signature

Vi bad en datahaj analysere ti års taler i Folketinget. Og ordet ‘bøvl’ dukkede op

UDSAGNHvad er politikernes favoritord? Alle illustrationer: Sidsel Sørensen

Derfor skal du læse denne artikel

Ti års taler i Folketinget afslører en hel del om de forskellige partiers tilgang til verden og om de dominerende politiske dagsordener. Vi har allieret os med en amerikansk data-magiker og ser den kommende tid nærmere på vores politikeres – faktiske – ord og handlinger.

Det, du siger, er du selv – men de ord, dine politikere bruger, siger ikke bare en hel del om dine politikeres verdenssyn og orientering; de er i den grad også med til at forme virkeligheden.

Dissekerer man (elektronisk) ti års ordførertaler i Folketinget, forklarer det derfor måske en hel del om den aktuelle politiske dagsorden. Netop det har vi gjort – og måske kan politikernes ord også ligefrem være med til at forklare de politiske partiers egen krise?

Er det eksempelvis så mærkeligt, at folket for tiden har udviklet en antipati mod systemet og djøfferne – herunder politikerne selv – når det er bøvl, der boner ud som politikernes nærmest associerede ord, når de taler om det bureaukrati, som de selv er en del af?

Nå, men det vender vi tilbage til.

For først:

Denne artikel er begyndelsen på et samarbejde, hvor Zetland vil eksperimentere med databaseret journalistik. Projekterne tager ikke deres udgangspunkt i de aktuelle, politiske slagsmål, anklager og påstande, der dominerer i medierne, men i statistik og politikernes faktiske ord og handlinger og deres betydning gennem de seneste årtier.

Sammen med den amerikanske dataanalytiker Nimish Gåtam, der er kandidat fra det anerkendte it-universitet Carnegie-Mellon i Pennsylvania og blandt andet har knust data hos Yahoo og Wikimedia, vil vi den kommende tid udtrække og analysere data og eksempelvis holde politikernes snak op mod politikernes konkrete stemmeafgivning og den faktiske udvikling i samfundet.

Vi vil have fuld fokus på substansen i dansk politik. Men som et første, lille eksperiment bad vi altså Nimish Gåtam om at kigge lidt på politikernes valg af ord og italesættelse af bestemte befolkningsgrupper og politiske problemstillinger.

Vi gav Nimish Gåtam en lang række ord, der har været centrale i den politiske debat de seneste årtier, for at se, hvordan de blev brugt, og det var egentlig bare en test, men det gav så sjove resultater, at vi i det følgende deler et par eksempler.

Lige lidt om metoden: Konkret har han brugt en algoritme på de totalt 52.703.310 ord, der er udtalt af politikere i Folketingssalen siden 2007 – 337.927 unikke ord, i øvrigt.

Lidt simpelt sagt afslører algoritmen, hvis to bestemte ord (ord A og ord B) bruges usædvanlig meget (eller usædvanlig lidt) i samme kontekst (inden for fem ords afstand i en sætning). Det betyder ikke, at ord B nødvendigvis bruges allermest i en kontekst af ord A (det ville nok snarere være et typisk brugt forholdsord som det eller og eller et). Det betyder derimod, at der er en tendens til, at ord B bruges langt mere netop i kontekst af ord A.

Selv om resultaterne skal tages med en lang række forbehold, og ordene i mange tilfælde kan tolkes i både den ene og den anden retning, så synes vi, at det er tankevækkende. Men døm selv!

Lad os begynde med et ord, der har været en del debat om: arbejdsløse.

Siden 1990’erne har regering på regering gennemført reformer for at presse ikke mindst de langtidsledige ud på arbejdsmarkedet (det er lykkedes), og som min kollega Kirstine Dons skrev for nylig, har mange danskeres indstilling i samme periode ændret sig fra at betragte arbejdsløshed som et uheld, der kunne ramme enhver, til i højere grad at være noget selvforskyldt.

Og ser man på partiernes brug af ordet arbejdsløse, kan man godt få det indtryk, at de borgerlige har udkæmpet og vundet en værdikamp (lex Carina-gate).

Ser man eksempelvis på Enhedslisten og SF, er det nærmest associerede ord til arbejdsløse i partiets ordførertaler syge. Lige efter følger ord som nedslidte, ældre og fattige, der afspejler det (i befolkningen) nu vigende syn på arbejdsløshed som noget, man kan blive ramt af.

Ser man derimod på politikerne fra partiet Venstres nærmest associerede ord til arbejdsløse, er det jobåbninger og stillinger. Og for Liberal Alliance lyder ordene milliarder (nok en reference til, hvad arbejdsløse koster samfundet, hvis man må tillade sig at tolke), jobs og stillinger – altså i tråd med den nu herskende indstilling, at arbejdsløshed er noget, man kan (og skal) arbejde sig ud af.

Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale har ufaglærte og faglærte som de nærmest associerede ord, mens Alternativet lever op til det erklærede mål om at indføre et helt nyt sprog og nye tilgange til dansk politik og har ordet fællesskaber som nærmest associerede til arbejdsløse (datagrundlaget er dog meget mindre og dermed også mere usikkert for Alternativet).

Vi har forsøgt os med en lang række ord, og mange af dem gav ikke lige så sigende resultater, hvorfor man også skal være forsigtig med at konkludere for bastant.

Her er dog yderligere et par eksempler, som man selv kan muntre sig med at tolke lidt på.

Hvis man eksempelvis tager ordet udlændinge, så sker der – blandt andet – dette:

Bemærk, at ordene i grafikkerne ikke nødvendigvis er de allernærmest associerede ord til hver enkelt parti. Det er i alle tilfælde et af de nærmest associerede ord, men det skal siges – i gennemsigtighedens navn – at vi bevidst har valgt nogle af de mere værdiladede ord, der adskiller partierne, til illustrationerne.

Vil man se lidt nærmere på resultaterne og metoden, har jeg lavet et notat her, som man kan grave sig ned i.

Men laver man ellers – igen – den samme øvelse, bare med ordet ulighed, ser det således ud:

En del ord kan selvfølgelig tolkes i forskellige retninger. Når SF ofte siger retfærdighed i samme kontekst som ulighed, kan det jo i princippet indikere, at de finder ulighed retfærdigt, men jeg tør dog godt spekulere så langt, at det nok snarere handler om, at de i diskussioner om ulighed ofte stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er retfærdigt.

Men vil man drage lidt mere bastante konklusioner, skal man have fat i eksempelvis det ord, jeg nævnte i indledningen, hvor der synes at være konsensus om en dominerende politisk dagsorden i tiden.

En del af tidens opgør med etablissementet i hele den vestlige verden er i en dansk kontekst snært forbundet med det såkaldte djøffervælde og idéen om en bureaukratisk maskine, der i årevis alene har taget hensyn til effektivitet og regneark snarere end virkelige mennesker.

Det har også været et opgør med de gamle partier, og ser man på de gamle partiers eget sprogbrug, er det fristende at drage den konklusion, at de selv bærer en del af skylden. Som jeg nævnte tidligere: Når man propper ordet bureaukrati ind i associations-algoritmen, kommer det samme ord ud for en lang række af partierne: ordet bøvl.

Selv om bureaukrati – forstået som den objektive, hierarkiske, loyale og ubestikkelige administration – ubestrideligt har været helt centralt i opbygningen af den demokratiske velfærdsstat og vel reelt set er en af de vigtigste markører, når man skal adskille et demokrati fra en bananrepublik, er det altså nu nærmest blevet synonym med bøvl. Det gælder både for Venstre, Radikale, Socialdemokratiet, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Lige efter bøvl følger for Venstre unødigt, for Socialdemokratiet papirarbejde og detailstyring og for De Konservative besvær.

Det kan man selvfølgelig udlægge som udtryk for, at politikerne er i sync med den folkelige opfattelse af systemet, men det er også en nærliggende tanke, at de gamle partier – der ved det seneste valg samlet set kun var i stand til at samle omkring halvdelen af danskerne bag sig – måske har undervurderet, hvor tæt forbundet de i offentlighedens øjne er med selve bureaukratiet.

I en sådan tolkning har de snarere været med til at grave deres egen grav, mens Dansk Folkeparti har brugt det offensivt, og succesfulde Enhedslisten har trukket i den modsatte retning med nærmeste bureaukrati-associerede ord som råderum og selvstyre.

Og Alternativet? Ja, de er nok tilfredse med igen at befinde sig helt på deres egen associations-planet med ordet mangfoldighed.

Det man siger, er man jo selv, eller hvad?

Som nævnt er ovenstående artikel ikke mindst en introduktion til et projekt, hvor vi vil gøre brug af mulighederne for at udtrække og analysere data. Hvis du som Zetland-medlem har idéer til, hvad vi burde efterprøve eller undersøge, så skriv gerne i nedenstående kommentar-tråd.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem