Vi troede, at papirbogen sang på sidste vers. Vi tog fejl

Illustration: Marie Boye Thomsen

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

På det lille torv foran Allerød Bibliotek samler en gruppe ældre mennesker sig mellem bøgehække, cykelstativer og bænke. Det er tidligt fredag morgen. Biblioteket åbner først om en time, men en af bibliotekarerne er allerede mødt på arbejde. Hendes opgave kan næsten ikke være mere simpel: Hun skal læse en bog sammen med de godt 20 fremmødte. De er i gang med Kurt Vonneguts romanklassiker Slagtehal 5, der handler om den midaldrende optiker Billy Pilgrim, som svæver mellem nutid, en fortid som krigsfange under luftbombardementet af Dresden i 1945 og fremtiden på en fremmed planet. Før dét, læste de en samling af japanske haikudigte. Gruppen har også været på skovtur og skrevet lyrik om naturen. Men det er først og fremmest bøger, det handler om.

Fra biblioteket kigger bibliotekschef Anette Godt ud på studiekredsen, et eksperiment hun selv har været med til at sætte i søen.

Vi taler hele tiden om læsning,” siger hun. Annette Godt har klare blå øjne og er iført en luftig orange kjole med flagrende ærmer. Studiekredsen og den morgenfriske bibliotekar strækker lidt ud, inden de dykker ned i teksten. Annette Godt vender sig mod mig.

Hvis en af mine medarbejdere kommer ind til mig og siger: Annette, se lige, jeg har fået den her idé eller det her tilbud – kunne det ikke være sjovt?’ Så er svaret altid: Men hvad har det med læsning at gøre?’ Og hvis der ikke er tænkt læsning i det, så vil hun i en almindelige uge få nej,” siger Annette Godt.

Og det ved hun godt. Hun behøver ikke engang spørge. Hun ved godt, at det skal have noget med læsning at gøre.”

Udenfor har gruppen sat sig i en rundkreds og åbnet bøgerne. Annette Godt godt fortæller, at Allerød Bibliotek har vedtaget et princip om, at tre fjerdedele af bibliotekets aktiviteter skal tage udgangspunkt i læsning af bøger. Det kan måske lyde banalt, at et bibliotek fokuserer på bøger. Men måden, Allerød Bibliotek fungerer på, er faktisk usædvanlig. Og det er Allerøds resultater – der er rygtedes rundt i biblioteksdanmark – også.

På landsplan så bibliotekerne ellers længe en nedgang i udlånet af fysiske bøger. Mellem 2009 og 2018 faldt udlånet af bøger og andre fysiske materialer (CDer, DVDer, computerspil og den slags) med næsten 40 procent. Der var i det hele taget langt mellem de gode nyheder om den fysiske bogs forfatning og fremtidsudsigter i det seneste årti. Tværtimod har offentligheden været overfyldt med forfaldsfortællinger. I 2013 spåede DR, at fremtidens biblioteker ville være bogløse. Året efter gik Venstre-politikeren Jens-Kristian Lütken skridtet videre i Jyllands-Posten med en forudsigelse om, at landets biblioteker i den form, vi kender, vil blive overflødige”.

I lang tid underbyggede tallene fortællingen om papirbogens langsomme død. Bibliotekernes besøgstal voksede ganske vist, men det fysiske udlån faldt. Papirbogen så ud til at blive taberen i den ubarmhjertige konkurrence med det vilde webs digitale tilbud, der spredte sig år for år gennem 2010’erne, indtil de var allemandseje og allestedsnærværende.

Men de seneste år er der rundt omkring i biblioteksverdenen opstået en ny fortælling om den fysiske bog. Bogen står langt stærkere i konkurrencen med det digitale, end de fleste troede for få år siden, fortæller Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening.

Det forunderlige er jo, at selvom der er en generel nedadgående kurve på landsplan, så skulle kurven være faldet meget kraftigere, hvis det her med digitalisering virkelig skulle holde stik,” siger Michel Steen-Hansen over telefonen. Han ringer fra en højskole, hvor han er på sommerkursus.

Det hænger sammen med – tror jeg – at den fysiske bog kan noget, som det digitale aldrig kommer til at kunne. For der er ikke nogen mennesker, der er digitale. Vi er alle sammen fysiske mennesker.”

I en håndfuld kommuner vinder papirbogen oven i købet terræn, tilføjer biblioteksforeningens direktør. Og de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der kom i begyndelsen af juli, viser at faldet i udlånet i trykte bøger i 2019 var på samme niveau som i 2018. Faldet er altså bremset. Og midt i det hele står Allerød Bibliotek med Annette Godt i spidsen.

Da hun kom til Allerød Bibliotek for fem et halvt år siden var udlånskurven på deroute. Så skete der noget. Og de seneste fem år har Allerød hver år oplevet en stigning i udlånet af bøger. Også de fysiske. Udlånet af bøger per 1.000 indbyggere (fornyelser ikke medregnet) er vokset fra et lavpunkt på under 7.000 i 2014 til over 8.000 i dag. Kurven over udlån ligner en glad mundvig, synes Anette Godt.

Vi kalder det vores smil’ her i Allerød.”

Som de tusinde blomsters mark. Sådan mener Annette Godt, at bibliotekerne i mange år er blevet betragtet: som steder, der har skullet kunne (næsten) det hele. Og det er et sprogbillede, der er belæg for. Alt er blevet prøvet af. I Allerød har man eksempelvis samarbejdet med det lokale snedkerværksted PP Møbler om at udstille Wegner-stole i biblioteksrummet, på biblioteket i Odense har man tidligere haft et samarbejde med familierestauranten Jensens Bøfhus, og på Viborg Bibliotek har man kastet sig ud i at arbejde med læringsspil baseret på Virtual Reality. For nu bare at nævne tre eksempler.

Kulturstyrelsens biblioteksbarometer givet et godt indblik i, hvordan landets biblioteker er blevet meget andet end bogsamlinger. Næsten tre fjerdedele af folkebibliotekerne lægger hus til andre offentlige funktioner end biblioteksvæsen. Det kan være som kulturhuse, medborgerhuse eller kommunal borgerservice, hvor bibliotekspersonalet udsteder pas og kørekort, vejleder i NemID eller hjælper med at brevstemme. Mange biblioteker er blevet sammenlagt med lokalhistoriske arkiver, og flere steder også med en turistinformation. Derudover er der eksempler på, at bibliotekerne lægger hus til advokatvagt, sundhedsplejerske, studievejledning og/eller lektiecafé. I 2018 svarede godt en fjerdedel af landets biblioteker ja til, at de havde fået nye opgaver bare inden for det seneste år.

Biblioteket er en institution, som er enorm nem at sende opgaver ned til,” siger Annette Godt. Vi skal tænke verdensmål, vi skal være innovative, vi skal gøre borgerne sundere … Nu kan jeg næsten ikke huske alle de ting, vi har skullet arbejde med. Vi skal være digitale. Integration har vi også lavet et kæmpe stykke arbejde med.”

Hun tager en dyb indånding.

Og det er også fint. For de der ting skal bibliotekerne også være. Men det tager jo tid og ressourcer.”

Man kan tydeligt se Anette Godts kamp mod alverdens mulige distraktioner, når man kigger sig omkring inden for på Allerød Bibliotek – en gul murstensbygning, som oprindeligt var hovedsæde for Fritz Hansens møbelfabrik samt en nyere tilbygning med solceller på taget. Der er blevet prioriteret skarpt. Under det gavmilde lysindfald fra loftsvinduerne er der næsten ikke andet at få øje på end bøger. Der er ingen plakater, foldere, løbesedler eller hvad man nu ellers kan forestille sig af visuel støj – i biblioteksrummet. Det ligner på en eller anden måde et bibliotek fra fortiden.

Mit søde personale har givet mig et kælenavn,” siger Annette Godt. Det er altså med et smil på læben, men de kalder mig plakat-, pjece- og udstillingspolitiet.”

Førhen havde vi også små udstillinger med flasker og dimser og badebolde. Det har vi heller ikke mere. Det må man ikke her hos mig, fordi det er bogen, der er i centrum – ikke dimser,” siger hun. Du kan kalde det rent. Eller du kan kalde det prioriteret.”

På midtergangen står fire røde kvadratiske rulleborde med bøger og en uprætentiøs skiltning, der gør det let at snuppe en bog i en bestemt genre eller til en bestemt brugssituation: Krimier”, Bøger til rygsækken” eller Bøger til strandtasken”. Der er ingen udstillingsrekvisitter eller tingeltangel, der stjæler opmærksomheden fra bøgerne. Det samme gælder, når man kaster blikket ned mellem bogreolerne. Eneste undtagelse er Batman, der står i fuld figur nede i børneafdelingen. Bomstille.

Og så er der spørgsmålet om det digitale.

Allerød Bibliotek skiller sig nemlig også ud ved ikke at være fyldt med computerskærme, tablets og anden smart elektronik. Den digitale formidling er faktisk fuldstændig fraværende i biblioteksrummet. Allerød Bibliotek foretrækker digitale nålestiksoperationer. Sidste år klædte en gruppe bibliotekarer sig eksempelvis ud som gammeldags togstewardesser og stillede sig ved den lokale banegård, 10 minutters gang fra biblioteket, hvor de fortalte om, hvor let det er at bruge e-bøger. Bogstewardesserne, kaldte de sig. Det vandt de eReolens pris for – for bedste biblioteksformidling af digitale bøger. Og når den lokale biograf, som har til huse i nabobygningen, en gang om året afholder særlige pensionistforestillinger, går bibliotekarerne også på gaden udstyret med tablets for at vise de ældre borgere, hvordan man kan bruge biblioteket på internettet.

Så det er ikke, fordi vi ikke arbejder med det,” siger Annette Godt med henvisning til den digitale formidling. Men vi arbejder meget, meget prioriteret.”

Hun mener generelt, at bibliotekerne skal holde op med at tænke på sig selv som de tusinde blomsters mark” og – for nu at blive i billedsproget –  arbejde med selvbilledet: De tre egetræer.” Det er et udtryk, Annette Godt har fra en kollega.

De tre træer”, fortæller hun, er public service, lokal forankring og så den sidste og største stamme: læsning.

Annette Godts eget førstehåndsmøde med det danske biblioteksvæsen var dårligt. Faktisk bremsede biblioteket hendes læselyst. Det var derfor, hun besluttede sig for selv at blive bibliotekar. Som 11-årig var hun blevet interesseret i dét, man dengang kaldte moderne eventyr” – hvad man i dag ville kalde fantasy. Men da hun troppede op nede på det lokale bibliotek, fik hun hånligt at vide, at den slags bøger har vi ikke her”. Sådan oplevede hun det i hvert fald. Det eneste, de kunne tilbyde var Tolkiens mammutværk Ringenes Herre. Og det var måske ikke lige dét, som den 11-årige læsehest Annette Godt havde i tankerne. I stedet kastede hun sig over sin farmors ugebladsromaner. Dem labbede hun i sig. Men da lille Anette Godt bevægede sig ned på biblioteket – denne gang på udkig efter Victoria Holts gotiske kærlighedsfortællinger – blev hun igen mødt med beskeden om, sådan nogle bøger havde de ikke her: Underforstået, at de ikke var fine nok,” siger hun.

Annette Godt holdt op med at komme på biblioteket. Læseglæden fandt hun først for alvor igen som stor teenager. Og når man spørger hende, hvad hun i dag som 46-årig ville pege på som sin favoritlitteratur, siger hun – uden tøven – at syv-bindsværket om den unge troldmand Harry Potter er hendes absolutte yndlingsbøger. Hun har læst dem allesammen, fra ende til anden, syv gange. Og så har hun i øvrigt været med til at starte festivalen Magiske Dage, der afholdes hvert efterår i Odense.

Det er jo ikke sådan, at jeg ikke også har læst Tolstojs Krig og fred. Jeg læser de store romaner – men jeg læser også rigtige skodromaner,” siger Annette Godt. Og så indrømmer jeg da gerne, at hvis du skal have en god kærlighedsroman hernede, så er det mig, du skal have fat i. Fifty Shades of Grey? Jeg har læst dem alle sammen.”

Som bibliotekar er det vigtigste, mener Anette Godt, at styre uden om snævre eller forudindtagede idéer om, hvad en god bog” er. Det centrale er at få flere til at læse; ikke at gøre sig til dommer over, hvad de skal læse. Ingen skal skamme sig eller føle sig forlegne over de bøger, de nu engang har lyst til at give sig i kast med.

Jeg vil simpelthen ikke læse-shame,” siger Annette Godt. For det var dét, jeg selv blev udsat for. Dengang var der helt sikkert nogle holdninger og værdier om, hvad der var det rigtige’ at læse – og hvis du ikke læste dét, så var du ikke rigtig læser’. Det tror jeg, at vi er ved at lægge bag os. Og jeg tror, at det er en af grundene til, at bogen og udlånet er på vej op.”

Annette Godt fortæller, at hun for 10 år siden oplevede, at det i biblioteksverdenen var udbredt med en slags stiltiende accept af, at den fysiske bogs langsomt ville uddø – man havde nærmest affundet sig med det.

For 10 år siden havde jeg også forudset, at det digitale havde taget mere over,” siger Annette Godt. Det gik jo ikke så godt med udlånet af de fysiske bøger, og det digitale opvejede det jo slet ikke. Det vil sige, at der kom færre læsere.”

Nu er bibliotekerne ifølge Annette Godt et helt andet sted. Med ro til at fokusere på bogen som deres kerneopgave.

Michel Steen-Hansen fra Biblioteksforeningen er enig.

Da jeg kom ind i biblioteksvæsenet for 15 år siden, turde jeg ikke sige ordet læsekredse’, fordi det var sådan noget, som min gamle tante gik til med sine veninder,” siger han. Men det er faktisk noget af dét, der er stor vækst i. Og det er ikke bare hattedamerne, der mødes om den gode roman. Det er også de unge.”

Én af de ting, som de konkret arbejder med på Allerød Bibliotek – udover altså at være nogle af dem, der netop faciliterer læsekredse – er, at møde borgerne på en anden måde, end 11-årige Annette Godt blev mødt på sit lokalbibliotek. Og måske også anderledes, end man almindeligvis bliver mødt på biblioteket. I stedet for den traditionelle biblioteksbetjening, hvor bibliotekarens kontakt med låneren hovedsageligt består i at tjekke om en specifik titel er hjemme – og i så fald udstede rutevejledning til den relevante reol – så arbejder Annette Godt og hendes medarbejdere med det, hun kalder professionel small-talk”. Det betyder, at bibliotekaren følger med dig ned til bogreolen, spørger ind til, hvorfor du er blevet interesseret i netop dén bog, og kommer med anbefalinger til, hvad du kan læse af lignende litteratur. Man får sig en sludder om bøgerne.

Nå. Så du skal til Barcelona? Spændende,” siger Annette Godt som eksempel på sin small-talk-teknik. Ved du godt, at der findes den her fantastiske bog, der fortæller historien om Barcelona under Anden Verdenskrig? Var det ikke noget at læse den?”

Hun hopper ud af rollen igen.

Mit skrækscenarie er, at vi ikke forstår det menneske, vi står overfor,” siger hun. Litteraturen er jo forskellig for os alle sammen. Så derfor er det rigtig vigtigt, at du har et sted, hvor du kan komme hen, og hvor der bliver taget udgangspunkt i dig som enkeltindivid, i forhold til hvad du gerne vil læse, og hvor du er henne i dit liv.”

Og så spørger vi dig også lige, hvad du synes, om vores nye indretning, eller om der er noget andet, du godt kunne tænke dig hernede,” siger hun. For jeg tror ikke, at det, vi gør her hos os, bare kan overføres til en anden kommune. Det kommer an på borgersammensætningen; hvor mange børn er der i hvilke aldersgrupper og sådan noget. Vi har eksempelvis fundet ud af, at de rigtigt gerne vil have engelske bøger her hos os.”

BONUSINFO. Den sidste dag inden corona-nedlukningen udvidede Allerød Biblioteker deres åbningstid, holdt dørene åbent til klokken 21, og da dagen var omme, var der på den ene dag blevet lånt flere bøger ud end på en gennemsnitlig måned: over 24.000 bøger. “Det var en rekorddag,” siger Annette Godt. “Vi slæbte bøger op fra kælderen. Det viser bare, hvor meget folk her tænker: 'Okay, hvis de lukker ned, så skal jeg først nå på biblioteket.’”

Det er som sagt ikke kun i Allerød, at bogen er i opdrift. Annette Godt, der udover at være bibliotekschef i Allerød også er medlem af forretningsudvalget i Danmarks Biblioteksforening, fortæller, at der igennem de seneste to-tre år generelt har været et stigende fokus på at øge udlånet af bøger”. Og i løbet af det seneste år rigtig meget.

Landets bibliotekschefer har givet hinanden håndslag på at styrke deres fokus på læsning, fortæller Michel Steen-Hansen fra Biblioteksforeningen. Og foreningen er i øjeblikket i færd med at koordinere en indsats for læsningen i en alliance med blandt andre forlag, boghandlere og skolebiblioteker.

Og det er jo i høj grad den fysiske bog, vi snakker om. Fordi den er ikonisk på en måde, hvor alle kan forhold sig til den – det er meget sværere at forhold sig til det digitale,” siger Michel Steen-Hansen. Og så er der jo nogle biblioteker, der er hurtigere end andre – Lyngby, Allerød, Stevns – de har virkelig sat fokus på det her.”

Nyborg, Hørsholm, Haderslev, Helsingør og Lyngby har – som i Allerød – formået at skabe en egentlig stigning i bogudlånet de seneste år. Stevns, København og Samsø har formået at bremse tilbagegangen eller vendt den til en lille stigning.

Værktøjerne til at styrke papirbogen spreder sig mellem biblioteker. Annette Godt fortæller, at hun snart får besøg fra biblioteksfolk fra Vordingborg, der skal høre om Allerøds succes med bogudlånet.

Bibliotekerne har været igennem en meget stor forandringsperiode,” siger hun. I Danmark har man så gjort det sådan, at bibliotekerne har kastet sig ud i alt muligt. Og det har været godt. Det havde vi brug for i nogle år. At få lov til at eksperimentere. Men nu er vi der, hvor det er tid til at prioritere. Og jeg tror, det er det, bibliotekerne gør. Man må anerkende, at det har været 20 år, hvor bibliotekerne hele tiden har skullet ændre deres dagligdag. Nu er vi ved at finde vores ben i en ny virkelighed.”

Tror du, at udlånet bliver ved med at stige?

Ja, det tror jeg. Jeg tror, at flere og flere vil gå tilbage til bogen,” siger Annette Godt. Jeg tror, at flere får øjnene op for, at læsning er den korteste vej til at forstå andre mennesker.”

Hun bliver alvorlig.

Vi kan jo ikke leve med, at folk ikke læser.”