Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Nene La Beet er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Kære Mette, her er de grønne spørgsmål, din nye regering bør besvare

  • 7. juni 2019
  • 10 min.
NÆSTE SKRIDTMette Frederiksen har talt om en ny og styrket klimapolitik med hende ved roret. Men hvordan vil hun egentlig gøre Danmark grønnere? Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

Hensigterne var mange, de konkrete idéer færre. Klimaskribent Mads Nyvold har en stribe spørgsmål til landets formentlig kommende statsminister. Hvordan vil Mette Frederiksen indfri sine grønne klimavisioner? Her får du listen.

Kære Mette Frederiksen

Tillykke med valgsejren! Det bliver en drønspændende tid, vi går i møde. Samt en mere grøn tid.

I hvert fald hvis man fæster lid til dine og Socialdemokratiets løfter.

Danmark er før gået forrest i den grønne omstilling. Nu skal vi gøre det igen,” bebuder du eksempelvis i en video på Socialdemokratiets hjemmeside.

Præcis samme budskab, som du gentog i Ingeniørforeningen IDAs tætpakkede lokaler den 13. marts.

Lars Løkke Rasmussen og du havde begge takket ja til en invitation. I var troppet op for give jeres bud på, hvordan Danmark når i mål med den grønne omstilling. Hvordan Danmark bliver en såkaldt grøn vindernation.

Alligevel sad jeg bagefter tilbage med flere ubesvarede spørgsmål. Om de reelle forskelle på Venstres og Socialdemokratiets klimapolitik. Om, hvad du har tænkt dig at gøre i praksis.

Okay, du havde også kun rundt regnet 40 minutter til at uddybe din klimapolitik. Læg hertil, at du konsekvent undlod at nævne og tilsyneladende strategisk veg uden om alle de klimatiltag, som nok er effektive, men også indebærer upopulære indgreb såsom afgifter eller indskrænkninger i vores levevis. Forståeligt nok, kunne man tilføje. 2019 er jo et valgår.

Nu har du så fire år til at uddybe, vise og realisere din klimapolitik. Ansvaret er dit. Eller som jeg også noterede dig for at sige til mødet:

Vores generationskamp bliver nødt til at være klimaet. For vi kan ikke efterlade klima- og miljøkampen til vores børn. Det vil ikke være retfærdigt, men nok så principielt vil det være for sent.”

Godt så. Lad os gøre klimakampen konkret. Jeg har prøvet at nærlæse dit partis klimapolitik på jeres site, men brænder stadig inde med hundredvis af spørgsmål til dig. Dine pressefolk har derfor modtaget et ønske om et interview.

Her kommer de spørgsmål, jeg kunne tænke mig at stille dig. Ikke i en prioriteret rækkefølge. Dét skal de nok blive, lover jeg, hvis du kan afse tid.

Hvordan gør vi den sorte transportsektor mere klimavenlig?

Modsat alle andre sektorer, hvis drivhusgasudledninger er stabile eller faldende, stiger transportsektorens. Danskernes forkærlighed for at købe flere fossile biler og drøne endnu længere i dem er med andre ord et godt bud på Danmarks største klimaproblem.

  • I marts sagde du – i øvrigt stik modsat Klimarådets vejledning – at løsningen ikke er bedre og mere offentlig trafik, hvis man bor i provinsen og har familie og arbejde. Dér er man afhængig af at have en bil. I stedet skal der komme flere klimavenlige biler på vejene. Så hvordan vil du få det til at ske?

  • Er du klar til at indføre skrappere afgifter på diesel? De danske afgifter på diesel er de laveste i forhold til vores nabolande såsom Tyskland og Sverige. Hvis man hævede dem, ville de formentlig mindske klimabelastningen fra både landbruget og transportsektoren. Hvad synes du om sådan et tiltag?

  • For at mindske drivhusgasudledningerne fra transportsektoren vil du elektrificere vores jernbaner og flytte godstransporten fra vejene over på togskinnerne. Drøngod idé, vil jeg mene. Og drønsvær at realisere med et skinnenet, som i årtier har været vanrøgtet og i øjeblikket er plaget af massive fejl med sporsignaler. Præcis hvordan vil du gennemføre en omlægning af godstransporten?

  • Syv af de største grønne ngo’er herhjemme foreslår i samlet flok, at den nye regering – såfremt den vil føre en seriøs klimapolitik – bør udskyde alle vejprojekter til et tidspunkt, hvor mindst 95 procent af vores bilpark ikke udleder drivhusgasser. Den eldrevne kollektive transport skal i stedet opprioriteres. Hvad tænker du om det forslag?

  • Cirka 250 ladestandere skal opføres hver eneste dag frem mod 2030, for at vi har nok ladestandere i byerne og på villavejene til at klare den massive udrulning af elbiler, som du og de øvrige partier drømmer om. Men der er ingen politisk strategi for, hvordan elnettet skal kunne rumme den ændring. Hvordan løser vi den barriere?

Hvordan stopper vi med at fyre for gråspurvene?

  • Datacentres strømforbrug er klodens mest voksende klimabelastning, og
    blandt andre Apple, Facebook og Google er på vej til at etablere datacentre i Danmark. En løsning er at indføre krav om udnyttelse af spildenergi og overskudsvarme fra strømforbruget. Sådanne krav vil gøre Danmark mindre attraktivt for datacentre, men gavne klimaet. Hvad vælger du?

Hvorfor lytter vi ikke til forskerne? Altså for alvor

  • Du vil investere 20 milliarder kroner til at finde på teknologier til at fikse klimaforandringerne. Teknologierne til at udlede færre drivhusgasser råder vi dog grundlæggende allerede over, siger forskerne. Udfordringen er at implementere dem. Så hvorfor vil du poste flere penge i et teknologisk fiks?

Hvordan har du det i dag med klodens nok mest kontroversielle energiform?

  • Din vej ind i politik skyldes din interesse for miljøet og klimaet, har du fortalt. Især med din boykot af franske varer og protester under familieferier i Frankrig på grund af landets atomprøvesprængninger. Hvad tænker du egentlig i dag om brugen af atomkraft?

  • I Risø drev Danmark tidligere klodens mest stabile forsøgsreaktor, som forskere fra hele kloden valfartede til for at studere og blive klogere på atomkraft. VLAK-regeringen åbnede en lille lem for øget dansk forskning i energi fra atomkraft, og Det Internationale Energiagentur publicerede i sidste uge en rapport med en anbefaling til, at atomkraftforskningen skal øges i håbet om færre drivhusgasudledninger. Skal Danmark erobre førertrøjen inden for forskning i denne energiform?

Hvordan hiver vi landbruget ud af dets stagnation, når det kommer til klima?

  • Drivhusgasudledningerne fra landbruget er ikke faldet i ni år. En række tiltag findes såsom forsuring af gylle og ændret foder. Men disse tiltag er lig med ekstra udgifter, som enten skal betales af landmændene eller forbrugerne. Hvor vil du placere en regning?

  • Du tror ikke på, at politikere skal reducere den globale befolkningsvækst. Du vil hellere sørge for øget madproduktion og beskyttelse mod skovrydning til gavn for klimaet. Den primære årsag til skovrydning skyldes dog produktion af soja til kødproduktion. Soja, som især dansk svineopdræt afhænger af. Omvendt støtter du heller ikke indgreb for reduceret indtag af kød. Så hvordan vil du øge produktionen af mad?

Hvad gør vi med flytrafikken?

  • Vores nabolande har indført afgifter på flyrejser, men Socialdemokratiet er imod, fordi I hævder, en sådan afgift ville ramme de økonomisk dårligst stillede. En løsning kunne være at tage en del af indtægterne fra en flyafgift til en grøn check, hvormed flyafgiften ville blive til en fordel for de mindrebemidlede danskere. Hvad tænker du om sådan et tiltag?

Hvordan betaler vi for den grønne revolution?

  • Cirka en tiendedel af statens samlede indtægter kommer fra afgifter på energi. Vil man fremme den grønne omstilling uden at efterlade et hul i statskassen, må man altså enten hæve afgifterne på sort energi eller også hente pengene et helt andet sted i skattesystemet. Hvad foreslår du?

  • Vismændene i De Økonomiske Råd foreslår at skære 70 procent af elafgiften med det argument, at det både vil gavne samfundsøkonomien og omstillingen til grøn energi. Elafgiften, mener vismændene, ligner nemlig efterhånden mere en pengeko for staten end en sagligt begrundet energiafgift. Er du frisk på at tage imod det forslag?

  • Holland har i løbet af et døgn fået 45 milliarder kroner i kassen til grønne investeringer. Staten udstedte grønne obligationer med en løbetid på 20 år og afkast på 0,5 procent, og det viste sig at være et ultrapopulært tilbud til de private investorer. Så synes du, vi skal følge trop herhjemme?

Hvad gør vi, når dele af den grønne omstilling viser sig at være sort?

  • Kullene foran vores kraftværker bliver i stigende grad udskiftet med biomasse, som officielt betegnes som en vedvarende energiform. Men ifølge Klimarådet bør biomassen ikke betragtes som vedvarende, fordi der er for mange tvivl ved bæredygtigheden af den importerede biomasse. Der er altså tale om en falsk grøn omstilling. Hvad er dit syn på biomasse?

  • Målt på antal indbyggere er Danmark klodens største importør af biomasse. Gjorde andre lande ligesom os, ville alverdens skove være i knæ. Hvordan kan vi derfor retfærdiggøre Danmarks forbrug af biomasse?

Hvad gør vi ved, at alle ønsker grøn strøm, men ingen vil have vindmøller nær deres hus?

  • De mest oplagte, mest lukrative og mindst konfliktfyldte steder at smække vedvarende energikilder såsom vindmøller, solceller og biogas op er allerede snuppet. Og ifølge energibranchen er lokal modstand den største forhindring mod den grønne omstilling i Danmark. Hvordan vil du løse den udfordring?

Hvornår vil Socialdemokratiet tale om de kontroversielle ledninger?

  • Med det 630 kilometer lange Viking Link-kabel vil Danmark lave en el-tilslutning til England. Beregninger viser dog, at tilslutningen vil øge Danmarks udledninger af drivhusgasser, og at projektets provenu er tvivlsomt. Socialdemokratiet har under valgkampen nægtet at udtale sig om projektet. Hvad skyldes denne tavshed?

  • Socialdemokratiet har også nægtet at udtale sig om Baltic Pipe-projektet, der vil føre naturgas fra Østersøen til Polen. Projektet leder til flere drivhusgasudledninger stik modsat jeres klimapolitik og ønske om at sælge flere vindmøller til udlandet. Dette projekt kan også stadig nå at blive stoppet. Hvad er jeres holdning?

Hvordan holder vi hinanden i ørene?

  • Den sidste større aftale, VLAK-regeringen nåede at lave, var infrastrukturaftalen. Klimabelastningerne var slet ikke medregnet i denne aftale stik imod intentionerne i en ny klimalov. Synes du, at klimabelastningerne skal fremgå i alle forslag og aftaler fremover?

  • Jeg får svært ved at holde dig i ørene og kontrollere, hvorvidt du opfylder dine løfter over for miljøet og klimaet, simpelthen fordi et politisk flertal sidste år droppede støtten til et officielt grønt nationalregnskab. Synes du, Danmark skal genindføre dette regnskab, som også kan føre til udregningen af et grønt BNP?

17

tons CO2 udleder den gennemsnitlige dansker, hvilket betyder, at danskerne har klodens syvendestørste CO2-forbrug per indbygger. Vi skal ned på 2-3 tons senest i 2050.

Kan man forene begrænsede ressourcer og økonomisk vækst?

  • Du mener godt, at øget vækst kan hænge sammen med bedre klima og miljø. Men hvordan forener man disse hensyn i forhold til, at hvis alle skulle leve, som vi gør i Danmark, ville vi have brug for omkring tre en halv jordklode?

  • Omkring en fjerdedel af danskernes CO2-udledning kommer fra forbrug af tøj, ting og sager. Vore tårnhøje materielle forbrug er en af årsagerne til, at vores klimaaftryk er blandt klodens største trods vores veludviklede grønne energisektor. Forbrug har du slet ikke talt om, og der står intet om det i jeres klimapolitik. Hvorfor ikke?

  • Du vil nok ikke indføre begrænsninger i vores forbrugsvaner på klimaets vegne. Et konstruktivt forslag kan være, at vi beholder vores ting længere gennem flere reparationer, eksempelvis ved at fjerne momsen på reparationer. Hvad synes du om sådan et forslag?

  • Et udvalg i Folketinget har dog beregnet, at hvis vi køber mindre og reparerer flere af vores yndlingsgenstande, taber statskassen 300-400 millioner kroner årligt, fordi der vil komme færre afgiftskroner i statskassen. Kan vi gøre noget ved brug og smid væk-kulturen og samtidig undgå provenu-tab til statskassen?

Hvad gør vi med olien?

  • Danmark skal være CO2-neutralt i 2050 ifølge Paris-aftalen. Samtidig støtter Socialdemokratiet fortsat udvinding af olie og gas i Nordsøen i så lang tid som muligt. Så hvad skal vi gøre efter 2050, hvis firmaerne stadig vil bore i Nordsøen?

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem