Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Charlotte Aagaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

signature

Er dette billede, hvad du forbinder med Irak? 15 år efter Irakkrigens start gør vi status

TAK FOR KAFFE Basra i Irak, hvor blandt andet danske soldater var udstationeret, er ikke lutter sand og krig. Det er også en kop kaffe to go. Foto: Haidar Mohammed Ali, Ritzau Scanpix, AFP

Derfor skal du læse denne artikel

Krigen mod Islamisk Stat er forbi i Irak, og for få uger siden gik irakerne til valg og stemte fredeligt og overvældende for fornyelse. Zetland har undersøgt, om Irak efter 15 års krig og milliarder i international bistand endelig er nået til et punkt, hvor fredelig sameksistens og demokrati er ved at slå rod. Eller er det blot stilhed før en ny blodig storm?

Sammenlignet med Syrien, Yemen og Libyen går det forbavsende godt i Irak. Mens blodige borgerkrige og grumme diktatorer hærger store dele af Mellemøsten, er Irak i disse måneder en oase af fred. Krigen mod Islamisk Stat er stort set slut. Kun enkelte oprørslommer langs grænsen til Syrien og i Kirkuk-provinsen forstyrrer freden. Her i foråret kunne irakerne gå til valgurnerne uden at blive sprængt i luften, og de stemte på den eneste kandidat, der for alvor ser ud til at være reformivrig. I nord og syd kører oliepumperne igen, statskassen fyldes op, millioner af irakere vender tilbage til deres hjem, og genopbygningen af landet er i fuld gang

For første gang siden USA og dets allierede invaderede landet i 2003, er der flere gode end dårlige nyheder fra Bagdad. Umiddelbart kunne det lyde, som om det borgerkrigsplagede Irak har nået et vendepunkt, og 15 års international krigsførelse og bistand til Irak er ved at lykkes. Men er det nu også tilfældet? Eller er det bare stilhed, før en ny blodig borgerkrig hærger det splittede land?

Det har jeg spurgt den 42-årige iraker Kholoud Alamiry om. Hun er kendt som en af landets modigste journalister, har boet i Bagdad de sidste 20 år og skriver for det London-baserede arabiske dagblad Al-Hayat om blandt andet børneægteskaber, kvinderoller, korruption og irakisk politik.

Og for første gang i de mere end ti år, jeg har haft kontakt med Kholoud, er hun faktisk positiv.

Yes, habibti, min kære,” siger hun over en knasende telefonlinje. Jeg tror virkelig, vi har nået et vendepunkt. Sikkerhedssituationen i Bagdad og andre byer er blevet bedre, og vi har lige afholdt valg, stort set uden bomber og skyderier,”

Hun opsummerer kort situationen fra Bagdad, hvor temperaturen nærmer sig 42 grader i skyggen.

De irakere, der er blevet befriet fra Islamisk Stat i Fallujah, Ramadi, Mosul og Tikrit, har lært den hårde lektie. I dag bakker de op om valget og støtter den politiske proces. De har valgt nye ansigter ind i parlamentet, og shiitterne har gjort det samme, siger hun. Irakerne ønsker virkelig forandring.”

Hvad er det så, irakerne drømmer om at ændre?

Hvis man skal dømme efter det foreløbige resultat af parlamentsvalget den 12. maj, ønsker irakerne først og fremmest, at deres politikere gør op med den galopperende korruption, som gennemsyrer både det politiske system, stat, hær og politi.

De er trætte af, at skrankepaver skal smøres for at udstede alt fra kørekort til byggetilladelser, vielsesattester og eksamensbeviser, at politikere stopper offentlige midler i egen lomme og bruger dem på at købe ejendom i udlandet, og at soldater og politifolk er parate til at sælge jeeps, skydevåben og militære hemmeligheder til enhver, der er villig til at betale.

Problemet er ikke kun, at masser af penge går til spilde på grund af korruption. Vi har også mistet tilliden til, at sikkerhedsstyrkerne, hæren og politiet kan beskytte os,” siger Kholoud Alamiry.

Ved valget stemte irakerne i stort tal på den reformivrige Sairoon-koalition, på dansk De Marcherende – en henvisning til de hundredetusinder af irakere, der uge efter uge går på gaden med krav om reformer. Ifølge de foreløbige optællinger er Sairoon nu Iraks største partikoalition med 54 pladser i det 329 mand store parlament.

At Sairoons leder, den shiitiske imam Muqtada al-Sadr, pludselig ser ud til at være Iraks nye, stærke mand, har fået mangen en vestlig diplomat til at kløjes i kaffen. For bare ti år siden var Muqtada al-Sadr en af Vestens værste fjender i Irak. Med tusindvis af militsfolk under sin kommando forsøgte han af al magt at smide den internationale koalition ud af Irak.

I Basra-provinsen, hvor danske og britiske soldater forsøgte at stabilisere situationen oven på Saddam Husseins fald, var hans frygtede Mehdi-milits efter alt at dømme ansvarlig for flere af de i alt otte danske soldaters død.

I dag har den tidligere militschef imidlertid lagt både våben og vejsidebomber på hylden og relancerer sig selv som Iraks fremmeste reformpolitiker. Og med stor succes. Han lover blandt andet irakerne at sætte en stopper for de sekteriske stridigheder mellem shia- og sunnimuslimer, bekæmpe korruptionen og indsætte dygtige, faguddannede teknokrater som ledere af statsadministrationen i stedet for korrupte ministre og deres familieforbindelser. Og så har han lovet at sikre Iraks uafhængighed af både USA og Iran.

En dagsorden, der forståeligt nok begejstrer mange krigstrætte irakere, der længes efter et liv, hvor de trygt kan sende deres børn i skole og vide, at de kommer sikkert hjem igen.

FAKTA: Hvor meget hjælper Danmark egentlig Irak?

Danmark forventes at fortsætte træningen af den irakiske hær og andre sikkerhedsstyrker. Ifølge Forsvaret består bidraget i øjeblikket af omkring 215 soldater. Indtil midten af maj i år havde Danmark desuden op til 60 specialstyrker indsat i krigen. Derudover ventes Danmark i perioden 2017-2018 at støtte Irak med 293 millioner kroner, primært til stabilisering, men også til fx humanitær bistand, minerydning og reform af sundhedssektoren.

Men er Irak så endelig på rette kurs?

Når Kholoud Alamiry synes, at det i øjeblikket går bedre, end det længe har gjort i Irak, er det både på baggrund af Islamisk Stats nederlag, det relativt fredelige valg, og fordi hun trods alt synes, at irakerne har det bedre i dag end under Saddam Husseins brutale diktatur. I 2003 var der ganske vist ingen bilbomber i gaderne, der var statslige rationeringer, man kunne overleve på, og der var ingen korruption, fordi enhver, der forsøgte på den slags, blev straffet hårdt, nævner hun. Men i dag mener hun, at irakerne helt klart” har en bedre levestandard, tjener mere, har gode jobs og ikke mindst ytringsfrihed.

I dag kan vi frit kritisere politikerne og dem, der er korrupte. Selv premierministeren kan jeg kritisere,” siger hun.

Til gengæld må vi så leve med, at der jævnligt sprænges bilbomber i gaderne, og at de statslige rationeringer kun omfatter madolie og elendig ris.”

Det største lyspunkt i dagens Irak er selvfølgelig sejren over Islamisk Stat, den ekstremt antivestlige sunnimuslimske bevægelse, som løb store dele af Syrien og Irak over ende i foråret 2014 og udråbte et såkaldt kalifat. I alliance med overvintrede Saddam-tilhængere lykkedes det de religiøse fanatikere at erobre både territorium, avanceret militært udstyr og milliarder af dollars og indføre et effektivt og totalitært rædselsregime, hvor enhver afviger blev skudt, hængt eller halshugget.

Næsten fire år tog det for den irakiske hær at slå oprøret ned. En sejr, som udelukkende kom i hus på grund af massiv militær støtte fra en international koalition, som indtil videre har trænet den irakiske hær og gennemført mere end 14.000 bombetogter mod Islamisk Stat.

Først i midten af december 2017 kunne den irakiske premierminister Haider al-Abadi erklære IS for besejret, og nu er det store spørgsmål så, om sejren kan holde.

Spørgsmålet stillede jeg Joost Hiltermann, der er en af verdens fremmeste Irak-eksperter. Han har beskæftiget sig indgående med Irak siden 1992, har blandt andet været Irak-forsker hos Human Rights Watch, rådgiver for FNs Irak-mission i Bagdad og er i dag leder af mellemøstafdelingen i den velansete tænketank International Crisis Group.

Den vigtigste interne trussel er fjernet, og det er et stort skridt i den rigtige retning. Lige nu er Daesh fuldstændig knækket, og det er rigtig godt,” siger han og bruger den arabiske forkortelse for ad-Dawlah al-Islamiyya, Islamisk Stat.

Men samtidig advarer han mod at tro, at faren er drevet over i Irak.

Der er stadig enkelte lommer af Daesh-krigere rundtomkring. Og det er vigtigt at huske, at de fleste IS-krigere ikke var fremmedkrigere fra udlandet. De fleste var lokale irakiske sunnimuslimer, som følte sig diskrimineret og forfordelt i den nye stat, som blev etableret efter Saddam Husseins fald,” siger Joost Hiltermann.

FAKTA: Sådan gik det ved valget

I maj stemte overraskende mange irakere på Sairoon-koalitionen, der ledes af den shiitiske religiøse leder Muqtada al-Sadr. Ifølge den foreløbige optælling fik hans alliance 54 pladser i det 329 mand store irakiske parlament. På andenpladsen kom Fatah-alliancen, ledet af en shiitisk militskommandant, og på tredjepladsen Nasr-koalitionen, ledet af den nuværende premierminister, Haider al-Abadi. Fatah og Nasr bakker nu op om Sadrs reformdagsorden.

I virkeligheden er de irakiske sunnimuslimers situation ret simpel. De fleste sunnier bor i det centrale Irak, nord og vest for Bagdad, hvor der ingen olie er. Det betyder, at de er helt afhængige af penge fra regeringen i Bagdad.

Udebliver pengene, som de ofte gjorde, før Islamisk Stat viste sig på horisonten, vokser utilfredsheden. Og den situation har den irakiske regering endnu ikke gjort noget ved, siger Hiltermann.

De irakiske sunnier føler sig stadig forfulgt og udelukket af det politiske liv og af staten, og det er en meget farlig situation,” siger han.

Hvis ikke Bagdad tager den utilfredshed alvorligt, genopstår Islamisk Stat i en ny form.”

Den amerikanske Irak-ekspert håber ligesom Kholoud Alamiry i Bagdad, at vinden snart vender Irak, der har været plaget af krig og konflikter siden 1980. Først otte års udmattende krig med nabolandet Iran, så 13 år med de hårdeste internationale sanktioner, verden endnu har set, og derefter to frygtelige borgerkrige, som har kostet op mod 200.000 irakere livet.

Irak har været igennem frygtelige perioder med ubeskrivelig vold. Det er slut nu, og det er jo rigtig godt. Men om det generelt går godt i Irak 15 år efter invasionen, afhænger helt af, hvad man sammenligner med,” siger Joost Hiltermann, der har rejst og arbejdet i Irak gennem flere årtier.

Hvis man ser på resten af Mellemøsten, ser det jo ret godt ud i Irak. Se for eksempel på Syrien, Yemen og Libyen, der martres af frygtelige borgerkrige og sultkatastrofer. Sammenligner man med dem, er Irak jo kommet ud på den anden side,” siger han men understreger, at intet er sort-hvidt i Irak”. Han er i øvrigt enig med Kholoud Alamiry i, at Irak er et bedre sted end i 2003.

Men sammenligner man med det, irakerne kalder Det Gyldne Årti – 1970’erne –ser det modsat ud. Dengang var Irak absolut også et brutalt diktatur, men økonomien blomstrede, der var masser af gratis service til borgerne, masser af udvikling, og store infrastrukturprojekter blev søsat. Sammenligner man med Irak anno 1975, er Irak i dag en katastrofe,” siger han.

FAKTA: Hvad er Muqtada al-Sadr ude på?

Ifølge lokale medier er de tre koalitionsledere enige om at danne en regering, der blandt andet:
  • Består af teknokrater fra alle Iraks forskellige grupperinger.
  • Er fri af sekteriske ideologier.
  • Bakker op om de nationale sikkerhedsstyrker.
    Forhindrer alle andre grupper i at bære våben.
Straffer alle, der er involveret i korruption. Regerer på en måde, der gavner det irakiske folk og bevarer et samlet og demokratisk Irak.

Men hvilken fremtid går irakerne så i møde?

Det spørgsmål har den irakiske jurist og forfatter Zaid al-Ali beskæftiget sig med i bogen The Struggle for Iraq’s Future, der handler om alle de fejltagelser, som det internationale samfund begik i Irak oven på Saddam Husseins fald, og giver et bud på, hvad fremtiden har i vente.

Blandt de store fejltagelser var opløsningen af den irakiske hær og statsadministration i forsøget på at fjerne Saddam Husseins mest loyale støtter, installeringen af eksilpolitikere i Bagdad, som ikke have folkelig opbakning, og indførelse af en forfatning baseret på sekteriske skel.

I dag ser den 41-årige Zaid al-Ali, der blandt andet har været rådgiver for det irakiske parlament i forfatningsspørgsmål, et vist håb i de store folkelige demonstrationer mod korruption og magtmisbrug.

Al-Sadr og hans familie er de eneste, der repræsenterer de marginaliserede shiamuslimske samfund, slumkvartererne i udkanten af Bagdad og de fattige shiitter i det sydlige Irak,” siger han til den arabiske tv-station Al Jazeera. Og så kommer han ikke fra eksil i USA eller Canada. Han bor i Irak, og det kan folk lide ham for. Han ved alt om, hvor utilfredse de fattige er med korruptionen og den ringe offentlige service,” siger Zaid al-Ali.

I øjeblikket er de irakiske myndigheder i gang med en genoptælling af stemmerne efter beskyldninger om valgsvindel. Blandt andet har en brand i en lagerhal i Bagdad, hvor flere millioner stemmer blev opbevaret, vakt bekymring. Angivelig overlevede langt de fleste stemmebokse, men omtællingen foregår ved håndkraft og ventes tidligst på plads i slutningen af juli.

Indtil videre forventer Sadr at blive manden, der skal danne Iraks næste regering, og kort før sommerferien indgik han derfor flere alliancer med andre politiske koalitioner i et forsøg på at kunne danne en flertalsregering. Blandt dem, han har fået med i sit projekt, er både den nuværende premierminister Haider al-Abadi og hans Nasr-koalition, der har tætte forbindelser til USA, og den shiitiske leder af Badr-militsen, Hadi al-Amiri, som kontrollerer det irakiske indenrigsministerium og har modtaget massiv finansiel og politisk større fra Teheran under krigen mod Islamisk Stat.

Ved valget stillede næsten 7.000 kandidater op fordelt på ikke mindre end 80 koalitioner, heraf 12 toneangivende, og derfor mener Zaid al-Ali, at det bliver mere end svært for al-Sadr at holde sine løfter til de irakiske vælgere. Flere af de politikere, der allerede nu har indgået aftaler med hans koalition, er da også de selvsamme, som de irakiske demonstranter og han selv tidligere har anklaget for korruption og uduelighed.

Det bliver en slags koalitionernes koalition,” forudser Zaid al-Ali. Forestil jer lige, hvor svært de får ved at blive enige om noget som helst. Det bliver det rene rod.”

Er det ikke netop demokrati?

Det er demokratiets spilleregler: Hvis ingen partier eller koalitioner kan samle flertal alene, må der indgås kompromiser og aftaler med andre partier eller koalitioner for at danne regering.

Alligevel tvivler både den irakiske journalist Kholoud Alamiry, juristen Ziad al-Ali og Irak-ekspert Joost Hiltermann på, at Irak for alvor er på vej mod demokrati, her 15 år efter USA og dets allierede smed diktatoren på porten.

Det er mange af de samme gamle stammeledere og korrupte politikere, som er blevet valgt også denne gang,” siger Joost Hiltermann. Så det er svært at forestille sig, at der virkelig kommer til at ske noget afgørende nyt.”

En af de ting, der bliver afgørende for, om det fremover bliver muligt at slå en streg over de gamle shia-sunni-splittelse i Irak, er den igangværende genopbygning. Ifølge den irakiske regering har krigen mod Islamisk Stat medført ødelæggelser for mindst 560 milliarder kroner, men uofficielle regeringskilder anslår prisen til det dobbelte. Ifølge Verdensbankens seneste vurdering er den irakiske økonomi i langsom bedring, men fattigdomsproblemerne især i Sydirak og i de tidligere IS-kontrollerede områder er enorme. Her lever mellem hver anden og hver tredje iraker under fattigdomsgrænsen. Og ti procent af befolkningen er stadig interne flygtninge, som indtil videre har været ude af stand til at vende hjem.

Netop de mere end tre millioner interne flygtninge kan blive afgørende for Iraks fremtidige stabilitet, mener mange irakere.

Som Abdulsattar al-Habu, der er kommunaldirektør i den tidligere millionby Mosul og genopbygningsrådgiver for den omkringliggende Nineveh-provins, udtrykker det i et interview med det amerikanske internetmagasin The Week:

Hvis Mosul ikke snart bliver genopbygget, vil sunnibefolkningen igen føle sig svigtet af den nye regering, og så vil vi nok en gang se terrorismen blive genfødt.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem