommer, møde den med mindre frygt,” siger han.

Stoikerne siger, at du er ikke dit kød eller hår, men dine valg. Du er heller ikke dit job eller dine ting. Kun dine valg. Og en dag kan du ikke vælge mere. Det kan du kun nu.

HIPSådan så han (måske sådan cirka) ud, kejser-filosoffen Marcus Aurelius. Foto: Wikimedia Commons
5. Det hele handler ikke om dig

Nu kunne man måske have lyst til at indvende, at stoicismen handler meget om individet selv. Måske i en grad, så man fjerner sig fra at tage ansvar for andre mennesker og i det hele taget for andet end sig selv. Det er både rigtigt og forkert.

På den ene side kan man godt sige, at nogle tolkninger af stoikerne lægger meget vægt på individet – forpligtelsen på fællesskabet er ikke altid fremherskende. Og nogle steder – i dele af selvhjælpslitteraturen – er den nærmest fraværende. I den form bliver stoicismen blot brugt som folks egen lille fæstning i et samfund, der i den grad har brug for at tage ansvar. Så bliver parolen snævret ind til: Fokuser kun på dig selv og det, du kan kontrollere – så du selv får et bedre liv.’

Så risikerer stoicismen at blive en individualistisk selvforbedringspraksis,” siger stoiker-eksperten Anders Dræby. Det tror jeg ikke, menneskeheden har brug for. Mister vi blikket for stoicismens åndelige eller etiske dimensioner, ender vi i en radikal oplevelse af hjemløshed og rodløshed.”

Eller som Svend Brinkmann har sagt de: Når klodens skibe og færger synker, klamrer man sig til sin egen lille stoiske redningsbåd. Når jeg ikke kan forbedre verden, så kan jeg i det mindste arbejde med mig selv.”

På den anden side – og det er vigtigt – taler stoikerne faktisk også for en dimension, der nogle gange bliver glemt, når den bliver meget selvudviklings-agtig, individualistisk eller erhvervsfokuseret.

Du er nemlig, skriver stoikerne, en del af universet. Du er et menneske blandt alle mennesker. Du er en lillebitte del af menneskeheden. Vi er alle sammen naturen. Det er nærmest spirituelt eller åndeligt, og det er vigtigt.

Marcus Aurelius skriver, at vi alle sammen på sin vis er en del af den samme familie eller menneskehed: Gerningsmandens natur er lig min egen – ikke gennem et slægtskab af blod eller sæd, men ved, at vi deler sind, det samme brudstykke af guddommelighed.”

Stoicismen rummer derfor en vigtig dobbelthed: Ja, du skal fokusere på dine egne handlinger og tanker, det, du selv kan kontrollere, men: Du er ikke vigtigere end alle andre. Og i en verden af selfies, selvoptagethed og karriereambitioner er det en sund erkendelse, at det hele ikke handler om dig, skriver Overgaard. Stoikerne taler endda om at acceptere sin skæbne. Det er lidt svært at sluge i moderne tid, men pointen rammer bedre, når man taler om, at vi er en del af en fælles menneskehed, en større natur. Det forpligter.

Flere skribenter har draget paralleller fra stoicismen til astronauten Edgar Mitchell. Han har fortalt, hvordan det føltes at svæve gennem rummet og se ned på jorden, uendelig lille og blå i det store, sorte univers.

Du udvikler en øjeblikkelig global bevidsthed, en menneske-orientering, en intens utilfredshed med verdens tilstand og en trang til at gøre noget ved det,” har han sagt.

Med andre ord: en fornemmelse af, at vi hver især er uendelig små. Det handler ikke om vores små skænderier. Det handler ikke om dig.

Når den dimension er med i stoicismen – den åndelige forpligtelse på menneskeheden – rammer den for alvor noget vigtigt i tiden, påpeger Anders Dræby:

Så tilbyder den et helhedsorienteret syn på mennesket. At vi ikke kun er følelser, men også bør navigere gennem et etisk system – en række dyder. At vi forbedrer os selv og forbedrer verden. Stoicismen siger noget afgørende: Det at få et godt liv er det samme som at blive et godt menneske. Den indsigt er ofte helt forsvundet i den moderne psykologi.”

På den måde, siger han, gør stoicismens indtog i den grad filosofien som disciplin relevant igen. Den tager filosofi ud af universiteterne og de til tider lidt verdensfjerne diskussioner og bringer den tæt på vores moderne liv.

Den moderne filosofi har lukket sig inde på universiteterne og er blevet et abstrakt teoretisk fag, de færreste mennesker kan se nogen som helst relevans i – også nogle filosoffer,” siger Anders Dræby (der, skal det indskydes, selv er en slags filosofi). Her kan man sige, at stoicismen er et redskab til at få et bedre liv og engagere sig mere i virkeligheden – modsat universitets-filosofien, der er blevet et redskab til at fjerne sig mere fra virkeligheden og få et værre liv. Stoicismen viser os nu, hvor meget filosofien faktisk kan byde på.”

Og stoikerne har i den grad noget at byde på, når man nærlæser deres tanker om natur. Ikke mindst i en klimakrise-tid. Sådan her skrev Seneca for 2.000 år siden:

Er det ikke at leve unaturligt at ønske sig roser om vinteren og at fremtvinge liljer midt om vinteren ved at tage de nødvendige skridt for at ændre deres miljø og holde temperaturen oppe med varmtvands-opvarmning?”

På den ene side er det selve definition af det moderne, han kritiserer her. Menneskets fremskridt er båret af en underkastelse af naturen; af at kunne lave roser om vinteren. På den anden side rammer kritikken ned i en klimabevidsthed – en naturbeskyttelse – som verden i den grad har brug for. Som Niels Overgaard påpeger:

Stoicismen handler om din forpligtelse over for fællesskabet og det naturlige – og der kommer vi ikke uden om klimakrisen. Det kan på ingen måde være etisk i orden at efterlade en katastrofal regning til andre mennesker, i fremtiden eller ude i verden. Der bliver vi nødt til at handle, og det kan vi jo faktisk godt selv styre. Vi kan – ud fra stoicismen – ikke være andet bekendt,” siger han.

Vi kontrollerer ikke klimaet. Men vi kan kontrollere vores egne handlinger, siger stoikerne. Så det er bare om at komme i gang med at gøre noget.

Med andre ord: Start med dig selv – så du kan være noget for resten af verden. Og vid, at det hele ikke handler om dig.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: