Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Emma Martiny er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Det er ikke længere nok at tælle får. En boomende industri står klar til at lulle det moderne menneske i søvn

GODNATDer er frit valg på virkelig mange hylder på markedet for den gode søvn. Alle illustrationer: Mikkel Bøgild Jacobsen for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Søvnbesvær er et stigende problem i den danske befolkning. Og i takt med det er en hel industri opstået omkring vores søvnbehov med særlige madrasser, vægtdyner, bluetooth-sovemasker, søvnmusik fra Moby, godnathistorier oplæst af Matthew McConaughey, næsespray og æteriske olier. Din søvn er blevet en god forretning og samtidig en del af selvoptimeringsbølgen. Og måske er det i virkeligheden det, der holder os vågne.

Når jeg skal falde i søvn uden min kæreste, lader jeg en fransk mandsstemme hviske mig ind i drømmeland. Han er ikke, skal jeg måske skynde mig at understrege, en fysisk person i rummet, men derimod en oplæser af godnathistorier ved navn The French Whisperer, som findes på min søvn- og meditationsapp.

Egentlig synes jeg ikke, jeg har et problem med at falde i søvn, men ét faktum taler for sig selv: Jeg har aldrig hørt en eneste af de cirka 20 minutter lange historier til ende. Jeg kender stadig ikke slutpointen i Theory of Relativity, og hvem ved, om jeg nogensinde finder ud af, hvordan The Myth of Atlantis slutter? De minutter – altså under 20 – som jeg bruger med The French Whisperer, er uden tvivl en hurtigere vej ind i søvnen end alternativet: at ligge tyst i den stille nat.

Jeg har med andre ord optimeret min søvn.

Det burde ikke være svært at sove. Man lægger sig ned, lukker øjnene, og kroppen gør så, hvad alle pattedyr uden undtagelse har brug for at gøre på den ene eller anden måde: Man hviler hjernen – man sover.

Det burde være en meget naturlig ting. Og alligevel kan det være ubarmhjertigt svært at sove, og det bliver sværere og sværere for flere og flere af os.

I Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil fra 2017 angav 45,9 procent af de adspurgte for eksempel, at de i løbet af de sidste to uger havde været lidt eller meget generet af søvnbesvær, hvilket var en markant stigning fra 2010. Særligt unge kvinder i alderen 16-24 år sov dårligere: I 2010 angav 35,8 procent at have søvnbesvær, mens det tal syv år senere var steget til 49,9 procent.

Men den her artikel handler hverken om, hvordan vi sover, hvorfor vi burde sove noget mere, eller hvorfor vi ikke sover mere, når vi ved, vi bør. Den handler om, hvad vi gør for at sove, hvad vi betaler for at få lov til at sove bedre, og hvor vi kigger efter hjælp, når fåreflokken er blevet trecifret, og man. stadig. ikke. sover.

Søvn er blevet big business – hvilket fører mig tilbage til min søvn-app. For selv om godnathistorier oplæst med en tyk fransk accent måske lyder som noget, der henvender sig til et ganske snævert publikum, gør det modsatte sig faktisk gældende.

Calm, som appen hedder, er blevet downloadet over 40 millioner gange. Og virksomheden bag (den hedder også Calm) blev i februar i år den første tech-virksomhed med fokus på søvn og meditation til at nå enhjørningestatus – et udtryk, der betegner virksomheder, som er vurderet til at være over en milliard dollars værd.

De okay mange penge bliver blandt andet brugt på at hyre oplæsere i verdensstjerneklasse som Matthew McConaughey, Stephen Fry, Jerome Flynn, måske bedre kendt som lykkeridderen Bronn fra Game of Thrones, og Leona Lewis, tidligere vinder af det britiske X Factor. Desuden har Moby produceret søvnalbummet Long Ambients 2 eksklusivt til Calm.

Og Calm er ikke alene: Ifølge en analyse fra Persistence Market Research vil det globale marked for søvnassistance i 2020 være vokset til 80 milliarder dollars, hvilket gør ønsket om en god nats søvn til et lukrativt marked at investere i.

Hvis man vil investere, er der nok steder at sætte sine penge: Der er madrasproducenter som Emma, en af de hurtigst voksende start-up-virksomheder i Europa, hvis madrasser ligner mursten, bare blødere og dyrere. På deres tyske hjemmeside kan man læse ord som Airgocell®-Schaum, Visco-Schaum og 3D-print. Ord, der er lige så teknologiske, som de er tillokkende.

Der er talrige producenter af sovemasker med indbyggede højttalere i særligt bløde stoffer: silke, bambussilke og plysmateriale. Og så er der alle softwarevirksomhederne i samme stil som appen på min telefon: Der er Pzizz, som laver brugertilpassede dreamscapes, og hvis fans blandt andet tæller J.K. Rowling. Der er Sleepo, som har specialiseret sig i hvid støj, pink støj og naturlyde som regn, fugle og træer, der hvisler.

Og endelig er der i nogle telefoner, blandt andet iPhone, indbyggede søvnfunktioner, der hjælper dig med at gå i seng og stå op på samme tid hver dag.

Bonusinfo. Hos fitness- og wellnesskæden David Lloyd i London kan du gå til såkaldte napercises, der lover dig 45 minutters kvalitetshvile.

Indtoget af mobilapplikationer på søvnmarkedet rummer et paradoks. For de selvsamme skærme er med til at holde os vågne.

Flere forskningsprojekter har siden 1980’erne påvist, at blåt lys – særligt fra tv-, computer- og mobilskærme – hæmmer produktionen af melatonin, kroppens søvninducerende hormon. Af samme grund kan mange nye skærme indstilles til ikke at udsende det blå lys. Men dansk forskning har for nylig vist, at det at have en mobil med i sengen for manges vedkommende fører til, at man tjekker den i løbet af natten, og der er desuden påvist en sammenhæng mellem dårlig søvnkvalitet og mobil-aktivitet i nattetimerne.

Den eventuelle mentale aktivering, der sker, når man ser noget på skærmen, er en stor udfordring for søvnkvaliteten. Derfor er vores generelle anbefaling, at telefonen kommer ud af soveværelset,” fortæller Naja Hulvej Rod, der er leder af projektet SmartSleep på Københavns Universitet.

Måske tager man bare telefonen med i seng for at have et ur, men man ender med at få sin søvn forstyrret, når displayet sladrer om en mail fra arbejde, en sms fra mor og en notifikation fra Plant Scan (den sidste er måske bare mig).

Men måske er vores søvnbehov simpelthen så stort, at vi er villige til at tage ulemperne ved de digitale søvndyssere med. Brugere af søvn-apps rapporterer nemlig en relativt høj tilfredshed med produktet. Selv om brugertilfredsheden kun er en indikation om, at løfterne om forbedret søvn bliver indfriet, er tallene alligevel påfaldende: I en ikke-videnskabelig undersøgelse fra Center for Humane Technology var tre ud af fire topscorere for eksempel søvn-, meditations- og mindfulnessapps.

Her angav 99 procent af brugerne at være glade for den tid, de brugte på deres apps. Den app, som brugerne angav at være mest spild af tid, var for øvrigt datingappen Grindr.

Den voksende interesse for hjælpemidler til drømmeland mærkes også i den mere jordnære del af søvnindustrien, hvor det danske dyneimperie Jysk hører til.

Der er ingen tvivl om, at der sker en hel masse, og kunderne stiller større krav. Der er hele tiden nye initiativer og produkter, men mange produkter, som vi tester, holder ikke, hvad de lover,” fortæller Søren Nissen, der er indkøbsdirektør i Jysk tekstil.

Derfor kommer du heller ikke til at kunne købe avancerede sleep-gadgets i din lokale Jysk-forretning foreløbig. Til gengæld har dynegiganten planer om at hoppe med på en søvntrend, der er lidt mere … lowtech. Inden for det næste år regner man nemlig med at kunne lancere sin egen variant af de såkaldte kugledyner, som er dyner, der vejer meget mere end den gennemsnitlige dynes halve til hele kilo.

Det er en dyne, der henvender sig til folk med søvnproblemer. Der er tale om meget små glaskugler/perler, som er syet ind i små lommer i dynen. På den måde får dynen vægt uden at blive forfærdelig varm,” forklarer Søren Nissen.

De tunge dyner, som også inkluderer såkaldte terapi-dyner, er kendte produkter inden for psykiatrien, hvor patienter med diagnoser som ADHD og autisme kan have god effekt af den ekstra tyngde, men i de senere år er flere og flere virksomheder dukket op, som producerer de tunge dyner til et bredere publikum. I en verden, der fordrer evig bevægelse, er det for flere og flere tilsyneladende befriende at blive bremset op og tynget ned i en natlig omfavnelse, der vejer mellem 8 og 15 kilo.

Hvis man skal snakke om sleeptech som en tendens i tiden, er man først nødt til at snakke om en mere generel tendens, der handler om ro. Min egen søvn-app – og nej, undskyld, det her er virkelig ikke product placement – er et godt eksempel. Den hedder, som nævnt, slet og ret Calm. Den vil give mig ro ved at lære mig at sove, meditere og lytte til Moby.

Da jeg snakker med fremtidsforsker Mette Sillesen, der blandt andet beskæftiger sig med digital wellness og bio-hacking, kalder hun idealet om ro for en slags mental overbygning til drømmen om den iron man-klare krop.

Vi skal have styr på både krop og sind for virkelig at kunne præstere. Der er status i at være i balance og skrælle unødvendigheder fra. Vi ser det i vores indretning, hvor vi smider ud med Marie Kondo, vi ser det i madkulturen, hvor vi skal tilbage til naturen, og vi ser det i wellness-kulturen, der i stigende grad handler om søvn og silent retreats,” forklarer hun.

Den nye overbygning kan lyde let, men vise sig at være umanerlig svær: Du sover godt, du er til stede i nuet, du har et afbalanceret forhold til dine digitale devices, og hvis du er virkelig god (og relativt velhavende), kan du holde til at tilbringe 30 dage kun i selskab med dine egne tanker på et silent retreat et sted i Indonesien til en pris på mellem 20.000 og 120.000 kroner eksklusive flyrejsen.

Hvis du kan det, så tillykke: Du er den nye iron man.

Bonusinfo. På nogle arbejdspladser og i visse lufthavne kan man tage en hyper-effektiv lur i virksomheden Metronaps såkaldte nap pods. Nap pod’en, der er hvid og kuglerund, ligner noget fra fremtiden og er en Google-søgning værd.

Groft sagt kan man altså sige, at sleeptech-industrien rider på to bølger, der hænger sammen, men alligevel er forskellige.

Den ene handler om selvoptimering: Der er alle os, der let bliver forført af tanken om, at vi kan gøre noget bedre – vi kan selv blive bedre: vi kan spise sundere, løbe længere, blive mere nærværende. Der er ikke som sådan noget problem, men vi har alligevel lyst til at løse det. Vi ser os selv som maskiner, der altid kan tåle at blive pudset lidt ekstra, skruet lidt mere på og finjusteret en sidste gang.

Og så er der alle dem med de … skal vi kalde dem de rigtige problemer. Dem fra statistikken i begyndelsen af den her artikel, dem der virkelig. ikke. kan. sove.

Det er ikke en ligegyldig distinktion: Det selvoptimerende menneske kommer grundlæggende fra et sted med overskud, mens den søvnløse kommer fra et sted med underskud, og det søvnløse menneske er muligvis blevet søvnløst på grund af en verden, der forlanger mere og mere. For netop vores meget hurtige og altid omstillingsparate omverden er en faktor, som fremtids- og trendforskere over en bred kam peger på som medvirkende årsag til søvnindustriens tech-boom.

Da jeg spørger Mette Sillesen, om det fornyede fokus på søvn ikke bare er en uhensigtsmæssig, men særdeles profitabel symptombehandling af et meget større problem, erklærer hun sig uenig:

Hvis vi skal gøre op med de underliggende grunde til for eksempel stress, er der så mange ting, der skal ændres i vores samfund. Lige nu og her er folk nødt til at forholde sig til virkeligheden: Livet kræver mere af os, så vi er også nødt til at tage os bedre af os selv. Der er bedre viden om søvn ikke en dårlig ting.”

Bedre viden er her nøgleordet. Kritikere af især aktivitetsmålere, der skal måle din søvnkvalitet, fremhæver, at man får ekstra viden, som man ikke nødvendigvis kan stille særlig meget op med. Det overdrevne fokus har fået nogle søvnforskere til at foreslå tilstanden orthosomnia som ny diagnose: søvnløshed forårsaget af et usundt fokus på god søvn.

Hvis du sover nok om natten, men din søvn-app fortæller dig, at din søvnkvalitet er dårlig, så er der pludselig blevet skabt et problem, som et søvnmarked kan profitere af, men som du selv muligvis kun sover dårligere af.

Klokken er 00.35, og jeg arbejder. Mine øjenlåg er tunge, og jeg kan mærke, hvordan mine tanker bliver langsommere og mere usammenhængende. Det er ikke en ubetinget ubehagelig følelse, men det er himmelråbende og indiskutabelt ineffektivt. Hvor mange gange prøvede jeg at formulere forrige sætning? Fem.

Det er min indre Rasmus Modsat, der er på spil. Alle, jeg har interviewet til den her artikel, har været enige om, at et større fokus på søvn – hvis det fokus vel at mærke fører til bedre søvn – er positivt. Bedre viden, bedre produkter, et større marked kan ikke være en dårlig ting. For jo bedre vi får styr på søvnen, jo bedre for os. Sådan lader den generelle opfattelse til at være blandt folk, der ved – og mener – noget om det at sove.

Alligevel har jeg i tilblivelsen af den her artikel arbejdet til senere og senere. I en slags lille, stille protest.

Over hvad?

Over idéen om søvn som det kontrollerede kontroltab.

Vi plejede at opfatte søvn som lidt af et nødvendigt onde for det effektive menneske; som noget, der grundlæggende var spild af tid. I dag fortæller videnskaben os i stedet, at det faktisk er okay at sove mere – men først og fremmest, fordi det er nyttigt for vores sundhed.

Den bevidsthed om søvn som et effektivitetskrav medfører et slags … uskyldstab for søvnen. Pludselig er timerne i drømmeland underlagt det samme fornuftsregime som resten af døgnets timer. Vi har med andre ord mindre og mindre tid at spilde.

Hvis vi sover, fordi det effektiviserer os, så giver vi kontroltabet, spildtiden, et formål. Lidt fint og filosofisk kan man sige, at man udstyrer søvn med en teleologi – en retning. Gør den til et middel til at nå et mål.

Det er måske det, jeg opponerer mod. At søvn ikke bare må være nogle timer, hvor formål og mening fortaber sig. Fordi … måske har vi dybest set et større behov for retten til at spilde vores tid end for den optimale søvnrytme?

Det tror jeg, jeg er nødt til at sove på.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem