8 sekunder varsler et paradigmeskifte. Vi undersøger, hvad Facebooks Instant Articles handler om

INDTOGDet frister at nå ud til Facebooks mange brugere, men nogle medier frygter, at de bliver indholdsleverandører til det sociale medie, når Facebook i dag ruller Instant Articles ud over hele verden. Illustration Jens-Andreas D. Elkjær

Derfor skal du læse denne artikel

I dag indfører Facebook en ny funktion, der vil ændre din måde at modtage nyheder på. For medierne er det ikke ubetinget godt. De står i lidt af et dilemma.  

Hvis du er en af de 3,5 millioner danskere, der bruger Facebook, kan du opleve nogle forandringer i din nyhedsstrøm i denne uge. For fra i dag vil nyhedsmedier over hele verden kunne give dig nyheder via Facebook på en ny måde. Funktionen hedder Instant Articles, og den vil både gøre en forskel for dit nyhedsbrug – og for fremtidens informationssamfund. Her får du at vide, hvad Instant Articles betyder for dig, for medierne, for journalistikken – og om Zetland hopper med på vognen.

Hvad er det?

Indrømmet, det lyder ikke som den store forskel: Instant Articles fungerer ved, at hele indholdet af en artikel bliver lagt op på Facebook, hvor der før ville have været et link. Nyheder fra de medier, der vil bruge Instant Articles, vil du nu kunne klikke dig frem til præcis som med dine venners lange statusopdateringer. Men det betyder to væsentlige ting: Du undgår at vente på, at linket indlæser (vigtigt for brugeren), og du bliver ikke ledt ud af Facebook og hen til det medie, der har udgivet historien (vigtigt for Facebook).

Hvorfor sker det?

Facebook sælger naturligvis den nye funktion som en bedre brugeroplevelse. I dag tager det ifølge Facebook typisk otte sekunder at sende en bruger videre til et andet mediesite – det kan virke som kort tid, men det er det ikke. Ingen har lyst til at sidde og trille tommelfingre, mens en artikel loader.
Hurtige nyheder er afgørende for Facebook-brugerne, forklarer journalistisk lektor på RUC Mads Kæmsgaard Eberholst: Nyheder skaber enormt meget trafik, og det indhold, som folk deler, er typisk fra nyhedsmedier.” Derfor giver det mening at gøre oplevelsen bedre på det punkt for Facebook.
Men det er ikke det samme, som at der ikke er andre grunde.

Grafik Torsten Høgh Rasmussen

En anden grund handler om, at medierne på få år har mistet en kæmpe luns af en af deres vigtigste indtægtskilder – annoncerne. Ikke mindst i dansk kontekst er det et alvorligt problem for medierne.

Der har længe været temmelig dårlig stemning mellem internetgiganter som Google og Facebook og dem, der laver journalistisk indhold, fordi giganterne har hugget en kæmpe del af annoncerne. Hvor annoncemarkedet i print-æraen var et lukket kredsløb med stabile kunder, har internettet åbnet op for en helt anden slags konkurrence. Fordi brugerne godt kan lide at være på Facebook (og Google) og desuden gladeligt deler særdeles detaljerede oplysninger om sig selv, poster virksomhederne i stigende grad hellere annoncekroner i de udenlandske mediegiganter end i bannere på nyhedshjemmesider.

20 procent

Så stor er andelen af den samlede danske annonceomsætning, som gik til Google, Facebook og LinkedIn i 2013, viser den seneste analyse af området fra Kulturstyrelsen. I 2007 var andelen tre procent.

Instant Articles kan i det lys ses som Facebooks olivengren til nyhedsmedierne. Selv om Instant Articles forudsætter, at nyhedsmedierne langer det dyrebareste, de har – indholdet – over disken, vil de blive kompenseret. Enten kan medierne selv sælge annoncer, som bliver vist på Facebook, eller også kan de lade Facebook gøre det for sig mod en betaling på 30 procent af provenuet. Det kan i sidste ende godt blive lukrativt, idet Facebook som sagt har nogle ret unikke muligheder for at målrette deres annoncer.

Men, men, men … Der er naturligvis ikke bare tale om et forsøg på forbrødring.

En tredje grund har rødder i en aggressiv global konkurrence om den vigtigste valuta på sociale medier: din tid.
Facebook er en multinational virksomhed, og hvis Instant Articles kan ses som en olivengren til nyhedsmedierne, er det et krigsråb mod de andre sociale mediegiganter som Snapchat, Twitter og de populære messenger-apps, eksempelvis WhatsApp. Mellem dem er kampen intensiv, og det, de forsøger at vinde, er ikke annoncekroner i første omgang. Det er brugernes tid. Loyalitet er ikke noget, giganterne kan regne med på lang sigt, og det gør de heller ikke; i stedet forsøger de at skabe økosystemer, hvor det bliver sværere for brugerne at blive ledt væk fra siden – for eksempel ved hjælp af links. Som Mads Kæmsgaard Eberholst formulerer det:
Der er ikke nogen tvivl om, at Facebook gerne vil have, at man bruger dem som udgangspunkt for alt det, man foretager sig på nettet.”

Hvad betyder det for dig og medierne?

Det betyder, at nyhedsmedierne står over for et vigtigt valg. Nok kan Instant Articles ses som en gylden indtjeningsmulighed, men der er alvorlige grunde til, at medievirksomhederne skal tænke sig om, inden de tager imod den.

Det gør de da også, især i Danmark. Det er endnu uklart, hvor mange danske medier der takker ja. Soundvenue og Metroxpress har allerede testet det. Egmont og Jysk Fynske Medier, blandt andet med Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten, har også vist interesse, men ellers vælger de fleste danske medier i første omgang at følge med i, hvordan det vil gå i USA, hvor store aviser som New York Times og Washington Post er gået all in. Her er, hvad der taler for og imod for de danske medier:

For:

  • Det er som sagt en måde at tjene penge på. Selv om annoncemarkedet ikke ser så dystert ud som for bare få år siden, kan medier ikke være sikre på, at Instant Articles vil være en holdbar indtjeningskilde i fremtiden. Især ikke efter fremkomsten af adblockere, altså det at du ved hjælp af et program kan si alle reklamer fra. Det er jo heller ikke sådan, at folk vælter over hinanden for at få lov at betale for journalistik.
  • Det kan være farligt at holde sig udenfor, hvis det er den vej, udviklingen går. Hvis brugerne bliver vant til at få deres nyheder via Instant Articles, er det svært at forestille sig, at de ikke vil blive trætte af at skulle bruge links for at nå nyheder fra medier, der ikke vil være med.
  • Facebook kan favorisere Instant Articles i deres algoritmer. Det har de lovet, at de ikke gør – men det er en mulighed, som amerikanske medier allerede har spekuleret heftigt i.
  • Det er på Facebook, mange nyhedslæsere er. 47 procent af danske unge mellem 16 og 19 år får nyheder via Facebook dagligt.

Imod:

  • For et medie vil det være at gamble med sin identitet at sige ja. Hvis brugerne ikke længere kæder indholdet sammen med de enkelte aviser og magasiner, men med Facebook, vil der nok være færre, der føler behov for at tegne abonnement. Som mediebranchen ser ud nu, er det meget vigtigt for trykte medier, at brugerne føler et tilhørsforhold til lige præcis dem.
  • Medierne kan miste følingen og måske på sigt endda kontrollen med deres egne brugere. For eksempel vil det være sværere at følge med i, hvad læserne kan lide og ikke kan lide. Kontroltabet kan for eksempel opstå, hvis Facebook på et tidspunkt beslutter at indføre en funktion, hvor man kan tage betaling for indholdet. Så ejer Facebook nemlig også pludselig kunden.
  • Medierne (og Facebook) kan i fremtiden komme til at stå med det samme adblocker-problem, som medierne har nu på deres hjemmesider. Hvis adblockere bliver udviklet til Instant Articles, ryger forretningsmodellen. Det kan være, det hele fuser ud, og så har medier lagt indhold ud til ingen verdens nytte.

Hvad betyder det for din oplevelse af indholdet?

Nu bliver det spændende. For det har faktisk en betydning, at der bliver indført en funktion, så du hurtigere kan se nyheder. Som professor ved det prestigefyldte Columbia University Emily Bell sagde i en opsigtsvækkende tale i marts, er Facebook i gang med det største paradigmeskifte i nyhedsformidling i flere hundrede år (lidt dramatik fremmer forståelsen). Hun sagde: Hvad der skal blive af de nuværende nyhedsformidlere, er et langt mindre vigtigt spørgsmål, end hvilket slags nyheds- og informationssamfund vi vil skabe, og hvordan vi kan forme det.”

Der er ingen tvivl om, at Emily Bell er pessimistisk omkring Instant Articles. Hun fremhæver blandt andet, at nyhedsformidlingen kommer til at samle sig på langt færre hænder, hvis det bliver de store giganter, der skal stå for formidlingen. Og så har de oven i købet ikke publicistiske mål. Deres mål er udelukkende at skabe profit.

Vi har da også allerede set eksempler på, at Facebooks egne regler har trumfet det, vi anser som grundlæggende frihedsrettigheder i dansk kontekst. Den mest kendte sag er nok de nøgne damer, der prydede et foto i bogen Hippie, og som forfatter Peter Øvig Knudsen lagde op på Facebook. Det var for usædeligt til Facebook, som lukkede Øvig Knudsens profil.

Det er ubehageligt for en fri presse at blive underlagt den slags regler. Desuden kan algoritmerne komme til at spille en etisk tvivlsom rolle, idet de bestemmer, hvilke nyheder folk bliver præsenteret for, uden at nogen uden for Facebook ved, præcis hvordan de er bygget op.

En anden prominent amerikansk professor, Jeff Jarvis fra City University of New York, har dog anfægtet dommedagsprofetierne og bidraget med et synspunkt, der tager udviklingen i forsvar. Blandt andet retter han i et interview med World Editors Forum denne stikpille mod medier, der er skeptiske over for Facebooks rolle som nyhedsformidler: Det er hybris, det er ego, det er selvmord.”

Hans argument er, at brugerne helst vil være på Facebook og ikke hos nyhedsmedierne. Og hvis medier vil tjene offentligheden, må medierne være dér, hvor offentligheden er. Dertil kommer, at Facebooks mål om at tjene penge ikke nødvendigvis er en hindring for at oplyse borgere, mener han.

Facebooks hovedformål er at forbinde folk og at underholde dem, ikke oplyse dem. Vi har forskellige mål, men det betyder ikke, at de er inkompatible. Det er bare forskellige prioriteter.”

Begge de indflydelsesrige amerikanske medieforskere er dog enige om, at Instant Articles har potentiale til at rykke grundlæggende ved nyhedsformidlingen.

Hvad gør Zetland (hvis det skulle interessere dig)?

Eksperimenterer med formatet. Zetland er annoncefri zone, og derfor er der ingen umiddelbar forretningsmodel for os i Instant Articles. Til gengæld kan det blive lettere at læse vores artikler, som vi i forvejen ofte lægger gratis ud, netop for at folk skal få lyst til at blive medlemmer.

Vores udfordring bliver at gøre det tydeligt, hvorfra indholdet kommer og gøre det attraktivt for læserne at søge mere indhold på zetland.dk.
Og så helt generelt: Instant Articles er kun ét af flere nye formater, som mediegiganter som Apple, Google og Twitter har lanceret for at holde på deres brugere. Alene af den grund kommer alle medier til at forholde sig til udviklingen før eller siden.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: