Når en diktator er bange, slukker han for internettet. Demonstranterne i Minsk fandt en omvej

Foto: Nataliya Fedosenko / TASS / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

11:40

  • 19. august 2020
  • 8 min.

Det var søndag den 9. august, og for en sjælden gangs skyld vendte europæerne deres blik mod, hvad der foregik på gaderne i Minsk, Hvideruslands hovedstad.

Landet var midt i et præsidentvalg, og den autokratiske leder Aleksandr Lukasjenko stod ifølge en uofficiel rundspørge blandt knap 50.000 hviderussere til at få blot omkring hver femte stemme.

I løbet af dagen dukkede de første rapporter om intimidering af stemmeoptællere og sporadiske sammenstød mellem regeringsstyrker og borgere op på de sociale medier. Alle vidste, at valgresultatet ville fremstå helt anderledes på styrets tv-kanaler, inden dagen var omme. For en del unge hviderussere begyndte raseriet at koge over og vise sig på gadeplan.

Samtidig begyndte en mindst lige så indædt kamp på en anden arena. Som timerne skred frem, og valgstederne så småt begyndte at lukke, bemærkede flere internetentusiaster udfald i internetforbindelsen på det hviderussiske netværk. Omkring klokken 20 søndag aften faldt trafikken på landets største udbyder, Beltelecom, til cirka en femtedel af normalen. I den hviderussiske hovedstad, Minsk, var der stort set ingen trafik at spore.

Siden Det Arabiske Forår i begyndelsen af 2010’erne har teknologi spillet en vigtig rolle, når folkelige protestbevægelser er blevet antændt. I Libanon fik en beskatning på WhatsApp-beskeder bægeret til at flyde over. I Chile sendte en forhøjelse af prisen på metrobilletter tusinder på gaden. I Hongkong udløste en kontroversiel udvisningsaftale med Kina månedlange demonstrationer.

I takt med at verdens protestbevægelser har raffineret deres brug af digitale platforme, har diktatorer og undertrykkende regimer ligeledes fundet nye måder at slå ned på opstande. Og konflikterne har udviklet sig til et våbenkapløb mellem overvågning og kryptering, mellem digital undertrykkelse og digitale smutveje. Det gælder i høj grad også i Hviderusland, fortæller dr. Aliaksandr Herasimenka fra University of Oxfords Computational Propaganda Project. Han er ikke i tvivl om, hvad det var, der forårsagede afbrydelsen på valgdagen.

Regimet i Minsk lukkede for internettet i et forsøg på at forhindre dokumentation af politiets brutale adfærd mod demonstranterne i at sprede sig til udlandet.”

Lukasjenko ville kort sagt lægge låg på gryden, før omverdenen fik nys om sikkerhedsstyrkernes tiltagende overgreb på den hviderussiske befolkning, mener han. Ude af syne, ude af sind. Herasimenka har længe forsket i, hvordan politiske dissidenter i Hviderusland og Rusland bruger sociale medier til at organisere sig og formidle information. Ofte under en ekstrem grad af overvågning og statssanktioneret censur.

På trods af regimets halsgreb om informationsstrømmen ud af landet – og at populære internettjenester som Facebook, Twitter og YouTube er så godt som umulige at tilgå – virkede den russiske meddelelsestjeneste Telegram endnu. Appen er hurtigt blevet et uvurderligt redskab for demonstranterne til at organisere sig. Og et vindue for verden udenfor ind i et lukket land.

Men hvad er det, der gør Telegram så speciel? Appen blev udviklet som en antiautoritær reaktion på de russiske myndigheders forsøg på at regulere indholdet på landets mest populære sociale medie, VKontakte. Og den er hurtigt blevet populær blandt dissidenter og aktivister verden over. På grund af dens kryptering og – især – dens anonyme gruppechatfunktion. I modsætning til Facebook og WhatsApp deler Telegram ikke brugeres personoplysninger med andre. Al kommunikation på platformen er anonym. Nye brugere kan registrere sig med intet andet end et telefonnummer. Og selv dét har brugere af Telegram mulighed for at skjule i appens privatlivsindstillinger.

I Hongkong registrerede Telegram omkring 110.000 nye brugere i juli måned alene, og på verdensplan er den blevet installeret 365 millioner gange siden lanceringen i 2013.

Aliaksandr Herasimenka påpeger samtidig en ofte overset fordel: appens evne til at fungere i perioder med svag eller næsten ingen internetforbindelse. Han har foretaget en analyse af de hviderussiske Telegram-brugere, der var aktive på 24 af de mest populære kanaler i tidsrummet mellem klokken 21 og 22 den 11. august, to dage efter valget. Resultatet viste, at omkring 45 procent af dem var online, på trods af at internettet på det tidspunkt var stort set utilgængeligt.

OVERMAGTDenne video blev delt med teksten: "De slår alle sammen! Alle fra ordensmagten går hen og slår på en fredelig demonstrant. Dyriskhed i centrum af Europa." Nexta / Telegram

En af de mest fremtrædende af disse kanaler tilhører onlinemediet Nexta, der i løbet af få uger samlede mere end 1,5 millioner følgere. Her videreformidler en gruppe af frivillige redaktører hundredvis af videoer og billeder hver dag (alle videoerne her på siden er fra Nexta).

Nexta betyder i al enkelhed nogen’ på hviderussisk. Mediet er et netværk af tusindvis af borgere, fortæller kanalens grundlægger, Roman Potasetich, over Instagram fra Hvideruslands naboland Polen. Han beskriver Nexta som en decentraliseret medieorganisation i det 21. århundrede”. Ifølge grundlæggeren har kanalen på nuværende tidspunkt kilder overalt i det hviderussiske samfund. Nogle er demonstranter og aktivister, andre arbejder i statslige agenturer eller virksomheder under regimets kontrol. Fælles for dem alle er, at de viderebringer vigtige og i nogle tilfælde klassificerede oplysninger.

Folk ved, at de hos os kan læse det, der aldrig ville blive sagt andre steder. Simpelthen af den grund, at hvis uafhængige massemedier i Hviderusland skrev de her ting, ville de øjeblikkeligt blive underlagt kontrol. Pres fra særlige tjenester ville begynde, advarsler ville blive udsendt, og publikationen ville i sidste ende kunne lukkes helt ned,” forklarer Roman Potasetich.

Og det er præcis dér, Telegram kommer ind i billedet. Telegrams muligheder for at forblive anonym gør det muligt for demonstranterne at skabe et rum til at organisere sig og dele informationer. En slags centraliseret infrastruktur uden regimets nysgerrige øjne i nakken, siger Roman Potasetich.

Telegram giver os mulighed for at levere informationer så hurtigt og klart som muligt. På den her måde behøver man ikke at besøge flere websites på én gang, men kan læse nyheder og korrespondere med venner og familie på samme tid. Takket være platformens struktur spredes nyheder meget hurtigere.”

OVERFALDVideo delt med teksten: "På Dzerzjinskij tæver patruljerne folk."Nexta / Telegram

Hviderusland er utallige gange blevet kaldt Europas sidste diktatur’, og det lille land med 9,6 millioner indbyggere rangerer som nummer 153 ud af 180 lande på organisationen Reporters Without Borders’ indeks over pressefrihed. I den ende af listen finder man andre lande, der har forsøgt at begrænse adgangen til at dele protester online – Tyrkiet blokerede eksempelvis Twitter og YouTube i 2015 for at stoppe spredningen af et foto fra en gidselsituation. I maj i år blokerede Pakistan Twitter, angiveligt for at bremse en bølge af blasfemisk” og provokatorisk indhold”.

Der har typisk været tale om et forsøg på at forhindre en situation i at løbe ud af hænderne på det pågældende styre. Meget tyder på, at regimet i Hviderusland gik skridtet videre og lukkede internettet ned præventivt. Aliaksandr Herasimenka, forskeren fra Oxford, fortæller, at en post begyndte at cirkulere på Telegram allerede en uge før valgdagen. I den advarede en bankrådgiver angiveligt kunder om, at der kunne opstå problemer med digitale bankoverførsler i de følgende dage.

Den genvalgte præsident Aleksandr Lukasjenko hævder på sin side, at det er udenlandske aktører og ikke hans egen regering, der stod bag internetafbrydelserne i landet. Men flere eksperter er overbevist om, at afbrydelsen var resultatet af en kalkuleret og nøje planlagt aktion fra regimets side.

I 2018 annoncerede den hviderussiske regering nemlig et udbud på 2,5 millioner dollars med henblik på at udvide landets kapacitet til at overvåge og kontrollere trafik på internettet. Denne teknologi – kaldet DPI, en forkortelse for Deep Packet Inspection – bruges ofte af internetudbydere til at kontrollere trafik. Eksperter sammenligner den ofte med at åbne en konvolut og læse dens indhold’. Brugen af denne teknik som en måde at slå ned på kritiske røster er velkendt i lande som Kina og Iran. Og muligvis er teknologien blevet testet i hovedstaden Minsk i løbet af sommeren. Den 19. juni rapporterede hviderussiske brugere nemlig om vanskeligheder med at tilgå flere internetbaserede tjenester, herunder Telegram.

En analyse foretaget af eksperter fra interesseorganisationen NetBlocks viser, at regimet bruger en liste med mere end 10.000 nøgleord til at blokere trafik fra websteder. Disse nøgleord spænder fra alt mellem Facebook og Walmart. Det lyder måske underligt at blokere Walmart, men der er logik bag: Ved at blokere tusinder af populære sites – frem for blot de politisk sprængfarlige – kan lederne postulere, at der er tale om en almindelig fejl i systemet.

DESPERATIONDelt med teksten: "De blodtørstige fra ordensmagten tæver kvinder, tæver unge og gamle, en sådan situation har vi også set i Novopolotsk og i Babrujsk."Nexta / Telegram

Telegram har været bandlyst i Kina siden 2015 og i Rusland og Iran siden 2018. Men folkene bag har løbende flyttet deres servere for hele tiden at være ét skridt foran. Det åbenlyse forsøg på at skjule regimets egentlige intentioner gjorde da heller ingen forskel for Telegrams grundlægger, Pavel Durov. Dagen efter valget skrev han på Twitter, at man havde aktiveret platformens anticensur-værktøj i Hviderusland, således at Telegram forblev tilgængelig for de fleste brugere i landet.

Selv om forbindelsen til internettet blev bedre den 12. august, fortsatte demonstranterne med at organisere sig og dele videoer på Telegram. I ugen efter valget spredte demonstrationerne sig til alle større byer i landet. Også sikkerhedsstyrkernes respons tog til, og Roman Potasetich fortæller, at Nexta i dag modtager hundreder, hvis ikke tusinder, af meddelelser hver eneste time. Ifølge Aliaksandr Herasimenka fra Oxford bliver der dagligt oprettet nye Telegram-kanaler i alle Hvideruslands seks regioner. Der er også en stigning i antallet af videoer, hvor soldater brænder deres uniformer og nægter at deltage i undertrykkelse af civile hviderussere.

Protesterne breder sig både i den virkelige verden og digitalt. Oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaja måtte flygte til Litauen af frygt for sin egen og sine børns sikkerhed. Fem dage efter valget opfordrede hun i en video på YouTube, siden delt flittigt af hviderusserne på Telegram, sine landsmænd til at underskrive en onlineerklæring, der forlanger en omtælling af stemmerne ved valget.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: