Tommy var lokal leder i Alternativet. Så tog han i krig mod Islamisk Stat i Syrien

PARTISANTommy Mørck i Syrien. Manden, der tog billedet, blev senere dræbt af IS. Foto: Tommy Mørck / Facebook

Derfor skal du læse denne artikel

Vestre Landsret har i november 2018 idømt Tommy Mørck seks måneders fængsel for ulovligt ophold i Syrien. Vi talte med ham sidste år, da han befandt sig midt i tidens mest voldelige konflikt. Han var bevæbnet af en kontroversiel kurdisk milits og kæmpede mod Islamisk Stat i Syrien. Imens stod han i en moralsk og juridisk gråzone – og midt i sin egen hektiske jagt på mening i en rodløs tilværelse. Her er hans historie.

Denne historie er skrevet sammen med Zetlands Frederik Kulager.

Prolog

Tommy Mørck spiste sin medbragte frokost i et hjørne af en landsby i det nordlige Syrien. Det var nytårsaftensdag. Sammen med ni andre bevæbnede rebeller fra den kurdiske milits YPG var han blevet kørt dertil for at befri byen fra Islamisk Stat. Fjenden havde pakket landsbyen med skjulte sprængladninger. Men lige nu var alt roligt.

Tommy Mørck og de andre mænd spiste ved en bygning, der var omkranset af en lav mur med et stort hul. En rebel holdt vagt på taget med et tungt maskingevær. Da Tommy Mørck havde spist, gik han lidt væk for at skrive i sin dagbog. Det var, lige inden det hele gik ad helvede til”, som han senere skrev i dagbogen.

Ud af øjenkrogen så han en IS-kriger løbe om et hjørne kun 15 meter væk. Krigeren begyndte at skyde på dem gennem hullet i muren. Flere rebeller gik i panik. Mørck dukkede sig. Han greb sin kalashnikov og skød tilbage. Geværet gik i baglås. Mens Mørck fumlede med sit våben, smed en rebel en håndgranat over muren. Den eksploderede med et brag.

Rebellernes chauffør, Çîya, lå få meter væk på maven med ansigtet presset ned mod jorden. Mørck havde set ham falde om. Han kunne høre Çîya kæmpe for at få vejret. Mørck råbte til de andre, men de fleste havde trukket sig tilbage. Han tænkte på, om han skulle gøre det samme.

Snart var Tommy Mørck alene med chaufføren. Han sad med ryggen mod muren. Çîya vred sig på jorden. Mørck kunne ikke hjælpe ham uden selv at blive skudt af IS-krigeren gennem hullet i muren. Få minutter senere holdt chaufføren op med at trække vejret. Mørck krøb væk langs væggen. Han nåede i sikkerhed hos de andre rebeller, og de kørte væk i et pansret køretøj.

Senere, da der var ro på igen, stod det klart for Tommy Mørck: Han havde skudt for at dræbe.

Jeg havde spekuleret på, om jeg virkelig havde det i mig,” skrev han i sin dagbog.

Men det ved jeg nu med sikkerhed, at jeg har.”

Zetland kan i dag fortælle den bemærkelsesværdige historie om den 38-årige dansker Tommy Mørck, der er gået fra at være frivillig daglig leder på Alternativets partikontor i Aarhus til at deltage i krigen mod Islamisk Stat i Syrien.

Mørck kæmper for den kurdiske milits Folkets Forsvarsenheder (YPG), som er en søsterorganisation til Kurdistans Arbejderparti (PKK) i Tyrkiet. PKK står på EUs terrorliste – derfor befinder Tommy Mørck sig i en både moralsk og juridisk gråzone.

YPG har siden november 2016 været en del af offensiven i Raqqa, Islamisk Stats højborg i Syrien. Tommy Mørck befinder sig på en militærbase nær Raqqa-fronten i den nordlige del af landet.

På baggrund af et længere interview med Tommy Mørck, mail- og chatkorrespondancer og adgang til hans dagbog, billed- og videomateriale samt en række interviews med familie, venner og kampfæller i Syrien beskriver vi danskerens rejse ind i tidens mest blodige konflikt. Scenerne i artiklen bygger ikke mindst på Tommy Mørcks dagbog, der oprindeligt er stilet til en amerikansk journalist fra magasinet Rolling Stone. Vi har så vidt muligt forsøgt at verificere hans historie, men en del oplysninger om kamphandlingerne bygger på hans egen erindring.

Mørck skriver sig ind i en stor og kompleks historie om de mindst 135 danskere, der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har tilsluttet sig primært Islamisk Stat, men også andre militante grupper i Syrien og Irak de seneste år.

Det er dog usædvanligt, at det er en etnisk dansk mand, der har tilsluttet sig krigen i Syrien. Tilmed for den kontroversielle kurdiske milits, YPG, som de seneste år har hvervet unge socialister fra Vesten til deres revolution i Syrien.

Beretningen om Tommy Mørck er også – i sin essens – en radikal fortælling om et rastløst menneske, der jagter livets mening i en tid med et virvar af muligheder og få ståsteder.

OVERBLIKFrontlinjen mod Islamisk Stat er rykket tættere på Raqqa, terrorgruppens højborg, siden offensivens start i november. Illustration: Jørgen Stamp / Kilder: Agathocle De Syracuse, LiveUAMap

40

Så mange danskere havde mistet livet i kampe i Syrien og Nordirak per ultimo august 2016. Kilde: Politiken, PET.

1_ I grænselandet

Tommy Mørck er høj og veltrænet som en konstabel i Den Kongelige Livgarde, hvor han selv aftjente sin værnepligt. Han har brune venlige øjne, ansigtet er benet, og han har huller efter piercinger i næse og ører.

Mørck er også et usædvanlig rodløst menneske. På universitetet studerede han nanoteknologi og økonomi, han læste til lærer i to år, undergik træning for at blive fængselsvagt. Men Mørck havde svært ved at gøre uddannelserne færdige, selv om hans IQ senere gav ham adgang til Mensa.

I ét væk skiftede han omgangskredse, bopæle og jobs – fra arbejde på minkfarme til hoteller over tjanser på et fængsel og en natklub. Søgte uden held job hos forsvaret for nogle år siden, prøvede fremmedlegionen i Frankrig af i få dage i 2015. I en periode boede han i Californien, i en anden sov han på sin arbejdsplads, fordi han manglede tag over hovedet, og i andre lejede han sig ind hist og her.

Jeg har altid søgt efter et fællesskab, men jeg har aldrig fundet et, som kan tilbyde mig nok,” siger Tommy Mørck over en telefon fra Syrien. Det er nok også derfor, jeg er så flyvsk. Jeg opstøver altid noget nyt og noget mere.”

FÆLLESSKABI krig er 90 procent af tiden ventetid, fortæller Tommy Mørck. Foto: Tommy Mørck

Og så var der alle kvinderne. En gang var han forlovet – det var tiden, hvor han snusede til et almindeligt og småborgerligt liv”. I dag ser han en kvinde, han har datet i et års tid. De taler om at få et barn.

To familiemedlemmer beskriver ham som en mand med et stort hjerte” – og en flakkende natur.

Han passer ligesom ikke ind i en boks. Han har har haft svært ved at finde sig selv,” fortæller hans moster, som ikke ønsker at få sit navn frem på grund af sit arbejde. Han søger.”

Det er, som om hans hjerne flyder over med tanker og idéer, så han næsten ikke kan holde sig selv ud,” siger hans mor, Elke Mørck. Hendes søns interesser spænder vidt og bredt, fortæller hun, men han har svært ved at holde fokus i længden.

Når ting bliver lidt dagligdagsagtige,” siger hun, har han brug for at få nye udfordringer.”

Mørcks omflakkende natur skal spores tilbage til opvæksten i Sønderjylland, skriver han i sin dagbog. I grænselandet. Han voksede op sammen med sin mor og sine to brødre på den danske side af grænsen, men gik på tyske skoler og på et tysk gymnasium. Talte begge sprog, var gjort af begge kulturer. Han taler stadig med dialekt.

Siden han var dreng, har følelsen af at høre til i én social gruppe været fremmed for ham. Det samme er tanken om at tilhøre én nationalstat.

Det, at jeg ikke var stærkt forbundet med nogen eller noget, gjorde det muligt for mig at bevæge mig frit rundt mellem det hele,” skriver han i sin dagbog. Det er en god egenskab, hvis man vil opleve kulturer og subkulturer, men ret ensomt.”

Han bærer et vidnesbyrd om sin søgende natur på sin håndryg:

WHY? står der tatoveret hen over den.

Depressive perioder har fyldt meget. De kunne, skriver Tommy, drive ham helt ud til kanten”. Han blev også diagnosticeret som bipolær. Senere vurderede en anden psykiater, at den diagnose ikke holdt. I dag er han ikke på medicin og tvivler selv på, om diagnosen holder. Udlægningen bekræftes af en anden kilde, der kender ham godt.

Efter en turbulent tid traf han for få år siden et radikalt valg: Han droppede idéen om at skabe sig et ‘normalt liv’ med venner, familie, et hjem og en karriere.”

SPØRGSMÅLTommy Mørcks tatovering – WHY. Foto: Tommy Mørck

2_ Alternativistens frihedskamp

Tommy Mørck flyttede til Aarhus i sensommeren 2015. Han var på understøttelse og jagtede stadig den dybere mening med tilværelsen.

Den fandt han – for en periode – i en fremadstormende politisk bevægelse, der i de måneder tiltrak skarer af drømmere, idealister, desillusionerede venstreorienterede og liberale og en del andre til den såkaldte venlige revolution”, bevægelsen stadig kæmper for:

Den 13. november 2015 blev Tommy Mørck en del af Alternativet.

Umiddelbart passede Tommy Mørck perfekt ind i et protestparti, det er svært at sætte på klassiske politiske formler.

Jeg er ikke nogen stor fan af ismer (socialisme, kommunisme osv.),” skriver han i sin dagbog. Jeg mener, at de simplificerer menneskets natur, begrænser muligheder og splitter.”

Han søgte en stilling som frivillig daglig leder af partikontoret i hjertet af Aarhus. Christian Rundager, den daværende leder, udvalgte Mørck som sin efterfølger.

Da jeg så ham første gang, vidste jeg, at her var tale om en mand, der var markant anderledes, end man er vant til,” fortæller Rundager. Han er jo fyldt med tatoveringer. Han havde en tyrepiercing i næsen. Der var en eller anden ild i ham. Der var noget, han gerne ville.”

Christian Rundager beskriver Mørck som en søgende sjæl på jagt efter mening og fællesskab.

Måske så han også Alternativet som en slags frihedskamp for at komme væk fra sine psykiske udfordringer og arbejdsløsheden.”

Men som månederne gik, brændte Tommy Mørck ud, siger Christian Rundager, fordi hans idéer – som var inspireret af super-progressive virksomheder fra Silicon Valley – viste sig umulige at gennemføre hurtigt på Alternativets partikontor i Aarhus.

Alternativet blev for organisationsteknisk,” fortæller han. Det mindede måske lige pludselig om det, han ikke gad at være i: det her gængse hverdagssamfund med hierarkier.”

I Aarhus var Tommy Mørck begyndt at blive mere optaget af en anden revolution, hvis ild brændte 3.000 kilometer sydøstpå. Dernede skulle han senere miste troen på Alternativets venlige revolution”.

CAMOUFLAGETommy Mørck med en af sine hevals – kammerater – fra YPG-militsen. Foto: Tommy Mørck

3_ At handle

I 2011 brød Syriens borgerkrig ud, og der opstod en myriade af oprørsgrupper. Landet blev forvandlet til en kaotisk slagmark, og Assad-regimet mistede grebet om store territorier.

Midt i omvæltningerne greb en del af landets godt to millioner kurdere muligheden for at gennemføre en revolution og skabe deres egen stat i den nordlige del af landet, nær grænsen til Tyrkiet. De døbte den Rojave.

Revolutionens spydspids er Folkets Forsvarsenheder (YPG), som er den militære gren af Det Demokratiske Unionsparti (PYD). PYD er det syriske søsterparti til Kurdistans Arbejderparti (PKK) i Tyrkiet, en oprørsbevægelse, som har ligget i krig med den tyrkiske stat det meste af tiden siden 1978, og som kæmper for frihed og rettigheder for landets kurdere.

Historisk har PKK bygget på et miks af dogmatisk marxisme og leninisme, men de seneste år har ideologien demokratisk konføderalisme” vundet indpas.

Det er den ideologi, kurderne ønsker at udleve med deres revolution i det nordlige Syrien.

YPG kæmper både mod Islamisk Stat sammen med diverse oprørere og den vestlige koalition. PYG kæmper også mod den tyrkiske hær, der invaderede Syrien sidste år.

Demokratisk konføderalisme er forfattet af PKKs fængslede leder, Abdullah Öcalan, som trækker på tankegods af Murray Bookchin, en ukendt og aparte amerikansk anarkist, der svor til anti-kapitalistiske og grønne idealer. Ideologien bygger på lighed for alle – køn, etniciteter, religiøse mindretal – bæredygtighed og en meget direkte form for demokrati.

I løbet af 2015 læste Tommy Mørck om revolutionen i Rojave på nettet. Det var i de måneder, hvor flygtningekrisen fejede ind over Europa. Mørck følte en stærk trang til at handle, og det øjnede han muligheden for. Faktisk mindede kurdernes tankesæt ham lidt om Alternativets, fortæller han. Men i Rojave så idéerne ud til at blive praktiseret – og ikke blot diskuteret, syntes han.

Der sker noget,” siger Tommy Mørck.

Han havde fået øje på det, han kalder en bæredygtig konflikt”: Samtidig med at kurderne udkæmper en krig, udvikler og opbygger de det radikalt anderledes samfund i Rojave.

Der er en plan for fremtiden,” siger han. Det er der, jeg tænker: Det er holdbart det her.”

I første omgang var det Tommy Mørcks plan at rejse af sted for at støtte revolutionen i Rojave som civil borger uden at gribe til våben.

Den plan gik i vasken.

4_ Kammerat Nord

I slutningen af august rejste Tommy Mørck til Irak. Han boede på Hotel Bircin i Dohuk, en kurdisk domineret storby i Nordirak. Fra sit hotelværelse kunne han se ud over byen, der ligger forskanset mellem stenede gullige bjergkæder. Han tog et billede af udsigten og lagde det på Instagram. Det var første gang, at Tommy Mørck gjorde omverdenen opmærksom på, hvad han var i færd med.

Da han landede i Nordirak og planlagde sin rejse ind i Syrien, fik han at vide, at kurderne ikke havde brug for civile kræfter til deres revolution: De havde brug for guerillasoldater.

Jeg er kommet for at støtte revolutionen, og så må de vurdere, hvordan jeg bedst kan hjælpe,” husker han, at han tænkte.

Flere aftener spiste Mørck på en café over for hotellet, og efter maden drak han te på caféens tagterrasse under lysstofrørenes kølige blå lys.

I Dohuk købte han et par militærstøvler, fortæller Pekhatin Atrushi, en ung mand fra Dohuk. Atrushi var blevet kaldt hen af butiksejere, der ikke forstod, hvad danskeren ville købe.

Jeg hjalp Tommy og spurgte ham, om han vidste, hvordan man bruger våben. Det svarede han ja til,” skriver Atrushi til os på Facebook.

Efter nogle uger i Nordirak skulle Mørck rejse til Rojave. Han mødtes blandt andre med Rafaeon Pella, en 48-årig franskmand med sølvgråt strithår, der også ønskede at tilslutte sig YPG. De to mænd blev gode venner. Sammen rejste de til et safe house ved grænsen mellem Nordirak og Syrien, fortæller Pella os.

Midt om natten blev de smuglet over Tigris-floden af YPG-rebeller og ind i det nordlige Syrien, hvor de ankom til YPGs hemmelige træningslejr, Akademiet, i Rojave. Det er her, at mange udlændinge, der frivilligt tilslutter sig YPGs hær, skal have en måneds træning. Ikke kun i væbnet kamp, men også i sproget, kurmanji, og revolutionens idealer om demokratisk konføderalisme.

ZZZZPå en base i byen Ain Issa sov Tommy Mørck i december i et koldt opbevaringsrum. Her fik han fred fra de andre. Foto: Tommy Mørck

5_ YPG-rebel

På Akademiet blev Tommy Mørck svoret ind i YPGs hær og fik tildelt sit kurdiske navn Heval Bakûr – Kammeraten fra Nord. Rafaeon Pella fik navnet Roj, der betyder Sol’. Ud af de i alt otte amerikanere og europæere, som Mørck og Pella trænede med på Akademiet, var Mørck den mest seriøse, fortæller Pella til os på Facebook:

Han var den bedste af os alle, vil jeg mene.”

Tommy Mørck fik ansvaret for, hvem der skulle holde vagt hvornår, og Rafaeon Pella for, hvem der skulle gøre hvad. Pella bestemte, at Mørck skulle skrubbe toiletterne rene hver dag.

De fleste ville nok blive vrede, men ikke Tommy. Han brokkede sig aldrig,” skriver Pella til os. En dag forklarede jeg ham, at jeg havde givet ham wc-tjansen, fordi jeg synes, at dem med ansvar skal påtage sig de opgaver, ingen andre gider. Det forstod han 100 procent.”

Mørck begyndte også at tale politik med en 21-årig amerikaner ved navn Lucas Chapman. En lav spinkel amerikansk-jødisk mand med tykke brilleglas, der med sine venstreorienterede holdninger havde følt sig fremmed hjemme i sydstaten Georgia. På universitetet i Washington D.C. havde han fundet inspiration i Marx og Lenin og siden sit kald i Rojaves socialistiske enklave i Syrien, har han fortalt til magasinet Rolling Stone.

De to mænd udviklede et tæt venskab, fortæller Lucas Chapman, der beskriver Mørck som et gavmildt menneske. Eksempelvis fandt Tommy engang en dejlig jakke på en øvelse, der passede ham perfekt, men som han gav til gruppens kommandør.

Hvis jeg skal være ærlig, så havde kommandøren ikke gjort det samme for ham. Men sådan er Tommy bare,” skriver han til os på Facebook fra Tell Tamer, en by i det nordøstlige Syrien.

De to har ikke set hinanden siden nytår, men Chapman skriver:

Jeg vil til enhver tid tage en kugle for ham.”

Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor mange hovedsageligt vestlige udlændinge, der kæmper for YPG i Syrien, men ifølge The Guardian kæmper mellem 800-1.000 formentlig for de kurdiske militser YPG og Peshmerga i Nordirak.

Efter en måned på Akademiet blev Mørck, Chapman og andre frivillige amerikanske, tyske og italienske mænd kørt vestpå – mod fronten syd for Kobane i det nordlige Syrien. Her skulle de tilslutte sig YPGs blodige kamp mod Islamisk Stat.

Bonusinfo. 27 udlændinge har mistet livet under tjeneste i de kurdiske militser, YPG i Syrien og Peshmerga i Nordirak. Kilde: The Guardian

Mørck og de andre rebeller blev kørt gennem natten ad smallere og smallere grusveje i en gammel varevogn. I dagbogen skriver Mørck, at de frygtede, at de to chauffører var dusørjægere – de havde hørt om især amerikanske YPG-rebeller, der var blevet solgt til Islamisk Stat.

De nåede dog sikkert frem til Kobane nær grænsen til Tyrkiet, en af hovedbyerne i Rojave. Herfra blev de kørt videre ned til byen Ayn Issa, som var blevet tilbageerobret fra Islamisk Stat. Byen var strategisk vigtig, da den dengang lå klods op ad IS-territorium nord for Raqqa, Islamisk Stats hovedstad’ i deres selvudråbte kalifat.

I begyndelsen af november, få dage efter de var ankommet til byen, indledte YPG Operation Eufrats vrede”. Eufrat er floden, der strømmer livgivende fra Tyrkiet i nord til Den Persiske Golf i syd. Amerikanske, franske og danske kampfly deltog fra luften. Missionen?

Befrielsen af Raqqa, Islamisk Stats højborg i Syrien.

6_ I krig

Mens nyhedsbulletiner fra internationale medier fortalte verden om den store offensiv mod Raqqa, var den 38-årige dansker med på slagmarken i kampen mod Islamisk Stat.

Han tilbragte det meste af november ved frontlinjen. I en pause fra kamphandlingerne vendte han tilbage til en base i Ain Issa. Men også her nåede volden ham.

Klokken to om natten den 13. december vågnede Tommy Mørck på en base inde i Ain Issa til lyden af skudsalver. Han greb sit kalashnikov-gevær og skubbede døren op ud til gangen. Der lugtede af krudtrøg. Han stak forsigtigt hovedet ud og så en af de andre rebeller for enden af gangen, der råbte og vinkede ham tilbage: To IS-krigere var trængt ind på basen under et vagtskifte. Endnu en skudsalve gik af.

Mørck trådte tilbage fra døren og satte sig på hug med ryggen mod væggen. Klar til at skyde, hvis nogen kom ind. Få sekunder efter gik en voldsom eksplosion af udenfor på den anden side af den væg, han sad op ad. Det var en selvmordsbomber.

Havde han taget bare et halvt skridt ind ad døren, så havde jeg nok ikke været så heldig,” skrev Tommy Mørck senere i en mail til en amerikansk journalist, der lige havde besøgt basen.

Et halvt døgn efter angrebet slog det Mørck: Han havde været tæt på at dø – alligevel havde han ikke oplevet nogen følelsesmæssig reaktion på oplevelsen.

Og reaktionen kom aldrig rigtig,” skriver han til os på Facebook.

CLOSE CALLHer sprængte selvmordsbomberen fra Islamisk Stat sig selv i luften. Tommy Mørck sad på den anden side af væggen under eksplosionen. Foto: Tommy Mørck

En morgen i begyndelsen af januar blev Tommy Mørck og de andre rebeller vækket før daggry. De havde nu forladt basen i Ain Issa og befandt sig ved frontlinjen i Tal Saman, en lille – men strategisk vigtig by – omkring 30 kilometer nord for Raqqa, som de havde befriet fra Islamisk Stat i november.

Vågn op,” sagde en mand og ruskede dem, skriver Tommy Mørck i sin dagbog.

Da de trådte udenfor, kunne de høre skud knalde i morgenluften. Deres kammerater var kommet under angreb i den anden ende af byen, og Mørck blev kørt af sted i en firhjulstrækker for at komme dem til undsætning.

De gjorde holdt et stykke fra kampene og blev bedt om at afvente ordrer. Firhjulstrækkeren blev beskudt af fjenden, så de måtte stige ud for at søge dækning. Skudsalverne tog til. Fjenden var tæt på nu. De kunne høre IS-krigerne råbe Allahu Akbar – Gud er stor – mens kuglerne hvislede gennem luften.

De blev på deres position, mens kampene fortsatte. Og så fik de hjælp fra oven: Mørck kiggede op og så A10-ildstøttefly – hvis snuder amerikanerne ynder at male som et bidsk hajgab – flyve lavt over ham og spytte kugleregn mod IS-krigernes positioner.

Det var,” skriver han i sin dagbog, et syn, man ikke burde gå glip af.” Da dagen var omme var Islamisk Stat slået tilbage.

I sin dagbog funderer Tommy Mørck over sin rolle i krigen. Han var blevet sat på et hold, der skulle skyde med en 23 mm kanon, der bruges til at ramme fjenden på længere afstand. Men som ugerne gik, fik han et godt øje til et andet våben:

Et 14,5 mm maskingevær er et særdeles kraftfuldt våben af sovjetisk oprindelse. Et såkaldt tungt våben; rekylen ryster overkroppen, den æder patroner og spytter dem ud.

I sin dagbog udtrykte han frustration over sit daværende våben, der er større, men langt mere uhåndgribeligt at arbejde med, fordi man skyder på fjerne mål med det. Derfor ønskede han at blive forflyttet til et 14,5-mm hold”. Han ville tættere på og skyde.

Jeg kom ikke her for at skyde på små gårde flere mil væk, hvor der måske, måske ikke, er nogen fra Daesh (Islamisk Stat, red.),” skriver han. Jeg kom her for at hjælpe … Efter min mening er det kun muligt på nærmere hold, hvilket er muligt med 14,5 millimeteren.”

Senere skulle han få sit ønske opfyldt: Han fik sit foretrukne våben.

7_ Målet helliger midlet

Kurdernes revolution i Rojave – og deres tanker om lighed og bæredygtighed – har vundet sympati blandt dele af den europæiske venstrefløj; revolutionen prises som et demokratisk håb i en region, der er domineret af autoritære kræfter.

Herhjemme plejer Enhedslisten også stærke bånd med kurdere fra Tyrkiet og Syrien, og partiet har støttet PYD, de syriske kurderes politiske gren, økonomisk.

Men rapporter fra førende menneskerettighedsorganisationer fortæller en anderledes kritisk historie om Rojave. I oktober 2015 anklagede Amnesty de kurdiske myndigheder for krigsforbrydelser på grund af fordrivelser af civile (heriblandt arabere) og ødelæggelser af landsbyer. Så sent som i februar 2017 skrev det amerikanske magasin The Nation, at myndighederne i Rojave regerer med en jernknytnæve”: De beskyldes blandt andet for at myrde politiske modstandere, bruge børnesoldater og slå hårdt ned på den frie presse.

Hvordan kan du forsvare at arbejde for sådan en organisation?

Nogle af de ting er rigtige nok,” siger Tommy Mørck. Men han understreger, at han ikke er bekendt med anklagerne om mord på politiske modstandere.

Den yngste soldat, jeg har mødt, var 14 år. Og hvordan kan jeg forsvare det?” siger han.

Men så kan man sige: Hvem har lavet menneskerettighederne?’ Det er som oftest nogle imperialistiske høje herrer, som selv sandsynligvis ikke har været på en slagmark, der sætter sig ned og bliver enige med hinanden.”

Hvordan kan du forsvare, at du arbejder for en organisation, der slår modstandere ihjel og undertrykker medier?

Man kan også vende den om og spørge, hvordan folk kan forsvare ikke at kæmpe mod Daesh (Islamisk Stat, red.), som de allerfleste jo kan blive enige om, skal stoppes,” skriver han i en mail.

Borgerkrigen i Syrien er kompleks, fremhæver han, og derfor er det nogle gange bedre at vælge det mindste onde.”

Det terrorstemplede PKK, som syriske YPG er en forlængelse af, anses af kritikere som en autoritær bevægelse med tendenser til kultagtig dyrkelse af deres fængslede leder, Abdullah Öcalan eller Apo” – onkel, som han kaldes.

De er stadig utrolig autoritære,” fortalte Aliza Markus, en førende ekspert på området, i slutningen af 2014 tilDagbladet Information.

Tommy Mørck bryder sig ikke om den kultagtige del af bevægelsen. Faktisk har han ikke et særligt forhold til kurderne, fortæller han – for ham handler det om at forsvare idealerne om demokratisk konføderalisme og deltage i det politiske eksperiment.

Jeg er kritisk. Jeg ved, hvad der foregår,” siger han. Men det større mål helliger midlet.”

Bonusinfo. Udlændinge fra lande som USA, Canada, Tyskland, Storbritannien og Italien har tilsluttet sig YPG. Nogle af dem er revolutionære socialister. Kilder: Rolling Stone, The Independent

8_Frihedskæmper eller forbryder?

Tommy Mørcks kamp for YPG placerer ham i en juridisk gråzone. Blot fordi Mørck har kæmpet på samme side som danske F-16 fly, er han ikke entydigt en allieret, når han vender hjem. Det komplicerer nemlig Mørcks sag, at der lovgivningsmæssigt ikke er taget stilling til, hvorvidt det er i orden at kæmpe for den kurdiske milits YPG.

Det vurderer Erbil Kaya, der er forsvarsadvokat for Joanna Palani, en 23-årig dansk-kurdisk kvinde, der har kæmpet i Irak og Syrien mod Islamisk Stat. Hun fik ved sin hjemkomst i 2015 frataget sit pas og blev idømt udrejseforbud i et år, fordi Københavns Politi mente, at hun havde deltaget i kampe for YPG eller ved hos YPG at modtage træning i militære færdigheder”.

Jeg tror, at når han (Tommy Mørck, red.) kommer hjem til Danmark, så vil politiet holde øje med ham, og hvis man så vurderer, at han vil rejse tilbage til Syrien eller Irak, vil man nok fratage ham hans pas og give ham udrejseforbud,” siger Erbil Kaya.

Da Joanna Palani senere brød sit udrejseforbud, blev hun varetægtsfængslet, men løsladt få dage efter og er nu på fri fod (Islamisk Stat har udlovet en dusør på én million dollars til den, der slår hende ihjel).

Spørgsmålet er derfor, om Tommy Mørck er frihedskæmper eller forbryder, når han kæmper mod Islamisk Stat, men for YPG, hvis søsterorganisation står på EUs terrorliste.

Jeg har ikke lyst til at komme i fængsel,” siger Tommy Mørck selv over telefonen fra YPGs base i Ayn Issa.

Men hvis det skulle ske, vil medierne blot skrive bedre historier om mig, og dermed vil der også komme mere fokus på YPGs sag. Så har jeg da hjulpet koalitionen lidt på vej.”

ØJNETommy Mørcks ven Xelil på 11 år arbejder med sin far på YPG’s bilværksted i Ain Issa. Foto: Tommy Mørck

Bonusinfo. YPG kæmper også mod Danmarks NATO-partner Tyrkiet i Syrien. Tyrkiet anser YPG for at være en terrororganisation.

Epilog

Den 14. januar blev Tommy Mørck kørt væk fra fronten. Siden har han boet på en militærbase i byen Ain Issa, der ligger små 60 kilometer nord for Raqqa. Det var her, han tilbage i november ankom frisk fra Akademiet med Lucas Chapman og de andre frivillige, inden de indledte Operation Eufrats vrede mod Islamisk Stat.

Det er tre måneder siden nu, og Tommy Mørck er træt. Han savner sine venner og sin familie.

Jeg er klar til at tage hjem,” fortæller han over telefonen fra basen.

Men der går endnu en måneds tid, før han vender tilbage til Danmark, siger han, for YPG foretrækker, at deres rebeller bliver i mindst et halvt år. Og krigen mod IS er stadig i gang.

Så nu gør han, hvad soldater bruger det meste af deres tid på: venter. Bruger dagene på at holde vagt over den vindomsuste slette mod syd. Drikker te, spiller fodbold og fodrer brevduer, som bor i en udtjent kampvogn, der tilhørte det syriske regime. Får lidt træning i at bruge 14,5 mm maskingeværet.

Mørck har haft tid til at tænke over sin tid hos YPG. Da han rejste hertil var det for at støtte revolutionen, siger han. Men måske var det også en del af hans årelange jagt efter fællesskaber. Fra Mensa til Alternativet.

Det var også derfor, jeg blev medlem af Mensa. Jeg tænkte: Her er der måske nogen, jeg kan snakke med,” siger han. Men det var der ikke.”

Det samme gjaldt Alternativet. Også her blev han skuffet. Han fandt ingen, han kunne dele et fællesskab med. Det gjorde han heller ikke i Rojave.

Det har jeg accepteret hen ad vejen, så derfor er det nogle andre ting, der må drive værket,” siger han. Her er det snarere de politiske visioner, der giver ham mening. Revolutionen her passer til hans søgende væsen.

Det ligger i ideologien, at den skal ændre sig hele tiden,” siger han, den skal være dynamisk.”

Han har også funderet over, hvad han skal give sig til, når han kommer hjem Danmark. Han har flere idéer. Mørck overvejer også at vende tilbage til Rojave for at arbejde for revolutionen om et års tid.

Det skal være for at hjælpe til som civil,” siger han. Men hvis det kommer til, at jeg igen skal i krig, gør jeg også det.”

Men intet er sikkert i Syrien.

Mørck fortæller, at en heval fra en anden enhed har fortalt ham, at de snart vil tage til fronten for at omringe Raqqa og sætte det afgørende stød ind mod kalifatet. Mørck ved ikke, om han også vil blive sendt tilbage i krigen.

Lige nu venter han.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem