signature

Kære unge, sænk skuldrene, jeres uddannelsesvalg behøver ikke afgøre jeres fremtid

PÅ NÅLE“Spørgsmålet er jo om arbejdslivet skal give mening i vores liv, eller om vores liv skal tilpasses arbejdslivet,” siger karriereforsker Rie Thomsen. Alle fotos: Petra Kleis / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Ofte glemmer vi at fortælle unge mennesker, hvor stor betydning det uforudsete og det tilfældige spiller for, hvordan en karriere forløber. Det lægger et enormt pres på de unges skuldre, når de skal vælge uddannelse, mener forsker i karrierevejledning Rie Thomsen.

Kære unge menneske

Måske er du ved at vælge ungdomsuddannelse. Måske skal du vælge studie. Måske overvejer du, hvad du gerne vil arbejde med. Og måske oplever du det valg som overvældende, afgørende og skæbnesvangert; som det, der vil forme resten af dit liv.

Men der er noget, du skal vide.

Der vil ske uforudsete ting. Du vil møde mennesker, støde ind i tilfældigheder og forandre dig som menneske undervejs – og det vil sende din livsbane i en helt ny retning. Og det vil formentlig ændre den plan, du er ved at lægge lige nu.

Måske vil det betyde, at du vil skifte studie. Måske kommer du til at arbejde med noget helt andet end det, du forestiller dig i dag. Måske opdager du noget ved dig selv, i samfundet eller i en afkrog af verden, som du slet ikke kender til endnu, og som vil føre dig ad snoede veje, der slet ikke ligner den vej, du ser foran dig i dag.

Og det er helt okay.

For det uforudsete er faktisk et vilkår, når vi lægger fremtidsplaner. Også selv om det som regel netop er fremtidsplanerne, der afgør de store valg, vi tager i løbet af vores liv.

VALGFRI“Vi er jo en af de nationer i Europa, der har flest jobskifter,” siger Rie Thomsen, “også flere end tidligere.”

På Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet sidder Rie Thomsen. Hun er lektor og forsker i karrierevejledning. Mens uddannelsespolitik ofte er optaget af, hvordan vi ønsker, de unge skal bevæge sig i uddannelsessystemet, så er Rie Thomsen optaget af, hvad de unge rent faktisk gør.

Hun forsker i, hvordan vi vejleder de unge. Internationalt, fortæller hun, er man fra politisk side interesseret i, hvordan man kan vejlede de unge på en måde, der er med til at øge en social lighed i samfundet, og hvordan vejledningen kan være med til at nedbryde etniske og kønsmæssige barrierer.

I Danmark, fortæller hun, er vi mest optagede af at vejlede de unge i valget af uddannelse. Vejledningen bliver dermed ofte en engangsforestilling, der handler om at afklare et valg, mener hun, mens vejledning internationalt snarere bliver set som en længere læringsproces.

I dag får danske unge ofte at vide, at hvis de blot uddanner sig til A, så vil de kunne få arbejde i B og senere fortsætte videre til C, fortæller hun. Men det er en gammeldags måde at forstå karriere på, mener Rie Thomsen.

Vi er jo en af de nationer i Europa, der har flest jobskifter,” siger hun, også flere end tidligere.”

Kun i Estland og Island har de samme arbejde i kortere tid end i Danmark. Så vores villighed til at skifte job og branche er høj ifølge en rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening. Her står der også, at knap 60 procent af dem, der skifter job, samtidig skifter branche eller arbejdsfunktion.

Rie Thomsen vil gøre op med forestillingen om, at en karriere nødvendigvis er en opad- og fremadgående stige. Hun vil gøre op med tanken om, at hvis du ikke arbejder med det, du uddannede dig til, så er din uddannelse spildt’.

Man kan komme ud for ting i sit liv, der gør, at man ikke kan følge den livsbane, som man havde set for sig. Så du kan lægge en plan, men undervejs vil der ske noget, hvor din plan vil skulle ændres,” siger hun.

Det er ikke farligt, det er ikke forkert, og det er helt i orden at være i tvivl undervejs både i uddannelsen og i arbejdslivet. Faktisk er tvivlen et vilkår.”

Kristian Bjerg er uddannet sygeplejerske. Mens han arbejdede på afdelingen for for tidligt fødte børn, stødte han ofte på apparaturer, der ikke fungerede optimalt. Ventiler, der, tænkte Bjerg, burde kunne laves i et andet materiale. Teknisk udstyr, der burde kunne laves bedre.

Men han havde ikke den nødvendige faglige viden til at gøre noget ved det. Som 30-årig begyndte han på ingeniøruddannelsen Integreret Design, der handler om alle faser i produktudvikling. I dag arbejder han med at udvikle tekniske løsninger blandt andet til sundhedsvæsenet.

Efter gymnasiet kunne jeg slet ikke se, at det var en vej at gå. Det er modnet med, at jeg var i sygeplejefaget. Men på en måde var det det, jeg drømte om efter gymnasiet – bare uden at vide det.”

Men Kristian Bjerg fortryder ikke sit valg af sin første uddannelse.

Nej, for jeg er faktisk rigtig glad for at være uddannet sygeplejerske. Jeg har fået meget med derfra, som jeg kan bruge, både helt konkret og også menneskeligt.”

Selv om mange i dag reelt har en karriere, der ikke følger en lige fremadskridende bane, så
ligger tanken om det forudsigelige karriereforløb ikke desto mindre til grund for meget af den førte uddannelsespolitik, mener Rie Thomsen.

For eksempel skal de unge tidligt vælge, hvilken retning de vil gå, når de vælger ungdomsuddannelse eller studieretning i gymnasiet. De skal med andre ord allerede i 8. klasse have en idé om, hvordan de ønsker, at deres arbejdsliv skal se ud.

Man udvikler sig rigtig meget fra 8. klasse, til man er 18 år, og det undervurderer man, når de unge skal vælge retning så tidligt. Man burde kunne ændre sine valg ud fra det, man lærer om sig selv i løbet af de år,” mener Thomsen, der selv ville være dyrlæge, da hun gik i folkeskolen.

Forestillingen om den planlagte karrierevej dukker også op i de begrænsninger, politikerne har sat for mulighederne for at tage en uddannelse nummer to, siger Rie Thomsen. I 2017 vedtog Folketinget, at hvis du vil tage en videregående uddannelse på samme niveau, som den, du allerede har, så skal du vente seks år. Du kan dog altid tage en uddannelse på et højere niveau eller tage en erhvervsuddannelse, selv om du har en videregående uddannelse.

Rie Thomsen fremhæver desuden, at det, at antallet af studiepladser reguleres efter, hvor der vurderes at være jobmuligheder, er problematisk.

Dels forudsætter det, at vi kan forudsige, hvordan arbejdsmarkedet ser ud i fremtiden, men det er også at fokusere for enøjet på beskæftigelse i uddannelsespolitikken og i vejledningen af de unge.

Selv om folk kommer ud der, hvor der er brug for det, så er det ikke nødvendigvis der, hvor de har lyst til at være,” siger Rie Thomsen.

Men er det ikke dyrt at uddanne mange unge på uddannelser med få jobmuligheder?

Det er en kortsigtet tænkning. Det handler om, hvem der har ret og rådighed over din tid. Hvis målet er, at danskerne skal have et arbejdsliv, de trives i, så bliver vi nødt til at spørge: Hvad er det for et arbejdsliv, du gerne vil have? I stedet for at sige: Du passer ind her.”

Over for Rie Thomsen står en bekymring for mangel på kvalificeret arbejdskraft som for eksempel Dansk Industris administrerende direktør Karsten Dybvad har givet udtryk for. Til DI Business har Dybvad sagt, at manglen på medarbejdere risikerer at blive den kæp i hjulet, der bremser virksomhedernes evne til at løfte de mange ordrer.”

En rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2016 viste, at Danmark kommer til at mangle 70.000 faglærte i 2025. Den mangel kan få stor betydning samfundsøkonomisk, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

En faggruppe, som Danmark uddanner langt færre af end andre europæiske lande, er ingeniører og kandidater i naturvidenskab og it. Det viser OECDs rapport Education at a Glance fra 2017, og det bekymrer rektor for Danmarks Tekniske Universitet Anders Bjarklev.

Vi ved, at dygtige og kompetente kandidater med teknologisk forståelse og ingeniørmæssige kompetencer er en af livsnerverne for innovation og vækst ude i virksomhederne,” har Anders Bjarklev sagt til dtu.dk. Det er bekymringer som disse, der ligger til grund for for eksempel at begrænse antallet af pladser på forskellige uddannelser.

Til det svarer Rie Thomsen, at god karrierevejledning i samarbejde med virksomhederne godt kan ændre de unges søgning til udvalgte uddannelser, men at det kræver tid og ressourcer til vejledningen af de unge.

Da Tine Gils var helt ung, havde hun en kæreste, der kendte en, hvis svoger var ved at lave et nyt magasin, og som manglede en til at designe den visuelle side af sit magasin. Det var sådan, Tine Gils lærte sit fag. I 15 år arbejdede hun som artdirector, blandt andet ni år på magasinet Eurowoman.

Da hun var i slutningen af 30’erne, gav jobbet ikke helt den samme mening som tidligere. Hun havde aldrig taget en uddannelse, og tanken om et karriereskift opstod. I dag er hun kandidat i landskabsarkitektur og bruger blandt andet sit gamle fag, når hun præsenterer tegninger og grafikker i sit arbejde som landskabsarkitekt.

Jeg tog tilløb i en del år, før jeg besluttede mig for at springe ud i det,” fortæller hun. På den ene side syntes jeg, at jeg var lidt for gammel til et karriereskift, på den anden side vidste jeg, at jeg havde mindst 25 år tilbage på arbejdsmarkedet.”

Første dag på universitetet sad hun med sine medstuderende. De var 21 år og havde været på Roskilde Festival i sommerferien. Hun var 42 og havde været på Anholt med familien. I dag arbejder hun med arealerne omkring for eksempel sociale boligbyggerier, et psykiatrisk hospital eller en ny børneinstitution.

For mig giver det rigtig god mening, og det er et vigtigt felt, der kan have stor betydning for mange mennesker.”

Hendes råd til unge, der skal vælge uddannelse, er:

Det kan være rart at tjene gode penge og vælge en branche, hvor man kan være nogenlunde sikker på at få job, men et arbejde fylder meget af ens liv og er en stor del af ens identitet, så det er vigtigt at have hjertet med,” siger hun.

Og man skal ikke være bange for, at man som menneske jo udvikler sig over tid og måske får andre interesser. Hvis man tør, kan man springe ud i noget andet på et senere tidspunkt.”

TIL SIDENEn karriere behøver ikke at være hverken opadstigende eller fremadskridende. Den kan også bevæge sig i helt andre retninger, mener Rie Thomsen.

I stedet for at tale om den lige opadstigende karrierevej, mener Rie Thomsen, de unge skal høre om, hvor forskelligt et arbejdsliv kan se ud, og at både de selv, deres fag og samfundet vil ændre sig i løbet af de år, hvor de uddanner sig og træder ind på arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt at få sagt til de unge, siger Rie Thomsen. Hun henviser til en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning, som peger på en forbindelse mellem stigningen af stress og angst blandt unge og det pres, de oplever ved valg af uddannelse og jagten på de høje karakterer, der skal få dem ind på de uddannelser.

I en netop udgivet rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut svarer halvdelen af de unge i 8. klasse, at de oplever det som et stort pres at skulle vælge, hvad de skal efter skolen. De unge nævner både karakterer, forældrenes forventninger og vurderingen af deres uddannelsesparathed som det, der presser dem.

Næsten hver fjerde svarer, at de ikke oplever, at de får den hjælp, de har brug for til at træffe deres valg.

I Californien sidder psykolog og professor emeritus John Krumboltz. Han er optaget af det, han kalder planned happenstance – altså planlagte tilfældigheder. Med den forandringshastighed, der præger samfundet i dag, så er det nødvendigt at være åben over for det, vi ikke havde regnet med, mener han.

Faktisk mener Krumboltz, at ubeslutsomhed kan være mere fornuftigt end at følge en langsigtet plan. For det uplanlagte er ikke bare uundgåeligt, det kan også være ønskeligt – for det kan føre dig derhen, hvor du gerne vil være, selv om du ikke vidste det fra begyndelsen.

Derfor går han rundt og siger til unge amerikanere: Følg aldrig dine drømme! Test i stedet dine drømme i skridt, og vær opmærksom på det, der dukker op undervejs. For man kan være så fokuseret på at følge en fasttømret drøm, mener Krumboltz, at man ikke ser det, der måske ændrer sig på vejen. Eller ignorerer de sidespor, som måske i virkeligheden havde været mere meningsfyldte at følge.

Skal vi ikke også tale med de unge om vedholdenhed? spørger jeg Rie Thomsen.

Det uforudsete kræver også vedholdenhed. I det øjeblik, der sker noget, der får indvirkning på dit liv, så kræver det vedholdenhed at forandre det, du vil ændre i dit liv. Det er jo ikke nemt at skifte uddannelse, det kræver overvejelse og handling.”

Rie Thomsen læner sig tilbage.

Og man må også gerne have en plan, og man må også gerne følge den. Det er der ikke noget galt i. Men vi ensretter arbejdslivet, hvis vi bilder de unge ind, at det er den eneste rigtige måde at have et arbejdsliv på. Spørgsmålet er jo, om arbejdslivet skal give mening i vores liv, eller om vores liv skal tilpasses arbejdslivet.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem