Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kirsten Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

En nørd opfandt hashtagget i 2007. I dag kan hverken forskere eller mødre på Instagram undvære det #alsidig

POUNDTilbage i 2007 var # kendt som 'pound sign'. Det ændrede sig hurtigt. Foto: Kasper Løftgaard, Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Et lille tegn bestående af fire streger ændrede i 2007 måden, vi taler sammen på nettet. I dette kapitel af Frederik forklarer internettet fortæller Zetlands teknologiskribent historien om, hvordan hashtagget blev til. Og hvor overraskende meget, tegnet i dag kan bruges til i – i alt fra samfundsrevolutioner til forskning.

Hashtagget har magten til at samle store bevægelser, også ude i den virkelige verden, hvor et hashtag som #Arabspring kan vælte despoter i Mellemøsten og #MeToo magtfulde mænd på chefgangene – eller sprede misinformation under #vaccinescauseautism og #5Gisdeath.

Oftest bruges hashtagget mest til at tematisere det, vi taler om på sociale medier: #dkpol til de politisk interesserede og #dkgreen til de klimainteresserede på Twitter – eller som min mor, der uironisk skriver #my #garden #love #white #plants #and #flowers #🙏 i sin caption-tekst på Instagram – og meget af det ved mange formentlig godt. Men hvad mange ikke ved, er, hvordan hashtagget – uden vores viden eller samtykke – bruges til så mange andre ting. Og måske er det ikke så skidt endda.

Hvis man vil høre Lea Korsgaard, Zetlands chefredaktør, og mig, Zetlands teknologiskribent, diskutere emnet, skal man høre det nye afsnit af Frederik forklarer internettet. Tryk play øverst i artiklen for at lytte. Skriftversionen kommer her …

I forskningsverdenen er man begyndt at tale virkelig energisk om digital exhaust, altså digital udstødning. Hashtagget er et eksempel på det. Det er restproduktet fra den information, vi efterlader bag os på internettet: Jeg tager en selfie, hashtagger det #solbrun, geotagger det København, Danmark, deler selfien på Instagram, får likene – ikke nok, men okay – og hurtigt er jeg videre med mit liv. Informationerne om min selfie er ligesom udstødningsrøgen fra et køretur: et restprodukt. Men i en forskers øjne er selfien nu en guldgrube af informationer, som frit kan benyttes – endda uden at spørge mig eller Instagram om lov, da selfien er delt fra en ikke-privat Instagram-profil. Så derfor ser forskeren følgende digital udstødning:

For det første er det et billede af et menneskeansigt, og hashtagget gør, at forskeren også ved, det er et billede af et menneske, som er #solbrunt, og geotagget gør, at forskeren ved, der et solbrunt menneske i København, Danmark, i begyndelsen af september, for datoen fremgår selvfølgelig af billedet. Forskerne bruger så et program til at scrape, som det hedder, altså sammenskrabe, alle 5.615 andre billeder på Instagram tagget #solbrun – det er i øvrigt et rigtigt tal, jeg søgte på det forleden – og simsalabim: Uden for meget besvær har forskeren nu en database med datostemplede billeder af #solbrune danskere.

Det kan forskerne så bruge til at sige noget om, ja, at nordboere er solbrune længere henne på året – og således måske understøtte, at sol og sommerlig varme i dag fortsætter længere ind i det, der engang var de kolde måneder. Eller køre billederne sammen med en database med billeder af modermærkekræft og så spotte #solbrune danskere med farlige modermærker. Eller noget tredje. Det var bare ting, jeg kom på. Mulighederne er uendelige, og der findes i dag forskning, som bruger metoden til at grave virkelig fascinerende indsigter frem fra vores restprodukter. Her kommer nogle eksempler.

Søger man på #autism og #kids på YouTube, får man et væld af videoer af børn med autisme. Klip fra YouTube-videoer med disse børn satte britiske forskere en kunstig intelligens til at se for at analysere børnenes bevægelser. Man ville kortlægge, hvad der var typiske” og atypiske” bevægelser for børnene, for på den måde blive klogere på, hvad tidlige symptomer på autisme er – og resultatet af YouTube-forskningen blev offentliggjort i sommer. Det lykkedes faktisk at bruge YouTube som solidt forskningsmateriale, konkluderede forskerne – og desuden stod der i rapporten, at de havde optur over, at de ikke skulle indkalde børn og studere dem enkeltvis med det ubehag, der kan følge med det, men i ro og mag kunne studere videoerne, som endda var filmet i et trygt miljø, hjemme måske. Således kan YouTube hjælpe diagnosticering af autisme i fremtiden.

Fordi der findes så meget af det her digitale udstødning på internettet, kan forskere i dag også finde kuriøse, men potentielt livreddende mønstre, blandt andet i vores sprog. I forsøget på at komme hiv-udbrud i forkøbet i USA analyserede forskere 150 millioner tweets og fandt, at tweets fra counties, amter på dansk, med høj risiko og lav risiko for hiv-udbrud indeholdt forskellige ord. De fordelte sig således. Øverste ordsky forudsiger lav hiv-risiko, nederste høj risiko.

Illustration / Future-Oriented Tweets Predict Lower County-Level HIV Prevalence in the United States.

Om ordene, der forudsiger lav risiko for hiv-udbrud, skrev forskerne – her kortet ned: Flere af ordene refererer ikke kun til fremtiden (eksempelvis ville være’), men en forberedelse til fremtiden (for eksempel i morgen’ og seng’) og tanker om alternative mulige fremtider (for eksempel forhåbentlig’, måske’).” Om ordene, der forudsagde høj risiko for hiv-udbrud, skrev de – igen kortet ned: Mange af ordene er henvisninger til natteliv (for eksempel lounge’, dj’) og forbrugerkultur (for eksempel mode’, annoncer’) eller slang (for eksempel yoo’).” Emnerne,” skriver forskerne videre, kan være problematiske for enkeltpersoner med større impulsivitet … som tilbyder øjeblikkelige fristelser, der resulterer i øget sundhedsrisiko …” Som er forskersprog for: Det er mennesker, der dyrker sex uden kondom.

Som jeg forstår det, er potentialet, at man vil kunne scanne Twitter for disse ords hyppighed i amter, så sundhedspersonale kan følge spredning af hiv – og måske endda komme fremtidige udbrud i forkøbet.

Lignende metode har forskere brugt til at forudsige, hvem der kan rammes af depression. Man analyserede gamle indlæg på Facebook skrevet af mennesker, der havde en depression, og fandt, at de op til oftere end ikke-depressive Facebook-brugere brugte ordene jeg”, min”, mig”, ondt”, træt” og hospital”. Den viden kan ifølge forskerne bruges til bedre at forstå, hvad et menneske gennemgår op til en depression. Slutteligt findes der appen Sickweather, som crowdsourcer information om sygdomsudbrud, vist kun i USA foreløbigt, så hvis man nærmer sig et område, får man en push-besked, hvor der står – og det er fra Sickweathers hjemmeside: Vær opmærksom på, at du er nær en rapporteret mavevirus.”

Alt det vil også sige, at mens vi tror, det kun er vores venner, familie og eventuelle følgere, der ser vores offentlige opslag på sociale medier, kan forskere fra hele verden også se med – ja, de kommer dig faktisk under en lup for virkelig at se dig.

Så selv om alt det her er nørdet, var det at registrere, hvad mennesker skriver på sociale medier, faktisk begyndelsen på det, vi i dag kender som hashtagget. Hvad jeg mener med det, forklarer jeg, når jeg har debunket en udbredt misforståelse: Tegnet, vi bruger, når vi laver hashtags, hedder ikke hashtag. Selve symbolet hedder på engelsk hash sign, på dansk nummertegn – amerikanere kalder det så pound sign, hvilket bliver aktuelt at vide lige om lidt. Fordi det første menneske til at bruge et hash sign, eller pound sign, til at tagge et emne på sociale medier var en amerikaner i 2007, og ham mødte jeg i forrige uge til Techfestival i København.

Amerikaneren er Chris Messina, han er 38 år og har arbejdet i Silicon Valley som designer. I 2007 skrev Messina følgende tweet og var den første til at bruge nummertegnet som et hashtag. Det var historisk. Vi har kopieret ham lige siden.

Skærmbillede

Lad mig dechifrere Messinas tweet: Hvordan har I det med at bruge # (nummertegn) i grupper. Som i #barcamp” – det var, fortalte Messina, en itfestival i Silicon Valley, som han gerne vil oprette en fælles samtale om. Så slutter han tweetet med at skrive [msg] for at indikere, at her skulle beskeden, altså message, stå som i #barcamp jeg hygger mig”. Messina kan altså ikke tage æren for at, vi i dag skriver hashtagget til sidst i en sætning. Grunden til, det lige blev nummertegnet, fortalte han, var, at det symbol var i nederste højre hjørne på alle telefoner ved siden af nul-knappen – det var før smartphones, det her.

Desværre for Messina blev #barcamp aldrig et populært hashtag. Mine venner var sådan: Hvad laver du, du fylder dine tweets med en masse dumt junk,” fortalte han mig.

Men to måneder senere udbrød der skovbrande i Californien, og Messinas ven, en journalist, rapporterede fra brandene og tweetede San Diego Fire, altså ikke som et hashtag. Messina fortæller, han overbeviste vennen om at tilfølje #sandiegofire til sine tweets. Med tilføjelsen af nummertegnet kunne andre Twitter-brugere bidrage til rapporteringen ved at tweete samme hashtag. Det var et af de første eksempler på, at Twitter kunne bruges i borgerjournalistikken. Det beviste, at Twitter ikke kun var et legetøj for nogle narcissister i San Francisco, men faktisk kunne bruges i tilfældet af en naturkatastrofe.” Resten er historie. Så hvor hashtaggets genesis var at indsamle viden om skovbrande, er hashtagget i dag blevet bare én måde for forskere at indsamle viden om menneskeheden.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem